Get your arms around me.

T: 22:10
V: Udenfor regner det, tusmørket har først lige lagt sig...
S: Aba
O: Inventar, Elocin og npc Adrian.

Liam stirrede ind i mikrobølgeovnes lune farver og betragtede det høje vinglas snurre rundt. I hans hjem, Aba, kunne Liam være sig selv som vampyr, hvilket også gjaldt at stå ubevægelig stille i lang tid. Mennesker bevægede sig hele tiden lidt. De ville altid se ud som om de lavede et eller andet meningsfuldt. Vampyrer kunne bare stå et sted uden at føle behov for at retfærdiggøre det. Fra køkkenet kunne han høre Adrian sidde ude i entreen og plapre i telefon på et af trappens mange trin, og i stuen kunne han høre mennesket Elocins vejtrækning. Som han stod der og følte sig helt tom indeni havde han svært ved at fokusere på hvad der blev sagt. Det eneste han vidste var, at det var tysk, der blev snakket.
En opmuntrende pling-lyd skar gennem husets brædder og Liam satte en knoglede finger på en af ovnens knapper, der fik lågen til at skyde frem. En svag varme ramte ham, men han tog sig ikke at det og stak hånden ind i dybet for at berige sig med lidt 'morgenmad'. Selvom Adrian var fuldt påklædt foretrak Liam at vimse rundt i en sort nylon morgenkåbe, han var trods alt kun lige stået op.
"Du er tidligt på den," mumlede Liam og lænede sig mod den åbne karm ind til stuen, mens han gned sin fod op ad sit ene ben. Hans øjne hvilede i et øjeblik på menneskepigen, men gled så rundt omkring i stuen, der ikke husede over det helt store. Han var ejer af to sofaer med victoriansk betræk, en lænestol fra 1700-tallet og et fladskærmstv. Det hele stod i besynderlig kontrast med hinanden, men Liam orkede ikke at renovere. Det eneste han havde rørt, var det store badeværelse ovenpå som var blevet udstyret med et ... ja, et nymoderne look samt soveværelset, der nu fungerede som en kæmpemæssig kiste. Desuden havde han næsten heller ikke nogle elinstallationer i huset, så det var jo ikke ligefrem fordi han kunne lave den helt store revolution i hans hjem.

Elocins lange, røde hår hang som helt døde slange, ned over hendes brystkasse, der skiftevis hævede og sænkede sig. Hun kunne høre et pling bryde stilheden og hun drejede automatisk ansigtet mod døren. Hun sad i den ene sofa, den der vendte mod fjernsynet, lettere tilbagelænet. Hvad lavede hun egentlig her? Var hun kommet tilbage for at bede om mere? Da hun hørte Liams varme stemme, kiggede hun automatisk på ham. "Er jeg tidligt på den?" spurgte hun og trak lidt op i det sorte ærme, og kiggede på det billige armbåndsur. "Den er kun 10 minutter over 10." sagde hun i sit monotome, halvglade tonefald og rejste sig. Hun lod hånden glide igennem sit røde hår og gik langsomt over mod vampyren. Hun smilede skævt og lagde hånden på hans iskolde kind. Den dansede langsomt ned til hans hals og henover hans pulsåre. Ned til kravebenet hvor hun lod den hvile lidt. Så lænede hun sig frem og kyssede ham forsigtigt på læberne. Hun trak sig lidt væk fra ham og lod hånden falde ned langs siden. Hendes stemme virkede mærkeligt hæs, da hun begyndte at snakke: "Jeg er altså ikke kisteknepper mere." forklarede hun. "Eller blodpuler, eller hvad du nu kalder det." Hun kunne høre Adrians ophidsede stemme på den anden side af væggen, og den forstyrrede ligesom det hun var igang med lige nu. Hun var igang med at snakke med Liam.
Indeni havde hun savnet ham. Mon han havde savnet hende? Hun stod dér og undrede sig, imens hun lyttede til Liams ikke-eksisterende åndedræt og Adrians ophidsede stemme. Hvem snakkede han med? Hun lod hånden glide igennem sit hår igen, så hendes isblå øjne var helt tydelige, og så det røde hår var trukket i baggrunden. Det blå mod det hvide skabte en hård kontrast, og det samme gjorde det røde mod det hvide. "Har du savnet mig?"

