Yes, i'm - Logan

S: Biografen
T: 22:05
O: Mennesker
V: Udenfor er solen ved at gå ned, bag et let lag skyer.

________________________________________________________________________

Det myldrede stadig ud af sal 3. Folk havde været inde og se en romantisk film, af den ene eller anden form. Det var en del par, og kvinder hang op af deres mænd, der blot manglede en rød rose, for at blive perfekte. Det lød som om de var en kæmpe ko flok der kom ud på græs, sådan som de dunrede afsted. Mændenes flade sko, der ikke sagde så meget, og kvindesnes høje hæle, som enten næsten blev slæbt hen af jorden, med en irriterende rivende lyd, eller høje klik, hver gang de satte foden på de hårde trægulv. Rummet stank heftigt af popcorn, slik og en smugle kaffe, hvis man lugtede godt efter.
Væggene var blå, med store rammer sat op, til de farvestrålende plakater, der fyldte væggene, med lokkende film, lige fra de romantisk film, til de mest ulækker splatterfilm.
Folk gik hurtigt forbi et lille bord, og to lænestole, hvor den ene stol var optaget af en over to meter høj herre, med langt hår, sorte øjne, som godt nok ikke var sorte og bleg hud. Han havde taget en lang sort frakke på, der gik næsten ned til jorden, inden under havde han en sort skjorte på, og mørke jeans, og et par blanke sko på fødderne. Han så meget mørkt ud, og det hjalp ikke ligefrem med det sorte lange hår, der lå ned af mandens skuldre, og ryg, som skinnede i det hårde lys fra loft lamperne. Hans blik lå i knap og nok et sekund ved alle de personer der passerede ham, i håb om at finde et bytte ... der var alene.
Det var selvfølgelig Demetric, for han jagede aldrig med hast, og gav sig god tid til at finde det rette bytte, at sætte sine perlomords hvide tænder i. Endelig kom der en ung dame ud, med kort brunt hår, og fine fyldige læber. Hendes brune øjne gled kort over omgivelserne, før hun satte kurs mod døren, der var nogle få meter fremme.
Demetric var ikke sent på den. Han fløj op af stolen i en let bevægelse, der tydeligt viste at han da ikke var helt normalt. Han skred over det mørke trægulv med lange skridt, og var på få sekunder henne ved kvinden, og smilede et charmerende smil og bukkede en anelse for hende. "Goddag frøken, kunne jeg følge dem hjem?" Han smilede svagt, og rakte en bleg, en smugle feminin hånd frem mod den forskrækket dame.
Hun lage efter lidt tid sin lille lysebrune hånd i hans, og han trak hende forsigtigt efter sig, ud af biografen, og ned af gaden. "Min bil stå her nede." Sagde han i en rolig stemme, da kvinden begyndte at sige at hun boede den anden vej, men da han svarede med et ganske naturligt svar, lod hun ham føre længere ned, og ind af en lille smal gyde, hvor der under ingen omstændigheder kunne presses en bil ind.
Kvinden kiggede undrende op på Demetric, som blot smilede hånligt til hende. Mennesker var da også så naive! At de bare gik med hvem som helst, selv om man lignede en eller anden knap så hyggelig fyr, havde de aldrig tøvet længe med at følge med ham. Han smilede koldt og gjorde sig klar til at drikke.

Påklædning: Skudsikker vest, løse sorte bukser, hvid tank top og sorte bokse handsker uden fingre ( http://www.knockoutsports.dk/images/gloves/fightgloves/ko3_4finger1.gif ).

