Hvad vil du? : Duncan

Naturen omkring søen var yderst yndefuld, på den måde træerne tårnede sig op i et fantastisk udseende, og vinden som stille dansede igennem deres blade. De lysegrønne blade med orange spidser, men ikke i så det bare kom pludseligt, nej det kom i en stille fade fra grøn til orange. Nogle enkelte blade faldt stille ned mod den lidt sumpede jord som omringede søen. Hvor græsstråene skød op med små dugdråber. Jorden var lidt sandet og mudret i nærheden af søen, men blev tørre jo længere væk man kom fra den store sø. Nogle strå skød op ved kanten og dannede en mystik over søen. En ung pige sad et stykke derfra, måske en meter eller to for ikke at komme ned ved vandkanten, men hun sad også langt nok inde til at ikke at sidde på det mudrede jord heller. Månen over hende skinnede direkte mod søen og gengav et smukt spejlbillede, der næsten var smukkere end månen over hende. Hun virkede rimelig vågen, som om hun ikke behøvede noget søvn. Hvis man kiggede godt efter ville man kunne se at hun faktisk var mere eller mindre en robot.