Get away Kaiden - privat -

Mørket havde lagt sig over Di Morga skov og der var stort set fuldkommen sort over alt i skoven, undtaget der hvor månens lys nåede ned til jorden, hvilket den gjorde en sjælden gang. Der kunne føres faste fodtrin gennem skoven, en man kunne ingen se, det var ganske enkelt fordi at denne person skridtene kom fra gik inde i skyggerne for at forblive uset. Et pålideligt skrig kunne høres i det fjerne, men dette skrig var ikke menneskeligt, men mere som en fugl, og ganske rigtigt, det var en krage der havde fløjet rundt i skoven lige så længe som denne person havde været der. Denne krage var personens kæledyr, måske lidt bizart, men sådan var det altså. I en lysning hvor der stod en bænk besluttede dette væsen at komme frem, en ung mand kom til syne og så sig omkring for at sikre han var den eneste der var i skoven på dette tidspunkt. Han så op mod himlen og smilte for sig selv idet han fik øje på kragen der landede i et nært liggende træ og så over på ham " Ismael.. Fandt du noget?" sagde han stille og så på fuglen som smed noget ned på jorden og gav et skrig fra sig. Det var en lille flaske med noget i, det lugtede af blod, men hvilket blod kunne han ikke lugte på den afstand, så han gik tættere på og tog en dyb indånding og smilte " Du er ikke så dum hva? Aspara blod er det bedste " sagde han og samlede flasken op og tog en tår af flasken og fjernede den ikke før flasken var tom. Han afgav et tilfreds grin og så på ned på sin skjorte og hans brystkasse, som var blottet " Forbandede mennesker.. De tror stadig de kan slå mig ihjel med sølvpæle og krucifiks, men de bliver klogere" sagde han og strøg sin højre hånd over sin brystkasse og slikkede på sine fingre derefter for at få noget af det blod der var, ganske vidst var det hans eget, men blod skulle ikke gå til spilde. Han gik igen over og satte sig på bænken og slappede lidt af, men blev afbrudt af en lyd i det fjerne som lød som fodtrin der var på vej mod ham, hvis det var en af de ondsvage mennesker var han klar til kamp, men hvis det var en eller anden dumpap der bare var faret vild, måtte han jo hjælpe personen ud

Beklædning, en hvid tshirt der er revner hen af hele vejen ned af ryggen og så bundet ved hofterne, stramme grå jeans med rifter os blot ved knæene og lidt på lårene samt en sort tynd hættetrøje om hofterne bundet i siden med ærmerne, samt opsat hår, med 2 sorte striber foran læggende på hver side foran øret, samt en halskæde foran med et glaskors fra london lille og hvide uskyldige smukke perler små som painball kugler der sad let op i en kæde, indtil kæden gik ud af og om hendes hals.


Langsomme skridt igennem skovens sti kunne høres og Kaiden havde valgt for en gangs skyld at smutte stille og rolig igennem skoven blot for en stund, hun havde ikke rigtig noget at lave så sent om aften og i stedet for at sidde der hjemme og tage på så tog hun skam ud for at slappe lidt af og få noget motion skønt hun ikke ligefrem havde brug for det vis man skulle være helt ærlig, hendes krop var meget perfekt formet, grundet, svømning, atletik, workout, dans mest dog, hun var meget adræt og meget hurtig på grund af sin lille størrelse og de 1,65 i højde samt hun havde appelsin tropiske orange øjne der var lyse men dog meget pang farvede i det, hun havde blond hår og sorte striber inden under det, her og der var der nogen lokker i den sorte kontrast og de var 2 cm længere end det almindelige blonde hår, samt hun havde en tunge piercing, og så havde hun skam en rose tattoo om venstre håndled i sort med skygger på sig.. der stoppede midt på armen mellem albue og håndled..
(se profil).
Hun stoppede stille op da hun syntes at kunne høre nogen men trak så på skuldrene og gik fortsat videre og tog så sin hættetrøje let om sig og armene igennem ærmernes huller og tog så let om sig selv i det hun nøs, dog blot fordi hun syntes at opfange et eller andet der drillede hendes næse "AChuu!" hun tog sig let for munden og rødmede let over kinderne og så flovt rundt men pustede så let ud og grinte så af sig selv"Der er jo ingen??" hun roede sig flovt i håret og havde lukkede øjnene i mens og så temmelig nuttet ud, hun havde lidt dyre look over sig, lidt ligende en løve unge måske?, lidt spidse hjørnetænder der fik hendes look til at se mere katteligende ud end det egenlig var og så var hun heller ikke direkte skind og ben samt hendes kvindelig former ikke fejlede noget dog.. det var arveligt og så os efter hun havde fået engle generne var hun blevet meget smukkere? skønt hun så det som en hindring for at finde en værdig mand, og ikke en der blot tænkte på sex?..
Hun smilede let for sig selv og spærrede så øjnene op igen i det hun skulle til at gå frem af igen, dog lidt væk fra stien.. med de lettere blinkende små gadelygter kunne man vel kalde dem, samt vinden let legede med hendes hår og hun kunne høre hver en lille knitrende lyd fra dyr eller andet der berørte sig i buskads samt hun lagde yderst mærke til den ubehagelige følelse af at hun ikke var alene?.

