Rebuilding //Kajika//

S :: Abbadons tronsal
T :: Hen af aften.
O :: Alexanders soldater er igang med at smide alt hvad der minder om Malakel og Zane på et stort bål i slotsgården mens andre sikre og patruljere.
V :: Det er begyndte at lysne op og der trænger for første gang i lang tid månelys ned til slottet.

Alexander sad med et tænksomt blik og fulgte hans soldater der under stor jubel og megen spot rev de mørkerøde bannere der mindede om Malakels tid ned, det var et syn der fik det til at prikke i Alexanders hænder af bare glæde, det hele var hans nu og ingen skulle komme og prøve på noget mere, en ny tid, en ny æra var begyndt for Di Morga og hans skulle sørge for at han ville blive husket mens Zane og Malakel skulle i glemmes som om de aldrig have eksisteret. Alexanders efterhånden velkendte grumme smil afslørede hvor mange forfærdelige ting der skulle ske i den nærmeste fremtid og hvor mange folk det ville komme til at berører, der var så mange planer, så mange idéer som så dagens lys at Alexander næsten ikke kunne kapere det, han var nød til at komme lidt væk bare for at få styr på de mange tanker om hvordan det nye rige skulle styres. Med faste skridt og en lav mumlen rejste han sig fra tronen og marcherede ned af en af de mange gange der førte rundt på paladset hvilket mindede ham om at han burde få lavet en tegning over hele stedet så hans folk bedere kunne patruljere og så han selv kunne finde rundt på det enorme sted i starten, det var ikke ligefrem bygget for at det skulle være nemt at finde rundt. Mens Alexander var begyndte at udforske hans nye hjem var hans vagter i fuld gang med at rive bannere og statuer ned, der ville inden længe ikke være nogen minder om nogen af dem der havde regeret før ham, folket skulle ikke huske dem, de skulle kun huske ham hvis de da vidste hvad der var bedst for demselv. Under stor latter blev det ene banner efter det andet med Malakels mærke smidt på bålet, det hvide træ der var til mide om Zane slap heller ikke da det blev væltet ned i bålet og stikflammer i alle regnbuens farver begyndte at danse rundt i slotsgårde sammen med soldaterne som heller ikke kunne tro at de endelig sad på magten med så eftertrykkelig styre at ingen kunne røre dem, eller det var da hvad de selv mente ligenu, det egentlige spørgsmål var bare hvornår resten af Alexanders soldater ville dukke op og begynde at hjælpe til med nedrivningen og ødelæggelsen af alt det gamle som ingen værdig længere havde. Alexander mumlede irriteret da han åbnede en ny dør der bare førte videre til en ny gang med endnu flere døre en den han allerede var i, han sukkede dybt inden han smækkede den med et brag og fortsatte under høje russiske bandeord og et mere og mere irriteret udtryk, tænk at noget så simpelt som at finde vej skulle fælde den nye herske af Di Morga, med et vredt brøl slog han på væggen så den faldt ned og afslørede tronsalen bagved, havde han gået til den næste dør og åbnet den havde han igen fundet sin trone, men ak nej hans tålmodighed var sluppet op inden det, han sukkede irriteret og sparkede til murbrokkerne så de fløj mens han banede sig vej igennem muren og begyndte at vandre tilbage mod tronen under samme højlydte banden som før, det med en grundplan var virkelig ikke en dårlig idé eller bare et eller andet så man kunne finde rundt, det var nogen bagatel problemer som nu prydede hans hjerne, men det var vel bedere end når han bekymrede sig om hvordan han skulle overtale befolkningen om at det var ham der bestemte.

Langsomme skridt men dog feminine og stiletter kunne høres, det var hvide smukke stiletter og en kvinde i hvid trøje der let ingen arm havde i den anden side men kun på højre arm var der et ærme, så hele venstre skuldre var blottet og armen med. Hun havde sat sit lange platinsk hvide hår op i en hestehale der hang let ned af hendes ryg og hun bar sorte mønstrede leggins inden under den stramme trøje der gik ned til midt på lårene af hende...
