Beware for the beast // Yukii-privat//

Mørket havde lagt sig over Di Morga skov og selvfølgelig også resten af byen, dog var der faktisk ikke så mørkt igen, da månens lys lyste ned gennem de tætte trækroner. Der var koldt og klamt ude i skoven denne dag, da der var køligt og en smugle fugtigt på samme tid. Der kunne høres fodtrin ude i skoven, hvilket sikkert ville skræmme nogle af skovens dyr væk, da dette væsens aura ikke var en af de aller bedste. Auraen omkring denne person var mørk, dyster og skummel, hvilket havde sine grunde. Denne person var født som djævel, med i sine tidlige år, havde fået byttet det meste djævleblod ud med engleblod. Denne person der kom gående gennem skoven på denne vidulderlige nat, var en ung mand på 22 år. Han var ude på en af sine sædvanelige turer om natten. Ikke fordi han havde tænkt sig at finde føde der ude, da han allerede havde spist inden han tog afsted, men okay hvilken person spiser klokken 1 om natten? Ja ihvertfald ike denne unge mand. Han stoppede op i en lysning hvor månen nåede helt ned til jorden og spredte dens blålige lys, som ramte hans sorte lange hår som sad løst ned over hans skuldre og ryg, efter lidt tid lagde han sig ned i skovbunden og så op på træerne og smilte kort for sig selv og studerede de flere millioner stjerner der var kommet frem. Han opfangede en lyd der lød som skridt i skovbunden, men han kunne ikke høre hvor lyden kom fra så han kiggede rundt omkring sig, for at være sikker på han ikke uden videre blev angrebet af et baghold.

Mørket var dejligt, så stille og roligt og himlen var klar og mørk som muligt. Lidt henne ad en sti kom der en person gående, med langt lyserødt hår, sort kjole, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd. Hun tænkte lidt på noget mens hun gik der var noget hun ikke kunne slippe tankerne væk fra. Aido familien hendes familie, hun måtte vide mere end det hun allerede vidste. Der gik lidt tid før hun mærkede fuldmpnen skinne ned på hende det føltes som om den gav hende styrke, uden hun så selv havde set sig om var hun snublet hen over en kampesten der lå på jorden, hun landte hårdt ned pån jorden og ømmede sig"avs!!"råbte hun højt så fuglene kunne høre hende, og selv nogle af dyrerne kunne hører hende. Yukii sad på orden med det højre ben skadet, der var kommet en rift på knæet, som der snart begyndte at bløde. Blodet dryppede ned på jorden så nu var jorden ikke brun men rød hun bed sig lidt i underlæben, dårlig tidspunkt at være klodset på når man var ude om natten i skoven. Hun tænkte ikke så meget på om der var nogen der havde hørt det mere om der var nogle dyr der ville angrube hende. Der blev stille Yukii kiggede ned på knæet der blødte lidt mere det healede ikke med det samme*hvorfor mig*tænkte hun stille for sig selv. Der kunne høres nogle ulve der hylede lidt, og lige pludselig stod der to uvle foran Yukii med mundene åben de stod klar til at drikke hendes blod, og sikkert resten af hende"åh nej"sagde hun stille og gispede lidt. Hun kunne fornemme lugten af djævel ved skoven og tænkte straks at det ikke var godt dæmoner og djævle var døsfjender, det var kun nogle få der var venner men de fleste flokke bestod af fjenskab mellem de to racer. Yukii kiggede lidt bange på ulvene udne at sige noget. Hun prøvede at holde blodet tilbage med sin hånd men det gik ikke.

