I'm a soldier of the night! //Annabel//

Tid :: 23:49
Sted :: Logement
Omgivelser :: Mennesker?
Vejr :: Månen skinner?! nogle skyer.

En bleg dreng trådte ud fra en dør. Eller mand, ville nok være mere nøjagtigt. Han så sig omrking. Hans mørke hår blafredei vinden, og de grå øjne, lyste op. Det samme gjorde hans hud. Mange mennesker kiggede efter ham, da de gik forbi, for han var jo en køn dreng. En mand, med formelt jakkesæt, og alt det der, stod lidt derfra og stønnede. Han var vist liderlig elller noget. Det benyttede drengen, ved navn Anthony sig af. Han smilte og gik så hen til manden.
"Øhh kunne du mon hjælpe mig? Jeg har tabt mine penge inde i gyden der, kunne du
måske ikke kommer og hjælpe mig med at finde dem?" spurgte han, og pegede mog en gyde.
"Jo det kunne jeg da godt" smilte manden til Robby. De gik sammen ind i gyden,
og da de var omsluttet af mørke sprang Anthony på manden. Han borede sine
hugtænder dybt ned i mandens strube, og sugede grådigt blodet i sig. Det varme
tykke blod. Det kildede i hans hals, og han mærkede en befrielse. Han havde
længe været sulten. Han fiskede alle mandens penge frem, og stak dem i sin pung.
Derefter gik han igen ud på gaden. Hans hud lyste kraftigere en før, og hans øjne lyste svagt. Han var mere sulten.

Det sorte hår, dansede lystigt rundt omkring det kønne smalle pige ansigt, som denne kvinde i grunden havde. I en krop som sekstenårig var hun fanget, men med en ungpige krop. Små bryster, og ikke skyggen af former. Ikke særlig forførende når alt kom til alt, men det var uhyggeligt, så meget folk ville gøre for at få lidt på den dumme nu om dage. Man skulle bare finde det rigtige sted, at være.
Hendes kølige katteøjne, gled langsomt hen på duften fra en anden vampyr, ingen tvivl om det. Men selve det som der skete, måtte hun hæve det ene øjenbryn af, nogen gange forstod hun bare ikke hvad der gik igennem vampyrenes hoved, bare fordi at man havde kræfterne til at dræbe, burde man ikke synke så dybt, at blive en tyv. Hun stjal fra folk som der havde fortjent det, rige folk, som alligevel ingen familie havde fordi at de kun tænkte på at få penge, på den måde blev man rig, men ved at trække en liderlig idiotisk mand ind i gyden og tage hans, ja det ville hun aldrig se som andet, end åndsvagt, og igen, måtte hun bruge ordet ynkeligt.
Men lysten til blod var der nu, men ind til videre, havde der ikke rigtig været bid på idag, men hun havde ikke brug for det, hun havde ikke brug for blod lige nu, selvom at det ville være en lettelse, når der vandrede et menneske rundt hjemme hos hende lige nu.
"Skændsel for vampyrer" mumlede hun spydigt, men lige højt nok til at manden, eller drengen ville høre det i mens at han gik forbi hende. Hun trådte ud af de skygger som hun havde stået i, og smilede stille, til ham, inden at hun vente sig om, og gik i den anden retning, med hendes jakke blafrene efter hende.

Han smilede stille da den lille vampyr gik forbi ham. Han vendte sig om, og så efter hende. "Man bliver vel nødt til at tjene til dagen, og vejen" hvislede han ud mellem sine sammenbidte tænder, og et let smil spillede om hans læber. Han tørrede sig om munden, selvom der egentlig ikke var noget at tørre af. Han var blevet så god, til at suge blod, at han nu kunne gøre det uden, at han spildte en eneste smule blod. Ikke engang, tænderne var smurt ind i blod. Men hvad kunne man også forvente af en, fuldblodsvampyr, der var blevet 'født' før jesus barnet. Han lo hånligt. Jesus. Sikken, en åndssvag undskyldning, for en engel at være. Nu til dags, var disse kristne, der troede at jesus, bare havde været et menneske, blevet ulidelige. Selv deres blod smagte, fælt. Det smagte af, snyd, og forfald. Gud, kunne åbentbart ikke fatte, at det han havde gjort for menneskene, faktisk ikke var godt. Anthony lo, en hånlig latter, og stillede sig op af muren. Han så sultent, efter et par piger, der gik ovre på den anden side af gaden.