Et mareridt i mørket (Kida - Privat)

Sted: kirkegården
Tid: 02.31
vejr: fuldmåne uden skyer, en let kølig brise
omgivelser:gyder og det svage skær fra en enkelt gadelampe

Lazarus stod op af lygtepælen. Han var tilbage i Di Morga og han nød det. Dette sted var som en legeplads for ham. Han førte sin hånd gennem hans hvide tilbagelænet hår og lyset fra lygtepælen ramte halvdelen af hans smukke fejlfrie ansigt, den andel del var indhyllet i mørket. Hans mørkerøde øjne fokuserede på nattehimlen. Der var et tilfreds og selvsikkert smil over hans læber. Det var som om denne mystiske og selvsikre mand faktisk nød at stå i stilheden og betragte den kolde nattehimmel. Lazarus lænede sig tilbage mod lygtepælen og gled sine hænder i lommerne på sin lange frakke. Han ventede ikke på nogen men han vidste at der nok skulle dukke nogen op på et eller andet tidspunkt. Lazarus veltrænede krop kunne anes da vinden blæste hans frakke til siden. Han stod i en sort trøje og et gammeldags sværdhylster kunne svagt skimtes i hans bælte. Han var meget velklædt og nydelig og hans elegante bevægelser viste at han var af noget herkomst eller havde fantastiske menere.

Flere russiske bandeord blev slynget ud i luften da en ung kvinde kom ud af døren på det hus der lå lige overfor kirkegården... "så er der kraft ederme ingen hjemme! forbandede satans møgdyr !" blev der skreget med tydelig russisk accent. Hun gik over vejen og først da hun nær var gået ind i Lazarus opdagede hun ham, et koldt fnys kom fra hende, som tegn på at hun ikke var begejstret over ham. Hun var iført en rød kjole der mest af alt lignede en lang hættetrøje der gik hende ned til hendes knæ og en lynlås, den var lynet langt nok ned til at man kunne se hendes kavalergang og det så ud som om hun ikke havde noget under den?
Hun havde ikke rigtigt givet sig tid til at betragte ham men fortsatte bare ind på kirkegården, da hun stod ved døren ind til kirken vendte hun sig om, og betragtede ham først nu... *hmmm pæn* tænkte hun og smilede kort for sig selv, men gemte det dog hurtigt væk

Lazarus stod i sine egne tanker da han lugtede hende. Lazarus smilede dystert for sig selv og begyndte at gå over imod hende. Hans elegante måde at gå på var næsten lydløs. Han betragtede hende med hans mørkerøde øjne. Hans blik kørte fra hendes ben op til hendes ansigt hvor han stirrede hende direkte ind i øjnene til han kom tæt nok på til at snakke med hende. Lazarus stoppede op og bukkede galant foran hende i det han sagde sagte ’’ Godaften frøken ’’. Lazarus rakte sin hånd ud imod hende. Hans øjne stirrede stadigvæk direkte på hende som var han den mest selvsikre mand i verden. Lazarus smilede ’’ Det kan være farligt at gå rundt så sent helt alene om natten. Især når man er så… Lige til at spise ’’. Et drillede smil gled hen over hans læber i det han ventede på hendes reaktion.

Hun blev stående hvor hun var og betragtede ham, dog slog hun blikket i jorden da han forsøgte at få øjenkontakt... det kunne han godt glemme, ingen skulle se hende i øjende. Hun lavede et lille vift med hovedet så hendes pandehår gemte hendes øjne. Hun havde bare ben, og man skulle lede meget længe og grundigt for at finde bare en eneste fejl på hende. Hun tog hans hånd og klemte den kort "godaften" kom det roligt dog kækt fra hende, hun var ikke ligefrem den mest høflige skabning i verdenen. Hendes pandehår skjulte hendes øjne, og forbød ham dermed at se dem, dog kunne man stadig fornemme når hun så på en, og også om det var et ondt blik eller ikke. Lige nu undersøgte hun ham blot, men af en eller anden grund var der noget der befalede hende at se ind i hans øjne en gang i mellem. "det vælger jeg at tage som et kompliment... vampyr" hendes stemme var kæk dog rolig.