Han opfangede en lyd af en der ramte jorden og råbte et eller andet og blev enig med sig selv om at han hellere måtte tjekke det. Han rejste sig op og gik mod det sted lyden kom fra. Lidt længere fremme kunne han se en pige der sad på jorden med et skadet knæ og 2 ulve foran hende * Ikke det igen* tænkte han og gik stille og roligt frem mod dem og stillede sig ind foran ulvene og pigen " Smut med jer! i er ikke værd at dræbe" sagde han og så på ulvene med lysende blodrøde øjne og lagde hovedet på skrå. Kort tid efter begyndte ulvene og bakke tilbage og løb væk. Han vendte sig mod pigen der sad på jorden " Lad mig hjælpe dig" sagde han og knælede ned foran hende, fjernede hendes hånd og lagde sin egen oven på såret, lidt efter fjernede han den igen og såret var væk " Værsgo" sagde han og rejste sig for at gå. Han behøvede ikke nogen tak, eller noget for det, da han bare gjorde det han var nødt til, nemlig at passe på kvinder.

Yukii kiggede op på manden foran hende hun sagde ikke noget til det men tænkte på det, hvad lavede han herude ved skoven, og hvem mon han var/er. Hun mærkede hans hånd på hendes knæ den var kold, hånden der lagde sig ovenpå hendes knæ, ovenpå blodet det var koldt og føltes lidt underligt. Hun blev meget glad for at han ville gøre det"Mange tak"sagde hun efterfulgt af et smil på læben. Ulvene var forsvundet hun kiggede rundt, det måtte være ham, hun havde hørt det han havde sagt til dem at de skulle smutte, så nu var der ikke noget Yukii behøvede at bekymrer sig om. Hun børstede sig kort af og rettede sig op igen, hun holdte blikket på ham og rækte en hånd frem mod ham"jeg hedder Yukii Aido"sagde hun som enn kort præsention til ham. Yukii studerede hans blodrøde øjne smukke, dybe, kolde som blod, en flot øjenfarve, en øjenfarve hun godt kunne lig, mest fordi den røde farve passede godt til mørket. Hun så han skulle til at gå og hev forsigtigt fast i hans jakkesæts kant"vent gå ikke!"råbte hun til ham ikke særlig højt men heller ikke lavt, hun ville ikke have han skulle gå nu ar han jo ankommet hen til hende, så det måtte være tiden for noget selskab, og hun var jo ikke alene mere han var der. Meget elegant med jakkesæt og sådan, han havde et venligt ansigt udover hans gode træk og lidt uhygge så virkede han meget venlig. Hun havde stadig fast i hans jakkesæt og håbede ikke han blev sur over det, hun ville jo bare hvae at han ikke gik væk fra hende, nu hvor det var ved første møde.

Han så sig over skulderen " Toshiya Phoenix" sagde han og gik videre uden at tage imod hende hånd. Kort tid efter mærkede han at der var noget der greb fat i kanten af hans jakke " Hvad vil du mig? Jeg gjorde bare min pligt" sagde han og rev sig løs og stoppede op og vendte sig mod hende og så ned på hende. Hans sorte hår sad løst ned over hans skuldre og ryg hvilket gav ham et dystert look og hans røde øjne og sorte jakkesæt gjorde det endnu mere dystert. Han kørte en hånd gennem sit hår og vendte sig igen for at gå, om hun fulgte med, vidste han ikke, men det ville han jo sikkert nok finde ud af på et eller andet tidspunkt. En lyd af en masse ulvehyl kunne høres og de var ikke langt væk " Jeg håber du er klar på kamp" sagde han stille og så i retningen af ulvehylene kom fra og kunne skimte en flok ulve komme imod dem " Der er omkring 15 til 20 ulve på vej mod os lige nu" sagde han stille og var helt rolig, han var ikke nervøs eller noget som mange andre sikkert ville være i sådan en situration