Hun så let rundt i det hun listede sig stille tæt på Abbadon og kunne allerede nu se nogen der så bekendt ud?*Sig det løgn.. jeg troede Abbadon var uden hersker?, det kunne vel aldrig ... nej det kan ikke passe det er han alt for svag til at gøre* hun bed let tænderne sammen og de lange spidse hugtænder piercede sig frem over de andre perlehvide tænder der var normale og hun nærmede sig langsomt Abbadon i skyggerne... lydløst næsten og meget smidigt kom hun forbi de første vagter...
Kajika huskede tydeligt da Zane havde vist hende rundt inde på Abbadon dog havde hun ikke set alle dens afkroger og hemmeligheder, dem kendte Malakel sikkert eller var det mund kun hende der kendte lidt til det og så Zane kendte alle gangene? det var ham der havde stået for det i første omgang jo?.
Hun sukkede let da hun stod op af en mur tæt på Abbadon?, den vej hun havde brugt tidligere da Malakel reagerede havde de fundet den gang hans lakajer så den var sikkert lukket måske?. Hun smilede lumsk og løb stille hen af væggen på en af husene tæt på indtil hun pludselig ændret retning og en af mændene så hende dog fik hun hurtigt nedlagt ham ved at springe mod ham med fingerneglene voksende og spiddet igennem ham så blodet sprøjtet ud bagved ham i det han landet på jorden med hende over sig som et glubsk udyr. Hun betragtede manden og sagde"Scars..." dette var helt klart en af Scars mænd!?, det kunne det kun være, fordi hun huskede tydeligt da hun havde slåset med ham og prøvet at komme ind til hans base hvordan hans mænd havde omringet hende og tvunget hende til overgivelse?.
Hun bandet let over den russiske nar og sukkede så i det hun smilede... dette skulle nok blive sjovt, dog havde hun ingen interesse i at tage tronen på nogen som helst måde men at aflægge en gammel bekendt eller fjende et lille besøg gjorde intet, hun ville ikke tro han var mere klog end hende når det galdt kamp vis han da angreb hende eller noget?, dog måtte hun se om det virkelige passede at han ejede tronen nu og ikke Malakel?.
Hun listede stille forbi fyren og hen til muren af Abbadon og betragtede dens storhed?. Hun sukkede let og fik neglene og sin hud til at blive mere metalisk ligende i det hun langsomt fik lange negle og finger der smeltede ud i et og blev lange spiddende ligende ? slags spyd formede.. ting klør af en slags?.
Hun huggede den første ind i en mur og så den næsten ind i muren og kom endelig ind af et vindu efter at ha ødelagt det godt og grundigt og sprang så ind..*Ah... badeværelset?* hun så undrende rundt , et sted hun ikke havde været før, dog hørte hun smadrende murbrokker ramme jorden og tog hurtigt fat i døren og løb mere eller mindre ned af gangen med håret flagrende efter sig og armene langsomt blive normale igen i det hun så rundt og så hullerne og gik så stille hen til dem... i det hun stillede sig i hullet og så mod tronen og sagde"Ahhh ... så det var altså en af dine mænd... ærgeligt jeg ikke nået at smage på ham men?.. det kan vel være jeg tager en snack på vej ud, men.. rygterne er altså sande.. Malakel er her ikke og ud af alle jeg troede der ville tage tronen kom du dem i forkøbet..." hun så let mod Scars i det hendes øjne var blodrøde.... Dette her ville Lazarus nok ikke blive glad for.. Scars var måske ikke så kamp viden men.. han havde en hær der var umådelig stor og virkelig godt trænet og så ham selv var skam os en hård modstander, vis det var virkelig kamp hun havde prøvet mod ham var hun måske enda død? for længst...
Dog ville hun ikke kæmpe blot drille ham lidt.. indtil videre, tronen var intet hun fandt interessant som så mange andre... hun ville ikke give sit liv for blot en simple trone..

