Natte vandring * Theodor

Tid: 22:00
Sted: byens park
Omgivelser: mørket?`
Vejr: mørkt og utroligt koldt
Tøj: en sort kappe med hætte samt tørklæde som på avatar

Mørket havde igen fået magten nu hvor dagen var slut og solen væk, mørket havde igen fået lagt et mørkt tæppe over himlen med kun få stjerner samt en lysende næsten fuldmåne, en kold vind tog fat i parkens træer fik de nøgne grene til at bevæge sig let og fik parken til at se ret uhyggelig ud, få gadelamper var tændt rundt omkring men ellers var her ikke meget lys i denne park, en mørk høj skikkelse kom gående i de mørke skygger gennem parken med næsten lydløse skridt, denne skikkelse var dækket af en tung sort kappe hvor hætten var trukket op så man ikke ku se denne persons ansigt og dermed heller ikke regne ud hvilket køn denne skikkelse var, skikkelsen stoppe op ved et stort træ hvor den lænede sig mod træets stamme imens den så koldt ud fra hættens mørke.
Dette var det eneste levende i denne park og det var ikke engang sikkert at denne skikkelse var levende¨, de kloge folk holdt sig indendørs fordi natten var farlig men også kold, dog ramte kulden ikke denne høje skikkelse, skikkelsen lod sin ene hånd trække hætten ned så et smukt mandligt ansigt nu kom til syne, hans hud var bleg dog utrolig fin, hans hår var blondt og gik ham til ca. lidt over skuldrene så var der hans smalle læber som bar et charmerende smil dog lå der noget skummelt i det, hans øjne var brune men bar et rødt skær, denne person var en mand det var tydeligt at se nu og desuden var det tydeligt at se at denne mand ikke var menneske, han var langt smukkere end et menneske desuden blinkede han ikke og så var hans hud jo ligbleg, vampyr var hvad denne ung mand er, Davy er navnet og ja han er vampyr dog en ret ny en.
Davy sukke svagt imens han så let rundt i håb om snart af finde nattens bytte som han ku tømme for blod.

"Hey lille ven. Nej nej nej du må ikke være bange" lød denne lille svage og engleblide stemme så et stykke inde i den store park der havde placeret sig i den mere fine afdeling af Di Morga. En pige sad på hug midt på stien. Hun følte sin ene lille finde hånd frem for sig og hvis man så godt efter ville man kunne se dette vildfarende egern der endnu ikke have taget sig tid til at lægge sig til ro endnu langsomt og forsigtigt tittede frem mod hende. Med små hop på kryds og tværs. Pigen holdt et lille stykke brød frem mod denne uskyldige skabning. Et smil sad på hendes bløde læber og gjorde blot hendes umenneskelige kønne ansigt kønnere og mere strålende. Hun så ikke helt ud til at være mere end de 15-16 år og hendes højde talte nu også for sig selv. Hun var en lav person. Det der nok gjorde hende mere speciel for andre piger det de store og smukke hvide vinger der havde vokset frem fra hendes ryg. De sad lidt om hendes spinkle krop som et tæppe så hun kunne holde varmen bedre. Hun mente selv at der ikke ville være nogle til at opdage hende så om natten var det perfekte tidspunkt til at lufte dem lidt.
Theodor, som denne sjældne blanding nu engang hed, havde ikke kunne fornemme nogen omkring sig. Havde ikke den evne med mindre hun koncentrerede sig lidt. Men nu var hendes tanker et andet sted. Hun var faktisk godt pakket ind. Mørke jens der sad tæt omkring hendes ben og en storsweatshirt med endnu en tynd t-shirt inden under. Gummistøvler var blevet hendes fodbeklædning denne aften samt at et halstørklæde varmede hendes let beskadede hals. Hendes smil voksede lidt men forsvandt igen da egern dog havde taget imod hendes mad men så igen spurtet væk. Hun sukkede opgivende og så ned i den grusede jord. Nød stilheden og vinden der blæste hendes lange ravnesorte hår op. Hun så bare efter egernet der dog var væk allerede. Slappede af og fugtede sine læber med tungespidsen. Ventede vel på at det ville komme tilbage..

Davy så rundt han stod stadig lænet op af træet bag sig imens hans brune øjne så søgende rundt i mørket, da hans blik så faldt på en ung skikkelse løftede han hovedet hvorefter han lydløst begyndte at gå od personen dog brugte han skyggerne for at skjule sig mere, han snusede ud i luften og fik færten af et eller andet sødt, fordi han var så ny som han nu er ku han ikke genkende lugten på de forskellige racer men det kom vel med tiden når han fim trænet, hans blik forlod hende nu slet ikke og han mærkede sulten boble inde i hans spinkle krop som var skjult, han trak dog hætten over holdet igen"hvad laver en ung kvinde ude på denne tid"lød det så koldt fra ham, med en lusket stemme som både var forførende men også skrammende, et koldt smil gled over hans læber imens han kom nærmer med langsomme dog rolige skridt.
Han håbe på hun blev bange for han følte sig stækker, når folk frygte ham, desuden nød han at overraske folk.