Yukii kiggede på ham og smillede kort"hyggeligt at møde dig Toshiya"sagde hun venligt, og kiggede så op på ham"hvad jeg vil med dig"gentog hun og mærkde han havde revet sig lidt løs"have svar"svarede hun ham med ansigtet mod ham. Hun var heller ikke bange mest for hvordan det ville ende mend starten. Hun kiggede rundt omkring sig de var næsten omringet der var en masse ulve"jeg er så klar som jeg nu kan blive "sagde hun med et lille smil. Hun måtte klarer det her uden hjælp fra hendes dæmon jeg hun gad heller ikke have hjælp fra hendes dæmon jeg, nu ville hun klarer en kamp uden hjælp."selvom du gjorde det af ren pligt så følte jeg at jeg blev nød til at takke dig"sagde hun og vendte lidt rundt for at studere omgivelserne og ulvene nogle af ulvene så mere farlige ud end de andre men det gjorde hende ikke bange. Yukii tænkte lidt hun havde heldigvis taget en kvin med sig godt nok kun en lille en, men den kunne nok godt bruges til at få lagt nogle af dem ned, men ikke alle. Nu vidste hun godt at Toshiya ville hjælpe han kunne sikkert godt dræbe en hel flok hvis han fik chancen til det, og han så jo meget stærk ud, stærkere end hende, Yukii lginede jo bare en pige helt normal pige. Ulvene kunne høres deres skrig der stod omkring 15-20 de skulle klarer dem, om de kunne de var det store spørgsmål. Yukii havde kniven klar nok var kniven ikke nok men hun skulle nok finde på noget i løbet af kampen"er klar hvis du er"sagde hun og vendte blikket og ansigtet mod ham. Hun havde et lidt lumsk smil og en god plan til at få lagt tre af ulvene ned. Hvis hun blev skadet af ulvene blev det værst for dem selv, ligemeget hvad hun hadede at blive skadet, slevom det ville heale sig så hadede hun det.

En af ulvene gik over mod Toshiya og knurrede af ham. Han satte sig ned på knæ og så på ulven med et bestemt blik og hold øjenkontakt med den, efter kort tid lagde den på jorden og pev af smerter. han så ud på de andre ulve og gjorde det samme og efter ca 5 minutter lagde omkring 10 ulve på jorden. han så over på hende hvor der ca stod 10 mere " Hold da op er du ikke nået længere" sagde han med et koldt blik og fokuserede på ulvene, men disse ulve måtte hun klare. Han satte sig ned bag hende og så på hvad hun havde tænkt sig at gøre ved de 10 ulve, men hvis hun blev over mandet var han klar til at gribe ind, men heller ikke et sekund før. Hans sorte hår var faldet ned over hans ansigt og skjulte hans ansigt og hans røde øjne så ulvene ikke kunne se dem.

Pludselig begyndte der at komme tre ulve hen imod hende hun kiggede i retningen af et stort træ hvor der hang en gren ret lavt så hun let kunne holde den. Hun kiggede på dem"nu er det på tide i dør"sagde hun i en normal tone og løb hen imod dem hun hoppede over den ene og fik skært den anden over halsen, den hun havde hoppet over fik hun vredet benene om på, og skåret i halsen så den var død, nu var der kun to døde af de tre ulve der havde kommet mod hende. Hun kiggede mod den sidste med et lille smil og løb hen mod det træ hun havde kigget på før ulven fulgte efter hende hun fik skårte den i det ene ben så den haltede lidt så tog hun fat om den og fik sat den hårdt på grenen, det vil sige grenen lige ignenm den. Den var død hun smillede tilfreds og vendte blikket mod ham og de andre ulve. Hun vidste slet ikke at hun var i stand til at kunne gøre sådan noget, men hun hadede ulve de var altid på jagt efter kød og mennesker, og væsner. Hun havde slet ikke opdaget at der var mnage tilbage nok 6,7,8 ulve tilbage eller sådan noget hun vidste ikke hvordan hun skulle klarer dem alle sammen men en idé tl at dræbe nok to, tre af dem havde hun. Hun lod sig sænke ned mod jorden så de kunne se hun var såret eller noget så ulvene self ville gå hen til hende. Yukii lavede kort skuespil og kunne se der stod tre ulve tæt over hende nu var chancen der hun stak kniven ind i en af ulvene s bryst så den døde, og bed den anden i halsen så den søde, den sidste havde hun skåret bryst med skråt over. Hun trak vejret og var lidt forspustet men ikke meget. Hun kiggede så mod resten af ulvene der var nok kun 2,3 tilbage eftersom en af ulvene løb væk. Yukii havde blikket på Toshiya lidt men mærkede så noget mod hendes ben hun bed hårdt i hendes underlæbe og faldt bagover hun kiggede ned det var en ulv der havde bidt i hendes ben hun følte sig svag og mærkede blodet strømme lidt ud fra hullet. Hun kiggede på de tre ulve der stod rundt om hende og savlede ved synet af blod. Hun lukkede kort øjnene med et afsluttende smil på læben selvom det ikke var slut men hun kunne ikke klare resten hullet, smerten det gjorde ondt hun havde vidst at et varulve bid kunne give store smerter på en vampyr men på en dæmon det havde hun ikke troet.*beklager meget du skulle se mig sådan her Toshiya*tænkte hun inden i sig selv og vendte hovedet tilbage mod træstammen mens hun lyttede til Varulvene s vejtrækning, og deres knurren.

