Nattens musik

S: skoven
O: ikke rigtigt noget andet end dyr og træer
T: 01.00
V: smuk skyfri nat, med masser af stjerner
D: en gang i maj

Skoven træ stod tæt og bevægede sig til vinden som lyd som fløjte spil, en smuk fløjte spil, ..........men hov det er en fløjte..... men hvorhenne kommer lyden, det kommer fra midten af skoven, fra et af træerne gren, der lå en rød håret pigen og spillede på sin elskede sølvfløjte, hun bevægede figner elegant over hulerne på fløjte så der kommer nogle utrolige smukke toner ud.
Pigen spille en vugge vis som kaldes Nattens vuggevis, hun spillede for den mørkede skov som ellers vil være så uhyggelig om natten, med alle de træer som bevægede sig blidt og smuk med vinden, skyggende kunne for dem til at virkede som uhyggelig monster...
Pigen hed Ailince og hendes meget blid blik sad fast mod himlen, hun havde et utroligt smuk ansigt, men os krop, en sand skønhed, hendes røde hår bevægede sig med vinden, frem og tilbage.
Ailince virkede så fredfyldt ud og venlig ud som hun lå der som om hun var et med naturen

Alecia havde hørt pigen spille på sølvfløjten før.. Hun plejede at sidde på en gren helt oppe i toppen af træerne. Sidde og kigge på hende.. Lydløst.. Hendes smukke sorte hår blæsede mod hendes ansigt, i den blide natte vind. Hun lukkede sine øjne. Nød musiken.. Et lille smil spillede på hendes læber.Det var længe siden hun havde smilt.. Men siden pigen med flæjten var kommet i skoven ved natte tid, havde hun haft et lille smil på læben.. En lille glæde i livet..

Ailince spillede vider på sin fløjte, toner var blid og behandling, hun flyttet figner fra hul til hul elegant, hun lukkede nu øjne i og nyd musikken...
Være tone vidste være af hendes følelser.... følelser var
Blide... forelsket.... lykkelig.... varme.... omsorg og mest af alt kærlighed, hun havde et smukt sind og det kunne høres på hendes tonere....

Stille gled Alicia hen i en trance.. Hun forelskede sig i musiken, i hvor elegant hun flyttede fingrerne. hun smilede igen.. Langsomt åbnede hun igen sine øjne.. Kiggede ned på pigen, den smukke menneske pige der nød musiken ligesom hun selv gjorde.. Hun lukkede øjnene igen, og gned langsomt ind i den samme trance igen..

Ailince fik et smil frem bag fløjten og så mod op og gik øjne på pigen, hun stoppede musikken og små grinte...hun havde et sødt grin..
Hun holdet sin sølvfløjte i hånden og smilede til pigen "Nyder man musikken" spurgte hun og lagde hovedet på skrå, Ailince var gemt for at være klodste...
Hun kom til at lægge lidt for meget vægt til den ene side og faldt ned af gren "Ahh" skrig hun og holdet hurtigt fat i grenen, hun hæng nu ned fra gren, men i den ene hånd holdet sin fløjte , så hun holdet kun sin vægt med den ene hånd

Alecia, fik et chok da det gik op for hende at hun vidste hun var der.. Det gav et ryk i hende da Ailince pludselig faldt. Hun handlede hurtigt og greb hende før hele grenen knækkede. Hun satte Ailince ned på jorden, og gik ind i skyggen igen.. Hun gemte sig lidt for hende, hun vidste jo ikke hvad hun var.. *Hmm..* Tænkte hun.. Hun lugtede så indbydende.. Hun holdte sig for munden, da hun kunne mærke sit mundvand løbe..

