Min tidligere fjendes fjende= min ven? (scars privat)

S: Metroen
T: 23.15
O: ingen mennesker eller andre væsner, tomme bænke,
V: uden for regner det ok meget.
P: http://fc03.deviantart.net/fs70/i/2010/201/f/e/Ezio_Auditore_De_Firenze_by_sXeven.jpg billede siger det hele .

Logan kom løbende ned på metro stationen.
Det var en af de første gange Logan havde kunne gå normalt på gaden uden at frygte for sit liv, nu var Malakel var væk.
Malakel var væk, død eller ikke var uvis, men en ting var sikkert at det var ikke Logans hånd der dræbte Malakel, selvom han ville have ønsket det. Nu var der en ny på tronen, en gammel ven eller hva man kunne kalde ham, Scars eller Alexander Lazarow, den person der gjorde hans 'søster' til en vampyr, og tog hende fra ham for altid.
Logan havde fået en helt ny stil, han var ikke længere en vampyrjager, efter hans tro ven Nathan Rodriguez var blevet dræbt på Logans bekostning, har Logan ikke haft styrken til at dræbe vampyrer, ifølge Logan var det ham der skulle have været færdig istedet for Nathan Rodriguez. Logans tøjstil var blevet ændret utroligt meget, han havde ikke længere en skudsikker vest på, den var blevet skiftet ud med en metal rustning som var skjult af hans hvide tøj, indeunder metal rustning var der en ringbrynje for øget beskyttelse. På sine arme var der to metal armskinner (en på hver arm) som faktisk var et våben, ud af dem kunne der komme et blad ( http://images3.wikia.nocookie.net/__cb20110222041327/assassinscreed/images/7/7b/Eerste-info-onthuld-over-assassin-s-creed-2_5_460x0.jpg ) ud som Logan brugte til at snigmyrde fjender, personer eller andre. På ryggen havde Logan sit trofaste elversværd. Logan havde fået dette sværd af en gammel død ven, en elver. På sværdet stod der med gammel elver skrift ''Vi slås for frihed'. Sammen med sværdet sad der også to knive ( http://www.council-of-elrond.com/castdb/legolas/legolas8.jpg ).
Logan trak hætten over hovedet, og lod den 'halve' kappe dække hans venstre arm og satte sig på en af de tomme bænke, han måtte bare få samlet tankerne. Burde han gøre det af med Scars og få sin hævn, eller burde han slutte sig til den race han havde haddet allermest, men som man sagde 'min fjendes fjende, er min ven' "Min tidligere fjendes fjende, er min ven?" sagde Logan og lænede sig tilbage i bænken.
"Skal jeg få hævn eller skal jeg beskytte ham, som om han var en af mine?" sagde Logan og tog sig til halsen, i et kort sekund kunne han gense, da han blev bidt af Noir, hans tidligere søster, på halsen kunne man tydeligt se de to bide formede ar, som han havde fået, efter han var oppe i mod Noir.