Alexander bandede videre mens han satte sig på tronen og begravede ansigtet i hænderne, der var tusinde steder at starte og igen af dem var mindre vigtig end den anden, det var godt han hverken sov eller havde brug for noget så trivielt som mad mere end et par gange i løbet af en uge. Han sukkede dybt og tog å modet til sig, det var ikke en god start for en leder at se opgivende ud så med ny og forstærket myndighed rettede han sig op og spejdede ud over den stort set tomme tronsal, inden længe ville den være indrettet som en kommandocentral nærmere end en tronsal, eller skulle den beholde sin nuværende form? endnu et spørgsmål der skulle besvares inden alt for længe, han kløede sig i nakken og trykkede så på den radio han havde på skulderen så der kom en kort kradsende lyd og alle hans vagter kunne høre ham, "Nu da jeg regner med at alt er ved at være skiftet vil jeg have bevogtningen til at være top prioritet til resten ankommer", der kom ikke en lyd som svar hvilket altid betød at Alexanders mænd havde fattet beskeden og var begyndte at patruljere på må og få i deres nye hjem. Det var en fryd at der i det mindste var en ting der gik som den skulle og resten af hans folk havde givet lyd fra sig ummidbart inden de var kommet ind på slottet og havde meddelt at de ville være på Abbadon inden det første dagslys viste sig i horisonten. Alexander fik et mindre chok da han hørte en velkendt stemme og lyden af stilletter mod marmorgulvet og han løftede hoved en smule, han havde med det samme lyst til at kalde på vagterne og smide Kajika ud, han havde ikke tid til hendes rand ligenu, der var så meget i hans verden der var vigtigere end at konversere med hende, der lød et dybt suk helt nede fra hans mave da han skulle hilse på hende, "Og hvad mener de med at mine mænd smager godt og at de vil tage en snack Miss Volkan, de ved jo at mine folk er nogen der ikke er til at bide skeer med og skulle du få ramt på en har jeg tre andre der kan fylde ind for ham". Alexander vendte igen hoved ned i bordet og virkede ganske uanfægtet af Kajikas tilstedeværelse, "Som du kan se er Malakel her ikke, for så havde jeg respekteret at det var ham der styrede og som du så smukt siger er der andre der vil prøve at få magten nu da jeg ikke har etableret mig endnu, men det vil komme det lover jeg", han løftede hoved en smule så hun kunne se at der ikke var en rynke eller fordybning i hans ansigt der afslørede nogen for følelse, "Men hvis de vil være så fri så se at forsvind inden du bliver den første der mister livet under mit herredømme", der var ikke meget at diskutere, hans stemme afslørede at der ikke var nogen vaklen i gelledet, hans ord var nu lov og han elskede det. Alexander lænede sig tilbage i tronen og viftede med hånden for at få hende til at forsvinde som om han havde noget vigtigere at tage sig til, hvilket jo ikke var helt forkert.

Kajika smilede ondt og sagde"En skam du ikke vil snakke med mig, jeg ville ellers komme med en besked fra din forlovede Noir... hun ligner da godt nok mig meget hva?`, en skam hendes sidste ord var DIG...? har du fortalt hende om mig" hun grinte lettere ondt og så på Scars og sagde"tror du virkelig det vil blive så let at dræbe mig Scars, en vampyr der har levet blandt andre højere end dig?.. jeg har oplevet mange slag og så let overgir jeg mig heller ikke" hun smilede sødt og uskyldigt i det hun sagde"Din kone vis du vil vide det, lugter ikke godt brændt, ingen gang hendes billige perfume kunne overdøve den duft" hun fnøs let og lod sine finger gå ud i en spids til lange kniv ligende objekter, som var hendes negle blevet længere og længere og blevet spidse i enden. Hun så let mod Scars og sagde"Jeg kom skam ikke for at slås med dig eller om din dumme trone.. jeg kom blot for at se om rygterne var sande men nu når de er vil jeg ikke blive hængende, et så sølle selvskab som dit er end ikke værd min tid"
Hun var ligeglad om han blev sur eller fornærmet eller han angreb hende, vis han angreb hende ville hun undvige.. Noir havde lignet Kajika utrolig meget, mund han var faldet for Noir derfor"Jeg hader virkelig fyre der finder wannabees som ligner mig, det ynkeligt Scars... få dig en bedre smag i tøser, måske en rødhåret næste gang ikke os? og så en... der ikke piver så meget når hun dør" hun grinte ondt og strøg let det lange smukke hår bagud med de lange skarpe kniv ligende negle der ramte håret men en metalisk slibe lyd.. kunne blot høres i det Kajikas hud så metalisk ud os. Hun smilede ondt og gik stille den anden vej og sagde"Nårh men chau darling held og lykke med magten, jeg kommer en dag med min herre og tager den fra dig husk det" hun blinkede let til ham og sendte ham et luft kys som provokation og skulle til at forlade stedet, dog havde hun spændt alt for at opfange hver en lyd eller bevægelse der måtte komme...