"Øh tak" sagde hun og så mod skyggen forvirret men os nygerrige, "er lidt klodste" hun kiggede stadig mod hende, men kunne ikke se hende...
Hendes duft var meget sød, og sødere end et normalt menneske var..
"Noget galt" spurgte hun da hun så en pluslige bevægelse i skyggen... Ailince var utrolig smuk og hun virkede urolige for den fremmende foran sig

Hun kiggede på hende.. Hun havde lyst til at løbe væk.. Hun ville ikke ødelægge den eneste måde hun kunne få et smil frem på.. Hun så ned på sin hånd.. Hun bar den lille sølvfløjte i hånden.. Hun stak hånden med fløjten ud i lyset fra lygte pælen, mod Ailince. "Din fløjte." Sagde hun, uden at udtrykke nogen form for følelser. Hun kiggede bekymret på pigen.. Hun lugtede så utroligt indbydende... Hun slap fløjten,og lod den falde til jorden.. Hun holdte sig igen for munden, hun kunne mærke de skarpe tænder mod hendes kolde håndflade.. Hun tog et skridt tilbage, væk fra pigen.. Hun måtte væk nu.. Men hun kunne ikke få sig selvtil at flygte.. Hendes mundvand løb..

Ailince så hun var urolige og lagde hovedet på skrå, hun så sin fløjte "Åh, pas på den" sagde hun og så den lagde blidt på den blød græs, hun sukkede lettet....
Hun nærmede sig pigen og sin fløjte foran hende, hun stoppede op og så mod skyggen "bare rolige" sagde hun, Hendes duft var sød.... hun sætte sig på huk, og lagde en hånd over sin fløjte, den var blevet iskoldt, *det var hurtigt* hun så op på pigen..... med et undersøgende blik

"Jeg skal..." Hun kunne ikke afslutte sætningen. Hun sad lige foran hende, som om hun bød ind til at hun skulle bide hende! Hun bed tænderne sammen.. "Jeg bliver nødt til at..." Hun kiggede ned på pigen, det smukke røde hår bølgede ned over hendes skuldre, de blå øjne lyste nærmest, mens hun kiggede på hende.. *Guud..* Tænkte hun, imens det langsomt gik op for hende hvorfor pigen virkede så bekendt.. hendes hænder fløj op til hendes ansigt og dækkede hele ansigtet pånær hendes øjne, som stille og roligt løb i vand.. Det var meget usædvegentligt for en vampyr at græde, men Alecia var heller ikkeen almindelig vampyr.. Hun var ikke som de andre.. Hun bakkede hurtigt væk fra pigen.. hun satte i løb, hun måtte væk fra hende.. Hun mindede så forfårdeligt om hendes søster.. Hun løb, hurtigt. Hun stoppede op da hun kom til hegnet ved denlille legeplads der lå i parken. Hun hoppede let som ingenting over hegnet og gik ind på legepladsen. Hun satte sig på gyngen i stilhed, og græd.

"Er du okay" hun løftede hånden lige der hun begyndte at løb "Hej" råbte hun efter hende og rejste sig på hun holdet fløjten i hånden, hun var forvirret og tænkte sig om, hun havde set hendes tænder... Hun var lige glad... Pigen havde begyndt at græde fordi hun så hendes ansigt...
*Mærkeligt* tænkte hun og begyndte at løb, hun kom nærmer legepladsen, hun stoppede op ved lågen til legepladsen, hendes hjerte slog vildt hurtigt og vis du lyttet rigtigt efter, hoppede det inden i mellem som om det var syg...
Ailince vejtetrækning var hurtigt, hun træk vejret dybt en par gangen, men det hjælpe kun lidt , hun fik sagt frem mellem stønnende "er du okay" hun træk nu vejret dybt og hendes vejre trækning bliv normale igen