Logan kom gående igennem Terres gader, han var på en af sine rutine patruljer igennem Terres mange gader.
Mange mennesker/væsner kiggede underligt på ham, måske fordi han var så svært bevæbnet, men for Logan var det normalt. På sig havde han sine 4 M9'er fordelt 1 på hvert lår, 1 i sit bælte og en under sin venstre arm, på ryggen havde han et sværd, dette sværd var specielt, det var et elver sværd, Logan havde fået dette sværd af en gammel, nyligt afdød ven, en elver. På sværdet stod der med gammel elver skrift ''Vi slås for frihed'. Sammen med sværdet sad der også to knive og til sidst hans nyeste våben til samlingen, i sine handsker kunne der komme 17 cm stål klinger ud, som han kunne bruge som en slags klør, de var knivskarpe og kunne stort set skære igennem alt. Dog havde han sin M4 med, det var en god forsikring på at der ikke kunne ske ham noget, eftersom at han kendte sit våben ind og ud, så hvis Malakel ville slås så ville han havde en chance. Men for Logan var alle disse våben/udstyr normalt.
Rundt om halsen hang der et Di Morga politiskilt, det var selvfølgelig falskt, det var 'undskyldningen' for at gå rundt med så mange våben. I virkeligheden var Logan en vampyrjager.
"Logan, jeg har noget der måske er interessant, der er et muligt vampyr angreb henne ved Biografen i sektor 3" sagde en stemme i Logans øre. Stemmen tilhørte hans gode og loyale ven, Matt O'Meyers, en teknik nørd der hjalp Logan når han var uden for. Logan havde kendt Matt siden Logan var soldat og de har være venner siden.
Matt var en nyttig person for Logan, da Matt havde gode kontakter inde i den amerikanske hær, men Matt var også Logan teknik-nørd, som strygerede de video-kameraer som Logan havde sat op, hvilket gjorde at han kunne holde øje med hele byen, og fortælle hvis noget ikke var som det skulle være.
"Modtaget Matt, jeg tjekker det lige ud" sagde Logan og satte tempoet op og løb hen mod biografen.
Efter 5-7 min. stod Logan over ved indgangen til biografen.
"Matt hvor præcist er de henne?" sagde Logan lavt ind i mikrofonen.
"Til højre for dig, en mand og kvinde" sagde Matt.
Logan tænde en lomme lygte der sat på fronten af hans gevær, og gik hen mod to to personer.
"Stop, Di Morga Politi, hvad end I har gang i! Stil jer med en meters mellemrum." råbte Logan og lyste på de to personer, han viste sit skilt.
"Navn, race og billede id!" råbte Logan og skubbede kvinden væk fra manden.
"Lad det gå lidt hurtigt" råbte Logan og pegede geværet mod manden.

Demetric var optaget af kvinden, og opdagede ikke den skydebeklædte mand før han hørte et råb. Han vendte sig halvt om, og kiggede på en ung mand, cirka på samme alder som ham selv. Han havde ... en masse pistoler på sig, som han ikke kendte navne på, han var slet ikke sådan en skydegal person, og havde da slet ikke styr på de der ting, man kunne trykke på, og så fløj det ud med patroner, som det nu en gang hed. Kvinden var faret sammen, og havde straks fulgt politimandens ordre. Deemetric stod roligt, og undersøgte mandens skilt der hang fra halsen. Falsk ... man kunne tydeligt se det på se små fejl der var lavet, men han påpegede det ikke. Kvinden var flippet helt ud, og mumlede og fumlede. Hun fiskede et kørekort op af sin håndtaske, hvor der stod; Maria Evans. Hun kiggede forskræmt på manden med pistolerne. "R-r-race? Menneske?"
Demetric kiggede ned på geværet der var rettet mod ham, og fnyste lavt. Han kiggede op på Logan med et mindre suk. "Ja, hvad?" Han skulede lidt før han kiggede på den forskræmte kvinde. "Det var en skam jeg ikke kunne følge dig hjem." han slog baklagende ud med armene, og smilede skævt. "Jeg håber vi kan mødes en anden gang hvis De lyster." Han smilede skævt, og lod blikket lande på Logan. "Ehmm, jeg har ikke noget ID på mig, beklager hr." Han holdt sin høflige tone, selvom han inde i var ved at dø af grin. Hvorfor troede folk de kunne plaffe ham ned? Han lage sin bleg finger på geværet, og skubbede den ned, så den ville pejede ned i jorden. "Tag dem ikke af mig, jeg fortrækker sådan set bare at følge denne dame hjem, men det får man åbenbart ikke lov til." Han kunne ikke helt afgøre Logan, for menneske var han, med en dejlig duft af blod omkring sig, men han vidste udemærket til deres eksistens, men hvor mange mennesker gjorde nu om stunder ikke det? "M-må jeg gå?" Strammede kvinden, mens hun knugede om sin håndtaske med store forskrækket øjne.

