Eventually... (Yukii)

Tid: Midnat
Sted: Park
Omgivelser: vedligeholdt bevoksning og lygtepæle?
Udseende: Se billede; Hvid trøje, sort kappe agtig jakke, sorte fingerløse handsker, mili-boots (sort) og sorte baggy-bukser.



Han kom gående hen langs de smalle stier i parken. endnu engang gik han bare rundt.. han vidste ikke helt hvor han ville hen eller hvorfor han gik rundt her. Han ledte vel efter et eller andet?

Hans krop beklagede sig lidt af at være i gang 24/7 og han knurrede af utilfredshed. svagelige krop! totalt tilgrin at han, søn af Seth! Den mægtige kaos gud! skulle rende rundt i sådan en skrøbelig lille menneske krop som denne.. han fnyste og stoppede hænderne i lommen... måske skulle man gå på jagt? det ville i det mindste kaste lidt glans over denne kedelige dag.

Udseende kig ava billedet^^
________________________________________

Yukii var gået sig en lille tur i mørket det var dejligt med luften,
så ren og fyldigt, og så skønt at det var mørkt, og stille.Der
var en masse træer, nogle få sten ved jorden, og ellers lidt græs, og
lidt få stier nogle smalle nogle.Yukii gik lidt videre hendes hår
hang løst med to sorte sløfer sat i hver sin side hun gik
og stoppede krot da hun fornemme nogle.

var det en dæmon som hende, et magisk væsen mødte hun virkelig magiske væsner herude i parken det havde hun aldrig troet

Han fortsatte med at gå mens han stirrede ud frem for sig. Der var ingen i parken på denne tid så han ville være nødt til at bevæge sig ind mod byen hvis han ville jage. han knurrede let igen og gad ikke holde nogen tilbage. Hans grønne øjne lyste lidt op i mørket og da han gabte for at strække sine kæbe muskler ud ville man kunne se et par skarpe hjørne tænder. hver gang han gik forbi en lygtepæl blev lyset reflekteret i piercingen på hand underlæbe og de forskellige ringe i hans højre øre.

Da han havde gået lidt fornemmede han noget. Nogen var her i parken sammen med ham. Han stoppede op og lyttede. lugtede. og så rundt. Han kiggede sig over skulderen tilbage i den retning han var kommet fra. En blid brise susede forbi ham og legede let med hans lange røde hår og hans sorte frakke.

"hmm...?"

Hendes blik skiftede kort og hun fortsatte med sine skridt lette som altid
de sorte ballerinaer kunne høres da de slap jordens flade grund, og
hun var tæt på at få noget af sit eget hår ind i øjnene.Hun fornemmede
følelsen af et magisk væsen lidt længere væk og ville
hurtigst som muligt hen for at se efter hvad det kunne være. Hun
ignorede håret som fløj lidt ind foran hendes æjne hun kunne
stadig skimme lidt af personen, men hun stod lidt uden at gå hen til ham.
*hmmm han ser ret venlig nok ud eller er det bare sådan han ser ud bagfra* tænkte hun

*eller måske er han virkelig venlig jeg må finde ud af* tænkte hun videre og gik stille hen mod ham med stille, lette skridt.

Han kunne mærke hende komme. Han var lettere i vildrede for hun virkede ikke som et almindeligt menneske.. hendes fært var anderledes.. Han blev der. Stod der bare og lukkede øjnene mens han ventede på at hun kom tættere på. Hun var åbenbart den nysgerrige type.. hvor vidunderligt.. han fnyste let og da hun var kommet rimelig tæt på vendte han siden til hende. og kiggede på hende. Hans øjne lyste med et grønligt skær, men han var lige glad.. hun var et væsen.. ligesom ham.. så hvad nytte ville det være at bruge kræfter på at skjule noget som helst...

han betragtede hende bare stille.. uden et ord.. igen kom vinden og blæste forbi dem..

Yukii lod blikket glide lidt ned og op af ham han så ud til at være ret
stærk, lidt stærkere end hende selv, så hun vidste at ham skulle hun
hvist ikke gøre så sur, for så ville han sikkert gøre noget hun aldrig
ville kunne komme fra igen. Hun kiggede på ham mens vinden greb fat
i det lange lettet lyserøde hår og legede lidt emd det,
så det også igen kom flagrene lidt ind foran hendes øje. De matchende
øjne lyserøde ikke den helt normale farve men det var ligemeget sådan
var de bare. Hun vidste ikke om hun skulle sige noget eller ikke

"øhm...Hej"fik hun så sagt stille og lidt venligt mon han savrede hende eller ville svare hende

Hendes stemme afslørede det hele. Han kunne fornemme og udelukke de menneskelige gener i hende gennem toneleget i hendes stemme. sammen lagt med hendes besynderlige udseende tog det ikke langtid at regne ud. hun var halvdæmon. men ikke hvilken som helst slags. Han vendte sig helt om så han havde sin front mod hende og nikkede så kort.

