A New Look (åbne)

S: Gyderne
V: overskyet
T: 02.00
O: Masser af mennesker

___________________________________________________

Døren åbne fra en af baren, en smuk sort håret kvinde kom ud, med hænge hår, vinden blæst mod det så det bevægede sig til siden, det kom fra en end af gyde, derefter kom et tove, hvor hun lod blikkede glide over menneskerne som havde travlt, hendes udseende var blivet smukkere og mere modne, hendes krop var blive smuk slanke og hendes bryst var voske, da hun havde født nu, hendes hofter var så blivet lidt breddere, men det var ikke meget.
Lilie bære en krappe over sig den var sort og bliv brugt når hun var ude om natten da hun ikke kunne efterlade Kiseki derhjemmen, han var satdig få lille , plus han var hvad han var, man kunne ikke se det var et barn hun bære men det var noget eller troede man hun var tyk, men et så smuk person, tyk var ikke særlig tit det sket.. hendes øjne var trist men dog havde hun et blidt udtryk

Etricus sad stille på jorden i en mørk gyde. Han ville ikke tiltrække sig for meget opmærksomhed... ikke endnu.
Han var iført en sort skjorte, et par sorte bukser, læderstøvler og en dyb hætte der skjulte hans ansigt og hudfarve.
Det kunne være farligt at blive genkendt som Sortelver, og det ville være en dødsdom hvis han blev genkendt som Etricus Da'talvere D'tarion.
Han spejdede ud mod gaden og kiggede på de folk der gik forbi.
Unge piger, unge fyre, folk i tyverne, voksne folk på udkig, andre på rov...
Terre havde udviklet sig til et generelt dårligt sted siden Zanes død så det ud til...

Lilie stoppede op ved et hjørne til en gyde, som var helt mørkelagt, selvom der var en som havde valgt denne gyde som sit tilholdsted, det var en mand med en hættet helt nedover ansigt, det gjorder du ikke kunne se hans ansigt, men han ligne en smuk mand, kunne hun se med hans bygning, den var veltrænede en kriger af en salgs tænkt hun og indåbende hans duft, hun stivende kort.
*den er bekendt* tænkt hun og så mod ham *kan godt duft han er sortelver men stadig har mødt ham før* tænkt hun og gik et skridt tilbage, hun lavede et lille hop med Kiseki krop som lå og sove mod hendes bryst underkrappen, hun havde sit ansigt fremmende, det smukke ansigt, dog virkede det en smule hårdt, men blidheden i hendes øjne gjorder det en smuk blance i hende.
Du kunne dog ikke se hendes figur, hun så tyk ud men sanden var noget andet, hun bære sin søn under kappen som en sikkerhed, *Har mødt ham omkring Zane mænd* hun fik store øjne og begyndte at gå væk i lidt for hurtigt, så han vil ligge mere mærke til hende.

Han kiggede op da pigen gik.
Han havde skam set hendes blik... og han havde også læst det.
Genkendelse... men hvordan?
Etricus himlede med øjnene ad sig selv. Selvfølgelig.
Han rejste sig op og så hen mod pigen der nu var på vej væk.
"Hey!" sagde han højt med sin hæse stemme.
Han håbede at hun ville komme ind til ham, men det var måske dumt...
Han ville blive nødt til at jage hende hvis ikke hun kom.

Lilie hørte en hæse stemmen råbe Hej, Man kunne se folk vendt sig rundt få at se mod person som pludselig havde valgt at råben efter denne kønne pige, eller hendes ansigt var smukt, ikke nok med det . det var på den grænse at det var sværte at beskrivede det for sig selv at der fandt et så smuk ansigt, nærmste perfekt.
Lilie vendte blik mod Person som råbte *han genkendt mig* tænkt hun og klemt lidt om kiseki for han kunne holde til det, de skulle væk fra alle de mange mennesker vis de skulle snakke så hun sprang, smuk og elegant op på et tag og begyndte at løb væk fra menneskerne, som nu stod med store øjne og åbne mund over hendes overnaturlig sprang og fart...
Lilie så sig tilbage hun forvendte han fulgte efter hende og stoppede ned i en gyde som var helt tom, kun et sprangvand larmende her hun sætte sig på en bænk og vendte på han vil komme hertil hende *kan lige så godt lad være med at løb væk*

