løben hjemmefra

af Gæst Søn 13 Mar 2011 - 19:32

T: 16:00
O: ingen
V: solskin
S: skoven

Nano var løben hjemmefra. Hans pelejmor hade ikke tid til ham for tiden og hans plejesøster hade heller ikke tid, til ham og det gjore Nano meget ked af det han følde sig ikke elsker mere. hvorfor gik alt ting bare galt for Nano hans var helt alene igen ingen han kunne være sammen med, og han var bange og meget sårbare alene og han græde svaget. Han sad ved en lille skovbæk med en taske med mad,drikke og et billede af Aya,Madeline og Haper

af Gæst Søn 13 Mar 2011 - 19:34

aya kom løbende. "NANO!" skreg hun panisk. "NANO!" hun så sig om. hun sank sammen ved et træ og græd ned i sine hænder. "Nano vis dig nu for mig" græd hun og knuede nanos bamse ind til sig

af Gæst Søn 13 Mar 2011 - 19:41

Nano hørt hende. og gik hen i mod hende og han græde " mor mor jeg er her lige her " græde nano, han stod nogen får meter fra hende nu hans lille ansiget var helt våde af tåre. Han viste ikke at han gjore hende ked af det ved at løbe væk

af Gæst Søn 13 Mar 2011 - 19:47

hun så op og for hen og tog ham ind i sine arme. "Du må ikke bare løbe sådan væk, hvad hvis der var sket dig noget nano, så ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv" sagde aya og kyssede hans pande

af Gæst Søn 13 Mar 2011 - 19:53

" undskyld mor. Men du hørt mig ikke og jeg kaldt på sig 4 gang så jeg trot du slet ikke kunne lige mig mere, du må undskyld mor " græde nano ind til hende

af Gæst Søn 13 Mar 2011 - 19:56

Madeleine var kommet. Aya havde ringet til hende, for at høre om hun havde Nano. Da hun så Nano og Aya vlev hun lettet.

af Gæst Søn 13 Mar 2011 - 20:00

Nano græde han hade være meget slem. Det viste han godt og han ville nok ende med en endefuld, af Aya og Madeleine

af Gæst Man 14 Mar 2011 - 8:04

lov mig at du ikke gør det igen nano, selvom jeg ikke regere så holder jeg stadig af dig, jeg havde bare så travlt med mit arbejde, at jeg ikke hørte dig" sagde aya

af Gæst Man 14 Mar 2011 - 18:40

Nano græde ind til hende. han hade virkelige gjoret hende bange for at han var komme til skade han, var sådan en ulydig dreng at hans fortjenre en endefuld

af Gæst Tirs 15 Mar 2011 - 10:08

aya holdt ham ind til sig. "Lov du ikke gør det igen" sagde hun

af Gæst Ons 16 Mar 2011 - 15:43

" jeg lover det. Mor at jeg aldrig mere stikke af igen " græde Nano og putte hovedt ind til hende

af Gæst Tors 17 Mar 2011 - 9:56

han fortjener en far* tænkte hun

af Gæst Tors 17 Mar 2011 - 16:59

Nano gabet svaget. Han var ved et være meget træt nu han hade ikke rigtig sovet noget vider i de sidste 4 døgen,

af Gæst Tors 17 Mar 2011 - 18:56

lad os gå hjem nano" sagde aya og tog hans hånd og begyndte at gå hjem af. aya havde lidt røde kinder. hun tænkte på den unge mand tooya, som hun havde mødt tidligere på dagen. hun rystede på hoved og smilede blidt til nano

af Gæst Tors 17 Mar 2011 - 19:08

Nano viste at hun hade en mand. I sine tanker og det gjore ham endnu mere ked af det hans ansiget, var atte våd af tåre som trille ned hans vendt rundt og løb væk igen. Hvorfor kunne han ikke bare være død nu han hade ingen tilbage

af Gæst Fre 18 Mar 2011 - 7:54

hun fik fat i ham. "Nano hvad går der af dig, hvorfor bryder du det løfte du gav mig, du lovede mig at du ikke ville stikke af igen, jeg tænkte jo bare på en venlig mand som hjalp mig tidligere idag, mr. tooya reddet mig for at blive overfaldet" sagde aya

af Gæst Fre 18 Mar 2011 - 16:21

nano græde igen. Hvorfor var hans sådan lige nu hans mor Aya gjore ham aldrig ondt men han, fløde sig alene og efterladet når hun var ud uden ham så var hans meget. Sårbare og meget bange også

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 16:02

aya knuede ham ind til sig. "nano hør nu på mig, du er alt for mig, og at jeg nogengange går ud for at tegne eller handle, betyder ikke at jeg holder mindre af dig. jeg holder meget af dig" sagd ehun

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 16:39

Nano kramme sig tæt ind til hende. Han var så ked af detog ulykkelig ovet at såre hendes føldse så meget som han , hade gjore ved at stikke af hjemme fra

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 16:58

men du fortjener en far, og det kan jeg ikke giv dig" sagde hun og tog ham op og gik hjem ad med ham. *Mon nano ville syntes om tooya* tænkte hun og rystede på hoved. for det var hun ikke sikker på

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 17:04

Nano var ved at være meget træt. Han faldt i søven på hendes arm han var meget træt og hade ondt i hovedt, af græde så meget igen som han hade gjoret hans sove meget tunget. At hans vejettrækening var meget svaget

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 17:07

aya lå ham i seng da de kom hjem. hun tænkte på at ringe til tooya, men hun vidste at han arbejdede

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 17:10

Nano kunne snarte ikke får vejet mere. Da hans luftrør og hans lunger var så svaget efter han hade grædet så, meget som hans hade igen

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 17:43

aya satte sig ved nano og nussede ham i håret.

af Gæst Lør 19 Mar 2011 - 17:59

Nano var ved at midste bevistheden. På grunde af luftmangel hans lunger kunne ikke holde til at han hade grædet, så meget i dage som han hade gjoret så han midste bevisteheden. Kort efter Aya var begyndte at nusse ham i håret

af Sponsoreret inhold

løben hjemmefra

løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra

Sv: løben hjemmefra