Toshiya så på hende mens hun dræbte ulvene og var forbløffet over hvad en pige i hendes alder kunne præstere * ikke værst* tænkte han og så på. Da han så de 3 sidste ulve stå omkring hende og savlede over det masse blod der kom ud af det sår hun havde måtte han hjælpe hende han rejste sig op og lod ulvene springe på ham * ikke det igen* tænkte han og bed den ene i struben og rev tilbage så der kom et hul. hvilket den døde af. Den anden stak han hånden gennem brystet på og flåede hjertet ud på og den sidste løb væk og kom ikke igen. Han rettede sit blik mod Yukii og så fortvivlet på henede " Dette kommer måske til at gøre lidt ondt, men det skal nok gå" sagde han og lagde hånden der hvor ulven havde bidt hende. Noget tid efter fjernede han hånden og så på såret som nu var væk " Værsgo" sagde han og rejste sig op for at se omkring sig. Ulvene lagde stadig på jorden og pev og rejste sig ikke forløbig. Hans hånd var smurt ind i blod og derfor så han sit snit til at tage en smagsprøve på et " dit blod er ikke så dårligt" sagde han og smilte til hende " Bare rolig jeg er ikke vampyr" sagde han og så på hende med et skævt smil så man kunne ane hans tænder, så hun kunne se at han ikke havde de lange hjørnetænder som en vampyr

Yukii åbnede øjnene ved berøringen fra ham hun smillede så til ham da han sagde det med hendes blod"godt, smager det ikke underlgit det er trodsalt halvt"sagde hun og kiggede rundt om dem ulvene var døde"tak for hjælpen, selvom du nok følte det var din forpligtelse"sagde hun og holdte blikket på ham, der gik så lidt tid før hun lod blikket være på hullet det var væk"hvis du ikke er en vampyr er du så et andet væsen"spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne ikke se hans hjørne tænder så han var ikke vampyr. Ja det var utroligt hvad hun kunne gøre ved de ulve der lå blod rundt omkring og hun ville ikke tage en smagsprøve på det hvem kunne vide om der lå noget gif i deres blod. Yukii s blod var halvt så det var enlig på en måde også beskidt da blodet både bestod af menneske blod og dæmon blod, og det vidste hun ikke om Toshiya kunne smage. Det gjorde lidt ondt da han ville fjerne hullet men den smerte bed hun i sig, det føltes dejligt at få den smerte væk, for hun vidste ikke hvad hun skulle gøre med dne smerte på sig."Toshiya ligger der ikke hytter her rundt omkring ved skovene"spurgte hun og kiggede så rundt. Hun kunne kun se træer, og jorden, ulve der lp døde på jorden, himlen, og nogle få stjerner.Hun smillede lidt"jeg hader kun djævle ikke så meget andre racer"sagde hun ærligt, hun havde aldrig mødt flinke djævle, men dæmoner og djælve ville nok altid være naturlige fjender.

