Jungle fever //Davy//

S :: Luftrummet over Amazone junglen (Nærmere bestemt Brasilien)
T :: Sent om natten
O :: Indersiden af et C-14 Herkules transportfly, nogen få soldater med en masse udstyr
V :: Fuldmåne, varmt og fugtigt

Det bumlede og skramlede vildt og voldsomt i det store transportfly mens det fløj inder i brasiliansk luftrum, under flyet strakte Amazone junglen sig som et enormt grønt tæppe. Inde i flyet sad der 12 mennesker, den ene af dem var godt 2 meter og så ud som om han var skåret ud i kampesten, han sad roligt og pudsede det gevær han havde over knæende mens alle de andre kæmpede for at holde aftensmaden i sig. Alexander var ikke en person man slog om kuld på nogen måde, han var altid klar til kamp på den ene eller den anden måde, han var iført en sort tanktop, et sæt grønne camouflage bukser og de altid moderne sorte militærstøvler, Flyet slog en voldsom slagside mens det drejede for at komme ind over den rigtige drop zone og i det samme begyndte små lys at skyde op fra junglen, små drøn og pivelyde lod overalt omkring flyet eftersom at der blev skudt mod det, men Alexander gjorde intet andet end at puste en ekstra gang ned i løbet af hans AR-14 riffel, et skud nede fra junglen gik igennem gulvet på flyet og ramte ham midt i brystkassen, et normalt menneske ville have været død på stedet, men Alexander blev bare ved som om intet var sket, ingen kunne røre ham med mindre de virkelig vidste hvad de gjorde. Et rødt lys der tændte syntes at vække ham op til då da han med det samme stillede sig klar ved, lugen i den ene ende af flyet, han råbte med stor kraft ned til de andre i flyet mens han snurrede hånden rundt i luften "Klar... 5 minutter til spring", de andre i flyet rejste sig på samme måde om ham og hægtede sig fast til den line der kørte ned igennem flyet til lugen han stod ved, Alexander råbte videre "Husk nu hvad målet er! Vi skal have ødelagt senderne og så skal vi ud igen med det samme". Et grønt lys tændte og blinkede langsomt "1 minut til spring... klar i døren!" den første man stillede sig klar ved lugen og kunne se ned på de små lys der kom flyvende mod ham med korte intervaller. Alexander kiggede ned igennem flyet og råbte igen for at overdøve larmen "Davy... du springer med mig til sidst!". Lyset stoppede med at blinke og mændene sprang en efter en ud i natten for så at forsvinde med deres sorte faldskærme, der var kun Alexander og Davy tilbage, "Kom så knægt, der skal ordnes ting og sager", Alexander blinkede til ham og holdt hans hånd ud mod ham.

Helt over i hjørnet Aller inderst på den ene bænk sad en ung spinkel mand med en ligbleg hud, han var iført en sort læderjakke samt et bælte med knive og et par stramme sorte bukser samt et par sorte militærstøvler, hans okay lange hår var sat op i en knold for ikke at genere ham på denne mission, folk omkring denne skikkelse var ved at gøre sig klar, imens skikkelsen blot så tomt ud i luften uden rigtigt at tænke på noget, denne unge mand var Davy Alexanders skabning bedre kendt som ham der altid er tørstig, selv nu ku han mærke sulten dybt i ham dog lukke han den væk, den andre så ud til at kæmpe for ikke at kaste op imens han blot selv bare slappe let af før det hele sku ske, da den røde lampe lyste rejste han sig hurtigt op"javel"svarede han kort da hans skaber gav ham ordre på at vendte.
Efter kort tid var alle væk undtagen ham og Alexander, ham gik med hurtige skridt hen mod ham imens han så på ham med et tomt blik imens han kort nikkede før han greb fat i hans hånd, Davys hånd var spinkel og føltes ikke særlig stærk selvom han enligt var stærk nok, han trådte helt hen ved siden af ham"klar"mumlede han let dog var han lidt urolig for hvad der sku ske for sidste mission han var på var ikke endt helt så godt, faktisk havde han fået en ordrig omgang efter det der var sket, han skubbe tankerne væk imens han vendte blikke frem af, han vidste enligt ikke helt hvorfor de var her men han måtte bare gøre som der blev sagt eller sku det koste dyrt, han holdt godt fast i sin skaber dog sage han intet vendte blot på det sku ske, an holdt også godt fast i sit gevær som ha holdt i den anden hånd.
Davy havde ikke fundet sine kræfter endnu men han håbe dog på de snart kom så han ku blive lidt stærkere end han var nu, dog havde han efterhånden fået styr på de fleste vampyr ting men han havde ikke lært alt endnu og der var stadig meget han ikke vidste.

Alexander kiggede ned af Davy der klyngede sig til ham, han fik en antydning af væmmelse i blikket og gjorde intet for at skjule det for Davy, han havde fejlet så groft sidst at han nu var ød til at holde ham under skarpt opsyn så han kunne slå ned som en høg på ham når han trådte ved siden af, det var den eneste vej da et eneste fejltrin kunne ende med at få dem begge dræbt. "Så er det din tur!" brølede Alexander og skubbede Davy hen i døren, men holdt fast i hans krave mens han snerrede til ham så man kun lige kunne høre det over larmen fra det gamle fly, "Dether er din sidste chance, skuffer du mig en eneste gang er du fortid... men husk nu, det er svært at tænke ordenligt under pres", han smilede ondskabsfuldt inden han med den ene hånd trak Davys faldskærm og med det ene ben sparkede ham hårdt i mellemgulvet så han ville ryge ud af flyet, Alexander selv sprang få sekunder efter Davy og ville lande meget tæt på ham. Junglen var mørk og der var alle mulige lyde fra dyr og insekter, til alt held ville insekterne lade Davy og Alexander værre, de spiste ikke de døde. Med et drøn landede Alexander i et råddent træ der knækkede og faldt om på jorden, det var ikke ligefrem den stille måde han havde håbet på, men det var ikke tid til at brokke sig nu, han hankede op i AK47eren og løb mod det sted som var udpeget til rally point, her ville de allesammen samles inden de igen ville skilles og begynde på deres opgaver, det var først der art Alexander ville fortælle dem hvad de lavede i den Brasilianske jungle.

Davy så tomt ud han vidste at han snart ville falde gennem luften dog skubbe han tanken væk og så kort på sin skaber da han skubbe ham frem mod døren"jeg vil ikke skuffe dem igen"sag han kort dog lød det ærligt nok, han nåde ikke mere før han blev sparket og faldt efter ud fra flyet og fløj mod jorden i en høj hastighed, Davy sukke svagt imens han gjorde klar til at lande imens han så ned han forstod stadig ikke helt hvad de lavede her ude i junglen men nåde dog ikke at tænke mere over det før han landede på jorden med et bump dog ikke på bene men på knæ, han spændte faldskærmen af hvorefter han hurtigt rejste sig op og gjorde si våben klar som han holdt godt fast på, han drejede hovedet og så sin skabers lidt uheldige landing dog sage han intet men satte bare i løb efter ham, så hurtigt hans ben ku bære ham, han løb dog et stykke bag sin skaber for ikke at lave noget dum eller et elle andet der ku gi ham problemer igen.