Hun så forskrækket op på pigen. *Din dumme tøs! Du skal jo ikke løbe efter mig!* Tænkte hun, og så vredt på hende.. "Du skal gå.. Nu." Sagde hun, og kiggede vredt på pigen.. Det her var hendes hjem.. Det var kun retfærdigt at hun i det mindste kunne være alene her, om natten.. Hun mærkede at lænken fra gyngen knækkede i hendes hånd.. Hun gispede, og kiggede hurtigt ned på gyngen.. Hendes gynge.. "Se nu hvad du fik mig til!" Sagde hun vredt, og kunne mærke vreden stige i hele kroppen. Hun vendte ryggen til hende, og gik hen over gruset. Man kunne ikke engang hører gruset knase under hende, hun havde øvet sig i noget tid på at være lydløs. "Du skal gå.." sagde hun over skulderen, og gik ind i skyggerne under træerne. Hun satte sig, og ventede på pigen ville gå..

"Men, hvorfor" sagde hun og mærkede vreden hun havde, det kunne mærkede i luften "ved godt du er vampyr, men hvorfor er du så sur" spurgte hun og stod nu på den anden side af lågen..
Så hun ikke stod inden på legepladsen, hun kiggede mod pigen *er det dumt at blive stående* tænkte hun og så mod sin hænder og så sin fløjte.. Hun fik en ide
Hun tog fløjten mod munden og træk vejret, hun bevægede elegant figner fra hul til hul....
Der kom en smuk melodi ud af den.... Den var beroligende og alle hendes varme følelser var i den... hun håbede pigen faldt ned , hun så fredefyld ud og rolige, der var ikke frygt over hende

Hun slog forskrækket øjnene op, da hun hørte hvad hun sagde. *Hvad fanden mener hun med det?!* Tænkte hun. *Hun er bare et menneske, hvordan kan hun vide det om mig?!* Hun lukkede øjenne vredt. Hun kunne være ligeglad med hende, så længe hun bare blev væk fra hendes hjem.. Hun hørte de bløde toner fra fløjten, men denne gang rørte det hende ikke.. hun var ligeglad med den åndsvage fløjte. Mia skulle bare... *Fuck...* Tænkte hun.. Nu havde hun også kaldt hende Mia.. *Bare fordi de ligner hinanden.* Tænkte hun, og endnu en tåre løb ned af hendes kind. Ingen kunne måle sig med hendes søster.. Også selvom hun ikke var der mere.. "Jeg savner dig Mia..." Mumlede hun, så lavt, at det kun kunne være hende der hørte det..

Hun fløjten ud og så mod hende "jeg vidste det, du sammenlignede mig med en" hun smilede venligt "det okay" hun bliv på denne side af lågen.... men hun rørt lågen...
da hun hørte hun hvad hun sagde, smilede hun blidt uden at sige noget i noget tid... hun åbnede munden og hendes øjne var utrolige blide... "det okay, du savner mia, men det ikke mig, sorry" hun havde tænkt ordene igennem

Hun kiggede på hende.. *Hmm..* Tænkte hun.. "Du er tanke læser ligesom mig?" Spurgte hun, men talte en smule højere så hun var sikker på at hun hørte det.. Det var længe siden hun havde mødt en telepat som hende selv.. I hvert fald som menneske.. Det var sjældendt man stødte ind i sådan en.. Hun så på hende, som hun ville se på en hund der gjorde som en havde sagt. "Du må gerne komme ind..." Sagde hun, og tænkte over om hun egentlig nogensinde havde givet nogen lov til det før.. Det tvivlede hun stærkt på.. Hun havde altid været alene her, og hvis der endelig kom nogle, havde hun skræmt dem væk..

Ailince nikkede og åbnede lågen og gik inden, hun så mod pigen "Nej, kan ikke læse tanker, men så dit blik, du var chokket over mit ansigt, så gik udfra du så en i mig" sagde hun blidt og bliv stående, da hun vidste man ikke skulle gå for hurtigt mod en vampyr, de skal vande sig til ens duft, hun lagde hovedet på skrå, hun var ikke bange "du er smuk" sagde hun sødt... var hun overhovedet ikke bange... nej var hun ikke.....