Han kunne føle der var andre lige i nærheden, men var sådan set fuldkommen ligeglad, han havde i hvert fald ikke tænkt sig at rejse sig og lede efter denne person, personen måtte komme til ham, hvis det var. Han spidsede sine ører idet han hørte et nys " Hmm, det nys var kvindeligt, ikke dybt i den forstand, ej heller for lyst så denne person må være sidst i teenager årene" sagde han stille og smilte for sig selv og så på kragen " Ismael find ud af hvilken race hun er, eller jag hende over mod mig" sagde han og smilte skævt " Jeg har en plan". Han strøg håret tilbage og så i retningen af kragen idet den lettede og fløj imod lyden af nyset og for håbnetlig fandt ud af hvad der afgav denne lyd. Kragen nærmede sig denne unge dame og gav et pålideligt skrig fra sig og landede i et nærtliggende træ og så ned på hende og gav endnu et skrig fra sig og baskede kort med vingerne for at gøre sig bemærket. Imens kragen prøvede at fange hendes opmærksomhed kom der et slængrende hyl gemmen skoven, et ulve hyl, men man havde fået at vide der ingen ulve var i skoven? Korrekt, men dette var heller ikke en almindelig ulv, denne ulv var en vampyrs dyreform, som var på vej mod kvinden. en listede sig afsted i mørket og kunne knapt nok ses, det eneste der kunne afsløre den var dens blodrøde øjne der var plantet solidt på denne kvinde som der nu var kun nogle få meter fra ham. Ulven forsvandt og blev til sin rigtige skikkelse igen " Jamen dog.. Ser man det" sagde han koldt og lod et ondskabsfuldt grin undslippe, det lød som om det kom helt nede fra maven og sneg sig op igennem halsen på ham og ud gennem hans mund. Han forholdt sig i skyggerne så hun selv måtte finde ud af hvor stemmen kom fra