Alexander forblev ubevægelig med et ansigt i sten, han var ligeglad med hendes fornærmelser og var enda på nippet til at begynde at grine da hun nævnte Noir, åbenbart var Kajika ikke helt van til det med at være vampyr eller var hun meget ualmindelig for sin art, Alexander havde ikke følt nogen kærlighed til Noir, han havde ikke følt noget som helst siden hun havde bidt ham, det var blot hans hjerne der prøvede at forestille sig følelser og i en sidste krampetrejkning inden den indså hvordan det hele forholdt sig havde ladet ham gifte sig med en lille tøs for at se om det kunne genskabe minder om følelser, men siden hendes død havde han accepteret hvem og hvad han var så Kajikas dårlige forsøg på at håne og drille ham bed ikke på og hvad angik hans smag for det modsatte køn var det rene tilfældigheder der havde ladet livet gå som det gik, alt mellem himmel og jord kunne have endt som Noir den aften, til hendes store uheld var det bare hende der blev fundet af Alexander, med en sprød stemme der stadig ikke afslørede hans følelser sagde han "Du er vidst heller ikke ligefrem en der skal snakke om tuderi... var det ikke Malakel der voldtog dig og efterlod dig bagefter? Tro ikke jeg ikke ved hvor maget du kommer omkring Kajika, jeg er trods alt den største våbenhandler i verden og mine kontakter stikker dybere end du nogensinde ville tro på". der kom et svagt smil fra hans læber mens han slog øjnene op, de syregrønne smaragd øjne var gennemtrængende som intet andet i denne verden og havde bragt mere end en ulyksagelig kvinde i knæ for ham. Alexander kunne næsten ikke styre sin morskab over kajikas gemyt idag, men som altid var hun fuld af varm luft og anede ikke hvad der foregik omkring hende, hvad troede hun hans første planer gik ud på, selv den mest dorske af hans soldater vidste at han fjender ville være de første til at blive eftersøgt og indespærret, men siden Kajika ikke spillede den store rolle var hun ikke værd at spilde soldater og tid på. Alexander kunne nu ikke holde et stort smil der afslørede hans sylespidse tænder, "Au revoir mes ami, lad nu ikke porte ramme din velformede røv på vejen ud, det ville være så synd hvis der skete noget med den... porten alrså", han sænkede blikket og lod langsomt en hånd glide ned til hans lår så den lå klar på hans pistol.