Hun pressede øjnene sammen, "Du kan gå komme herhen.. Jeg kan godt beherske mig selv.." Sagde hun og kiggede på hende med et neutralt udtryk.. Hun blev lettere overrasket over at pigen ikke var bange. men udstrålede ikke noget i hendes udtryk. "Mange tak.. I lige måde." Sagde hun og blev straks betaget af hendes øjne igen. Ailince kom længere hen mod hende, og var nu også inde under skyggerne fra træerne. "Hvad hedder du?" Sagde hun, og foldede hånden ned mod jorden hvor hun selv sad, som tegn til at hun skulle sætte sig..

Ailince så mod pigen, hendes blå øjne var utrolig blidt og hun begyndte at gå hen til pigen.... der havde sæt sig... Ailince grinede
"Jeg er Ailince" hun sættet sig ned og så mod pigen "Håber jeg du kan" sagde hun med en drillende tone, hun var ikke bange som om hun kendt vampyr...
Det gjorder hun os... hun kendt dem ikke kun, men elskede os en af dem, hun lege med noget græs...
"Sorry jeg meninger om mia " sagde hun undskyldende, for sit smukke udseende... hun vidst pigen havde blevet trist af det

Hun kiggede ned på sine fødder som hun gjorde tit. Men, før hun vidste af det var hun allerede væk i sine egne tanker. Hun tænkte tilbage på dengang hende og Mia var små.. Mia havde været hendes lille søster.. Hun savnede hende utrolig meget..
"Vent på mig Alecia!" Råbte Mia på hende imens de løb på marken. "Det er snyd, at du løber hurtigere end mig!" Sagde Mia surt og lagde armene over kors. Alecia så drillende ned på hende. "Det er fordi jeg er meget ældrere end dig!" Sagde hun, og uglede i Mia's utroligt smukke røde hår. Hun havde fået deres mors hår, mens Alecia havde fået deres fars.. Det var hun nu og så ret godt tilfreds med.. Hun kunne godt lide den sorte farve.
Hun løb hurtigt igen, væk fra Mia. Marken var ikke blevet høstet endnu, så kornet var højt. Det var sommer, og solen stod på det højeste punkt på himlen. Hun løb ned til den lille bæk, der tog deres far dem altid med ned, når han havde tid til at fiske. Hun samlede en fin sten op fra bækken. Den var næsten helt krystal blå, som Mia's øjne. Hun så smilende på den. "Mia! Kom lige!" Råbte hun til hende, imens hun smilende betragtede den fine blå sten.
Mia kom løbende ned til hende, i hendes gule blomstrede kjole, og gummistøvler.
"Prøv lige at se den her!" Sagde hun stolt, og rakte hende stenen. Mia tog den hurtigt i hænderne og holdte den op mod solen, og vendte og drejede den.
"Wauw, den er godt nok flot!" Sagde Mia smilende, og rakte hende den igen.
"Nej, bare behold den." Sagde hun smilende, til Mia. Et stort smil bredte sig over ansigterne på dem begge. "Mener du det?!" Spurgte Mia begejstret. "Jah, den passer til dine øjne." Sagde hun omsorgsfuldt, og aede hende moderligt på kinden. "JEg elsker dig Mia." Sagde hun, og smilede stadig til hende. Mia var helt opslugt af stenen. Hun vågenede hurtigt af trancen, "Jeg elsker også dig Alecia." Sagde hun,og smilede. Gud hvor var hun dog bare smuk.. "Vi må hellere se at komme hjem nu." Sagde hun og begyndte igen at løbe..
Mia kom hurtigt løbende efter hende.
Da de endelig nåede op til huset, blev de mødt med en underlig lugt af rust, eller var det nu også rust? Tænkte hun.. Hun spærede øjnene op da det gik op for hende hvad det var for en lugt.. BLOD! Hun kiggede ned på Mia, hun smilede bare som hun plejede.
"Mia,du skal blive her til jeg siger til okay?" Hun så alvorligt på hende, trods hun bare var 9 år den gang.. Mia nikkede lydløst, men bange.. "List om bag huset." Sagde hun, og sendte Mia afsted.. Hun bevægede sig langsomt ind i huset. På trods af det syn hun mødte skreg hun ikke.. Der var blod i hele huset.. HEndes mor lå på gulvet indsvøbt i blod. Hendes øjne løb i vand, men hun var tapper.. Hun så DEM.. Vampyrerne.. De havde dræbt hendes forældre.. Pludselig mærkede hun en tage fat i hendes arm. HAn slæbte hende med, selvom hun vred sig og skreg.. "Hey, er det hende her?" Spurgte den dumme mand.. En mand som man tydeligt kunne se var cheffen kiggede på hende.. "Ja, det er hende." En anden mand kom gående ind med Mia. "Hey, hvad skal jeg gøre med hende her?" spurgte han ham.. Manden kiggede ligegyldigt på hende, "Skaf dig af med hende, vi har fået hvad vi kom efter." Sagde han.. "NEJ!" SKreg hun. "DET GØR I IKKE!" Hun vred sig.. "Få hende til at se på." Smilede manden ondt. MAnden der holdte hende fik et strammere greb om hende. Og de fik hende til at se på.. Se dem slå hendes egen søster ihjel...
Pludselig kom hun tilbage fra sit dagdrømmeri, hun kiggede på Ailince. Hun mindede alt for meget om Mia...