Kaiden sukkede let og kiggede rundt og sagde"Omg... sig ikke at jeg gået forkert" hun bed sig nervøst i underlæben en vane hun havde når hun blev for nervøs indtil"AH!?" hun vendte sig med et hurtigt drej så håret svejede let med hende og hendes hætte trøje faldt ned af den venstre skuldre og man hørte intet bump efter hende fordi hun vejede nærmest intet!. Der stod hun og betragtede denne krage der havde fløjet hen over hende og hen til et træ, den var virkelig flot og hun kunne ikke lade vær med at smile lidt og sagde så stille" fjollede krage du gav mig altså virkelig et chok" hun smilede lidt indtil..
"Hvad??" hun vendte sig mod lyden af ulvens hyl og tænkte mens hendes øjne betragtede alle retninger der var skam og alle skygger*en ulv? men der ikke ulve i denne her skov jo, det umuligt* hun gik lidt bagud og hen af mod træet hvor fuglen var og sagde"Sysh fugl du afsløre os" hun kiggede strengt op mod den og tog let om korset om sin hals, hun havde fået det af sin mor den gang hun var lille, der havde det været langt så det hang ned under hendes barm, selveste korset gjorde..
Hun så mod lyden af en ond og magtfuld stemme og hun gøs let i det hun ville til at vende sig om mærkede hun jorden under sig skride let væk og hun faldt på alle fire, men vendte sig dog hurtigt om og de tropiske orange farvede øjne med lidt store sorte pupiller hun nu var født med, fik hende til at se ultra uskyldig ud i forhold til en normal pige.. Kaiden var lidt speciel kunne man vel sige men på en mærkelig måde for nogen og smuk for andre.
Hun så mod selveste stedet hvor stemmen var kommet fra og hun mærkede sit hjerte hamre mere og mere af panisk angst, mens hun langsomt fik sig rejst op og tog så let fat i hættens ene side og trak den ovnlig over skuldren igen og sagde så lidt hard i stemmen"Hey!.. øh.. kom frit frem hvem end du er" hun havde en gang fået sine vinger frem og det havde halvt taget livet af hende næsten så hun kunne ikke blot stikke af og hendes evner havde ikke vist sig i nu overhovedet?, de skulle måske udvikles stadig til hvem hun var.
Hun betragtede en siluet hun syntes at kunne se dog.. det var så mørkt, kun den blinkende lygte kunne lyse det halvt op, og så månens skær, der dog ikke rakte helt ned til bunden her hvor træernes kroner var vokset med alt pragt"Hvem er de..?"
Hun kneb let øjnene lidt sammen og vis han trådte frem ville hun skam se med store øjne på ham og blive lidt paf, eftersom hun kunne mærke en følelse af frygt gå igennem hende som en tryk bølge.. et fare instinkt engle vel havde?.

Han betragtede nøje hende og hans fugl " du vil ikke bryde dig om jeg kom frem alligevel" sagde han og så stadig på hende, selv om hun måske ikke kunne se det. Hans halv lange pandehår sad ned over det ene øje idet han tog et skridt ud i månelyset og så ned i jorden med et svagt smil på hans blege læber " Jeg er ked af hvis jeg skræmte dig på grund af det hyl" sagde han og så op på hende med et skævt smil, dog uden at blotte sine hjørnetænder. Kragen gav igen et skrig før den lettede og fløj over til ham og landede foran ham " Jeg ved det Ismael" sagde han og samlede kragen op og rettede igen sit blik mod hende " Hvad laver en engel her ude? Og så alene?" sagde han med et ondt twist i stemmen idet han kom helt ud fra sit skjul. Hans pandehår sad stadig ned over hans ene øje for at skjule det ar han havde fået efter en kamp med en elver for nogle få dage siden. Han rettede kort på sit tøj og så ud i skoven " Uforskammet af mig.. Jeg er Ryuu" sagde han kort og så på hende med et koldt smil og glødende røde øjne som hurtigt skiftede til hans isblå farve

Hun mærkede en trang til at skrige så højt hun kunne og hendes vinger i ryggen langsomt rør på sig, de ville ud, de ville bære hende væk hurtigst muligt, men Kaiden var dum og blind, hun følte en trang til at måtte blive stående og betragte dette væsen der langsomt kom frem fra sit skjul og hun tog sig let for munden, han var virkelig en vampyr. Der gik ikke lang tid før Kaiden trådte mere bagud dog lagde hun os bedre og hurtigere mærke til hans øjne der skiftede fra rød til isblå, det var en meget speciel smuk isblå, de så helt vidunderlig ud at beskue men hun turde dog ikke at sige noget andet end at læne sig op af træets stamme for ikke at falde til jorden af blot skræk for om han ville gøre hende noget?, hun var aldrig blevet blidt og hun var skam jomfru dog, det var der en speciel grund til, hendes familie ville nemlig blive vanæret vis det var, dog var det ikke hendes rigtige familie så hun havde vært ligeglad med dem, men hun havde aldrig rigtig turdet at komme så tæt på en fyr før, selv om hendes krops sprog var meget sensuelt til tider med blide bevægelser, hofte vrik, smidige led og smuk udstråling.
Hun beskuede ham let og lagde mærke til alt ved ham, som skulle hun aldrig glemme ham igen og langsomt sagde hun"Jeg ude at gå en tur.. mit navn er Kaiden" hun så lidt på Ryuu og sagde"Så hvad laver du egenlig her ude med din.. fugl og var det virkelig dig der lavede det der hyl?" hun havde fået trukket lidt mere luft ind i lungerne og fået mere mod så hun stod mere rank nu og meget mere standhaftig. Hendes krops holdning viste ikke tegn på frygt men nu mere at hun var nervøs? men for hvad var ikke helt bestemt i nu?.