Lazarus bukkede sig og kyssede hendes hånd blidt da hun gav ham den. Han fnøs da hun kaldte ham Vampyr og sagde med en dyster stemme der ville få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste ’’ Jeg er ikke som dem.. Jeg er en fuldblods ’’. Da han havde sagt det vendte smilet tilbage på hans læber. Lazarus kunne ikke lide at han ikke kunne få øjenkontakt med hende. Men sådan var det jo. Han var ikke som de fleste Fuld blods. Snob. Nej han havde indset for lang tid siden at halv blods kunne bruges til mange ting. Lazarus kiggede mod himlen ’’ Du svarede mig aldrig på hvad du laver her ude, alene… Du er måske på jagt? ’’. Lazarus lagde sit hoved på skrå og prøvede ihærdigt på at få et glimt af hendes øjne. Han var nysgerrig nu. Dog prøvede han at skjule det. Han vidste jo ikke hvem denne halv blods var. Bare at hun virkede genert. En ting som Lazarus fandt meget interessant. Lazarus grinede venligt dog sagte ’’ Undskyld mig.. Jeg er Lazarus, Lazarus Chimera. Arving til Chimera klanen’’.

Et fnys og et kækt smil kom da han kyssede hendes hånd... noget hun ikke prøvede vær dag. Faktisk havde hun ikke prøvet det siden hendes forvandling. Hun skød tanken til side "det ved jeg godt" kom det roligt dog kækt fra hende hans stemme skræmte hende ikke spichelt. "der er forskel på lugten" mumlede hun kort tid efter. Det var kun ganske få der havde set hendes øjne, og hun havde ikke i sinde at vise ham dem... men det måtte han jo affinde sig med. Hun var lettere nysgerrig men viste det ikke. Kida kunne bruges til mange ting, ja.... men flest onde ting, hvilket måske var en god ting for ham... eller måske ikke. "jeg er på jagt... men ikke efter det du tror" kom det lettere kækt fra hende, tjo hun var vel sulten, men det havde ikke været det hun jagede efter. Hun lukkede sine øjne ide han forsøgte at se hendes øjne "spar dig postyret" mumlede hun... hun var ikke ligefrem genert, og havde ingen problemer med at sige sin mening... alligevel forholdt hun sig roligt. "jeg er Kida Stankowich" kom det roligt fra hende "aner ikke noget om min fortid, så du må nøjes med mit navn" når hun snakkede var der altid tydelig russisk accent på

Lazarus nikkede og kiggede derefter på himlen ’’ Jamen et fornøjelse frøken Kida.. Hvad er det så du jager på denne stille nat ’’. Lazarus kastede endnu et blik over hende og kørte en hånd igennem sit hår ’’ Måske er det noget jeg kan hjælpe dig med ’’. Lazarus grinede lidt ’’ Siden du ikke kan huske hvem du er.. Så kunne jeg jo tage dig under min vinge.. Men en halv blods ’’. Lazarus holds sin hånd på hans hage og kigge op og ned af hende med et analyserende blik ’’ Så må du starte som slave… Og efter nogle missioner kunne du arbejde dig op til assistent… Hvad siger du halv blods.. Det er ikke et tilbud mange af din slags får? ’’. Lazarus afventede et svar og det virkede på ham som om det han lige havde sagt var en stor ting. Selv om ordet slave ikke lød af meget så var det faktisk ikke mange der overhovedet fik det tilbud fra ham. Og da slet ikke så hurtigt. Han måtte se et eller andet i hende. Eller have en eller anden ond plan.