Toshiya så på hende med et svagt smil " Jo det er min pligt at beskytte og rede kvinder eller i dit tilfælde piger" sagde han og rettede på sit jakkesæt. Han strøg hånden gennem sit hår og de blodrøde øjne kom igen til syne. Da han hørte hendes spørgsmål om hvilken race han var smilte han blot for sig selv " Jeg er hybrid" sagde han og så væk. Han ville ikke fortælle hvilken hybrid han var da han havde hørt at hun hadede djævle, hvilket han jo teoretisk set var. Toshiya vendte sig mod hende og nikkede kort " jeg er en hybrid mellem djævel og engel. Jeg er født djævel, men det er engleblod der løber i mine årer. Der er derfor jeg kan heale dig" sagde han med et forsigtigt smil og rejste sig for at gå. Hvis hun ikke ville snakke med ham forstod han det godt, men hun havde det også fint hvis hun ville

Yukii kiggede på ham med et bredt smil mens hun rystede kort på hovedet, hun havde intet imod ham han var jo så venlig"åh nej nej jeg vil gerne snakke med dig"sagde hun venligt. Yukii tænkte lidt på det han sagde hybrid, og da han så sagde djævel stivlede hun en smule hun havde ikke troet det svar, men havde intet imod det, for han var den han var og en venlig person."jeg er meget glad for at det er din pligt, for jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig i nærheden"sagde hun efterfulgt af et bredt glad smil. Yukii kiggede på ham"så er det fra engel at du kan heale ja det er jo meget godt, men har du så engle blod i dig og djævle blod"spurgte hun undren. Hun lyttede til det han sagde, han var født djævel men der løb engle blod igennem hans årer, hun forstod ham enlig godt hun havde det lidt på samme måde"jeg er en halvdæmon har et dæmonjeg, blodet er også halvt for jeg har min menneske side og dæmonsiden"sagde hun stille"et hjerte med to sider.."fortsatte hun og kiggede lidt rundt før hun ventet sit blik tilbage på Toshiya"men du er en meget venlig djævel og engle"sagde hun smillende.

TOshiya så på hende med et skævt smil " Tja, det er der mange der siger, men når de kommer bag denne facade af løgne så finder de ud af hvem jeg virkelig er" sagde han og så væk, han kunne ikke se på hende, da han følte skam over hvordan han var, og hvad han havde gjort gennem tiden som ikke var helt så godt. Han strøg en hånd gennem sit hår og så ned i jorden og fik øje på en blomst " Hvordan?" sagde han stille g bukkede sig ned for at plukke den. Det var en rød blomst, den lignede en rose uden egentlig at være det. " Her tag den, den vil beskytte dig " sagde han og gav hende blomsten og begyndte og gå. Han vidste han ikke kunne blive her, da den sidste ulv sikkert ville komme tilbage med nogle flere og så ville de igen komme i problemer, men denne pige så ud til at kunne klare sig helt fint alene " du kan finde mig ved søen" sagde han og gik fra hende

