Det triste grå vejr - Amber S.

Sted havnen.
Omgivelser, en del mennesker sjovt nok?
Vejr gråt, overskyet men ingen regn endnu.
Årstid sommer.
Påklædning cowboybukser bluse, en lidt tyk jakke, samt tennis sko.

Lyden af stemmer kunne høres klart og tydeligt, der så faktisk ud til at være travlt ved havnen i dag. Til tider kunne man dog også se skibe som lagde ind til havnen, selv om der gik lang tid inden der kom et nyt skib ind til Di Morgas havn. En skikkelse som var klædt, i slidte cowboybukser, en lidt tyk jakke samt tennis sko kom gående ned mod havnen. Skikkelsen var en ung pige eller mere ung dame, som man jo mere kunne kalde hende. Stacy var hendes navn, hun gik for sig selv. Da hun ikke rigtig havde noget at lave. Hun smilede lidt for sig selv, og forsatte hen mod en bænk, som hun slog sig ned på. Hun drejede hoved let op ad, så hun kunne betragte vejret, "sikke grå vejr der er i dag!" Mumlede hun for sig selv. "Stacy hvad laver du dog sådan et sted?" Kom det anklagende for hende selv. Hun rystede let på sit hoved. Så hendes sorte hår røg med i bevægelen af da hun rystede sit hoved. Hun lukkede let sine øjne i, som i dag havde denne dybblå øjenfarve. Hun smilede for sig selv, i mens hun lyttede til alt det der, skete rundt omkring. Hun rettede sig lidt på bænken, så hun ikke sad lænet tilbage mod den, men så hun sad med en rank lige ryg. Hun åbnede sine øjne igen, og gav sig sådan rigtig til at betragte stedet. Der var på en måde dejligt fredeligt at være dette sted, men dog alligevel kom der jo nogle råben fra nogle folk, som var begyndt at skændes. Over en eller anden last med fisk i, eller bare noget lignende. Dog bryd hun sig ikke om fisk, hvis hun skulle vælge mellem menneskemad eller blod, valgte hun helt klart blod at drikke. Det mættede jo også mere, efter hendes egen mening, men hun vidste jo ikke helt hvad andre halvblods vampyr mente om det. Alle havde jo forskellige meninger. Hun rettede sit blik op mod himlen igen, og sukkede kort. Himlen det så, så trist ud. Så grå himlen var tydede på at det måske kunne begynde at regne. Eller for den sags skyld at tordne.

Himlens grå farve passede næsten til den kjole, der så fint sluttede sig om djævlens perfekte krop. Hun bevægede sig som en dukke. Hårdt, stift, perfekt. Som en ituslået robot, der var blevet samlet og repareret, så den duede på ny igen. Hun stoppede op, da stanken af havn og fisk og alt derimellem slog hende i møde. Men duften af engel slog tydeligst igennem, da hun separerede de diverse dufte. Hun trådte langsomt frem, så de mange dufte blev tydeligere, og det var som om hun trådte ind i en gennemsigtig boble, for pludselig var alle lydene så meget tydeligere end før. Hendes blik gled langsomt rundt i havnen, hvor det grå hav beskyttende lå omkring og boblede af tryghed. Hun fik nærmest ondt i maven af den kvalmende lugt og de mange snakkende mennesker. Hvorfor var der så mange?

Hendes blik gled langsomt rundt, imens hendes mekaniske skridt fortsatte. Hun var iklædt en kort, grå kjole, der sad helt stramt på hende, og de sædvanlige Doc Martens. Hendes negle var farvet samme himmelgrå, som kjolen havde, og det sorte hår var løst. Neah og Glenn, de to tvillinger, som kun Amber kunne se, gik ved siden af hende, hånd i hånd. Hun havde nærmest glemt at de var der, men det havde lidt at gøre med hvor meget hun egentlig så dem. At de var der hver dag, hjalp ikke ligefrem på hendes psyke. Hun stoppede pludselig op, da duften af engel blev tydeligere, men en anden duft snoede sig om engleduften. En duft, som Amber burde have vænnet sig til, siden dem der boede flest af i Terre og omegn var vampyrer, men alligevel, så virkede duften så fremmedartet og ukendt. Utryg og ikke til at stole på. Hun undrede sig ganske let. Var der en vampyr og en engel? Eller var det en blanding? Hun fulgte duften, men holdte straks inde. Trængte sine længsler og sin tørst i baggrunden, så hun slap for at lugte til det. Hun prøvede at afskærme sine sanser, men hun kunne ikke. I stedet løftede hun armen og lavede et uhyggeligt knæk med håndledet, hvorefter hun hældte hovedet lidt til den ene side, så endnu et knæk hørtes.