Ny elev (Manda)

S: High School
T: 12 tiden - i spisepausen
O: Skoleelever rundt på gangen og udenfor
V: Smule overskyet, men fint
D: i efteråret

__________________________________________________________________

Hana sad på sin plads i klasseværelset, da pause klokken ringene og folk flyv hen til hende og spurgte hende om 10000% af spørgsmål, hun så forvirret rundt på dem . Har du været forelsket?, har du en kæreste?, Hvorfor flyttede i?, har du nogle søskende?, hvad din yndlings mad? sport? Musik? ... hun kunne ikke rumme det til sidste og rejste sig op uden at svare på et eneste spørgsmål , hun så mod de overraskede elever "Undskyld" sagde hun med en svag stemme og løb ud af klasserummet , hun så inden i menneskefolk som få lidt sin hun havde været centrum af, hun sukkede lettede op med en hånden mod bryst. hendes sort lange hår var sæt op i en hestehale og hun bære et par jeans og en T-shirt ikke noget særligt, om hendes håndeled bære hun nogle Armbånd, det som folk tænkte Punk/Emo arm hånden .
Hun smilede af at komme væk fra dem alle sammen og vendte sig mod trappen og begyndte at gå med en arm baghovedet, hun virkede lidt drenge artigt , men var hun enligt ikke . hun så op af trapperne og læste på et tavle . der oppe gik dem på sidste år "Hm" sagde hun og begyndte at gå op af trapperne og så et skilte Musik rum .. et smil bredde sig over hendes læber.
Hun løb hen til døren for at se om der var nogle derinde "Ingen" sagde hun svagt og ånden den ulåste døren, "heldigt" sagde hun og gik indenfor og lukkede døren efter sig, det var et stort rum, men stol og border og masser af plads, og midt i det hele stod et klaver, hun langsomt drømmende hen mod det og sætte sig ved den, hun ånden låget og gled en figner over en tone , hun nyde dens lyd og begyndte langsomt at spille , hun spille melodi . en hun kunne i hovedet, havde hørte som barn

Linket: https://www.youtube.com/watch?v=QIVo0xGVSE8&feature=related
Navn: Sadness and Sorrow

En ret ny elev selv gik på skolens grund da klokken endelig havde ringet. Han havde aldrig haft chancen for en skole, så derfor blev han tilbudt en skole selvom han var lidt ældre end de fleste andre elever. Han hadede det lidt, men han havde vel brug for lidt viden, hans viden var i sig selv som et barns. Han vidste ikk hvad nogle ting blev kaldt, han vidste nogenlunde hvad man brugte hvad til, men ikk hvad det hed. Han sukkede lavt. Kedeligt at tænke på. Han glædede sig dog til næste time, musik. Han gik altid derhen meget før fordi han gerne ville spille lidt inden nogen bestemte hvad han skulle spille. Han kiggede stille mod døren da han kunne se den. Han manglede bare at komme op af trapperne og hen til den.
Han gik op af trapperne der ville føre hen til musik lokalet. Han tog i håndtaget, men nåede ikk at åbne før han hørte musik. Han løftede hovedet og kiggede mod døren. Han kendte melodien, men hvem spillede den? Han stod stille lidt tid før han forsigtigt gik ind af døren. Han ville ikk have personen stoppede med at spille, så han ville ikk forstyrre hende da han så det var en kvinde. Han havde selv sit instrument med sig, han ville aldrig lade det ligge eller noget. Han gjorde det forsigtigt klar inden han selv spillede med hende. Han havde problemer ved ikk at spille med når andre spillede noget han kendte. Han brugte sjældent noder til at spille, kun når lærerne bestemt hvad der skulle spilles.
Han lukkede blidt øjnene mens han spillede med, hans instrument var en violin. Han vidste ikk hvorfor eller hvordan han spillede på det, men hans krop kendte måden til at spille på den. Så han ville lade hjertet og kroppen bestemme og slukkede hjernen fra. Han elskede at spille, men igen, han vidste ikk hvordan han spillede.

Hana hørte godt en kom inden i rummet, men hun forsætte med at spillede da person var meget fortsigt, som om person ikke ønskede at hun stoppede, hun så en drengen komme inden gennem døren, med sort hår og ret høj, han virkede til at ligne en som var 19, hun vendt derefter blikkede tilbage til sit klaver.
Han lave en tone som passede inden i hendes melodi vent hun hovedet mod ham igen og smilede, hun sagde med en svag stemmen, men han kunne høre det "Spil bare med" , hun behøvede ikke engang at sige noget, for han var begyndt at spille med hendes melodi.
Hun vendt øjne tilbage til klaver og lukkede dem derefter, hun nyd melodien af violin og klaveret spille sammen i denne melodi, vis han kiggede på hendes ansigt vil han pludselig mærkede en store sårbarhed fra hende, som om hun ikke lade mærkede til omgivelser, du kunne overfalde hende og hun vil ikke opdagede det før du rørt hende.

Han stod roligt og spillede videre. Han åbnede stille øjnene og kiggede på hende, han var lidt overrasket over at hun ikk stoppede da han begyndte at spille. Men han vidste hun havde opdaget ham. Han kiggede roligt og smilede let, hun levede sig ind i musikken lige som ham selv. Det var rart at forsvinde i musikken, men at gøre det når en fremmed og ældre mand stod ved sig når man var en kvinde var lidt dumt og naivt. Han kunne jo overfalde hende eller gøre hende fortræd inden hun kunne nå at skrige efter hjælp. Han var heldigvis ikk sådan, men han vidste hvordan sådan noget typisk foregik.
Han stoppede med at spille efter lidt tid og pakkede sin violin tilbage hvor den hørte til i tasken. Han lukkede den og samlede den op. Han gik roligt hen til hende og lagde tasken på gulvet og satte sig ved siden af hende. Han kiggede stille på hendes hænder der flød på klaveret og smilede let før han kiggede på hende. Han sad roligt stille og nød at se hendes afslappede udtryk, hu tilhørte melodien hun skabte. Han kiggede rundt og blev roligt siddende til hun stoppede med at spille. Hun måtte vel stoppe før eller siden da den melodi ikk varede så længe som alle andre slags melodier.

Efter lidt tid stoppede hun med at spillede og så mod Manda der havde sat sig ved siden af hende, hun sad på en bænk og da han sætte sig flyttede hun sig lidt tid siden , hun små grinede "du er ret dygtig til at spille" sagde hun med et rolige smil, hun lagde hovedet på skrå "er du på dit sidste år her eller hvad" spurgte hun da Manda så ældre ud hen hende selv...
Manda kunne høre at hun havde en svag stemmen, eller mere som om hun gemt den for andre eller vil beskytte den, hun virkede enligt ret rolige for et menneske

Han blev roligt siddende ved siden af hende, han smilede let og grinede en smule selv. "Du er da heller ikk for dårlig selv!" smilede han roligt og kiggede på klaveret. Han smilede lettet over det og kiggede på hende igen, "Jeg har aldrig forstået hvor jeg har lært at spille violin, jeg kan det bare..." sagde han og kiggede mod sin violin. Han tænkte lidt og kiggede på hende igen. Han bed sig lidt i læben. "Øhm... Både og..." sagde han og kløede sig på nakken. "Jeg er på en lidt special klasse... Jeg har børne timer og også nogle lidt større timer..." sagde han "jeg er nemlig lidt bagud med viden angående ting og sager, men jeg lære det lidt hurtigt så timerne ændrer sig efter hvor meget jeg lære." sagde han. Han havde kun en lærer hvor det kun var ham der var eleven, ellers var resten med andre elever.