"Logan her, mennesket er reddet" sagde Logan ind i mikrofonen, og skubbede damen væk som et tegn på at hun nok skulle se at komme væk.
Derefter så Logan igen på manden, og rettede igen geværet på ham.
"Jeg sagde.. Navn, race og billede id" sagde Logan og gav ham en trykker i maven. Det var ikke hårdt, men det var nok til at få ham til at bykke sig sammen.
"Skal vi prøve igen? Navn og race forstået?" sagde Logan og så på manden, hvis der var en til Logan hadede mere end vampyrer så var det flabede vampyrer.
"Matt, få Rodriguez op på en af tagene, så hvis den er mand har venner kan han dække mig" sagde Logan. Nathan Rodriguez, en fantastisk snigskytte, som ville kunne ramme perfekt, endnu en af Logans gamle forbindelser fra hans tid som soldat.
"Tænk engang, at jeg lige ødelagde et måltid hva? Jeg burde næsten blive nakket ikke? Eller måske blive bidt her" sagde Logan og pegede på sin hals, men tog så hurtigt fat i geværet igen, dels fordi han følte sig sårbar uden, men også fordi at på hans hals sad der to ar fra et tidligere bid.
"Hvad er dit ærinde så nu? Udover at følge hende hjem?" sagde Logan, man kunne tydeligt høre hans had, men også hans mistillid til hvad manden sagde.
*Damn, det svin er flabet, kan han ikke bare svare så jeg kan skyde ham og komme videre? Eller er han bare alt for flabet? Følge hende hjem, yeah right* tænke Logan og lod geværet hænge ned over sit bryst (den hang i en strop rundt om hans brystkasse http://www.army-star.dk/details_popup/pantac_single_slc047/pantac_BK-A_z.html ) og tog en pistol og tænde en lygte på den og pegede den på ham.
"Skyd svinet!" kunne Logan høre, stemmen kom fra Nathan Rodriguez som sad og kiggede på dem begge to, fra et tag 100 meter fra dem.

Han stod og små smilede. Han sukkede og slog ud med armene. "Hvad fatter du ikke ved; Jeg har IKKE et ID! Er du døv?" Han kiggede på ham med et hævet øjenbryn. Så dårlige sanser de mennesker dog havde. "billed? Kig på mig, så har du et godt billed af mig ikke?" *Mennesker, hvor er dumme! Jeg troede ikke man måtte være så dum.* Han var ikke helt med på hvem han snakkede med, men det var åbenbart en mennesket var 'sammen' med. Han fnyste og trak let i mundvigen. "Jeg vælger min mad med omhu, men det ville da være mig en glæde at at få en tår fra dig." Han havde bemærket de små bid, på den chokoladefarvet hud. Han fik ikke tid til at spørge ud om dem, da han fik et nyt spørgsmål kastet i hoved. "Ehmm ... ærligtalt ved jeg det ikke, nu smuttede min middag jo lige, men hvad skulle det så være?" Han smilede hånligt. Han kiggede på geværet som stadig pegede på ham, mens han hørte hvad der blev sagt, og lod selvfølgelig blikket glide rundt. Nu skulle galningens venner til at plaffe ham ned? Han løftede let hånden op, som i et tegn på at de lige skulle holde. "Hvad er det lige jeg har gjort dig, siden jeg skal plaffes ned?" Hans stemme var kølig, og klar til enhver reaktion fra Logan, og hans venner, som var blevet to. En der sad og snakkede med ham, og en eller anden der kunne skyde, som var et eller andet sted. Han gik helt hen til Logan, og nedstirrede ham. "Forklar dem venligst så jeg forstår hvorfor jeg skal fare til himmels nu tak." Han havde med den ene hånd skubbet geværet væk, så han ikke fik det i maven igen. Han skubbede ham let hårdt væk fra ham fra ham, så hvis Logan ikke stod ordentligt fast, ville han vakle tilbage, og muligvis falde, hvis han heller ej havde styr på bentøjet.