//bliver nød til at smutte svare senere //

//bliver nød til at logge!... svare i morgen!//

Igen krævede et lille kækt dog forførende smil plads på hendes læber. Han var ganske indtresandt, smilet blev igen fjernet og det følelses løse ansigtsdurryg kom tilbage for en kort stund inden hun svarede. "jeg leder efter sjæle" kom det roligt fra hende, som om det var den mest almindelige ting i verden.
"jeg tror ikke du kan hjælpe... da du ikke kan se farven på sjælende" en forvirret forklaring for nogle, men det var nu sådan at det var.
Hun hævede et øjenbryn da han kom med sit forslag... "slave" mumlede hun for sig selv, ikke ligefrem noget hun havde stor lyst til, hun var jo fri og bestemte over sin egen skæbne, ganske vidst var hendes evner ikke fuldt udviklet, og hun vidste heller ikke helt hvordan man styrede dem, men en slave? "og hvad får jeg så ud af det?" kom det lettere skeptisk fra hende, dog ikke afvisende.

Lazarus grinede ’’ Et fantastisk svar.. Du skal nok blive en god tjener ’’. Lazarus trådte elegant et skridt tilbage og kiggede på hende ’’ Jeg, Lazarus Chimera vil selvfølgelig beære dig ved at træne dig i at bruge dine Vampyr evner ’’. Lazarus kiggede mod himlen ’’ Hvad får jeg så ud af det tænker du nok ’’. Lazarus blik faldt langsomt tilbage på hende. Hans døbe mørkerøde øjne havde en overbevisende og tro på hans egne ord ’’ Jeg vil gøre dig til et våben. Et klogt og taktisk våben der skal hjælpe mig med en gang for alle at overtage Di Morga… Jeg vil lære dig at udnytte de kræfter du har.. Og hvis du er stærk nok ’’. Lazarys knyttede sin hånd ’’ Så vil jeg skænke dig magt ’’.

Hun så lettere skeptisk på ham "tjener... hmmm" mumlede hun "lige nu er jeg fri og kan gøre som det passer mig... og du tilbyder mig et job som tjener? kan du høre hvordan det lyder i mine øre?" et udfordrende smil kom frem på hendes læber, og denne gang blev smilet siddende. Hun lyttede til hans ord og han havde ret hun ville vide hvad han fik ud af det. Smilet voksede en enkelt gang da hun hørte hvad han ville bruge hende til. "et våben lyder fint" mumlede hun "og magt..." hun stoppede kort og så ham kort i øjende "er bedre..." der kom en kort pause uden at hun gjorde andet end at se ham i øjende, han kunne dog ikke gøre det samme.
Men hvordan kunne hun vide at han havde så meget magt? og at han var så god? desuden havde hun ingen anelse om hvilke misioner hun ville blive sendt ud på... og hvad hun ellers skulle gøre? hvis han ville bruge hende som stuepige kunne han godt glemme det"hvad vil du blandt andet bruge mig til?" kom det lettere skeptisk.
Hun betragtede ham kort fra top til tå, "overbevis mig" kom det lettere forførisk dog meget udfordrende "overbevis mig om din magt, og om at jeg burde tjene under dig"

Lazarus grinede og kørte en finger langsomt og blidt over hendes kind. Da han gjorde det aktiverede han sin puppetmastery Evne og styrede hendes krop til at knæle for ham. Lazarus slap hende hurtigt fra hans evne så hun fik kontrol over igen. Lazarus kiggede ned på hende og grinede sagte og ondt ’’ Jeg skal ikke bevise noget som helst overfor dig.. Du skal knæle og tjene ’’. Faktisk havde han bevist en brøkdel af hans kræft. Det var en evne som de fleste frygtede. Selv Barishan og Malakel. Ikke nok med det. Så gik Lazarus evner mest ud på at kontrollere folk. Men hans Puppetmastery evne var langt den stærkeste. Lazarus kiggede mod himlen ’’ Jeg vil træne dig til at jage.. Dræbe.. På kun en måde som jeg normalt gør.. Ser du der er stærke væsner her.. Dog har jeg ikke tid til at tage mig af dem fordi.. Ja som sandheden er.. Så er de ikke stærke nok til jeg gider at bruge tid på dem, men alligevel for stærke til at mine normale soldater kan tage sig af dem.. Så du, vil blive mit hemmelige våben… Min Dræbermaskine ’’. Lazarus smilede ondt.