Kajika stoppede langsomt op da hun hørte det om Malakel og hun følte det som en kniv igennem hjertet og stod blot helt stille og sagde intet men mærkede hvordan minderne kom tilbage om da Malakel tog fat i hende den gang.. hun havde skam ikke glemt det en eneste gang, den gang Malakel tog fat i hende og..... Hun fik blodrøde øjne og hendes hud blev mere metalisk i det i det hun langsomt knugede sine finger sammen og sagde hånligt"tsk.. jah det jo ikke som om du nogen sinde ville kunne være god nok til at få min krop at se eller blot mig at rør, det ikke min skyld jeg er så populær at andre ikke kan lade vær med at overfalde mig.." hun vendte sig let mod Scars og smilede"Det var vist godt du blev lidt pænere så du havde en chance skønt.. du ej er halv så populær som en hver anden dreng i denne by" hun grinte hånligt af Scars og sagde"Du kan sagtens sige sådan Balut, livet som enlig er vist hårdt, pas nu på med at gå over til mændenes side, der er jo så mange soldater, det ender blot med du sprækker" hun tog sig for munden og grinte højt og helligt i det hun gjorde et vift med hånden og sagde"Nårh men jeg vil ikke spilde min tid så goodbye zombie" hun grinte let i mens man hørte klikene fra hendes stiletter da hun vendte røven til Scars og gik der fra med hovedet løftet højt, ja det var sandt at Malakel havde forgrebt sig på hende, det slog hendes kærlighed til ham ihjel, siden havde hun kunnet forelske sig eller noget i den stil men alt der hed seksuel... handling og sådan ville hun egenlig helst være fri for, derfor havde hun holdt sig til Lazarus, den eneste fyr der ikke gik tæt på hende men som hun havde en go connection med.. hun kunne dræbe og snakke med ham uden han ville overfalde hende uanset hvordan hun var klædt..
Hun var ikke meget for mænd for at være helt ærlig dog var hun hetro men hun hadet generaldt blot mænd og deres liderlig adfærd, det fik altid tøserne til at virkelig slutty men sådan noget fandtes jo ikke mere og vis det da gjorde... så var mændene skam dem der var blevet de slutty dog.. Scars kunne aldrig være sådan, han skulle da ha en papirs pose over hovedet og ja det halve af hans krop før nogen ville springe på ham?..
dog havde hun ikke altid haft denne mening om ham men hun huskede tydeligt da han havde prøvet at forgribe sig på hende, undtagen der havde hun været stærk nok til han aldrig nogen sinde havde prøvet hende af... og hun var skam glad for hans store misbehag til hende... så vidste hun at det aldrig ville blive en slags deja vu..

Alexander brød ud i en stor latter da han kunne se at han ramte et ømt punkt hos hende, det var slet ikke meningen at han ville begyndte at grine, men hendes valg af ord var for godt til at være sandt, hun var ikke en der skulle snakke om at være god nok til at vise nogen noget, Alexander latterfyldte men stadig sprøde stemme klukkede lystigt videre "Så jeg er ikke god nok til dig? Jeg tror også jeg foretrækker hvordan jeg er fremfor dig som har været med gud og hver mand... hvor mange er det du har forsøgt at være samme med? Malakel, det lykkedes, Ahngel, Zane og formentlig en hel del andre, ikke mindst migselv", han var ved at få krampe i ansigtet for at holde sit smil tilbage, men det blev ved med at bryde frem på hans læber alligevel, "Og min popularitet kan være ligemeget, jeg har jo mere end en gang bevist at jeg kunne slå dig i gulvet og de gange har jeg kunne tage havde taget hvad jeg havde lyst til, men undlod hvilket vidst mest kan siges at være heldigt", han brølede igen af grin og hamrede en næve i bordet foran ham så det hoppede op fra jorden og landede med et tungt bump på samme sted som det var lettet fra. Alexander fulgte hende med øjnene mens hun begyndte at forlade hans palads og holdt ikke latteren tilbage, ikke nok med at hun var kommet ind for at prøve at håne og derefter true ham, hun havde og den tro at hun var stærkere end ham, det var mageløst intet mindre, det kunne godt være han ikke var det smukkeste hun havde set til trods for hun havde kaldt ham smuk ved flere lejeligheder og nu prøvede at hale i land, men det var intet imod hvad hun var, hvis det virkelig var sandt at hun havde været sammen med så mange var hun grim på en måde som var langt værre end den måde som han åbenbart var. Alexander smilede stadig til hende og rystede på hoved da hun var nået lidt væk, "At en kvinde som hende kommer og prøver at sige jeg er grim eller at hun kan tæve mig da begge dele er modbevist, se det er humor der batter" mumlede han lavt til sig selv mens han fandt noget papir frem fra bordet han lige havde slået på og et kort over DI Morga syntes at fange hans opmærksomhed. Kajika havde reddet hans ellers irriterende dag med hendes svage forsøg på at underkue og bestyrte den nye hersker, de ord klang godt i hans hoved hersker.