En lille gruppe på fem mænd kom gående med langsomme skridt i den tunge regn, de bar allesammen det samme sorte jakkesæt og en sort frakke, undtagen en som havde et par camouflage busker og en sort tanktop på under sin frakke, fra hans bælte hang et hylster med en heckler & kock 9mm pistol der faretruende skinnede med en mat sølvisk farve når noget af det sparsommelige lys ramte den, ud fra en af butikkerne på en sidegade kom tre røvere løbende mens de viftede med nogen tyvekoster og skreg i glæde, det havde været deres første røveri i uger der ikke var blevet forpurret af sikkerheds styrker fra den nye hersker som slog ned på uromagere og ville ændre Di Morga, de havde ikke spist i flere dage og var dybt desparate.
En af dem fik øje på mændene der kom gående mod dem og skreg som en stukket gris, "FSB'er!" (Alexanders hemmelige politi), de andre var ikke sene til at reagere og begyndte at løbe så hurtigt de kunne mens de skød vildt og voldsomt tilbage mod de fem mænd, manden i camouflage bukserne smilede svagt og pejede med to fingre henholdsvis til højre og til venstre og de fire andre sprang afsted mens de forsvandt i mørket, *den sidste er min* gled igennem Alexanders tanker på samme måde som når han havde jaget før i tiden, det var nu sjovt at tage en gruppe agenter med sig og lue ud i bedene.
Alexander fulgte på langt afstand efter lugten af den sidste af røverne, de to andre ville agenterne tage sig af, men den sidste, lederen ville han have, man viste jo aldrig om han havde oplysninger man kunne bruge, han fulgte ham til han igen kunne se ham ved en af metro indgangene, han så nervøs og træt ud, han måtte have løbet så hurtigt han kunne og ventede nu på at de andre skulle dukke op, men Alexander vidste allerede at de enten var blevet på grebet eller skudt i forsøget. Langsomt og forsigtigt bevægede Alexander sig tættere på og gjorde klar til at tilfangetage manden med det simple navn Rick, men i sidste øjeblik drejede han hoved og blev bleg da han så Alexander komme mod ham, han smed den mad han havde fået fat i fra sig og sprang ned mod metroen.
Alexander fulgte nu hurtigt efter ham og jagede ham ned igennem gangene til de nåede en perron hvor han satte af fra jorden og væltede manden om kuld mens han brølede, "Som øverste leder for landet Di Morga pågriber jeg dig for røveri, mord, voldtægt, uagtsomt manddrab, rufferi, uorden og oprør med den fred som folket prøver at skabe!, Hvordan forholder du dig til andklagerne?", Manden så forvirret ud med en smule blod strømmende ned fra næsen efter at være blevet tvunget i gulvet, "Ehm... ikke skyldig" kom han forsigtigt, der gik nogen lange sekunder hvor Alexander stirrede på ham med sine syregrønne øjne inden han gav ham en lussing "Du er andholdt" kom det tydeligt irriteret fra ham.
Folk på perronen begyndte at klappe og råbe i glæde, enkelte dristede sig enda til at give Alexander hånden og som enhver anden person der vidste bare en smule om politik lod dem bare komme, selvom det var mennesker var de stadig borgere og på den måde med til at give ham den magt der skulle til for at rense ud, "Jeg har intet gjort, der er andre der fortjener mere tak end jeg... Jeg har selv gjort ting i min fortid som jeg ikke er stolt over, men tider ændre sig og det gør folk også, ingen skal længere frygte for livet i Di Morga, med mindre de har grund til at frygte mig", han holdt hænderne i vejret for at få folk til at stoppe hvilket de da også gjorde lidt efter lidt da der kom en metro som mange af dem skulle med.
Alexander satte sig på hug ved siden af sin fange og lænkede ham med et par strips til en mønttelefon, så kunne agenterne tage ham med når de kom tilbage.

Logan så op da han hørte en masse larm.
"Matt tal til mig, hvad sker der" sagde Logan ind i en mikrofon.
"Ehm Logan det ser ud som om der er en eller anden slags tilfangetagelse af en art, " sagde en stemme i Logans øre. Stemmen tilhørte hans gode og loyale ven, Matt O'Meyers, en teknik nørd der hjalp Logan når han var uden for. Logan havde kendt Matt siden Logan var soldat og de har være venner siden. "det ligner lidt dit gamle ven, Alexander Lazarow," sagde Matt.
"Jeg kan ikke bare dræbe ham, han er den mest magtfulde mand i Di Morga, og husk Nathan Rodriguez, døde på grund af mig, fordi jeg ville have hævn over vampyrer, jeg vil ikke udsætte nogle for det igen" sagde Logan og rejste sig op.
"Burde han ikke stilles for en ret? Inden dine gorillaer kommer og henter ham? For jeg mener har alle ikke lov til det, nu hvor Malakel er væk?" sagde Logan og så på Scars.
"Eller har du måske glemt alt om hvordan det var inden du kom til magten, eller dem der hjalp dig med at komme så langt? Måske har du allerede glemt en ven? Eller en hvis person der brød ind i din lager bygning og kom der fra uden en skramme?" sagde Logan og knyttede hånden, det var et fantastik svært dilemma han var kommet i, burde han dræbe ham uden at tøve også løbe eller burde han være sø over for ham for respektere ham som konge?
"Nak ham nu Logan, du kan jo godt, du har chancen, tag den og løb! Hvad venter du på! Tag nu hævn over Noir!" sagde Matt i øret på Logan.
Logan så bare på Scars, efter et par sekunder tog Logan øresneglen ud og fortsatte hen mod Scars så han kun stod cirka 2-3 meter fra ham.

