a walk in the park. (Maylea)

S: Skoven..
O: Træer buske.. græs.
V: lys forårs aften, meget få skyer.
T: Aften.

Asmodeus traskede stille igennem skoven, med den ene hånd i hans lomme, og hans typiske kolde udtryk i ansigtet, han kiggede rundt og så hvirdan solens orange stråler faldt omkring træstammerne.. det kunne næsten sammenliges med ild, han vidste allerede nu at der ville komme en krig...
og han ville som altid være på den side der vandt.. vægten stod skævt så vidt han vidste, den største og stærkeste gruppe var vist nok dem der tog slaver.. han havde ikke gidet at finde noget navn for dem, de var jo alligevel bare en gruppe idioter der tilranede sig magt uden at kunne holde på det, han stillede sig op af et træ og kiggede op på den smukke orange himmel, der i hans hovede ligeså godt kunne stå i flammer....

En ung pige der så ud til at være omkring de 16 år gammel - stadigvæk kun en teenager - bevægede sig gennem skoven med hurtigt og ædrætte skridt. Iført et par mørke jeans, og en mørk langærmet bluse. Omkring hofterne bar hun et bælte med diverse knive der så forskellige ud. Kasteknive.. knive til nærkamp. Hun havde en taske spændt fast til ryggen og en lille spænde i håret for at holde pandehåret på plads mens hun bevægede sig. En mørkebrun krøllet manke indrammede et overraskene kønt ansigt, som meget vel kunne have noget aspara over sig - hvilket der også var. Denne pige ved navn Maylea var halv Aspara, og ikke umiddelbart stolt af det. Men det havde haft sine fordele. Over skulderen hang en hare i en rem, som hun højt sandsynligvis havde fanget via en fælle der var blevet sat op et eller andet sted. De mørke øjne søgte rundt gennem skoven med et skarpt blik for at sikre sig der ikke var nogen forfølgere.

Asmodeus hørte nogen gå i skoven ud over ham selv, og sprang lydløst op på en gren og satte sig, der var jo en chance for at det kunne være nogen der vile ham ondt, og i så fald ville han være på den sikre side..
han smilte køligt for sig selv da han så at det bare var et pigebarn der gik forbi der nede.. men han blev hurtigt klar over at der var noget andet over hende i forhold til almindelige mennesker... han betragtede hende imens hun gik nok... ti meter væk fra ham, hvor efter han sprang ned, og kiggede over ''god aften..'' sagde han med sin kølige stemme, han lød ikke som en man umiddelbart ville føre samtaler med, med mindre man havde en rigtig god grund, det var egentligt også hvad han selv foretrak..
han stod med hænderne i lommerne, og kiggede på Maylea.

Maylea stivnede så snart hun hørte et par fødder lande på jorden godt og vel et par meter fra hende - i modsætning som mange andre stod hun ikke stille som et dådyr foran et par billygter. Hun snurrede overraskende hurtigt rundt om sig selv, på samme tid med at en kastekniv blev fisket op fra bæltet og blev sendt afsted direkte på Asmodeus hovede - man måtte håbe at han havde en hurtig reflekt, ellers ville han have et meget alvorligt problem med denne kniv. Hvis denne kort ville nå at undvige ville kastekniven bore sig dybt ind i træet bag ham, som en advarsel. Sådan ville May vide at hvis det var et dyrt ville denne straks flygte, hvis ikke.. ville hun tage sig ekstra meget i agt for hvem denne person så end var. De skarpe mørke øjne ville bore sig ind i ham som kniven havde gennemboret træet. Blikket ville skære ham op indefra for at finde ud af om denne var ven eller fjende. Stemmen havde ikke virket.. slem.. Men ej heller havde den virket så beroligene at Maylea straks ville lade paraderne falde. Nej. For allerede nu havde hun endnu en kniv hævet til kast. "Hvem er du?" Halvasparaens lyse stemme var overraskende klar, men dette passede også til hendes udseende, Lys og klar. Truende.