Et væddemål ~ Robbi

Sted. Maison De Fous
Omkring. Ingen...
Tid. 21.32
Vejr. Koldt og regner
Dag+dato. IRL
Påklædning. https://2img.net/h/oi54.tinypic.com/j769l4.jpg

Azriel stod ude foran galeanstalten. Det var koldt og hun var ved at blive pænt kold, våd og klam. Hendes tøj og hår hang ind til hendes blege hud, og hendes tynde ansigt. Et lille væddemål med en af de lokale beboer havde fået hende hen til den 'hjemsøgte' galeanstalt. Dumme mennesker...
Hun rystede på hovedet af de uintelligente mennesker da hun nærmede sig den store bygning, og troede jo ikke på denne skrøne. Det er jo bare en historie som forældre fortalte sine børn inden de skulle i seng. Det var uhyggeligt, ja... men ikke hjemsøgt. Hun kunne ikke rigtig mærke noget unaturligt ved stedet, men det kunne jo sikkert ændre sig.
Hun åbnede den store dør ind til bygningen, og hun bevægede sig hurtigt ind i bygningen og kunne med det samme mærke lidt varme imod hendes kolde hud...

Anstalten var et sted hvor igen rigtig turde komme da man mente at huset var hjemsøgt desuden gik der rygter om at folk forsvandt fra jordens overflade og aldrig kom tilbage når de fyrst var kommet ind i huset, men om rygterne var sande vidste folk ikke dog turde man ikke prøve at tag her hen de få der kom ind så man aldrig igen, regnen hamrede mod det gamle tag over i hjørnet af forhallen ku man høre en dryp lyd som kom fra loftet hvor der var et rimelig stort hul som også førte helt op til taget derfor løb der også mange regndråber ned men de endte dog med at ligge sig på det gamle hullet gulv hvor der så blev dannet en pøl, alt hvad her var her inde var slidt eller ødelagt malerierne på væggene var falmede og endda hullet, i forhallen varder både en trappe der førte op men også en der førte ned. Ovenpå lå der masser af værelser samt en opholdstue dog ku man ikke komme der op da der manglede flere trappe trin, vinduerne var dækket af tykke mørke gardiner som også var begyndte at falme dog lukke de alt lys ude, her var også en gang som førte hen til et køkken samt et badeværelse og flere små rum, men vis man gik ned ville man ende i et stort kælder rum hvor masser af møbler stod stablet eller lå ødelagte på gulvet, desuden var alle ting belagt med et tykt lag støv samt møg og skidt, her lugte af mug samt støv men også af blod dog ikke friskt, man sku ikke tro at her ku bo nogle men det gjorde der. Dybt nede i kælderen i et hjørne var der lavet en lille plads hvor en gammel seng var sat frem så den ku bruges desuden stod der en lænestol samt en bogreol og et lille bord hvor på der stod en lysestage som mystisk nok var tændt, en høj dog spinkel skikkelse lå på den lidt klamme seng iført en lang sort kappe dog var hætten ikke trukket op så skikkelsens ansigt ku ses, dette var en mand dog så han langt fra normal ud, hans hår var hvidt næsten sløv farvet samt at det var så langt at det gik manden til lidt under brystet, hans læber var ikke lyse men helt blege næsten sorte og hans øjne var blod røde samt at de bar et ondskabsfuldt blik, hans hud var lig bleg og ja man var ikke tvivl om at denne mand var vampyr. Robbi var hans navn, Robbi var faldet hen i sine tanker da han hørte den gamle hoveddøren gå op*mad*tænkte han kort hvorefter han rejste sig lydløst op og slukke lyset før han langsomt listede hen mod trappen.

Azriel bevægede sig længere og længere ind i den forladte bygning. Hun havde et kamera i hænderne, da hun jo skulle bevise sig at hun havde været indenfor, og der var fuldstændig sikkert. Det knirkede ved hvert skridt hun tog, og hun kunne med lethed høre at dette var en meget gammel bygning og at hun skulle passe på hvor hun gik.
Hun bevægede sig rundt i skyggerne og tog billeder på vejen. Hun kunne ikke lade vær med at smile da hun blev mere og mere sikker på at det blot var en latterlig historie om at det var farligt og ikke sikkert at være. Der var jo intet! Hun tog en dyb indånding og kunne kun lugte mug, støv og... gammelhed... Intet farligt. Hun kunne ihvertfald ikke få noget farligt til at komme frem i tomme rum og knirkende gulvbrædder under sig...

Alle historierne om huset var sande folk der kom ind kom sjældent ud igen og ja det spøgte desuden boede her mange spøgelser men den største fare var Robbi som med stor glæde skræmte folk samt dræbte dem vis de kom her ind, da han var nået hen til trappen forsvandt han ud i den blå luft hvorefter han kort tid efter dukke op for enden af trappen dog ikke i sin menneskelige skikkelse men nu som en sort kobra slange(se profil), slangen hvæsse kort hvorefter den kort stak tungen ud for at opfange ulgten*engel*det var tydeligt at kvinden her var engel dumt af en engel at komme her hvor han vogter, slange begyndte hurtigt at kravle af sted over mod hende, dens sorte krop bevægede sig elegant over det gamle gulv uden den mindste lyd, dens sorte øjne var rette mod hende imens den fortsatte mod hende.

Azriel betragtede den store bygning og vidste ikke hvad hun dog skulle sige. Hvad hun dog skulle sige til menneskene når hun kom tilbage dagen efter, og endda have bevis på at det var noget værre møg de havde lukket ud. Billeder som viste stedet som fuldstændig harmløst. Alle ting som mennesker ikke kunne forklare var forkert og uhyggeligt.
Azriel kunne ikke lade vær med at grine lavmælt og rystede svagt hovedet af menneskenes frygt for dette sted. Atmosfæren var lidt uhyggeligt, men ellers var der jo intet som kunne gøre mennesker fortræd eller noget andet.
Da Azriel syntes at hun var færdig med at tage billeder af udelukkede harmløse steder inde i den store bygning, valgte hun at det var på tide at smutte hjem. Hun gad ikke at blive inde i bygningen, da det jo var lidt kedeligt da der jo ikke var noget som skræmte hende. Hun havde faktisk håbet lidt på noget skræmmende, og nyt. Hun vendte sig langsomt om og frøs i sin bevægelse, da hun så den store sorte kobra lidt væk fra hende. Hun stod i nogle sekunder og anede uråd om hvad hun skulle gøre, men begyndte så at prøve og komme væk fra slangen, ved at presse sig op ad væggen bag sig og gå langsomt udenom den. Måske var den fuldstændig ligeglad med hende?...