Alexander drejede rundt da han hørte nogen snakke til ham og han kunne ikke kende personen med det samme, men efter et par øjeblikke, "Logan!?", han mumlede for lavt til at det var et spørgsmål der behøvede at blive besvaret, men han stillede sig med armene over kors og sendte Logan et gennemtrængende blik med sine syregrønne øjne, "Jeg har ikke sagt noget om at han var dømt for noget som helst, du fordrejer igen sandheden til det du vil... Alt hvad jeg sagde til ham var hvad han var anklaget for og beviserne mod ham er mere end overvældende nok til at jeg burde have bidt ham i småstykker allerede, men jeg har ikke gjort fordi sådan fungere det ikke mere Logan", Alexander havde en hård mine der viste at han ikke havde meget til overs for Logan, "Jeg har ikke glemt hvordan det var under Malakel, men det har du vidst, hvem har ryttet op i gaderne så du kan gå frit rundt? Hvem har sørget for at politiet rent faktisk fungere igen og hvem har lige taget en forbryder til fange som har gjort mere ondt i denne verden end mange andre... Det giver er jeg ikke selv en engel".
Alexander kiggede på Logan der kom nærmere og tog selv et par lange skridt så de stod helt tæt på hinanden og kiggede hinanden lige i øjnene, "Du er ikke glemt og så vidt jeg husker fik du lov at gå med mere end 50 gevære rettet mod dig inklusivt mit eget...", Alexander fnyste af Logan, han var et menneske, men ikke en fjende for ham, de havde haft samme mål og det ville være synd at skulle slås med ham når landet var igang med at vende tilbage til normale tilstande efter flere år med det rene kaos, "Men min kære Logan, det er utrolig højt på strå du er, må jeg spørge dig hvordan du igennem de sidste 3 uger har hjulpet med at skabe fred? For jeg har ikke hørt noget til dig eller oplevede at du var med til at storme Abbadon, så du skal ikke føle dig hellig i øjeblikket, du står trods alt foran Di Morgas mest magtfulde mand".

Logan begynde at grine højlydt.
"Vil du have mig til at bukke? eller falde på knæ og sige jeg ikke er værdi nok til at snakke med dig?" sagde Logan og trådte et skridt tilbage, og bukkede som et tegn på hån.
"Hvor jeg var? Hvor var du da Samuel døde? Hvad? Hvor var alle dine lejesoldater henne?" sagde Logan og kiggede vredt på Scars, "Det kan godt være at jeg ikke var med til at storme Abbadon, men hvor var du henne da Samuel døde? Jeg var der, hvor var du da jeg aftalte med min mænd at vi skulle sabotere Malakel, ikke føre krig mod ham? Så kom ikke og sig at jeg ikke har været med i denne her krig" sagde Logan, nogle folk kunne Logan ikke tag, især folk som mente at Logan ikke havde hjulpet i denne kamp.
"Sidste gang jeg huskede korrekt, slap jeg uskadt fra din lagerbygning, selvom du havde alle muligheder for at skyde mig, jeg fik endda ammunition af dig, så jeg synes at jeg slap ret uskadt fra det" sagde Logan og så over på manden, der sad lænket.
"Hvad ville der ske, hvis jeg hjalp med at få ham fri?" sagde Logan og pegede på manden., "Hvad ville du så gøre ved det? Sende dit 'hemmelige' politi efter mig? Det kan godt være at mange ser dig som en helt, men jeg kan se igennem det hele, jeg kan stadig se den blodsugende, magtsyge mand som gemmer sig bag alt det der prestige" sagde Logan og prikkede Scars i brystkassen.