Hendes spørgsmål valgte Liam ikke at svare på. Han havde jo lige fortalt hende at hun var tidligt på den, så han forstod ikke helt hvorfor hun spurgte igen. Det var vel en typisk mennesketing som han gennem årene havde vænnet sig af med og ikke længere kunne forholde sig til. Han stirrede frem for sig og vippede let hovedet forover da hun betroede ham tiden og han konkluderede at han havde mange timer foran sig. Lyden af hendes skridt der bevægede sig i hans retning bragte et undersøgende smil på hans læber, og han nåede lige at tage en tår af sit O rhesus positiv inden hun placerede sig foran ham. Han kneb sine øjne en anelse sammen som om han forsøgte at gennemskue til hvilken nytte hendes berøring var, og da han mærkede hendes kærtegn brænde sig mod hans hud og fornemmelsen af, at et kys var i luften fik han gjort krav på hendes hofte med sin frie hånd og pressede hende mod sig selv, da deres læber mødtes. Gavmilt skænkede han hende sit begær, og da hun afbrudte hvad de delte trak Liam op i sin mundvig i et kækt smil.
"Så du har måske ikke lyst til at lade mig klæde dig af, bære dig ovenpå, tænde for det varme vand og skrubbe dig på ryggen?" Han lod sine blege fingre snige sig ind mellem hendes røde lokker og han spidsede vurderende læberne en anelse. "Jeg kom ellers helt til at holde af at vaske dit hår."
Hans læber krøb sammen og hans ansigt blev lagt i en stenet maske. Uden at bevæge sig lyttede han til hendes spørgsmål og tænkte over sit svar. Spurgte hun om han havde savnet hende som et objekt eller de følelser hun bragte i ham? For Liam anså ikke følelser for noget som helst. Han var materialist og hvad der ikke kunne vægtes eller vejes havde ingen værdi.
"Hvilket forskel gør det?" spurgte han og bragte sine læber tættere på hendes i endnu et kys. Væsken fra glasset havde bragt en svag lyserød kulør over ham, men som minutterne skred frem var han klar over at den så småt ville aftage.

Liams varme smil smittede hende, og hun kom selv med et lille skævt smil. Typisk hende. Hans stemme tændte noget indeni hende. Et gammelt begær, fra dengang hun tændte på vampyrerne. Dengang hun var kisteknepper. Den gamle tatovering var blottet af den alt for korte, sorte trøje. I'm A Fangbanger stod der med mørke, sirlige bogstaver. Hun lukkede øjnene ved hans stemme. "Det ville ikke være værst," grinede hun stille. "Måske kan du overtale mig?" Hendes stemme var varm og lokkende og hendes tynde fingre gled langsomt op af hans sorte natkåbe og hun trak sig lidt tættere på ham, da de kyssede igen. Hun lukkede øjnene og sukkede skuffet, da han slap hende igen. "Jeg har bare savnet dig." sagde hun og trådte helt tæt på ham. Det var først dér det gik op for hende at hans kølige læber smagte af blod, og straks eksploderede noget inde i hende. Mere, mere, mere! skreg hendes krop, men hun blev stående, kontrolleret. Mere voksen i sin udstråling end normalt. Hun lod sine fingre glide ned af sin krop. Hun var iklædt en sort trøje, der var bundet sammen på ryggen, altså en meget åben trøje. Foran var der en V-skæring, af et fiskenet lignende mønster og trøjen sad helt oppe ved halsen. Man kunne svagt ane hendes sorte bh der bag. Hendes fingre gled langsomt op over hans brystkasse, det var kun lige med fingerspidserne hun berørte ham. Hun kunne mærke pulsen ude i fingerspidserne og hun lukkede øjnene i et sekund. Hun åbnede dem hurtigt igen. Hendes ben var pakket ind i et par stramme, sorte jeans, der fik hende til at ligne en anorektiker. Hun havde ikke taget sine sko af, som var et par sorte, højhælede støvler, der sad oppe under knæskallen og som skulle bindes hele vejen op. Hun lænede sig frem og gav ham endnu et kys, bare et kort, hurtigt ét, hvor hendes tunge smagte på hans læber. Smagen eksploderede i hendes mund, men hun trak sig væk.
"Du smager godt." hviskede hun hæst og trak vejret stødvist. Lidt overvejede hun om ikke hun skulle lokke ham op i et dejligt varmt bad, hvor de kunne komme lidt tættere på hinanden. Op i hans enorme badeværelse, der var meget nymodens, sidst hun var her. Men det var lang tid siden. Det var dengang hun var lille, og ikke vidste hvad livet gik ud på. Hun bed ham forsigtigt i underlæben og lagde hånden om hans håndled, hvor han holdte glasset med blod. "Må jeg smage?" spurgte hun, da hun havde sluppet ham igen.

