After the Show - Tuomas

Sted. Teatret
Omkring. Dødelige...
Tid. 23.32
Vejr. Køligt
Dag+dato. ILR
Påklædning. Rød strop kjole og sorte stilletter

Azriel betragtede de simple dødelige gå ud fra teatrets store sale. De så ud til at have nydt forestillingen, da denne gang sikkert var første eller anden.. ja, måske tredje gang at de har set det stykke. Azriel derimod, havde set det forbandede stykke hundredevis af gange. Hun havde set det med forskellige skuespillere, men historien forblev den samme. Det var et godt skrevet stykke, men det krævede nogle gode skuespillere til at spille rollerne, hvilket det sjældent havde. Hun sukkede lavmælt over de penge som hun bare havde fyret ud af vinduet. Hun stod ude i lobbyen og ventede på at kunne komme hjem. Hun havde ringet efter en taxa, men havde ventet i uhøflig lang tid nu. Det var jo ikke sjov. Så nu måtte der jo godt ske noget, for at vende denne aften fra en total katastrofe til noget lidt mere... spændene...

Under teateret sad en ung vampyr og spillede guitar, da han opfangede en flok snakkende mennesker komme ud fra en af de store sale " Ikke igen" sagde han vrissende og lagde sin guitar fra sig og begyndte og gå op af trapperne. Han stod nu ved indgangen og så alle de dødelige folk gå ud af salen * hmm der er mange der ser nyttige ud, men ikke til mit formål* tænkte han og lod blikket glide hen over flokken der var på vej ud af teateret. Han fik øje på en ung kvinde bland de mange mennesker " hmm er det muligt?" sagde han stille og mærkede en stærk energi strømme fra hende. Han kunne føle at hun ihvertfald ikke var et menneske, men hvad var hun så? Han tog en dyb indånding og fik alle duftene med, men dg mest blodet " Engel " mumlede han til sig selv idet et skummelt smil kom frem på hans læber

Azriel kunne mærke øjne på hende, men hun var så vant til følelsen. Ved at være engel, var hun jo også utrolig smuk og elegant at se på. Et lille suk undslap hendes læber, og hendes fødder begyndte langsomt at tage hende lidt væk fra mængden da hun ikke brød om at være i nærheden af så mange mennesker. Hun strøg en hånd gennem sit hår, mens hun tænkte over stykket og de rådne skuespillere som gjorde det en sand skændsel at se på det. "Forfærdeligt.." mumlede hun og var irriteret over dagens drejning op ad aftenen. Hun stod i indgangen til selve salen, hvor ingen nu stod inde, og fløj langsomt ind i sin egen lille verden og ventede på at folk ville forsvinde helt...

Han holdte stadig øje med hende og tog så mod til sig og gik over mod hende, men ikke for at snakke med hende, mere fordi hun vidste der var en inde i salen der ikke burde være der, eftersom han havde været efter hans lillesøster Bellatrix. Da han gik forbi hende gav han hende et skævt smil så man kunne se hans ene hjørnetand. Da han kom ind i salen så han sig omkring og fik øje på ham " Ser man det.. Du er virkelig mødig sådan at betræde min grund endnu engang. Fik du ikke nok efter den første tur?" sagde han vrissende og gik mod manden der stod og lignede et stort spørgsmålstegn " Hvad snakker du om menneske?" sagde manden og så på ham " En vampyr ved navn Bellatrix, hvordan var det? føltes det godt da du prøvede at myrde hende? Men hendes storebror Tuomas så kom og stoppede dig... Jeg er sikker på du kender mig" sagde han og så vredt på manden der nu stod overfor ham. Nu stod han og ventede på hans næste træk

Azriel havde kigget ind i selve salen og kunne kun se mennesker. Hendes blik gik hurtigt over på en fremmed mand, som lignede en i 20'erne, som gik forbi hende. Hun kunne mærke noget mørkt og farligt over ham, og stivnede da han smilede til hende, og hun kunne se hans ene hjørnetand. Hendes syregrønne øjne var stift og borende på ham, og hendes øjne forlod ham aldrig. Hun stod i døråbningen og betragtede den fremmede, og bed sig i underlæben da han begyndte at puste sig op overfor et simpelt menneske. I et par sekunder betragtede Azriel den fremmede vampyr og vidste ikke om hun skulle stoppe ham. Hun ville helst ikke have noget slagsmål imellem et væsen og menneske, og slet ikke med alle de andre mennesker lige udenfor. Hun gik hurtigt hen mod dem og knyttede sine hænder sammen, og håbede på at hun havde samlet mod nok til at stå op imod vampyren. "Hey!" sagde hun hårdt for at få dem til at holde mund "Kan i da lade vær! Hvis i skal slås, bliver det udenfor" sagde hun og så mest på den fremmede vampyr, og ville bare have dem væk fra teatret og de mennesker som stadigvæk var inde i bygningen.

Da han hørte hendes ord vendte han sig om mod hende " Ville du noget englebasse?" sagde han med en provokerende stemme og så på hende. Han rettede igen sit blik mod manden som var løbet væk mens han havde set på hende " Se nu hvad du gjorde!" hvæsede han og skubbede hende op af væggen " Du kommer til at fortryde dette!`Det lover jeg" sagde han g snerrede af hende så hun kunne se hans hjørnetænder. Han slippede hende og begyndte at gå væk fra hende og finde det sted hvor der var mindst folk så han kunne komme ned og passe sig selv, nede under teateret

Azriel så på vampyren og skulle til at slå ham da han kaldte hende englebasse, men nåede ikke at gøre noget da hun blev skubbet op ad en væg. Hun betragtede ham og prøvede at komme fri fra hans greb. Da han endelig gav slip på hende, stod hun og så arrigt efter ham "Englebasse? Kommer jeg til at fortryde det som jeg gjorde?" spurgte hun vredt. Hun kunne ikke fordrage når folk kaldte hende for englebasse, da det var nedværdigende. Hun løb hurtigt imod vampyren og sparkede hårdt på siderne af hans ben og fældede ham. Inden at han kunne nå at rejse sig op igen havde hun sat sig på hans mave, med et ben på hver sin side, og så ham vredt ind i øjnene "Hvor vover du?!" snerrede hun vredt og var ligeglad med at det var utrolig dumt at stille sig op imod en vampyr. Hun slog hurtigt sin ene hånd mod hans kind og havde brugt sine negle så han nu havde fire flænger i kinden. Azriel betragtede blodet som langsomt gled ned af vampyrens kind og lod derefter sit blik gå tilbage ind i hans øjne.