Kajika sagde"Hmf? jeg prøvede ikke at være sammen med Zane eller Ahngle Ewww!!!!? hvordan kan du tro jeg har prøvet add... det blot for ulækkert, han minder mig mere om en ? sød veninde end en... ja du ved selv hvad, og nej du blot et sødt lille kæledyr i mine øjne, egenlig så har jeg aldrig rigtig lagt op til noget desuden... hva så vis jeg slutty der ingen lov der siger man ikke må være det og vis du har noget i mod det jamen så?.. whatever" hun grinte let og sagde"Man lever kun en gang jo" hun smilede og gik stille videre og stoppede så let op inden hun forlod hans sted og sagde med en fast alvorlig tone"Jeg har ikke prøvet på noget med nogen... sandheden er at ja jeg forelsket mig i Malakel... men jeg havde ingen intentioner om at have seksuel omgang med ham ej havde jeg heller ikke med Zane... skønt jeg kan ikke modsige at de ikke fik mig ja... men jeg ikke billig... vis der nogen der billig er det dem der ej er forelsket i en person men har sex for kødeligt nydelse.. jeg elskede Malakel med hele mit hjerte, jeg fulgte ham i tygt og tyndt... indtil den dag han sprang på mig efter jeg os havde forladt ham som var han intet, det ikke et under han angreb mig og brugte vold mod mig.. jeg havde lyst til ham ja.. men han var os den eneste jeg hungrede sådan efter... jeg kan sagtens sige nogen er smukke, Ahngle er flot ja men jeg har aldrig nogen sinde villet rør ved ham på nogen måde overhovedet... Zane ville voldtage mig fordi jeg var for tæt på ham og til sidst gjorde han det... og så der velarian.. som stjal et kys fra mine læber men som jeg aldrig har elsket på en måde som Malakel.. jeg har levet i mange år Scars.. jeg blev ikke født uden følelse, det ikke min skyld jeg født med dette udseende, det ikke mig der vælger hvem der har lyst til mig og hvem der falder for mig... derfor burde jeg ikke være den der billig, det ikke min skyld folk ikke kan stå for mig, og når de så kan.. så jeg blot glad" hun smilede og sagde"Jeg vil helst være fri for at komme tæt på mænd på den måde du tænker på.. skønt.. jeg ville væde med.. du med glæde ville voldtage en... ligesom du gjorde ved Noir er du ikke mindre slutty end mig.. nej du mere... du forgreb dig på en blot for at få noget sex, og det skulle ikke undre mig vis andre kvinder har lidt under dit klamme begær... og kødlige lyster..." hun smilede og sagde"Men jeg har ikke tid til sådan nogle som dig, der graver i gamle sår uden at vide mere om selveste tingene... uviden om den historie der måtte lægge bagved... i mine øjne er du intet mindre end et menneske.. et uviden klamt menneske, der dømmer folk for ting han høre men ej selv ser... " hun gik ud fra tronsalen og ned af en gang i det hun fik porten op og så på soldaterne der betragtede hende og ventede på om deres herre gav dem ordre til noget?.. ellers angreb de hende ikke...?.. dog nogen undrede sig lidt hvor hun var kommet fra?.