I det hun lukkede sine øjne, strøg Liam sine fingerspidser langs hendes buksekant og i mens hun svarede knappede han dem tappert op og tømte sit glas. Måske han kunne overtale hende? Han fik lyst til at ligge hovedet bagover og grine højt. Selvfølgelig kunne han få hende overtalt, og han satte sig for at hun ville blive nøgen inde for de næste minutter, enten ved hjælp af villighed, glamour eller tvang.
Med nogle bevægelser der umuligt kunne tilhøre et menneske lod han smilende sin hånd kravle op ad Elocins mave - selvfølgelig på indersiden af de bløde tekstiler - og blev ved med at bevæge sig mod hendes bryst som var de magnetisk tiltrukket. Mageligt trak han trøjen over hendes hoved og efter lidt tid med hendes kommentar hængende i luften svarede han monotonsk: "Fortæl mig hvad du har savnet mest.." Han gik langsomt ned i knæ og vendte sin opmærksomhed mod hendes støvler, som han med hurtige bevægelser bandt op. Der gik ikke lang tid før han havde smidt snørebånd fra begge støvler over skulderen og kunne give sig til at trække ned i hendes bukser i takt med at han selv fik trukket sig op.
"Nah... en katolsk pige der mente at jeg var jesus smager godt," rettede han og grinte ved tanken. Han havde endda også haft æren af at smage hendes jomfrublod. Han havde næsten glemt alt om glasset i hans hånd, da han havde klaret sig udmærket med blot at bruge den ene og rakte hende glasset med bundsjatten. Han var udmærket klar over hvordan mennesker reagerede på for meget blod, og han ønskede at holde sit hus bare en smule rent.

Liams iskolde fingre dansede op af hendes varme krop, og hun kom med et nydelsens suk. Hun strakte sine arme i vejret, så han kunne trække trøjen helt af hende, og straks ramte kulden hendes krop og tusindvis af små gåsehudsprikker løftede sig på hendes arme, mave og brystkasse. Hun trak vejret tungt og mærkede hvordan han faldt på knæ og trak hendes støvler af. Hun hjalp ved at løfte sine ben, så han lettere kunne trække støvlerne af. Hun smilede skævt, da han stod foran hende igen og forklarede hende hvad det var hun havde smagt. Spørgsmålet om hendes jomfruhed hang som noget imellem dem. Et spørgsmål hun vidste han nærmest kunne fornemme. Det var først der hun kom til at tænke på at han havde bedt hende forklare hvad hun savnede mest. Hun lukkede øjnene og tænkte. Var det hans tænder? Var det hans personlighed? Hun tog imod glasset og løftede det op til sine læber. Først snusede hun ind og endnu et langt suk forlod hendes læber. Hun kiggede på Liam imens hun tømte glasset og sank. Adrenalinen fløj ud i hendes krop og fordoblede nærmest alle hendes sanser ... Eller sådan følte hun det, for i virkeligheden, der skete der jo ikke noget. Hun trådte frem mod ham og bandt hans natkåbe op og trak den nedover hans skuldre, for så at krænge den helt af ham. Den landede på gulvet med en mærkelig skratende lyd og hun gik ned på knæ. Hendes hænder gled langsomt op over hans muskuløse lår. Hendes tunge søgte langsomt frem og hun slikkede forsigtigt pikhovedet. Hun smilede skævt og lod fingrene danse op til hans hofter og ned igen. Så gled hendes højre hånd over på det venstre lår og hun lod sine fingre danse op af hans kølige inderlår. Hun slikkede igen pikhovedet ganske langsomt, drillende. Hun smilede skævt. "Kan du lide det?" hviskede hun.

Da han hørte hvordan de resterende dråber af blod gled ned i hendes hals tog han blidt glasset fra hendes hånd, og kastede det i et uopmærksomt øjeblik ud i entreen. Eftersom at hans kast ikke blev gengældt af lyden af knust glas gik han ud fra, at Adrian måtte have grebet det. Den tyske samtale kørte stadig, men i et langt mere venskabeligt tempo og ind i mellem syntes han også at høre et svagt grin, til trods for at Adrian ikke var typen der grinte meget.
Et smil lagde sig som en hånlig flænge over han ansigt, da han mærkede det glatte nylonstof dale fra hans smalle skuldre. Med en statisk lyd knitrende et sted i hans øregang betragtede han Elocin dale ned på sine blege knæskaller med næsten samme lethed. Han betragtede i et øjeblik sig selv. Sig selv og alt hvad han stod for, eller i hvert fald det meste af det, og han betragtede det smelte sammen med Elocin. Nydelsessyge bredte sig i hans ansigt og langsomt løsrev han sine øjne fra hendes hårrødder og bankede hovedet ind i dørkarmen med et blidt stød. Han mindede sig selv om at hun aldrig havde svaret på hans spørgsmål, men det gjorde folk aldrig. I hvert fald ikke mennesker, de havde alt det tillærte fra barndommen, der fortalte dem at sådan noget ville gøre dem pinligt berørte at fortælle om.
Hendes spørgsmål fik ham til at skyde hovedet forover igen, og uden at give sig til at grine højt gengældte han hendes blik med et bredt smil. Om han så sagde at han hadede hvad hun havde gang i, så ville alle fysiske tegn stride i mod dette.
"Jeg kan jo ikke ligefrem sig nej," indrømmede han med et kækt smil og strøg taknemmeligt en af de røde hårlokker om bag hendes øre. "Du har for meget tøj på..." mumlede han efter et øjeblik med stilhed og kneb vurderende sine øjne sammen mens han gav sig til at spekulere på om han ville nyde mest hvis han selv pillede de sidste stykker tøj af hende, eller hvis han lod hende gøre det selv.