Kida så først skeptisk på ham men lænede dog hovedet en smugle mod hans finger da han strøg hendes kind. Et lettere ondt dog imponeret smil spillede hen over hendes læber da hun mod hendes vilje kom på knæ for ham. "jeg har aldrig haft en rigtig herre før... vil du virkelig påtage dig ansvaret for den mest stædige person du kan finde her i de morga ?" et udfordrende smil gled kort hen over hendes læber og forsvandt igen, hun rejste sig og betragtede ham fra top til tå. Ikke nok med at hun var stædig så kunne hun også til tider være ulydig, og meget udfordrende. "dræbe og jage er fint... men hvad med husly? jeg har intet hjem" en skeptisk tone kunne høres i hendes stemme, dog var hun næsten helt sikker på at hun havde fundet den rette herre. "jeg skal bruge sjæle... helst fra børn, dem 'jager' jeg også det skal jeg have tid til" Hun tænkte over hans ord ... dræbermaskine? det lød ikke værst, et forførende smil kom frem på hendes læber og hun placerede den ene hånd på hans skulder og gik rundt om ham, alt imens hendes hånd fulgte efter med blide bevægelser over hans ryg og den anden skulder, da hun igen stod foran ham tog hun hånden til sig "er der nogle krav?" det forførende smil var igen væk og hun lød igen kold og hård.


//undskyld ventetiden! har været i KBH siden torsdag!//

Lazarus smilede og blev stående imens hun gik rundt omkring ham. Lazarus kørte en hånd gennem hans hår. Han sagde med en fryd i hans mørke stemme ’’ Du skal få tid til at jage menneske børn.. Jeg bruger selv meget tid på at jage og lege med mine ofre… Hvor du skal bo.. Jeg vil få gjort et værelse klar til dig i mit Palæ… Det er nærmest et slot efterhånden.. Men du skal få en af de bedre værelser.. Kun det bedste for min Dræbermaskine ’’. Lazarus satte en hånd på hendes hals og smilede ’’ Tro mig.. Jeg skal nok lære dig lydighed.. Jeg skal nok disciplinere dig.. Du har valget imellem hvad du vil kalde mig frem over.. Herre eller Lord Lazarus.. ’’. Lazarus slap hans greb om hendes hals med et drilsk smil og vendte ryggen til hende og begyndte at gå ’’ Kom.. Så viser jeg dig til dit nye hjem.. Dræbermaskine ’’. Lazarus grinede kort og ondt i det han begav sig af sted med sine elegante skridt.

Det udfordrende smil kom igen frem på hendes læber, han ville faktisk tage imod udfordringen at 'oplære' hende. Han ville få rilig med modstand, ikke bevidst men hun havde en trang til at gøre alt andet end hvad hun blev bedt om, og især at gøre det folk mindst ville havde hende til. Hun nikkede til hans første besvarelse, som tegn på at hun var godt tilpas med dette. Et lumskt dog fornøjet smil spillede kort over hendes læber da hun fik 'tildelt' et værelse i et palæ ja nærmest et slot! et sted hun aldrig før havde fået lov så meget som at sætte en fod inden for døren på! og nu skulle hun ligefrem bo der! og så i en af de bedre værelser! "fantastisk" kom det lumskt fra hende.
Hun rykkede sig per refleks en smugle tilbage da han tog fat om hendes hals, dog ikke langt nok til at han ikke kunne fastholde sit greb. "lad os nu se om du bliver den første til at tæmme vildkatten bare en smugle... min herre" en ond tone kunne høres i hendes stemme og på hendes læber sad et udfordrende smil placeret. "kommer" hun fulgte roligt efter ham hun så dog aldrig væk fra ham.