Han følte sig som en idiot da folk begyndte at kigge efter ham.
*Flot Etricus...* tænkte han dystert.
Da Lilie sprang op på taget og begyndte at løbe, sukkede han dybt og sprang efter hende.
Da hun sprang ned i en anden gyde og så ud til at vente på ham, hævede han overrasket et øjenbryn og sprang ned til hende.
"Du har genkendt mig." sagde han hæst mens han med sine blå øjne så ind i hendes.

hun lagde armende omkring Kiseki og så mod Etricus og et lille skummel smil kom frem på hendes læber "Hvem vil ikke glemme udseende på en af Zanes Mænd" sagde hun kort og fik til at lyde som han havde stilt et dumt spørgsmål til hende. hun huske alt hun så, en af de gode ting for en vampyr..
"Nåh. Lad mig høre." der kom en lang pause "Hvorfor af de her" hendes stemmen var ikke de rarte du fandt, men dog var hun stadig blid og hendes øjne sådan, hun havde været end af de få af Zane Folk som var blide i sindet...
hun havde dog stadig krappen over Kiseki "De er Etrius ik" sagde hun mest af høflighed, hun havde været en af Zane højste folk som ham selv så

Han nikkede bistert.
"Jeg er Etricus Da'talvere D'tarion... jeg var en af Lord Zane's kaptajner." sagde han.
Hendes andet spørgsmål bragte et bittert, vredt smil frem på hans ansigt...
"Jeg er flygtet fra Abbadons fangekælder... jeg ønsker bare frihed. Derfor må jeg også vide hvem du tilhører. Ma'lakel?" Tronranerens navn blev spyttet ud som var det en klump råddent kød.

Hun så på det råddende kød som han spottede på, hun træk blot på sine skulder og så tilbage mod ham "Hvorfor er de så interssende i hvem jeg stå bag ved, Tja jeg var dog blot også en af Zane ekspermenter" sagde hun og strækte sig ,krappen fald lidt til side og Kiseki bliv synlig inden under kappen, hun lagde mærke til det og dækkede ham til igen og vuggede ham lidt i sine armende...
"Lad mig se, hvem jeg står bag" tænkt hun "Ikke den nyværende Lord over Vie la mort, så meget kan jeg dog sige" hun pege mod vejen de var kommet fra "Har aldrig i mit liv se så mange uværdig offer" sagde hun og sukkede, hun lod nu sine øjne blive røde, det var flammenderøde . mens hun så mod Etrics

"Vampyr." sagde han og studerede hende nøje... da han så Kiseki, flammede hans ansigt op i et grumt smil.
"Ailince..." hviskede han, kun lige højt nok til at hun kunne høre det.
"Lord Zane's velsignelse virkede åbenbart." sagde han så.
Han kiggede kort ud mod gaden.
"Jeg er enig... men Tronraneren lader Di Morga gå op i røg... det ville Zane aldrig have tilladt."

"velsignelse" gentog hun og hun sagde ordene giftes og så mod ham med onde øjne, "vis de kalde det en velsignelse at næsten af dø, fordi din dæmon side vil havde magten og begrund af dens kæfter, blivere din krop forgiftes så den ikke kan overleve, den er helt dø, min sjæle altså" sagde hun og breddet et smil på læberne "Så kan vi kalde det velsignelse at dette barn er er Cursed Barn" hun lå krappen falde til siden så kiseki bliv synlige , baby vendt ansigt rundt og så mod ham med sin rødflammende øjne, med et blik af sult i dem, Lilie så mod Kiseki "Nej lille skat her" hun tog en flaske frem med blod i, hendes blod. hun lod baby drikke det... Kiseki drikkede det med utrolige nydelse, hun så mod ham "Jeg troede det havde gættede jeg var Ailince, de er langsomere end noglesinde " et lille grin fra hendes læber igen, den velkendt blid grin som kun Lilie gav fra sig

Han fnøs ad den lille Kiseki. Et farligt lille uhyre, så det ud til...
"Det var din egen skyld. Lord Zane advarede dig mod at blive gravid. Han sagde endda at du skulle abortere. Han sagde at graviditet ville få din sjæl til at tabe kampen..." mindede han hende om, koldt.
Så trak han på skuldrende.
"Abbadons fangekælder er ikke noget behageligt sted, så nej, jeg er nok ikke så hurtig som jeg har været."