Elocin lukkede øjnene et par sekunder, da Liams fingre trak hendes hår om bag hendes øre. Den måde han havde reageret på hendes drillerier, var tydeligvis positiv. Hun åbnede øjnene igen, og gengældte hans smil, imens han svarede på hendes spørgsmål. Svaret hang et par sekunder imellem dem, da hans nye sætning kom. Hun lod sine fingre glide om på sin ryg og spændte den sorte bh op, for så at trække den af og smide den på gulvet. Gåsehuden gled nedover hendes brystkasse og gjorde hendes brystvorter hårde. Hun rejste sig ikke, men blev siddende på knæ for ham. Hendes varme tunge gled langsomt ud af hendes mund og cirkulerede et par gange om spidsen på pikhovedet, imens hun rykkede sig lidt tættere på. Hun lukkede munden om dette og begyndte at bevæge hovedet i lange, glidende bevægelse, helt ned til roden. Hun fjernede hovedet igen og rejste sig op. Så lænede hun sig frem og trak sig helt tæt ind til ham. Hendes fingre søgte ned til hans lem og hun lod dem glide drillende henad, imens hun lænede sig frem fo at plante et hedt kys på hans læber.
Hun fjernede sig fra ham og trak bukserne helt af. Hendes fingre søgte ned til hendes trussekant, som hun trak ud i. Hendes anden hånd gled kendeligt ned i trusserne, og hun begyndte at bearbejde sin klit. Hun kom med et lavt støn, imens hun lagde hovedet tilbage. Hun trak hurtigt hånden op igen og trak trusserne ned, som også endte på gulvet. Hendes hånd gled igennem hendes hår, og hun løftede det let, så det hele faldt ned om hendes skulde og bryst. Det kildede hendes bare hud. "Skal vi ikke tage det her ovenpå?" spurgte hun med et lille grin.

//Uhmmm ... jeg tror jeg venter med at komme, sådan som det ser ud til at dét udvikler sig xD Men skal nok holde øje, ellers tror jeg bare i får jeres emne for jer selv, så i kan hygge jer selv ^,..,^//

//Du skulle jo med i bad! xD//

//B-Bad?! *holder godt fast i sin jakke* Hvorfor?//

//Det aftalte vi jo igår, så du kan dræne hende, sammen med Liam xD//

//Var det i bad? Piiv xD Jamen hvis du ikke vil strippe foran ham når han kommer, så få lidt kluns på xD Ej, bare tag jer god til til jeres lille leg, og skriv til mig, når i vælger at gå i bad, så skal Demetric nok komme dumpende ^^//

//Okay ^^//

//Pff, havde ret i at du havde dem begge ^^ Nå, men nu skal jeg nok smutte igen, så i kan have jeres emne for jer selv ... lidt endnu :P//