Han så på hende idet hun faldt begover " Der er vidst en der er bange for mig" sagde han og grinte kort " Men jeg bider ikke... Lige nu" sagde han og så på hendes hals. Han vidste der flød engle blod i hendes årer. Han så på hende idet hans øjne endnu engang blev blod røde og hurtigt isblå igen " Jeg er her altid på denne tid" sagde han og nikkede kort til hendes spørgsmål idet han forvandlede sig til ulv og gik tættere på hende mens han knurrede svagt og igen forvandlede sig til menneske " Ja det var mig" Sagde han og rettede kort på sig tøj og smilte skævt til hende og blottede sine hjørnetænder mod hende. Han mærkede en svag smerte der hvor hans ar var og lagde sin ene hånd over det " Ismael.. hvor var det jeg lagde det der... Smerte tam tam" sagde han og så på kragen som afgav et kort skrig og kastede med hovedet idet Ryuu stak hånden ned i sin bukselomme og tog en lommelærke op, åbnede den og drak det der var i den " Endelig!" sagde han kort og strøg en hånd gennem sit hår og glemte lidt det ar der igen, så nu var det blottet og hun kunne se det, hvis hun da lagde mærke til det

Kaiden så lidt på Ryuu og sagde så lettere stædigt med et lille modangreb mod selveste Ryuu´s ord og hans tro i at hun var bange"Nej det er jeg ikke" hun så bestemt på ham skønt hendes ydre var ved at krakalere af sandheden bagved det, hvilket var at ja hun var faktisk temmelig bange for ham, han skræmte hende og især fordi hun aldrig havde været tæt på en farlig vampyr.
Hun rødmede let hen af kinderne da han nærmede sig hende dog så hun væk da han forvandlet sig og hun lukkede svagt øjnene og piv stille mens hun prøvede at komme længere væk fra ham, en engle ville aldrig kunne flygte fra en vampyr hurtigt nok, det var dumt at prøve ?, de var hurtigere og meget stærkere end en engle så hun ville ingen chance ha. Hendes lange blonde hår strøg hende over de høje kindben der fik hendes ansigt til at forme sig lettere katteligende, dog var hun en smuk pige med orange specielle øjne der så tropiske ud.
Hun så lidt på hans ar og sagde"Hvad er der sket med.. dig?" hun så lidt på hans ar igen og lod så blikket falde til jorden skamfuldt over at hun sådan stirrede på et så forfærdeligt ar, eller alle ar i følge hende var vel forfærdelige, de ødelagde ens udseende og se var rigtig grimme at se på.
Hun bed sig let nervøst i underlæben og sagde forsigtigt"du.. du vil ikke bide mig vel?" hun så let op mod ham igen og prøvede at få øjenkontakt mens de rosa røde læber let glinsede af fugt og hendes tænder kunne skimtes let, hvide og blanke.. samt hendes ånde kunne ikke duftes, men hendes perfume kunne, det var en mild duft næsten som frugt shampoo blot milder så man sku stå tæt på for at kunne dufte hende, en mild duft af jordbær lå os over hende men sådan var hun blot, hun elskede jordbær dog var det hendes mund der måtte smage og dufte af dette eftersom hun havde spist nogen inden hun tog af sted ud mod skoven.