Hende fortjente rent faktisk lidt af hans tid og interesse... hun var mørke ligesom han.. om ikke andet af en anden afstamning men de var stadig ens... uanset hvilket mørke hun var ville de altid være et.. luk mørke sammen med mørke og du får; mørke.. så simpelt var det...


hans ene hånd hang ned af hans side mens den anden stadig hvilede i hans lomme, han havde ryggen til lygtepælen bag ham hvilket gjorde at hans ansigt henlå i mørke, med undtagelse af det lettere grønne lys fra hans øjne.

"Goddag..."

Blikket som var på ham var nu rettet op mod himlen, og hun rækte en hånd op
mod månen det så altid så let ud når folk prøvede at røre månen derfra, hvor man man stod, men for hende var det ikke så let hun kunne bare føle at hun kunne røre den selvom hun slet ikke kunne det. Yukii vendte nu blikket hen på ham igen med et bredt lille smil, hun vidste godt han også var det samme som hun var så det var da derfor hun smillede og var lidt glad inden i.

hun havde mødt nolge få af sin egen slags så det gjorde hende glad da hun mødte ham"Må jeg tillad mig at spørge hvad du laver herude så sent"spurgte hun med et lille træk på hendes skulder for kjole stroppen var ved at falde ned af hendes ene skulder

Han smilede skævt men ikke nok til at det ville være synligt. Han betragtede hende roligt mens hun rakte mod månen, hvis lys blidt kærtegnede hende og alt omkring dem. Dog var det som om at hans aura opslugte det lys. Til at starte med var han ikke så interesseret i hende.. hva skulle han ville med hende? bare fordi de var ét betød det ikke at han skulle kunne lide hende eller ville snakke med hende?

Han sukkede lavmælt og så ændredes hans aura fra kold og reserveret til rolig og lettere interesse.

"Jeg kunne spørge dig om det samme, Cha'khaal.."

Ordet Cha'chaal var et dæmonisk ord eller betegnelse for "young one" eller "barn" hvilket refererede til hendes rang i forhold til ham. Dog var det ikke noget han gjorde et stort nummer ud af lige nu.

Hun kiggede på ham med et meget venligt blik mens hun tog hånden ned
igen og kiggede lidt på hendes ene hånd den hun havde
rækt op mod månen, dne var en smule blå dog ikke meget det
var kun på grund af kulden, så smilelde hun bredt lidt"men jeg kan
da gætte lidt så er du ude og nyde månen, eller bare for at gå en tur"spurgte hun
hun kunne fornemme noget ved hendes sko det var et lille tykt blad underligt
at det lå der

*hmmm blade næsten overalt her*tænkte hun kort

han så lettere undrende på hende men slog det hen som om han var ligeglad.

"Ja jeg går og nyder månen.. stilheden og mørket..." Et lille smil bredte sig på hans læber. Han kunne nu godt lide månen... de var jo trods alt... nattens børn..

han kiggede op mod månen og lod dens lys kærtegne hans ansigt mens han lukkede øjnene. Ringen i hans læbe skindede og da han åbnede øjnene igen skindede de igen. Han vendte sit fokus tilbage til hende.

"hva med dig selv... og hvad laver du iøvrigt i denne verden...?"

Hun kiggede på månen og fik puffet til det lille blad som lå ved
hendes sko, det blad generede hende meget netop
derfor puffede hun det væk. Hun elskede natten så fredfyldt
og dejlig mørk, og så med små glimt af månes stråler
det var en mindefuldt aften, så hørte hun hans spørgsmål"mig jeg gik mig en lile tur
for at få rengjort mine tanker, og jeg kom til denne verden ved et tilfælde mine adoptive forældre sendte mig hertil"sagde hun og undrede nu lidt over hvad han selv
lavede her

"hvad laver du så her i denne verden" spurgte hun med et krot lille smil

//bliver squ nød til at smut.. x3 see ya

//NOOOO >.< men see you ^^//

Gaaah han hadede at være flink.. han afskyede det mere end noget andet! Men hans faders love påbød ham at være nogenlunde venligsindet overfor en som hende. han så ned og sukkede dybt og irriteret.