Alexander fik kort et vildt blik som om han ville rive armene af Logan, men han beherskede sig og sukkede i stedet dybt, "Jeg giver dig ret, jeg burde have været der til at bakke Samuel op, det kommer jeg aldrig til at kunne tilgive migselv... må jeg spørge om du var der? Gik det i det mindste hurtigt?", det var et ægte spørgsmål som Alexander i noget tid havde prøvet at få svar på, men ingen syntes at ville snakke om det ellers vidste de det ikke.
Alexander sukkede endnu dybere over at han skulle til at forsvare sig overfor Logan, havde det været et hvert andet menneske ville han ikke engang have værdiget ham et blik, men siden han nød mere respekt for Logan end mange andre i hans rige skulle det ikke gå sådan, "Jeg har ikke sagt du ikke var med, jeg sagde du ikke var med til at storme slottet... Og jeg har aldrig ført krig mod nogen som helst, jeg stormede Abbadon da jeg så en gylden mulighed jeg ikke kunne lade gå forbi, der er andre end migselv jeg tænker på om du tror det eller ej og det gør mig ondt at høre om Nathan... Jeg kendte ham ikke personligt, men jeg ved han var en stor ven af dig".
Logan blev ved med at overraske Alexander, han talte om de gaver han havde givet ham som om de var skidt og han egentlig ikke ville have haft dem hvis han kunne slippe, han kiggede på manden der sad bundet til mønttelefonen og tilbage på Logan, "Du ville slippe en forbryder der er på vej til at blive lige så slem som mig på fri fod samt du risikere det første han gør når han kommer væk er at voldtage en stakkel eller skyde en tilfældig i vrede, men det er op til dig, jeg vil lade dig slippe ham fri hvis du vil, men blodet og skylden vil være på dine hænder når han går igang igen...".
Alexander forundring blev ikke mindre da Logan valgte at prikke ham i brystet, "Jeg ved ikke hvad det er med dig og hvorfor du er så skidesur på mig! BLODSUGER... PRESTIGE! JEG HAR IKKE LAVET ANDET I 3 UGER END AT VÆRE KONSTANT I KAMP, JEG RENSER DI MORGA FOR SLAVEDRIVERE OG RØVERE OG DU HAR DEN FRÆKHED AT KALDE MIG PRESTIGEJÆGER! DU NYDER MÅSKE IKKE DEN FRED JEG HAR SKABT, FORTRÆKKER DU AT MENNESKER BLIVER JAGET SOM VILDT I GADERNE?", Alexander blev underligt stille da han sagde det sidste med en spydig tone, "Jeg ved ikke med dig, men jeg bryder mig ikke om at blive svinet til fordi jeg har hjulpet tusindevis af mennesker i denne by, blandt andet dig... jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det så at kalde dig utaknemlig er vel det nærmeste jeg kan komme, jeg håber du på et tidspunkt vil indse at ikke alt er om mig eller dig, der er så mange andre", han prikkede ham blødt i panden da han sagde det sidste og vendte rundt på hælen, han stillede sig hen ved siden af hans fange og nikkede til ham, "Du er i hans hænder, personlig ville jeg ikke lade dig gå, jeg ved hvad du har gjort", manden spyttede på Alexanders sko, "Rend mig!".

*Svinet taler om Nathan, det skal han sku ikke komme uskadt fra* tænke Logan og knyttede hænderne.
"Hvor vover du at snakke om ham?! Hvad bilder du dig ind?! At stå og snakke som om du kender ham, jeg burde nakke dig med det samme, jeg burde få nogle til at følge efter dig og dræbe dig og alle dine venner!" sagde Logan og gik tættere mod Scars og tog fat i kraven på ham med den ene hånd, den anden lod han bladet fra sit skjulte våben ( http://images3.wikia.nocookie.net/__cb20110222041327/assassinscreed/images/7/7b/Eerste-info-onthuld-over-assassin-s-creed-2_5_460x0.jpg ) og holdt den op foran hans strube.
"Snak mere om Nathan og jeg mener, du vil fortryde det i det her liv, og det næste" sagde Logan og slap ham, hvor han bagefter sparkede til manden der sad lænket.
"Hav lidt respekt for manden" sagde han og gik hen til bænken igen.
"Om Samuel døde hurtigt? Du kunne selv havde været er, jeg har hørt at han blev omringet af Malakels mænd, også blev det en kamp til døden, tror jeg nok," sagde Logan og så ned i jorden.
Logan kunne ikke lade vær med at grine da Scars kom med sin morale prædiken.
"Lige meget hvad, vil et menneske blive jaget vildt i Di Morgas gader lige meget, vil mennesket altid være det svageste i Di Morga, vi vil altid være den svageste, lige meget hvad du gør" sagde Logan og så på ham.
"Sikken en blind nar du er, ved du godt det? Mennesket vil lige meget hvad, vil mennesket være et byttedyr, så længe som folk som DIG findes, på grund af din race, vil min race stadig være et byttedyr" sagde Logan og knyttede sine hænder.

