en regn fuld dag . Baxie

Sted: galeanstalt
Tid: 13
Dato: 8
Vejr: kraftig regn
Omgivelser: ham sig selv indtil videre.

Gabriel havde bevæger sig ind på galeanstalt, bare for af ser hvordan det ser ud og hvilke ting men nu kan finde her ind, der bare ligger en mest lægelig ting her ind som de bare har efterladt da de lukke sted, han gik forbi nogen puder celler hvor man kan høre regn slå mod vindure, han havde nogen sort stof bukser og en mørke grå skjorten på, sin lang læder jakke og sin sort hat på hoved, han havde begraver hænder ned i lommer på jakke, han var næste lige kom her ind og med det sammen var der et kæmpe gang system af tager sig af for ikke af fare vild her ind.

Der var hård regn udenfor, derfor havde Baxie søgt tilflugt til det værste og tætteste sted. Mørket svæbte sig som lange fangarme omkring hende og stedets lange gange. De sørgede nok for at man farede vild, blev fanget og sendt tilbage til sit skødesløse, røvsvedslugtende kahyt. Ihvertfald de gale, som gjorde livet lidt mere muntert og sammentidigt ufatteligg dystert i deres sindsyge rablen og vanvittige aktiviteter.
Mange efterfølgende klask mod gulvet skreg sig igennem de snoende gange, døre og vægge. Fik det til at krybe op af ryggen og armene, imens at blikket fløj flere steder hen, på bare tre, uhyggesfyldte sekunder. Man kunne næsten høre galskaben krybe ind i sjælen, knase og splintre al sund fornuft og kærlig næstekærlighed til varme og ild... Alt andet end en gennemvåd varulvetøs i en gang for, nu døde, sindsygepatienter.

han havde ikke hørt af det var kommer nogen eller var nogen anden tilsted, han kun heller ikke mærke nogens aura så han regn med af han er alene, han stopper op ved en dobbelt dør, han prøve af kiggede ind gennem det gammel rude i dør, han kun ikke ser noget gennem den, så han åben rolig den en af de to dør som gab en lyd fra sig, et normal vil den nok løb kold ned af ryg men det gjort det ikke på ham, da han kom ind i rum vis det sig af være en fælles sal, hvor de kun spil kort eller ser fjernsyn vil han gæt på.

Imens at trøjen klaskede sig til hendes tynde hud, der begyndte at ryste pågrund af kulden, lod hænderne guide sig af væggenes struktur. Øjnene blev knebet sammen og selvom skyggerne slikkede sig ind til dem, kunne hun lige ane en åben dobbeltdør. Støvlerne lavede en urolig støj. En sær, klistret lyd, hver gang de løftede sig fra gulvet. Benene var tunge og det føltes helt vildt som om hun stadig gik på kirkegårdens plørede mudderland.
Da Baxie kom nærmere, imens at mørket blev tungere, mere sammentættet af skygger, steg en lugt ud af døråbningen. Hun havde godt nok ikke styr på auraer og sådan noget overpsyke pjat, men næsen var godt udrustet og i topform. I dette tilfælde ærgrede hun sig inderligt, da stanken var en blanding mellem alt for gammelt blod, småforfærdet kød og... Rustne tv'apparater. Alle ti fingre placerede sig nervøst imod egetræets tykke, foldværdigheds, detaljebeskårede kind. Vinden lod kun lige til at presse sig dybt ned i lungerne, som et foldet stykke papir, der omhyggeligt undgik at snitte siderne. Det var jo som sagt, skrøbeligt papir af sammenpressede træstumper.

han stod lidt fra dobbelt dør og lydte til stede, der var en som gik ud på gang, ned mod dobbelt som han lige var går ind af, han gik længe ind i rum ud af gik en lud fra sig, selvom det kun være lige meget, da aura fortal ham af det var en varulv, som var på den anden side af dobbelt døre, så den vil sikke find ham, medminde rum lugte for meget af død vil varulv havde problem da han, selv lugte af død, han sat sig på en stol over i hjørne og kiggede på døre.

Baxie slog ud med armene, i et dybfølt gab. Knoglerne blev strækket, afgav efter et rums tid, et lille ømt knæk. Der var ingenting i dette rum, og selv om en pludselig lugt af død bredte sig, gjorde hun intet andet end at sætte sig på en gammel afsleben stol. Benene gik over kryds og hun så på den ene af de 3-4 døre. Stanken af forældet kropslegeme, stammede fra den dør. Mens tankerne endnu kredsede sig om den pludselige lugtforandring, afventede hun stadig en fremtræden fra et væsen, uden en helt menneskelig krop.

han sad stille og rolig over i den en hjørne og kiggede ud på resten af rum, varulv som kom ind i rum vis sig af være en kvinde, det så ud til af hun havde opdage ham eller han lugte af dø men ikke lige hele hvor han er i rum, "hvad laver en varulv her" spurgte han og kiggede over på hende, han kun vel lige så godt ser om det er en snakkesalig varulv, han bliv sidder og vente rolig på af hun vil svar ham, hvis hun enlig vil svar ham.

Hun drejede kun svagt hovedet, med de mørke øjne rettet på Gabriel, for at se ham tydeligt. Lugten stammede fra ham og det begyndte så forfærdeligt, at klø i hendes næse. Det var tydeligvis ikke hendes favorit aroma, når den som parfume, ville hedde 'Kills the Dead' og rent faktisk passe til selve skriften.
Hovedet blev svagt lagt sidelæns imens hun stadig beskuede ham, med sine rovdyrs lignende øjnes mørke dyb, som helvedes afgrund. Hvis han ikke passede på, ville hans sjæl forevigt vandre hvileløst i deres hypnotiske greb.
"Vandre rundt uden rigtige mål. Hvad laver et levende lig her?" Stemmen var direkte og sarkastisk. Hun havde egentlig ikke nogle grund til det. At vide hvorfor ahn var her, men ville alligevel være høflig, siden han nu var det.

han lukke kort hvil øjne i, hvorefter han kiggede kort hen på hende, han kun godt mærke af hun ikke var vil glad for af være høflig overfor ham, "ikke rigtig noget, undersøger område" sagde han og kiggede kort på hende, "jeg vil mere gæt på af de kom her ind, for af kom i tør vejr, da det regn en del udfor" sagde han og rejse sig op fra stol, han gik lidt tætter på hende, han var en høj person næste de to meter høj, hans øjne er unaturlig mørke næste over i det sort.