en nat i domkirken Yuki(privat)

T: 00:00
O: ingen
V: nymåne
S: domkirken



Mallie sad ind i domkirken. Her hørt hun til for hun var en engle med særlig magiste kræfter gemt i sig, hun hade levet hele livet med at være i en kirke for hendes plejeforælder var en præset. og hans kone de hade tag sig af hende siden hendes familie forsvandet da hun var lille, Indet fra den gang kunne hun huske mere ikke fra før præsten og hans kone. Tog sig af hende og det hade de gjore så længe Mallie kunne huske tilbage i tiden

Yuki stod udenfor kirken og kiggede på dens høje spir, og de mørke mure. Det var et flot sted, men dog havde hun aldrig rigtig følt sig hjemme der. Normalt ville hun holde sig væk fra det sted. Hun stod udenfor og kiggede på muren, på døren, og dens store smukke udskæringer. Skulle hun træde der ind, og håbe at gud ikke blev vred på hende? Hun gik op af de få trin der var op til den store dør der første ind i våbenhuset. Der var helt hvidt, kun et par bænke langs siderne. Hun gik hen mod de næste døre, der førte ind til selv kirken. Hun kiggede lidt på døren, før hun åbnede døren, og trådte ind i det smukke lokale. Det første hun altid så var skibet der hang i loftet. Smukt gammeldags et. Hun lod blikket hvile på det lidt, før hun begav sig ind i kirken. Der var næsten helt mørkt, men det var også pga. tiden på dagen. Bænkene der stod op mod alteret var flotte. De gav en smugle genskær fra månes lys. Hun gik videre op af den hårde sten gulv, til hun nåde altret som var det flotteste i kirken. Jesus han der som altid, med de bedrøvende blik. Hun turde ikke sætte sig ned, så hun kiggede blot på ham på afstand. Hun stod i en sort corsage, en lille sort nederdel med strut i og nogle sorte støvler, der så enorm brutale ud til det ellers så fine tøj. hun havde en jakke til at hænge over hendes venstre arm.

Mallie sad i prækestolen. Her sad hun og så rundt omkring sig domkirken var som hendes hjem, hun hade altid være her iden som lille og det ville hun altis være. Selv om hun er voksen nu ville hun altis være præstens og hans konse datte, også selv om hun er en engel med smukke hvide vinger og hun hade et. Blålige skær over sig og det gjiore hende smuk at se på

Yuki fik pludselig en ide som hun ikke kunne lade være med at udføre. Hun gik langsomt hen til altret, helt hen til det, og kiggede ned i biblen. hun lod forsigtigt en fingre glide over papirets sider. Hvad ville engel der sad i kirken sige? Betød det noget? Hun slog den store bilbel sammen så man kunne se dens gamle læder indbundet forside. Hun tog fat i bogen, overraskende tung, men ikke noget der betød noget. Hun vendte sig om, og gik tilbage, hvor hun var kommet fra. Hun ventede spændt på hvad englen ville gøre. Hun plejede ikke at pille ved bibler og andre former for troende ting, men hun kunne ikke lade være, denne bog så så indbydene ud.

Mallie for efter hende. og trak den uud af hendes greb " lad den være hvor den er du skal ikke rør ved den, du er uren så forsvinde " sagde mallie og lag den i sin mondet som var beskydte. Med mallies magi som var svære at bryde og Mallie så meget vred ud, ingen hade være så fræk at prøve at stjælden dem før nu

Yuki vendte sig om mod hende med et køligt smil på sine læber. "Undskyld mig, men hvem siger den tilhøre denne kirke?" spurgte hun roligt, men en kold stemme. Hun var bestemt ikke bange for englen. bogen betød intet for Yuki, og hun var ligeglad med hvad der skete med den. Hendes ene fingre hvilede på hendes læbe, så hun kunne hurtigt bide hul. Hendes hænder begyndte også langsomt at blive kolde. En kamp, hun glæde sig allerede.

" det gøre jeg. Den hart altid være her så længe jeg kan huske og det for skal du lade dne være, pg forsvinde her fra guds hus jeg tillader ikke at nogen forsøget at. Stjæle fra Guds hus eller fra min fristed så forsvinde ind jeg smider dig ud " sadge Mallie og så rigtig vred hun hendes aruar var helt mørkeblå

Guds hus! Yuki sukkede opgivende til hende. "Så se om du kan smide mig ud." Sagde hun i et hånligt tone faldt. Hun kunne se hun var vred, men hun ville mærke den, se hvor vred hun kunne blive. Hun blev stående og ventede fra et udspil fra pigen.

Mallie ryste på hovedt. Hun ville ikke hisse sig op over den tøs hun var ikke noget være, og alet ikke at spilde kræfter på " forsvind jeg gider ikke et barn som dig " sadge mallie. Hun var viirkelig vred og nu skulle der ikke meget til før hun tændte af

Yuki lod sig ikke berøre af bemærkningen. Jov, selvfølgelig gjorde hun det, men hun vendte den om inde i hoved og tænkte 'ja, og hvad? jeg vil da gerne være et barn i ny og næ' Hun kunne mærke det anspændte i pigen og ventede blot på at det skulle komme. "barnet vil ikke gå sin vej." Svarede hun bare i en kølig koldt tone.

Mallie ryste og hade sammelet. En masse magi som hun holdt foran sig " gå nu ind jeg for dig til at forsvinde, ikke blodther fra men også fra området jeg er ikke en man skal tire. Ellers ender man med at ligge i en kiste inde ugen er omme " sagde Mallie vredt