Et selvtilfreds smil betragtede Elocin klæde sig yderligere af, og han måtte bekræfte at det næsten var bedre end at skulle gøre det selv. Endnu engang mærkede Liam en fugtig varme mod sin sarte hud og han spændte i mavemusklerne i ren og skær nydelse. Med en hurtig bevægelse tog han et fast greb t i hendes nakkehår og skød opstemt tænderne frem efterfulgt af et langtrukkent, dyrisk hvæs, der gled ud i et svagt støn. Han spredte let benene og placerede sig i den forstenede position så Elocin kunne klatre rundt på ham som det passede hende. Selvom han havde lyst til at tvinge hende ned på knæ igen lod han deres ansigter mødes, og da hun igen greb fat om hans bedrevidenhed, lod han sin hånd trække krævende i hendes buksekant mens han endnu engang fyldte hendes mund med... begær, nydelse og salighed.
"..." han stirrede bare på hende, lod hende drive ud af hendes greb og stirrede. Stirrede på hendes bevægelser. Stirrede på hendes nøgenhed. Stirrede på hendes selvtugt og på hendes lydighed. Stirrede på hendes beundring af sig selv og han nød skam hvad han så. Han nåede knap nok at lade hende tale færdig før han sprang frem mod hende og løftede hende op i sin favn, som var han en gom der bar sin brud over tærsklen. Han gik hastigt ud i entreen hvor Adrian stadig sad og spærrede lidt af trappen.
"Flyt dig, jeg har gæster," brummede han og kantede sig forbi Adrian. Han havde ikke tid til at han først skulle nå af reagere, og som straf placerede han sin nøgne fod i vampyrens baghoved inden han forsvandt længere op i huset. Døren ind til badeværelset blev hurtigt åbnet på vidt gab og efter at have placeret Elocin stående på sine dertilindrettede ben tændte han for karets varme haner.
"Skal jeg sæbe dig ind først?" spurgte han efter at have vendt sin opmærksomhed mod mennesket igen. Havde han selv været en af hendes slags ville han være forpustet og garanteret også svedig, men eftersom at han egentlig ikke trak vejret så... så var det hele meget nemmere. Den rumlende lyd af badekaret der blev fyldt op, fik et strøg af spænding til at glide ind over hans skuldre.

Elocin nød Liams opmærksomhed. Han måtte virkelig nyde at hun kendte sig selv. Et svagt gisp forlod hendes læber, da hans iskolde, bare arme lukkede sig om hendes krop og bar hende. Hun lagde hovedet tilbage og lukkede en perlende latter ud. Det var fantastisk at være så høj, og så langt væk i en vampyrs arme en gang til. Hun bad til at det ville fortsætte resten af aftenen. Hver gang Liam tog et nyt skridt, mærkede hun det knapt nok. Han havde virkelig styr på hvad han lavede. En kraftig lyserød farve, bredte sig på hendes kinder, da hun så Adrian sad i entréen. Men det så ikke rigtigt ud til at Adrian lagde mærke til de to elskende, der var på vej op ovenpå. Da Liam plantede sin fod i nakken på den anden vampyr, så vendte hun straks hele sin opmærksomhed mod sin elsker. "Hvorfor gjorde du det?" hviskede hun forsigtigt, bange for at ødelægge stemningen. Hun lod hånden glide igennem sit hår, for at det ikke dækkede for hendes ansigt. Med den anden hånd holdte hun om hans nakke. Hun slap sit hår igen og tog fat om hans nakke med begge hænder.
Hun lod sig dumpe ned fra hans arme, og stillede sig lettere vaklende på sine tynde ben. Hun trådte let frem imod ham og kyssede ham let på kravebenet. "Hvad vil du helst?" spurgte hun og lod hånden glide ned af hans iskolde brystkasse. Hendes varme fingre føltes brændende mod hans kolde hud. Hun lukkede øjnene et par sekunder og så åbnede hun dem igen, for at rette dem mod vandet i badekarret, der blev højere og højere. Hun lukkede øjnene og lyttede til alle de lyde der var i det enorme

Hvad havde Liam haft i tankerne med det brev han havde fået spyttet ind af brevsprækken? Han fortsatte ned af gaden med sin lange jakke flagrende omkring sig. Han kiggede rundt mellem husende, og fandt frem til hans hus. Et ældre hus, der så en smugle malplaceret ud i denne ellers moderne verden. Han gik op mod hoved indgangen, og tøvede lidt udenfor, før han bankede på døren. Den blev åbnet af en vampyr, med lyst krøllet hår. Adrian? Han gik forbi ham, og kiggede rundt i huset. Han smuttede forbi Adrian, som så ud til at være smidt i gangen. Han selv begyndte at gå op af trapperne, da han hørte noget vand der løb ned i et kar, samt duften af Liam, som han havde fulgt, og et menneske! Han smilede grumt og fortsatte op af trappen, og stoppede op foran døren til badeværelset. Han stod stille lidt tid, mens han lyttede til det der skete inden for døren, før han bankede på. Uden at vente på der blev åbnet gik han ind, og kiggede lidt på de to. Vampyr og ... et menneske? Det havde han ikke lige forventet, men han havde husket at have noget drikkelse til ham?
//Undskyld den korte 'start'//

Hendes høje latter fik hans hjerne til at vride sig og reagerede ved at få ham til at smile skævt, og da hun havde spurgt ham om hvorfor han havde sparket Adrian havde han bare sat en finger for hendes mund. Det var en intern optræning og bundede ud i at Liams bofælle bare skulle lære at gøre hvad der blev sagt, når det blev sagt, og ikke først vente nogle sekunder.