hun hævet det ene håndbryne og så mod ham "Tja gjroder han dog os, men stadig, kunne ikke lad, ham skade mit barn" hun sukkede dog bag efter og lagde hovedet på skrå og et grin kom fram "de har dog ikke forandre dem overhovede" sagde hun og nussede kiseki kind blidt, hurtigt faldt hans i søvn mod hendes bryst igen, hun så mere smuk ud nu, mere modne i firgur og udståling var mere tiltrækkende end før, mere som en lady skulle være
"Ja men med tiden går så for min dæmon siden mere og mere, dog ligger jeg mærke til at jeg livere på blod og har kæfterne men min krop en som en dæmon nu, livlig" sagde hun da hun sagde livlig skær hun ansigt

Han smilede til hende.
"DU har en vampyrs kræfter, en dæmons kræfter... og du har liv. Er det virkelig en forbandelse? Lord Zane gav dig en værdifuld gave ser det ud til." sagde han.
Han fnøs over hendes kommentar.
"Jeg er en Sortelver... vi ældes meget langsomt, selvfølgelig har jeg ikke forandret mig ret meget." sagde han.

Hun gik helt til ham og ret ham kiseki uden han kunne valg selv og derefter kappen over Kiseki "Han bider vis du går for langt væk fra mig" advarede hun ham og gik derefter lidt væk fra ham, hun forvandle sig til sin dæmon form, hun fik længere sort hår, øjne var isblå, hendes hud bleng stadig mens på ryggen der kom flagermus vingere ud, hun var smukkere end før "MIn dæmon form" svarede hun og forvendt han var ude at undersøgende hvad Zane folk befandt sig og om de vil valge Zane side igen...
hun forvandle sig tilbage igen og gik hentil ham, hun tog kiseki og så mod ham, hendes hår er nu rødt mens lidt kortere, hendes øjne røde ingen "Så hvad synes du om mit nye jeg" hun lagde en hånd gled over Kiseki panden og krammende ham mod sin hals

Han smilede koldt.
"Den form er blot endnu en gave... du er blevet mægtig, Ailince." sagde han mens han betragtede hende.
"Jeg er imponeret... og jeg er også sikker på at du ikke går til Tronraneren og fortæller ham at jeg lusker rundt i "hans" by." tilføjede han med et kækt smil.
Hans blå øjne mødte hendes røde, og han så alvorligt på hende.

hun rettede på ham "Lilie , kald mig Lilie nu okay" sagde hun og træk på skulderne med et skært smil "Og hvorfor skulle det kommer den "så store" herre det hved, at du går rundt her" hun blinke med det ene øjne som tegn , hun sagde igen til ..
"Lad mig se , det er vel en gave, på et punkt og dødende var vel og lidt min egne skyld " sagde hun og smilede lidt skummelt i alt dette
"Så hvad der din plan omkring at hjælpe Zane Back" sagde hun

Han smilede skummelt. Hun havde set lige igennem ham... forbandede, snedige tøs.
"Zane valgte godt da han valgte dig som sin spion..." sagde han.
Så trak han på skuldrende.
"Jeg ved ikke om han overhovedet kan komme tilbage, men hvis han på nogen måde kan, så vil jeg gøre alt for at det kan lykkes."

"Hmmm" sagde hun tænkende og så mod ham med blide øjne "Jeg kan bære mit job Etricus" sagde hun med et nik og så sig omkring "Så, har de fundet en måde at få ham tilbage på eller er det rygter jeg hører" sagde hun med t skummelt smil, hun havde hørte omkring dette før, men nu kunne hun finde ud om han vidste det eller han skulle havde det fortalt, vis han var smart nok
"Men vis Zane kommer tilbage, så lad være med at fortælle mit nye udseende okay" sagde hun , hun vil beskytte kiseki

Han nikkede.
"Din hemmelighed vil følge mig i graven. Det sværger jeg." sagde han og lagde hånden for sit hjerte.
Han fnøs...
"Nej, jeg har ikke fundet en måde endnu. Men hvis der er en måde, så skal jeg nok finde den."

Hun så på ham "jeg repsketer dit håb" sagde hun og nikkede "kan dog kun fortælle dig lidt hvad jeg ved" sagde hun og så mod kiseki "da jeg kun ved lidt selv, Der siger, at nogle her i byen, hved hvor hans sjæle befinder sig, men det siges ikke hvem eller hvordan eller hvor" sagde hun og trækkede på sine skulder, hun så mod ham igen "sorry jeg ikke kan hjælpe dig mere end det Etricus"