Senari A'lakem (Alle er velkommen!)

Den hvid hårede elver rejste sig fra bordet der var omringet af dværge og bankede en knytnæve ned i det kort der lå på bordet og udbrød:

,, Det er ikke godt nok! Der er veje ind fra fire sider, Falak's Have vil falde hvis ikke vi for mænd hen for at sikre porten ikke bliver åben!"

Helgar: ,, Jeg er ked af det Kommander, men der er simpelthen ikke mænd nok til at sende så mange mænd afsted, og desuden har vi ikke lige så store resurser nu hvor sort elverne har overtaget".

Senari rynkede brynene uforstående:

,, Hvad mener du?".

Helgar: ,, En fyr ved navn Zane tog over byen, og nu har sort elverne overtaget. Vi kan ikke rykke uden deres tilladelse!"

Senari: ,, Fint, hvor kan jeg træffe ham?!"

Helgar fnyser: ,, Nede i Hel's underverden, han er ikke længere i blandt os!"

Senari: ,, Hvem har så kommandoen?!"

Helgar trækker på skuldrene: ,, Det ved tilsyneladende ingen... men der går rygter om nogle er på vej ned i underverdenen for at vække ham til live igen. Måske venter sort elverne på at deres leder kommer igen?".

Mikala sad alene lidt fra dem hun linde bare et mennske det var var hun også på en måde hun var halvt mennske ig halvt dæmon hun hade før være i klammeri med Zane hun hade overlevet det som var være men han hade skadet hende rigtig meget

Senari stod og så frustreret ud i det hun ikke anede hvad hun skulle stille op. Det var en ny by og væsenerne her levende efter anderledes regler end hun var vant til og hvis hun ikke tale med denne Zane, så viste hun ikke hvem hun skulle gå til. Hun satte sig ned ved bordet og druknede sig i sin øl.

Helgar: ,, Det hjælper ikke at drukne dine sorger kommander. Der er sikkert en masse der ved noget om Zane eller også.."

Han stoppede og så ud til at overveje noget, så så han på hende imens han rørte betænktsom ved hans store flettede skæg.

,, Han har en lillebror, Velarian.. Han er godt nok ikke en del af elver klanen mere, men han er trods alt Zane's broder, måske kan han hjælpe dig?"

Senari sad lidt og så på Helgar som om hun også overvejede noget nu, og hvis hun havde skæg havde hun helt sikkert gjort den samme bevægelse som Helgar.

,, Hvor kan jeg finde ham?"

Helgar trak på skuldrene igen og hans betænksomhed hørte op:
,, Aner det ikke, han har det med at flakke rundt i skoven.."

Senari slog hovedet ned i bordet og sukkede opgivende imens hun havde fat i sit krus øl.

Senari: ,, Du giver mig hovedpine, Helgar! Ved du virkelig ingenting af nytte?"

Helgar: ,, Jou da, det jeg har fortalt! Nu skal du ikke give op for hurtigt, folk her i kroen kender Velarian.. han er kommet her et par gange."

Senari lagde hovedet på hende frie arm og skulede rundt i kroen. Hendes øjne gled over Mikala men forlod hende hurtigt igen. Hun kunne ikke se nogle af væsenerne, men vidste de var der, og hvor mange de var!

Mikala kendt Velarian som næsten var som en bror for hende han hade reddet hende flere gang hun vise godt hvor ham var en jæget fornærke hende " du linder ikke en som burdte være her eller være i live du er en død en " sagde han Mikala diret at vrede " HVOR VOVER DU AT TALT SÅDAN TIL MIG VED DU HVEM ER ENDLIG ER JEG ER DATTE AF DÆMONE BELSIB OG MENNSKER EJA TUNG ER JEG MIKALA,MALAIKA.ISABELLA.BARTA.TUNG !" brøle Mikala rasen

Senari's øjne så hurtigt over imod manden og pigen der var begyndt at tage det meste af opmærksomheden i kroen. Hun gav et til suk, tog en slurk af hendes øl og rejste sig.

Helgar: ,, Du behøver ikke blande dig, det ved du godt ikk'?"

Senari: ,, Åh ti dog still!"

Hun viftede ham væk med hånden og gik imod Mikala og manden der provokerede dem. Hun stoppede op foran dem.

,, Hvad sker der her, jeg håber ikke De fornærmer pigen?",
hun så advarende over på manden.

" jo ham gjor så " sagde mikala mande stak Mikala en på hovedt at hun faldt ned på gulvet og rejste sig ikke med et samme han hade slog hende så hårdt at hun besvimet ved det

Senari så utilfreds på manden og stak ham en lussing lige så hård som den han havde stukket Mikala. Derefter så hun hen på et par mænd hun beordrede til at smide manden ud! De gjorde som un sagde, hendes kommanderende stemme var svær at stå imod når hun bad nogle om noget havde man lyst til at gøre det!
Derefter satte hun sig på hug foran Mikala og ruskede blidt i hende.

,, Pige, pige vågn op?! Kan du hører mig?"