Hun duftede svagt af dæmon og han fik på fornemmelsen at denne slags måtte have været hendes seneste sengekammerat. Det sitrede i hans fingre da lysten til at gøre hende ren bare blev større og større, og da hun opfordrende spurgte ham hvad han helst havde lyst til, greb han fat om hendes hofter, mærkede hendes bløde hud mellem sine håndflader og drog et af disse suk som han ellers holdte af at leve uden. Men det var vel blot for at skabe lidt... menneskelig stemning, hvis han da kunne tillade sig at kalde det, dét. I et snuptag fik han endnu engang hævet hende fra sit fodfæste og bar hende op i karet hvor vandet svulpede højere og højere op ad hans ben. Han satte sig langsomt på et af spakarets sæder, placerede Elocin foran sig på en måde som den kære Zacharias ville beskrive som 'futtog' og greb ud efter en tilfældig sæbe. Lyden af nogen der blev lukket ind i huset skar igennem vandet der plaskede og Liam stoppede hver en bevægelse.
"Hmm.." brummede han og fyldte karet med sæben - han elskede bobler - og derefter strøg det over Elocins ryg i cirkulerende bevægelser. Hans hænder gled fra hendes ryg og om på hendes bryst som han kærtegnede med sine håndflader. Lod dem søge rundt på hendes mave, ned om hendes lyske, videre langs hendes inderlår og... Nogen valgte at banke på døren. Han flyttede rasende blikket mod døren, lod sine tænder skyde frem og hvæsede. Synet af det lange, mørke hår fik ham dog til at skotte sig en smule og han strammede grebet om Elocin en anelse. Nu hvor der var en ældre i huset var han næsten tvunget til at dele.
"Demetric..." mumlede han og nikkede et svagt nik som hilsen. Vampyrer gav ikke ligefrem hånd eller krammede. "Hvilken overraskelse..." Han blev pludselig klar over hvorfor han var ankommet og fik lyst til at springe ud af vinduet. Han var ikke i humør til forretning, bestemt ikke. "Du ser sulten ud," sagde han monotonsk fordi han ærlig talt ikke vidste om det var sandt eller ej. Det var vel også mere bare ment som en invitation, frem for noget andet.

Hans blik gled over på det nøgne menneske, og smilede kort, og kiggede tilbage på Liam, som ikke lignede en der ville have gæster. Han smilede køligt til hans kommentar. Hvis han nu ikke havde været så optaget af pigen i badekaret, ville han nok have hørt ham, men han var nu ikke ude på at ødelægge den gode stemning. Han trak let på skuldrene. "Man kan da ikke lade være med det, når hele dit hus dufter af menneske ..." Han vidste ikke helt hvad mere han skulle gøre, så han lod kort et blik glide rundt på badeværelset, hvor efter han fæstnede blikket på pigen. "Godaften ... Ja, Demetric." Han nikkede kort mod pigen, før han vendte blikket tilbage mod Liam. "Skal vi vente, eller?" En slank, letter feminin finger pegede først på ham, og derefter på pigen. Et smil gled over hans læber, da han lænede sig op af noget bar væk, der ikke var behængt af alt muligt. Han fugtede sine læber, hvilke der ikke kom noget ud af, ud over ... intet. En menneskelig ting han havde taget til sig, af hvilke grund vidste han ikke. Han stak sine hænder ned i lommerne og hvilede blikket på pigen. "Hvorfor har du taget hende med?" Hans mørke øjne gled tilbage på Liam. "Drikkelse eller nydelse?" Det kunne være begge ting for Liam, men efter hans sidste tur, ville det ikke være godt med et skrøbeligt menneske. Han lage tænksom en finger på læben. Han stønnede kort, før han skubbede sig ud fra væggen. Han var nok ikke kommet ind det bedste tidspunkt, og hvis han havde været høflig var han gået, men det lå ikke til ham, ikke nu, hvor han fandt denne sammensætning mere interessandt end at gå.