Yukii kiggede på ham og nåede slet ikke at sige ngoet før Toshiya var gået hun stod helt stille i mditen af skoven med den røde blomst i hånden hun duftede til den, den duftede så dejligt, og var så smuk. "men.."sagde hun stille og kiggede på blomsten i hånden passede det ville den beskytte hende en smuk rød blomst som den. Hun studere den længe tænk at han gav hende den, denne smukke blomst som kunne beskytte hende hun nåede slet ikke at takke ham, selvom han nok ville svare at det var hans pligt. Hun begav sig hen mod en ende af skoven mens hendes blik faldt rundt omkring der var stadig få blodpletter rundt omkring og der lå også mange døde ulve rundt på jroden. Det var hende og Toshiya der havde gjort det,mon der var nogen der havde set det hele, eller måske var der nogen der ville komme ogse det her. Yukii tænkte lidt over det men efter en tids gå tur mod enden af skoven tænkte hun ikke på det mere. Hun hørte det han sagde om at hun kunne finde ham ved søen, og nåede at bekfræfte det, nu var spørgsmålet om hun skulle møde ham der, eller følge efter ham her fra skoven, han var gået den anden vej end hende. Hun stod der..I enden af skoven helt alene med træerne som det eneste selslab, dyrerne var løbet væk fra kampen og nu var der kun himlen at se, og træerne. Hvad mon han ville ved søen, det måtte hun finde ud af hvis hun skulle finde ham igen, og se ham igen. Tiden gik og Yukii stod enlig stadig i skoven hun kunne næsten ikke finde rundt men enden af skoven var hun ved, skulle hun gå ud fra skoven, der var jo ikke rigtig nogen grund tila t hun blev hængene for Toshiya var gået. Hun mumlede en lille smule og besluttede sig for at gå hen til enden af skoven, men alligevel tænkte hun på at følge efter ham ned til søen.

Toshiya var nu kommet til søen og overvejede at gå tilbage " Hvorfor er jeg sådan" sagde han stille og så i retningen hvor han kom fra. han blev enig med sig selv om at han skulle gå tilbage og hente hende, da han havde været lidt svinsk overfor hende. Hey tøs" råbte han idet han fik øje på hende. Han stod med sine arme over kort og så på hende med et blidt smil på læberne " Kommer du?" sagde han og begyndte at gå over mog hende " Du kan jo ikke gå rundt i skoven alene og muligvis blive ædt af ulve og overfaldet af væsner der bare har lyst til at myrde" sagde han og lagde armen om hende og vendte hende rundt og begyndte at gå tilbage mod søen. Da de igen kom til søen slap han hende og så på handet hvor i stjernerne og månen var reflekteret, det var faktisk meget smukt, smukkere end han kunne huske

Yukii stod stille og var enlig på vej ud fra skoven indtil hun hørte en stemme det var Toshiya s stemme, hun vendte rundt og kiggede på ham. Det var lidt underligt, men det gjorde hende glad at han ikke efetlod hende alene herude. Hun så hans blide smil og smillede tilbage"jeg kommer"sagde hun tilbage mens hun tog nogle skridt frem"nej det går ikke, man kan aldrig vide hvad der sker her i skoven, for der er mange dyr, både farlige og blide dyr"sagde hun stille og så sig kort rundt, før hun kiggede på ham igen."Hvor har du lyst til at gå hen, jeg er åben for steder, nye steder er altid så
spædende at opdage og vandre rundt ved"sagde hun efterfulgt af et stort smil.
Hun hørte nogle lyde eller troede hun hørte nogle lyde men det gjorde hun ikke, men alligevel vendte hun sig hurtigt rundt"hvad var det!"sagde hun i en lidt høj stemme. Men der var ikke noget, hun var blevet skør for et øjeblik så det ud tila t der stod nogen henne ved udkanten af skoven, hun rystede kort på hovedet"er jeg ved at blive skør"sagde hun stille og så ned i jorden mesn hun gik lidt foran Toshiya. Hun så på søen de var ved smuk og klar og helt frisk, det var rart at være her. Hun smillede"jeg kan godt lig søer fordi de er så enkle, og friske, der er altid en god aura omkring sådan nogle søer"sagde hun og kiggede ud på den. Hun vaglte at gå hen til kanten af søen og satte sig ned og bøjede så hovedet lidt ind over vandet vedkanten, hun så hendes spejlbilled og gispede kort uden det kunne høres. Hun rørte lidt rundt i små cirkler med den ene finger"Har du nogensinde tænkt på at gøre noget som vil ende galt"spurgte hun udnrne og så på vandet mens hun spurgte Toshiya om det.