Ailince havde siddet og kiggede på hendes ansigt udtryk skiftede, hun små smilede og vidste ikke hvad hun skulle sige... "Jeg... Jeg" hun tænkte over hvad hun vil sige
Hun ombestem sig hvad hun vil sige... "minde jeg så meget om hende" sagde hun.... hun så hendes blik mod sig, hun bliv ved med at se mia i hende, hun lagde hovedet på skrå

¨Hun sad og kiggede på hende.. Længe.. Så længe at det måske ville være underligt for et menneske.. Men hun var ligeglad. Hun stirrede på hende i ca 6 minutter.. "Jah..." Sagde hun så, og kiggede bedrøvet ned på sine fødder igen.. Pludselig kom der en brise, og den søde duft fra hendes krop, mødte Alecia's næse.. Hun ignorrede det. Hun kiggde op igen.. "Undskyld.." Sagde hun så.. Det kom bag på alle..også hende selv.. Hun havde ikke sagt sådan i år hundrede! Og da SLET ikke til et MENNESKE?! Hun kiggede ned igen.. Hun ville ikke føle sig sårbar.. HEller ikke selvom hun savnede sin søster...

"du skal ikke undskylde " sagde hun sødt og smilede venligt.....
Hun kiggede mod himlen, her var os smuk , hun smilede blidt..... hendes blide ansigt så mod stjernerne "Ser nordstjerne" sagde hun og pegende mod den... Hun så mod pigen "Sorry, bliv lige fanget af noget" hun grinede uskyldigt....

Hun smilede skævt da Ailince pegede mod nordstjernen, hun kiggede mod den. Den var meget smuk, og den lyste som en hel lille sol.. De andre stjerner var dukket op. Men denne fangede hendes opmærksomhed. Hun smilede stadig da hun svarede Ailince. "Det er okay." Sagde hun, uden at flytte blikket fra stjernen.

"de er smukke ik" sagde Ailince med blikket mod stjerner "stjerne himle " hun lukkede øjne og mærkede vinde i hendes hår, hørte små dyr i buskene, her var så livligt vis man lyttet efter.... med et åbne sind.... Ailince åbnende øjne efter lidt....Hun mærkede sit vejrtrækning som gik langsomt. ind og langsom ud..... hun var rolige
Ailince vendt blikkede mod Alacia og smilede sødt