Elocin lukkede øjnene, da hun mærkede det varme vand lukke sig om hendes krop, der syntes brændende af den lyst, der kildede i hver eneste pore i hendes krop. Hun lod sig smelte sammen med hans arme, da han begyndte at kærtegne hendes varme krop, med sine isnende fingre. Da han pludselig stoppede, gled hendes øjenlåg op og hun kiggede undrende på ham. Ville han sende hende væk nu? Men nej, han fortsatte, lod sine hænder glide længere ned af hendes forventningsfulde krop og hun lukkede et lille gisp ud, da hun mærkede hans hænder på sit sydende inderlår, og så stoppede han igen. Hun opfattede først at en person stod i døren, da hun lagde mærke til at Liam havde rettet opmærksomheden mod noget andet. Hun drejede let ansigtet mod den nyankomne, og en let lyserød farve kravlede henover hendes kinder, og efterlod hende som en nyudsprungen rose. Hun lagde armen på Liams ben og hviskede ganske forsigtigt: "Hvem er det?"
Liams stemme fik det til at løbe iskoldt ned af ryggen på hende og da vampyren rettede sin opmærksomhed mod hende, følte hun sig hjælpeløs. "El-Elocin..." stammede hun. Hans stemme var som at få dumpet is ned af ryggen. Hun havde lyst til at rejse sig og gå, men det ville være ydmygende. Hun lod istedet armen lukke sig om sin barm, så den ikke længere var blottet for den nyankomne. Hun rystede let på hovedet, så det røde hår faldt ned over hendes ansigt og skjulte hende. "Drikkelse eller nydelse?" hørte hun den nyankomne sige, og hun forventede næsten at Liam ville komme med et arrogant svar.
Hendes kinder føltes brændende varme, og hun havde lyst til at bede vampyren gå. Men hvad kunne hun gøre? Hun var bare et simpelt menneske. Hvad ville dette overhovedet ende med? Ville hun mon dø? Eller hvad ville der ske med hende?
Hun lod langsomt sine arme glide om Liams hofter og hun trak sig beskyttende ind til ham, så hun ikke var blottet for vampyrens fri udsyn. Hun følte sig pinligt berørt og flov om sin krop. Men når det var med Liam, så var det noget andet. Hun følte sig stærk og kvindelig og sexet, men denne vampyr, gjorde at hun følte sig underdanig og mindreværdig. Hvad skete der lige?

Liam lod sin ene mundvig glide op i et skævt smil og han vurderede at Demetric var typen der holdte af at snakke. Hyggesnakke. Tale. Ligegyldige ord, der fik en smule menneskelighed til at skinne igennem hans blege hud. Liam derimod, han fortalte og kommanderede. Stort set intet andet. Det var blandt andet derfor han ikke svarede på alt hvad der blev sagt. "Vi har rigeligt med tid til at vente i." Og det var jo sandt nok, de havde oceaner af tid, med mindre en gruppe fanatikere valgte at dræbe dem en gang for alle.
"Hvorfor har du ikke taget nogen med?" spurgte han i stedet. Han forventede faktisk at Demetric bevægede sig rundt med et slæng af enten andre vampyrer eller væsener ved sig konstant. Han havde næsten glemt at mennesker havde det med at blive forlegne - Liam var nok et af de mindst blufærdige skabninger på jorden - og han strøg derfor sine hænder i beroligende bevægelser om Elocins krop. Demetrics spørgsmål kom ikke bag på ham, men det var ikke videre tilfredsstillende for Liam.
"Det vedkommer ikke dig, Demetric," svarede han med en stemme, der til en hvis grad afslørede at Liam havde store planer for Elocin. Han lagde sit ansigt mod menneskekvindens nakke og talte ned i de røde lokker: "Nu ikke så genert... Demetric er god nok..."

Ud af øjenkrogen kunne han se hvordan pigen, kvinden, fik dækket sin krop til. Et lille smil gled over hans læber. Mennesker og deres kroppe. Han fnyste læt, og kiggede tilbage på Liam og stønnede opgivende. "Nej, det har jeg ikke, du bad mig ikke tage noget med, så nej, jeg har ikke noget med." Hvad havde manden forventet, han var jo ikke kommet for middag, eller det var ikke det han var inviteret til, så selvfølgelig havde han ikke taget noget med, måske hvis han havde vidst at Liam havde sin middag i hus, ville han snuppet en på vejen, men da han jo ikke vidste noget om det, så havde han jo blot kommet i den tro, at skulle have ordnet hans - Arbejde? - Måske kunne man lige kalde dét dette, men ikke sikker. Hans øjne var fæsnet på Liam, som fortsatte med sine lette støg, som så noget så romantsik ud. Et hånligt smil placerede sig på hans læber, da han ikke ville fortælle ham det, og hans ideer kom straks. Der kunne jo være så meget. "Hvorfor skjule det?" Han rystede let på hoved, uden at fjerne smilet, som havde sat sig godt fast på læberne. "Men fint, som du selv vil." Det lille smil blev lidt breder da han hørte Liams ord, der blev sagt ind i det røde hår fra menneskepigen der sad helt ind mod ham. Nå, så han var fin nok? Det var da altid noget, fik han da ellers et surt kvindemenneske på nakken? Det var ligefør han godt ville se hvordan hun ville gøre dette, men for ikke at få Liam på nakken, som sikkert ville beskytte hende, droppede han det. Det var ikke så meget fordi at han ikke ville tage en slås kamp ude på etbadeværelse, men det han havde erfaret at det ikke var nogle super duper ide at kaste sig over sine kunder med næp og klør, man blev ikke mere kendt af dét, så han blev stående og glukkede på dem.
Han flyttede let på sig, og kom hen og sidde på toilettet, som han så som det bedste sted at slå sig ned, for ingen af dem havde travlt med at sende ham ud, eller det kunne ikke ses på nogle af dem - endnu, så han satte sig godt til rette og kiggede på dem, uden at ville sige mere.