Lazarus gik over til hans Palæ. Det var stort og flot. Helt sikkert værdigt for en Fuld Blods Vampyr som Lazarus. Han gik hen og åbnede døren. Det var et smukt syn der mødte hende. Det var en forhal med en guld lysekrone der hang ned fra loftet og let oplyste hallen. Der kunne svagt høres skrig og klagestøn fra gulvet og væggene. Det var sikkert nogle af hans mange fanger der skreg i de mange skjulte rum dette sted måtte have. Han førte hende forbi den kæmpe store stue. Den var inspireret af rustik Italiensk kunst og malerier. Selve stilen var 1800tals impressionisme. Han førte hende forbi Balsalen hvor et band stod klar til at spille hvis nogle af husets beboere ønskede at danse. Han førte hende op af dem store smukke trappe der ledte op til første sal. Han åbnede en dør til et smukt værelse. Stor gammeldags seng med mange bløde puder og lagnerne var af det fineste røde silke. Denne Vampyr havde stil. Det var klart at se. Ikke nok med det så var det klart at se for kendere at denne Vampyr havde kongelig smag. Det var faktisk sådan at denne Vampyr var arvingen til Chimera Klanen der regerede over Italien. Dog var det ikke noget Lazarus lagde meget i. han ville være Konge over Di Morga. Lazarus kiggede på Kida og smilede ondt ’’ Jeg skal nok tæmme dig.. Tro mig.. Jeg fejler aldrig.. Hver gang du er ulydig.. Må jeg jo bare straffe dig.. Det her er dit værelse ’’. Der var også et stort skab af det fineste træ som var dekoreret med guld. Der var også en smuk rustik stol og et skrivebord i mørk eg.

Kida fulgte roligt efter, dog kom et måbende udtryk frem i hendes ansigt da hun så det store palæ, han havde ikke løjet da han havde sagt at det næsten var et slot!
Først nu tog hun øjende fra ham, og så ikke en eneste gang på ham på hele turen igennem dette smukke sted, skrigende og smertesstønnene morede hende kosteligt. Dog gemte hun begejstringen og ’glæden’ over dette sted væk, hver eneste gang han gav det mindste tegn på at se om til hende. Han skulle ikke ha fornøjelsen af at se hende sådan! Dog kunne hun ikke lade vær med at stoppe for få sekunder bare for at betragte den enorme balsal lidt længere. Hun fulgte dog hurtigt med op af den store trappe og et stort smil kom frem da hun så hvilket værelse hun fik tildelt. Dog gemte hun det hurtigt af vejen ” Lika , yesli vy videli yego zdesʹ !” mumlede hun på russisk, dog håbede hun at han ikke hørte det. En stor trang til at kaste sig ned i den store seng for at se om den var lige så blød som den så ud, bredte sig i hende dog holdt hun den tilbage… lidt endnu.
Ja han havde stil, og ud fra de møbler han havde, også penge til at føre denne stil helt ud! Hvis hun nogle sinde ville få at se hvordan en konge ville bo, så ville det nu nok ikke være lige så smukt som dette! Hun gemte begejstringen helt væk da hun hørte hans ord, i stedet kom der et overlegent smil frem på hendes læber ”straffe mig?” kom det skeptisk, hun havde svært ved at forestille sig en straf hun ikke havde prøvet, men han skulle da ha lov at prøve. ”kan jeg hente mit tøj og mine ting nu? Eller skal jeg se mere, jeg har boet på et motel i nærheden” smilet var atter væk, og det så ikke rigtigt ud som om hun holdt på sine smil ret længe af gangen.