Logan så lettere overrasket på vampyren og trådte tilbage på grund af skubbet.
"Stop lige blodsuger! Jeg er slet ikke færdig med dig, ser du blodsuger, ja jeg ved hvad du er, det har jeg vidst siden jeg stoppede dig.... Men ser du, hvad du har gjort? Lad os først se på, at du næsten lige havde suget blodet ud af et menneske, og for det andet, så er du en vampyr, det burde være nok grund til at gennem hulle dit hoved med 15 sølv kugler" sagde Logan og rettede pistolen på ham igen. Man kunne tydeligt høre Logans had til vampyrer, i den måde han omtalte dem, 'blodsuger' hadet kunne høre med det samme, da det blev sagt.
"Du kunne jo også komme med grunden til at jeg ikke burde nakke dig eller få min ven til at ikke skyde dig, kom med et forslag og jeg skal prøve ikke at nakke dig" sagde Logan og affyrede et skud ved siden af hans hoved så hans hår blafrede i luftstrømmen der fulgte skuddet.
"Tæt på, tænk på så kort tid kunne jeg havde afsluttet dit usle liv, jeg har faktisk medlidenhed med dig, tænk at skulle være på jagt konstant for at overleve, måske burde jeg slutte dit liv" sagde Logan og holdt pistolen sigtet mod hans hoved.
Medlidenhed, det var grunden til at Logan lavede hvad han lavede, det og en hel masse had, Logan mente selv at han ryddet op i hvad andre hvad lavet fejl i.

han stønnede. Kunne folk ikke kalde dem andet end blodsuger? Han havde en gang hørt ordet myg - det var da altid lidt sjovere end blodsuger. Det overraskede ham nu ikke at fyren vidste hvad han var, i den mondering. Han lyttede til hans lille tale om hvor meget han hade ham, og hadet næsten dryppede ned fra hvert et ord der kom ud af fyrens mund. Dog stod Demetric tavst og lyttede, det var mest af høflighed at han gjorde dette, men han var også lidt nysgerrig efter hvilke ord der kom ud af munden på ham. Han kiggede overrasket på kuglen der pludselig fløj ud af geværet, utrolig tæt på hans hoved, så han kunne mærke trykbølgen der kom. *Så begynder han igen ...* han lyttede tavst til hans slutning af hans tale. "Færdig? Godt, lad mig så besvare dig. Hvor mange dyr har du ikke spist? De er vel også levende dyr, og planter, så hvorfor må jeg ikke drikke blod fra en ellers ikke truede dyreart?" Han smilede køligt. "Du behøver ikke have ondt af mig, jeg kan godt lide mit liv, og forventer ikke at stoppe det nu til dags, så spar mig for de fine patroner." Han greb fat i geværet, vred det ud af hånden på Logan, og smed den let over skulderen så den lande ti meter længere væk. "Skal vi se hvem der vinder? Mig eller jer to?" Han smilede hånligt, da han greb fat i Logans arm og tvang den hurtigt om på ryggen af ham. Han valgte med vilje ikke at presse ham ind mod en hus mur, da han så ville blive nemmere at ramme fra hans ven. "Lets play ..." snerrede han ind i øret på ham, før han slap ham, og forsvandt kort, før han igen dukkede op, ti meter derfra ved hans gevær, som han samlede op, smed op i luften, greb det igen, og kiggede på Logan. Han lage let hoved på skrå, mens hans hænder gled let over geværets former og lage blidt en finger på aftrækkeren.