Alexander stoppede ikke med at smile på noget tidspunkt, hun var god til at fordreje sandheden så den lød bedst muligt for hendeselv, selvom sandheden var en anden og nu havde han gjort hende så sur og forlegen at hun stak af med halen mellem benene, det var latterligt at hun var dukket op til at starte med, hun havde jo hørt rygterne og de rygter der gik om ham var jo næsten altid sande da han ikke følte han havde brug for at skjule sig for nogen da der ikke var nogen der var dumme nok til at gå efter ham, ikke engang Kajika turde gå ham ordenligt på klingen mere, det vilde bæst var i sandhed blevet tæmmet, han huskede tilbage på deres andet møde hvor hun havde været klar til at slås og på trods af at Alexander kun var halvt udviklet stadig havde fået en røvfuld af dimensioner. Alexander hyggede sig og nåede inden hun vendte sig om at kigge hende i øjnene og blinke, "Man lever i sandhed kun én gang, men det liv bør man så i det mindste tage vare på", det var en kraftig hentydning som hun formentligt ikke forstod, så han lod ære med at udybe nærmere, men fortsatte med at snakke, "Hvad mig og Noirs forhold angik... ja så var det meget kødeligt, det kan jeg ikkebenægte, men mine følelser var der aldrig, hun var et hylster med et formål og det samme kunne du være blevet", han smilede lumsk til hende og rettede sig op, "Du skal ikke være ked af det Kajika, jeg dømmer folk hele tiden, at du er en billig pige er jo bare min sandhed... om der er andre der har det på samme måde må du jo selv finde ud af, men en ting må du spørge dig selv om, hvem er værst ham der indrømmer han er dyret eller dig som forsøger at skjule det folk gør ved dig bag dit ydre og kaster en facade der krakkelere som en gammel mur op for at kunne klare det folk har gjort ved dig og du skal ikke fortælle mig du ikke hungre efter Lazarus, med din natur er det da vidst umuligt". Alexander viftede med hånden til hans soldater som med det samme flyttede sig for at gøre plads til at kajika kunne komme ud, flere af dem begyndte at grine da de hørte dere herres ord, de kunne regne ud at han ikke havde de høje tanker om hende og at hun derfor måtte være en Latka. Alexander selv kunne ikke stoppe med at smile Kajika troede virkelig hun var noget så hellig, men hendes natur lyste så klart igennem at han kunne have brændt sig på det som sollys.

Kajika vendte sig vredt om og råbte"DIN BALUT! jeg har faktisk forladt Lazarus af du ved det!" hun fnøs let og sagde"Desuden har jeg intet benægtet, du må da godt tro jeg billig, hvad så vis jeg var, jeg ingen luder, jeg lægger næsten aldrig op til en skid!, kom ikke her og tro du selv er hellig din BALUT!" hun så mod en af soldaterne og tog fat i en af dem og gennempiercede hans hjerte med det samme hun tog fat i ham og lod ham blodigt falde til jorden. Hun var godt vred"Dem der siger andre er billige, er ikke en skid bedre selv!, jeg ikke fucking hellig men jeg heller ikke et liderligt svin som så mange andre slutty fyre og tøser der er i denne her klamme by!" hun fnøs let og så vredt på de andre vagter så de vidste at vis de gjorde så meget som en bevægelse mod hende eller åbnede deres mund ville hun flyve på dem, og hendes evner var anderledes efter den forvandling hun havde gået igennem?.
Hvordan kunne folk dog sige hun var billig?, der var andre der var mere end hende!? blot fordi hun havde stødt ind i de mest omtalte personer så skulle det gå ud over hende at de var faldet for hende eller havde haft lyst til at kneppe hende!?. Hun havde haft lyst til Malakel ja og hun havde skam os ved Lazarus?, men ingen var da bedre, alle fik lyst til en før eller siden vis man gik klinisk op af hinanden eller man kunne lide den andens udseende sådan var naturen af at være levende, der var lyst og begær, ikke kærlighed mere i denne verden hvilket sikkert os var hende fint, hva så om hun var billig i Scars øjne, tsk he wish he had her.. den gang men det ville aldrig ske, hun kunne ikke udstå synet af Scars overhovedet og ville især ikke rørs af en så pervers klam russisk BALUT som ham..
Hun gik forbi soldaterne og så varsomt på dem mens hendes hud stadig havde denne mærkelige sølviske grå farve..
Hun ville dog indrømme det gjorde hende sur at høre andre snakke trash om hende men de måtte åbenbart ingen liv ha vis de ville høre rygter om hende og hendes sex debyer?... sølle mennesker eller folk..
Hun grinte let nu og gik stille videre hen af mod byen, som om hun ville tilbringe et sekundt hvor Scars befandt sig?, nu ville verden da først lide under så svag en person som ham..
Hun grinte let mens hun gik og sagde"Hahahaha!? balut... haha sådan en balut man:.."