Elocin lukkede et ganske let suk ud imellem de blege læber, da hun mærkede Liams kolde fingre glide ned af hendes krop. Hun holdte stadig om hans spidse hofter og skjulte sig for Demetrics kolde blik, der nærmest klistrede sig til hende, som en iskold masse af falsk teaterblod. Hendes blik låste sig fast på Demetric, da hun hørte Liams varme stemme i sit blodrøde hår. At han var fin nok ... Elocin tøvede lidt, før et svagt smil krusede frem i de fine mundvige. Hun drejede ansigtet ganske let, for at kigge op på Liams perfekte ansigt. Så kiggede hun igen på vampyren, der stod og førte sin stemme ud i rummet. Bare en masse tomme ord, som Elocin ikke turde opfatte. Men dog, opfattede hun én ting. Noget om at skjule noget. Så drejede hun ansigtet mod Liam igen, for så at lade sine læber skilles i et dystert spørgsmål: "Skjule hvad?"
Hun kiggede langsomt mod Demetric, der slog sig ned på toilettet. Det så ud som om han satte sig godt til rette, bare for at betragte dem. De to unge elskende. En eks-fangbanger og en vampyr. En let tanke strejfede hendes mørke hoved. Dengang hvor Liam havde taget Elocin op af køkkenbordet hjemme ved hende selv. Dengang hun ville gøre alt for ham, og aldrig give slip på fangbanger-kulturen, hvor det hele handlede om at have flest sår, bidemærker. Flest ar, efter den vildeste sex. Og det mest ekstreme. Det var jo bare det det hele handlede om. Og nu sad hun her, i sin gamle elskers badekar, og så så uskyldig ud, som det nu engang var muligt for en gothtøs. Hun drejede langsomt de kedsommelige øjne og kiggede op på Liam. "Hvad skjuler I?"

Great. Liams hjerne klikkede et par gange, på denne der afventende, irritable måde, og han måtte konstatere Demetric for en slags provokation. At tale kryptisk og gådefuldt overfor et menneske - og så endda et nysgerrigt såvel som frygtsomt menneske som Elocin - var ikke helt ufarligt, da det jo bare ville sætte en lang række spørgsmål i gang, som forventede svar. Problemet var bare, at Liam næsten ikke orkede at svare. Hvad fanden havde han nogensinde gjort, siden at livet skulle være sådan? Måske var det karma fra de utallige døde ofre, der vendte sig i mod ham, til trods for at han havde været i stand til at flygte fra denne i så mange år. Great.
"Hvad vi skjuler?" Liams læber trak op i et smil, der blottede både tænder og den glæde, der lå bag ved at sidde klæbet op ad en kvindekrop. "Jeg troede næsten, at du allerede havde opfanget det..." Han gengældte hendes livløse blik og flyttede det mod Demetric mens han talte. Det gjorde det til en tvetydig flirt, eftersom at hans ord og arme hang om mennesket, men øjne var rettet mod vampyren. "Demetric her vil gerne vide, om jeg vil have dig for mig selv. Noget tyder på, at vi sidder inde med samme... begær. Du har stadig samme udstråling, Elocin, om du vil det eller ej." Han lod sine håndflader løbe rundt på hendes lår, inderlårene, der bar tydelige præg på Liams forkærlighed for blodet der flød i hendes åre. Det blod, der godt nok kun var menneskeblod, men som alligevel smagt sjældent på hans tunge. "Vær min gæst," tilbød Liam, flyttede sin ene hånd frem i en gestus til deres selskab og sprækkede endnu engang ansigtet i et smil. Måske havde Demetric bare tænkt sig at sidde og glo på dem, hvilket heller ikke var et problem for Liam, men han kunne da næsten godt tænke sig den ældgamle skabnings selskab.