Da kniven kom for Alexander strube fnyste han kun som svar, Logan var åbenbart opsat på at kæmpe med ham, for han ville ikke lytte til fornuft eller noget af det andet han sagde, det havde været en venlig gestus at sige nogen om Nathan, men det blev åbenbart tolket som om han prøvede at gøre nar af ham, hvilket ikke var meningen, men han kunne forstå ud fra Logans ord at han heller ikke selv havde befundet sig på stedet da Samuel blev dræbt og han sukkede dybt, ligemeget hvor meget han selv havde lyst til at se blod ville han ikke falde til det niveau som Logan åbenbart var sunket til, det ellers stolte menneske som Alexander havde haft respekt for var der ikke mere, kun had og en mangel på at ville høre på fornuft var tilbage.
Da Logan satte sig tilbage på bænken kiggede han på ham med et træt og opgivende blik, "Du har ret, menneskene vil aldrig kunne leve under de samme betingelser som væsnerne, men i det mindste gør jeg et forsøg", han satte sig ned ved siden af hans fange og blev ved med at betragte Logan, "Hvad er der sket med dig? Før i tiden ville du have elsket alt det der er ved at ske, men nu har du ikke andet end spot og ondskabsfulde ord at sende min vej... det virker som om jeg er blevet mindre et dyr og du er blevet mere et... åbenbart er det jeg gør ikke godt nok for dig og dine hadske og nedladende bemærkninger lader jeg kun flyve fordi du har været en forbundsfælle".
Alexander rejste sig og gjorde tydeligt klar til at gå, "Det er synd du foretrækker at være som du er frem for at glæde dig over at Malakel er væk... Samuel ønske ville ikke have været at hans to tætteste allierede skulle ende som fjender, det ville krænke hans minde hvis vores blod flyder for hinanden hænder", han kiggede ned på hans fange og gav ham et bestemt dog underligt sørgmodigt blik, "Jeg lader dig gå i logans varetægt, så kan han komme til Abbadon med dig hvis han indser at hans nuværende opførsel er krænkende for hamselv og dem der er faldet i kampen mod et mere fredeligt Di Morga", manden spyttede igen på Alexander sko og råbte, "Skvatpisser, usling!", Alexander smilede derefter grumt til ham, "Hellere være det end en som dig", derpå drejede han rundt på hælen og begyndte at gå mod udgangen mens han over skulderen med et halvt smil sagde til Logan, "Jeg har gjort meget skade, prøv at se hvad jeg gør for at rette op på den i stedet for at hade mig".

Logan rystede på hovedet.
"Så du tror måske jeg nyder, at se mit folk lide? Tror du måske ikke også jeg ønsker fred, lige så meget som du gør? Eller regner du bare med at jeg vil have krig? Nej det vil jeg ikke, det eneste tidspunkt jeg ville tage det roligt, er når der er kommet en på magten der ved hvordan det er at være et byttedyr, og ikke kun et rovdyr" sagde Logan tænk engang, at af alle folk troede Scars sådan noget som Logan.
"Tror du måske ikke jeg er blevet træt af at se hvordan folk ligger og dør i gaden? Tror du jeg faktisk nyder krig? Jeg har set helt unge mænd dø, tror du jeg nyder det syn? at se en 19 årig dø i armene på mig? Uden jeg kunne gøre en skid for at redde ham?" sagde Logan og så på ham, Logan var slet ikke som Scars fik et til at lyde som.
"Ser du kammerat, hvis du gjorde noget for mit folk, kunne det være at jeg ville tænke på at respektere dig igen, jeg respektrede den gamle Alexander Lazarow, hvis den nye og mere magtfulde Alexander Lazarow vil have min respekt igen, må han vise at han ikke er lige som alle de andre tyraner" sagde Logan og gik hen og klappede ham på skulderen.
Logan havde altid haft respekt for folk der snakkede de minders sag, og hvis Scars gjorde det, kunne det være at Logan ville gøre det godt iigen på sin måde.