Lazarus smilede en smule, dog forsvandt det hurtigt. Han rystede på hovedet ’’ Glem dit lort.. Du skal kun gå i det bedste tøj.. I morgen shopper du med en af tjenerne.. Du skal kun gå i det fineste og bedste tøj.. Ikke nok med det så køb dig nogle våben du ønsker at træne med.. ’’. Lazarus kørte en hånd gennem hans hår ’’ Jeg har nogle regler du skal følge.. For det første er kælderen off limit.. Går du der ned uden min tilladelse.. Dræber jeg dig.. Menneskerne der går rundt.. Tjenere og min dags sekretær.. De er off limit.. dræber du dem vil du blive straffet grusomt.. Ellers er alt andet til at lege med.. Der ligger en halskæde i sin skuffe du skal have på om dagen.. Mest af alt for at Dagsvagterne ikke angriber dig ’’. Lazarus satte sine arme over kors ’’ Har du ellers nogle spørgsmål ’’.

Hun så kort på ham da han kom med sine næste ord... nyt tøj? tjoo det kunne hun vel godt bruge.. eftersom den smugle tøj hun havde mest af alt mindede om noget en stripper ville klæde sig i.. men det var det hun kunne få næsten gratis. "der er enkelte egendele jeg gerne vil ha med her over..." kom det lettere skarpt fra hende. hun ville spørge om hvor mange penge hun måtte bruge... men hvis hun ikke havde fået noget limit kunne han ikke bebrejde hende noget? *hmm våben? * det skulle nok blive indtresandt. Hun rykkede sig kort tilbage da reglerne kom ... Et kort fnys kom da hun fik ordre på at hun ikke måtte slå tjenestefolket ihjel... men en til eller fra hvad ville det gøre? ET udfordrende smil kom frem på hendes læber da han nævnte straffen "hvilken slagt straf?" det ville være hende en udsøgt fornøjelse at høre dem... høre hvilke sølle ting han havde i tankerne, om der overhovedet var nogle der kunne måle sig med de afstraffelser hun allerrede havde prøvet. Hun tvivlede på det men han kunne vel få chancen. *hvad mon der er i kælderen?* tankerne omkring hvad der foregik i kælderen satte i gang og det udfordrende smil voksede en smugle.

Lazarus stod og kiggede lidt på Kida før et flygtigt smil gled over hans læber og forsvandt. Hun skulle bare vide hvad han kunne finde på. Denne halv blods vidste jo slet ikke hvad hun havde i vente hvis hun brød reglerne. Lazarus var ikke en venlig person. Lazarus slikkede sig om munden og sagde med en rolig stemme der gjorde det meget klart at han mente det han sagde ’’ Det vil du virkelig ikke vide ’’. Lazarus vendte sig om og begyndte at gå. Han stoppede op i døren og sagde roligt ’’ Jeg er i stuen hvis du skulle få brug for mig.. Når du er klar til at træne siger du bare til.. Jeg skal bruge dig i kampen mod Malakel.. Så du får brug for træning.. Når jeg bliver konge over Di Morga vil du blive belønnet.. Og så bliver det dig der laver reglerne ’’. Lazarus kørte en hånd langsomt gennem hans hår og begav sig med langsomme og elegante skridt ned mod stuen. Det var lang tid siden han havde mødt en der faktisk næsten udfordrede hans autoritet.. Det var ofte disse personer der blev ens mest loyale og dygtige folk. Så Lazarus så frem til at Kida ville udvikle sig og hendes evner ville gro.