"Skyd svinet!" sagde Logan ind i mikrofonen.
Et skud blev affyret, fra et hustag 100 meter derfra, det fløj igennem luften, forbi Demetric som for længst havde rykket sig, det vil sige at det var direkte mod Logan.
Logan ville ikke have nogle chance for at undvige skydet, medmindre det ramte forbi.
Skuddet ramte Logan i skulderen, på hans skudsikre vest.
"Rodriguez! Lær' at sigt og ramme det sted du vil!" sagde Logan og tog sig til skulderen.
"Fuck!" mumlede Logan og fjernede den skudsikre vest, den ville ikke gøre andet end at sinke ham.
Med et bumb, faldt vesten til jorden og Logan stod helt uden beskyttelse.
På den tid havde hans gevær blevet slået ud af hånden, så han stod tilbage med sine pistoler, to mellem lange knive, sit sværd og sine handsker hvor der kunne komme klinger ud af. "Svin, du fortjener faktisk at dø" sagde Logan og trak sit sværd. Det var ikke noget normalt svær, for der første var det ultra let, så det kunne både føres med en hånd og med to hænder, og for det andet var det elver sværd, så på siden af sværdet var der skrevet oldgamle elver runer ned på siden.
Logan svingede det et par gange og så så på Demetric.
"Tænk engang at du fyrede den linje af, tror du ikke jeg har hørt den før? Se forskellen på os og jer er at vi faktisk lader dyret få en værdi død, ikke bare død i et gade hjørne, hvor de ligger og tigger om at blive dræbt hurtigt. Du ved ikke hvor mange mennesker jeg har dræbt, på grund af jer, du ved ikke hvor mange mennesker der har ligget og tigget mig om at skyde dem. I lader dem lide, men vi dræber dyrene smerteløst" sagde Logan og så på ham. Idet han samlede Logans gevær op, kunne han mærke verden stige i sig, ingen rørte hans våben udover ham selv.
"Hvad vil du gøre!? Skyde mig? Med mit ejet våben? Hvorfor ikke bare dikke mit blod? Er sundt blod ikke det bedste?" sagde Logan og lagde sit sværd tilbage og trak to af sine pistoler, kort efter affyrede han 3 skud fra hver og løb der efter i dækning bag et hjørne, han var ikke ret godt dækket, men det gav ham ti til at overveje situationen.

Han fnøs hånligt over Logans kommentar. "Nogle ting er bare sjovere at end blod." Han havde moret sig vældig ved Logans vende, eller måske fjende der skød forkert. Han smilede køligt mod kulerne, der blev sendt afsted. Tre styks? Kunne han ikke presse flere gange? Uden et ord, eller bevægelse sprang kuglerne i luften, ved at Demetric havde sendt en energibølge igennem kuglens atomer, så den sprang sig selv i luften før den ramte ham, som for en sikkerheds skyld, var gået et skridt til venstre, var for ikke at blive plaffet ned, hvis han ikke fik dem stoppet. Det var ikke hans plan at dø denne aften. "Du behøver ikke søge dækning, jeg skyder ikke." Han havde fjernet fingeren fra aftrækkeren, og betragtet våbnet. Tænk folk nu til dags kunne lave sådan nogle våben, som skulle tjene i den gode sag, men altid endte i de forkerte hænder. "Du burde jo være glad for at jeg ikke drikke fra dig, for ellers ville du jo ligge i en rande, og lide, som du selv så fint forklare mig, så jeg må jo heller rette mig efter dine regler." Han bukkede let, med et fjoget grin. Det her var da en af de sjoveste aftner han havde været ude for. "Nå nå, jamen tilbage til det alvorlige." Han klaskede en alvorlig mine op, og kiggede på Logan, med et afventede ansigtsudtryk.
Der var meget der kunne komme fra et menneske, men han var, hvad han også gav udtryk for, ikke bange for hverken ham, eller hans skydeven, som tydeligvis lige havde vist hvor dårlig han var til sit arbejde. "Jeg kan jo også bare tage din ven, som sidder på taget ..." han finger kørte lidt før den pegede mod det sted han havde hørt lyden, men var ikke sikker på at manden stadig var der oppe. "Men det kan i jo selv diskutere, jeg kan også tage jer begge, det vil selvfølgelig tage længere tid, men ... jeg har hele natten." han trak let på skuldrende, stadig med den mere eller mindre alvorlige mine, som langsomt krakelerede.
Han gik lidt rundt ude på vejen, hvor folk havde søgt ly, for at komme væk, fra de flyvende skud. Demetric følte sig som en omvandrerne skydeskive. Ikke at det gjorde det helt store, men alligevel var det da ikke så betryggende at være den. Han tøffede lidt videre ude på vejen, før han stoppe, så han kunne se mere af Logan. Han stak hænderne mageligt ned i sine jakke lommer, og kiggede på ham, som om han var et underholdnings program der ventede på det helt store brag! Hvor helten skulle rede prinsessen fra dragen. Det bedste ville være hvis dragen spiste begge, og ja, rollerne var jo fordelt. Demetric dragen, Logan, prinsen uden hest, og hans ven som prinsessen. Han trak let på smilebåndet over tanken.