Alexander mærkede Logans hånd på hans skulder og han vendte sig om mens han kiggede ham i øjnene, han havde åbenbart hørt en smule efter alligevel, men havde alligevel ikke helt forstået hvad han havde gjort, men et fremskridt var vel et fremskridt så Alexander skulle ikke beklage sig over dette... ikke endnu ihvertfald, ikke før han havde fået Logan til at falde helt ned, "Jeg ved da godt du ikke nyder at se dit folk dø, det er kun en sadist som malakel der syntes at denslags var fedt, med hensyn til ham der døde i dine arme, det er jo det jeg prøver at forhindre", Alexander smilede nu svagt til logan så hans syle skarpe hjørnetænder kom til syne i munden på ham, "Fortæl mig hvordan jeg ikke hjælper dit folk ligenu, jeg har stoppet slavehandlen, jeg er igang med at rydde op i gaderne så i er knapt så jagede som i var før i tiden og desuden har i fået rettigheder tilbage fordi jeg har fjernet slavehirakiet, men fortæl mig endelig hvordan jeg bliver den Gamle Scars igen, for jeg mente ellers at have forbedret mig fra at værre en modbydelig fætter til rent faktisk at hjælpe dem der er omkring mig... eller er jeg helt i skoven", han grinede højt.
Logan var måske slet ikke så sur på ham som han havde fået indtrykket af, måske havde det være indelukket vrede der lige skulle fyres af og Alexander var blevet et mål selvom det var åbenlyst for alle andre at han hjalp menneskene i Di Morga, men Logans veje havde altid været hans egen og til tider var Alexander glad for at han ikke var Logan, knægten måtte have et hårdt liv uden lige og det var vel ikke underligt at han engang imellem havde brug for at blive sur eller skulle skyde skylden på nogen også selvom de i virkeligheden hjalp dem der var omkring dem og ikke undertrykte dem.

Logan så forundre på Scars idet han grinede.
"En ting du kunne gøre er, at sikre dig at menneske ikke bliver spist, tag det ikke personligt, men af din slags, for så længe din slags findes, vil min race være en af dit mest eftertragtede måltider, vi er nemme og svage, et perfekt måltid, tag det ikke personligt" sagde Logan hvis der var en ting Logan ville sikre sig, var det at det ikke blev taget for personligt, for det var slet ikke ment som et skældsord.
"Lad mig sige dig en ting, hvis du for gjort Di Morga hundrede procent sikker for mit folk, så skylder jeg dig mit liv, jeg vil beskytte dig som du var en af mine" sagde Logan og rakte Scars hånden. En gestus, et tegn på fred måske? Hvem ved, Logan følte bare at han ville takke for hvad der var sket.
Logan tog hætten væk fra hovedet og afslørede et ar der kørte ned over hans ventre øje, "Helt uskadt er jeg ikke kommet fra Malakels krige" grinte Logan, siden Nathan døde, havde Logan ikke taget hætten af, fordi han følte sig skyldig og skammede sig over han lod Nathan død.
"Sig mig, hvordan har Noir det så? Sidst jeg så hende var han lige blevet vampyr" sagde Logan og tog sig til halsen, og prøvede halvt at skjule arene fra Noirs bid. Kort tid efter tog Logan hætten op igen.