Et provokerende og udfordrende smil kom frem på hendes læber, som om hun skreg på beviser, skreg at hun ville se før hun troede, betvivlede hans ord og autoritet, hun fortalte ham næsten at hun ville gøre det, bryde hans regler for at se beviset... og ganske rigtigt det ville hun... det var en af de første ting hun ville finde ud af, og hendes nye herre holdt sit ord, om han var grusom levede op til de forventninger hun havde til ham... de var store, og han skulle ikke skuffe hende, for så blev den tid han ville få sammen med hende rædselsfulde og besværlige!
*bevis det!* næsten skreg hun da han vendte ryggen til hende, hun måtte kæmpe for ikke at skrige det i hovedet på ham. "jeg kommer snart" kom det lumskt og let provokerende fra hende. hun lukkede døren bag ham og smilede stort, ikke over værelset, men hun havde endelig fået en af de bedre udfordringer, det ville blive ganske sjovt. Hun rev sig løs af tanken og hoppede hen i den store seng, den var lige så blød som den så ud, hun havde aldrig så meget som set på en sådan seng før, puderne i det fine stof gjorde det endnu mere majestætisk at se på, men dog ville hun have sine få ejendele at se på. Kort tid efter faldt hun i søvn.

Da der var gået godt en halv time rejst hun sig hurtigt op, som om nogen havde slået hende hårdt i maven, hun så fortumlet ud og anede de første sekunder ikke hvor hun var, men fandt hurtigt ud af det. ET lumskt smil spillede hen over hendes læber inden hun ruskede på hovedet for at få hendes hår til at se bare en smugle præsentabelt ud. Forsigtigt listede hun sig ud på gangen uden en eneste lys, og hvis man kendte hende bare en smugle ville man vide hvad hun havde tænkt sig at gøre

Lazarus kunne ikke lade være med at sidde og smile en smule da han kom ned i stuen * Hun skal nok blive stærk.. Dog virker det til jeg bliver nød til at straffe og sætte hende på plads.. Jamen det skal jeg da med glæde gøre*. Lazarus sad og overvejede hans næste træk i hans store plan. Det havde lykkes for ham at torturere Angelie til et stadie af komplet sindssyghed fordi hun havde forrådt ham. Lazarus nød dette da det snart ville give genlyd gennem Di Morga hvad han havde gjort. Hvordan alle skulle tænkte to gange før de trodsede Lazarus. Imens han sad i hans tanker kom en af hans vagter ind til Lazarus og knælede ved siden af ham og sagde med ærefrygt i stemmen ’’ Lord Chimera.. Frøken Kida har begivet sig ud på gangene.. Det kan vi se på overvågningskameraerne.. Hvad skal vi gøre ’’. Et ondt smil kom frem på Lazarus læber og han sagde med en underholdt stemme ’’ Hold øjne med hende.. Hvis hun åbner døren til kælderen så kontakt mig med det samme ’’. Vagten nikkede, så rejste han sig og gik imens han sagde ’’Javel Lord Chimera ’’. Lazarus grinede lidt for sig selv *det her skal nok blive sjovt.

Et udfordrende og provokerende smil sad godt fat på hendes læber, hun lod kort sin tunge glide hen over de spidse hjørnetænder i en drabelig dog forførende bevægelse. Hurtigt listede hun ned af trapperne, og smilede ved synet af sit mål, og offer... en vagt stod ved siden af døren ned til kælderen, og for at gøre det hele værre... ville det så ikke være sjovere hvis hun skadede... eller ligefrem dræbte en her fra slottet? det var at bryde 2 regler og det var jo meget sjovere. I løbet af ingen tid stod hun ved siden af vagten der ved synet af hende både så forvirret og lettere skræmt ud. Et drabeligt og provokerende smil havde nu krævet sin plads på hendes læber, og inden vagten kunne nå at råbe på hjælp eller på nogen måde stoppe hende, greb hun fat om hans hals og kylede ham af alle kræfter ind i muren... puds og en smugle betonstøv kom til syne da vægen ikke helt var stærk nok til dette slag, og måtte give en smugle efter... om vagten overlevede eller hvordan han så ud dækkede støvet. Døren til kælderen blev flået op og hun tog hurtigt de første 7 8 skridt ned af trappen...