"Jeg er her af egen fri vilje..."

Egentlig var dette tæt på at være løgn. han var her ikke fordi han ville men fordi der ikke havde været noget valg hvis han ville væk fra sin far Seth. men selv her på jorden var han overalt... man skulle bare kigge rundt. Alt det onde der skete i verden var næsten udelukkende hans værk.

Yukii kiggede på ham med et meget genskueligt blik, og
havde taget hænderne ombag på hendes ryg, så kiggede hun lidt ned
på jorden ved hende og lidt på nogle træer som stod i nærheden af dem

hun var lidt interesseret i ham"Hvor kommer du fra"spurgte hun venligt
og med et lille smil hun kunne tænke sig til at han ikke var vant
til at være så venlig og flink

Han vendte sig og begyndte at gå. langsomt. måske lidt langsommere end han normalt ville gå men ikke helt så langsomt som der føltes for ham. Han gad egentlig ikke svare på hendes spørgsmål men måtte indrømme at lidt selskab ville være rart.. bare for éngangs skyld.

Han svarede på hendes spørgsmål mens han gik. Forventningen om at hun fulgte efter var stor..


"Et andet system end dig, Cha'khaal.."

Yukii kiggede på ham med lidt knyttede hænder han gjorde
hende en smule vred dog ikke meget, og hvis
han ville gå ville hun så stoppe ham det vidste hun end ikke.
Så gik hun hurtigt ind foran ham"Sutekh...vær sød at besvare mit spørgsmål
jeg er ikke ude på at starte en krig eller noget, jeg er bare lidt nysgerig om dig"sagde hun nikkende oig med et lille smil

hvis han ikke ville svare hede vidste hun ikke hvad hun så skulle gøre

Han så ned på hende med et lettere overrasket udtryk.
men det forsvandt dog hurtigt og blev erstattet af det gamle næsten følelseskolde udtryk fra før.
Hun havde læst hans navn som stod det skrevet hen over panden på ham.
Et let smil gled over hans læber og så rakte han langsomt hånden ud og placerede den oven på hendes hoved hvor han let ville lade hans lange fingre glide gennem hendes hår indtil de nåede spidserne, hvorefter han førte spidsen af hendes hår op til sin ansigt.
Han sniffede let af hendes hår og smilede så.

"Okay.. Yukii.."

Han så lige på hende med hans grønne lysende øjne.

"Jeg kommer fra den 'dimension' hvor alle de gamle guder høre til.. min fader er Seth, den egyptiske gud af Kaos.."

Yukii kiggede på ham med et lidt roligt, venligt udtryk og blik
hvorefter at hun kiggede på hans øjne han mærkede hans fingre igennem hendes hår det føltes så dejligt, lidt underligt at det var ham der gjorde det for hun troede at en som
ham ikke kunne gøre sådan noget. Han virkede bare så kold og lidt for sig selv. Hans aura udbrød en slags mysik

hun smillede kort"en dimension hvordan er den mørk, ond, kold, fredfyld og Seth han lyder ikke rigtig venlig"sagde hun med et kort nik

Han sukkede let. Hvor var han dog ved siden af sig selv i dag.. han burde angribe hende, bide flå og æde! men det var ikke sult han følte lige nu. Han havde efterhånden været her så længe at menneskene havde smitet af på ham.. han følte sig.. tom.. ensom var det vist nok det de kaldte det...

Han tog hånden til sig og stoppede den ned i jakke lommen igen.

"Du er ikke så langsom er du vel?" Hans spørgsmål var lidt mere retorisk end det var et rigtigt spørgsmål.

"Seth, er Kaosguden.. han ér ikke venlig.. medmindre man tilbeder ham selvf.. og selv der er han kold og umodtagelig..."

Hendes blik skimmede først rundt og hen på ham igen, hun lyttede efter så hun vidste lidt om hvem ham seth var og han var tydeligt hvis en gud"virkelig så han meget stærk..Hmm ham skal jeg ikke gør enoget men hans sjæl må være meget god at spise"sagde hun tænkene dog med hvoedet på skrå. Hun kiggede ldit rundt of fandt dette sted meget facinerende mange smukke ting men også dybe mørke ting

"Men jeg er den jeg er, om du kan lig det eller ej betyder intet, steh er en kausgud han lyder meget stærk men selv guder har svagheder.."sagde hun stille med et lille smil oven på hendes læbe