Alexander grinede og tog Logans hånd mens han med en knækkende stemme sagde, "Jeg gør mit bedste Logan, men tro mig hvis du får din vilje bliver mit liv meget lidt værd, der vil være flere end bare de normale der vil mig til livs hvis jeg forbyder at min race drikker blod og desuden ville det slå mange af os ihjel... men jeg forstår hvorfor du ser problemet, men efter hvad jeg kan se på dine ar på halsen er du også selv blevet bidt uden at dø, så hvorfor skulle det ikke kunne ændres til det for alle?", Alexander slap Logans hånd og var på vej til at sætte sig ned igen da han hørte Logan sige hendes navn og han sank en klump mens han kunne mærke noget der mindede om følelser bevæge sig inde i ham et eller andet sted.
Hvordan skulle han dog sige det til Logan, men hvordan kunne han ikke vide det, han var vel hendes bror eller hvordan det nu var det var, Med en stemme der med det samme viste at alt ikke var som det skulle være sagde han med klart dog sorgfuldt, "Noir er her ikke mere Logan... hun er død...", Alexander vidste med det samme at han skulle ud fra Logans rækkevidde og gik et par skridt tilbage så han kunne undvige knive og andet som logan havde oppe i ærmet, for ingen tvivl om at han ville bebrejde Scars for hendes død, han syntes jo at bebrejde ham for alt.

"Det der kan du jo ikke sige Lazarow, jeg var bare heldig at jeg vidste hvordan man slap ud af sådan et greb, og hvis jeg havde blevet der meget længere så kunne jeg måske ikke have stået her... hvem ved? Men Lazarow, du ved ikke hvor mange mennesker jeg har dræbt, på grund af vampyrer, ikke har gjort det færdigt, så menneskene ligger i en vejkant og håber på en hurtig død" sagde Logan og så på ham, Logan tog sig igen til halsen, han var vel bare heldig?.
"Det kan godt være at mange fra din race dør, men syntestkis blod er opfundet, nogle steder i verden, men din race har dræbt flere fra min race, end omvendt" fortsatte Logan, når det var vampyrer og mennesker der blev snakket, vidste Logan en ting eller to.
Noir, død? Det passede da ikke sammen, Logan havde ikke dræbt hende hvem kunne så havde gjort det?
"Hvordan kan Noir være død? Hun kender dig? En af de mest, overbeskyttede folk i Di Morga, sprængesikre døre hvordan kan hun så dø?" sagde Logan og rejste sig op og gik hen til en skraldespand og sparkede til den så den væltede.
"Det kan ikke være rigtigt" mumlede Logan mens han gik over til en væg og gled ned langs den, så han til sidst sad på hug.

Alexander sukkede dybt og inderligt til Logan , han blev ved med at sige det samme og udpensle det der allerede var fattet så man til sidst knapt hørte efter hvad han sagde, ja vampyrer dræbte mange mennesker og ja der var syntetisk blod, men Logan kunne ikke vide hvordan det var at være vampyr lige meget hvor meget han sagde han forstod det, de var mere dyr en mennesker og det var bare noget man måtte acceptere også selvom han tydeligvis havde meget svært ved det, men sådan var det nu engang og hvis man skulle se helt ned til bunden af problemet dræbte vampyrer ikke nær så mange mennesker som de selv gjorde, for som det oftes skete var det mennesker der slog hinanden ihjel og det hørte sig til sjældenheder at vampyre tappede dem, hvis man skulle se helt statistisk på det slog et mennesker 12 andre mennesker ihjel hver gang en vampyr dræbte en.
Alexander trak på skuldrene for han gad ikke at skulle stå til ansvar for hele sin race, det var det samme som at sige til Logan han skulle stå til ansvar for alle de dårlige mennesker som var i verden der slog andre mennesker og væsner ihjel. Da spørgsmålet til Noir kom var han ikke sikker på om han skulle fyre en løgn af eller bare lade være med at sige noget, men han var vel nød til at sige et eller andet, "Noir blev dræbt af en kvinde hvis navn jeg ikke kan huske, jeg fandt hende i en lejelighed med en kanyle af kviksølv stukket igennem det ene øje, der var intet ikke engang jeg kunne gøre, men hvis du vil have mig undskyld Logan har jeg andre steder at være så jeg vil overlade din sørge til dig selv da jeg ikke længere kan dvæle ved hendes død, der er et helt land der forventer at jeg ikke taber fatningen ligenu", han bukkede halvhjertet og begyndte igen at glide mod udgang i hurtige skridt.