Only a fight, or more?

Det var ikke så sent, natten var ung, masser der kunne nås at gøres før det blev for sent. For nogle var det blot en ny nat, efter at have sovet trykt og godt i deres kister, for andre var det nat, hvor man helst skulle ligge sig til at sove, men for hybriden, en yderst speciel hybrid, dannet af de to modparter djævel og engel var det blot midten på dagen, nu det blev rigtigt sjovt!
Hun skred i sorte stiletter op af gulvet, mellem bordene op til disken med en mørk kjole flagrende om benede. Kjole livet, som gik fra bæltestedet og op over brysterne var i lavet i blødt læder med lædersnørre på ryggen mens selve kjolen var lavet af et ukendt blødt stof. En slags blanding mellem silke og bomuld, meget muligt noget kunststof af en art. Hun havde med vilje ikke taget noget over armene, så det kun var hendes mørke glatte hår der dækkede for hendes arme og skuldre der var helt rene med et meget svagt sker over sig, som så mange engle bar, dog blev det ødelagt af djævlens del i hende som satte en dæmper for den guds glæde der måske ville ligge i hende.
Da hun var kommet op til disken tog hun en barstol og svingede den hurtig rundt så hun kunne sætte sig på den, med en elegant hurtig bevægelse før hun viftede en middelalderlig tjener hen og fik et glas vodka og Martini. Mens hun ventede på at hun skulle få de to drikke lod hun blikket glide rundt i lokalet, en ældre bar, med træpaneler på væggene, samt mørkt slidt træ på gulvet der igen vidnede om en ældre årgang. Stolene var lavet af solidt træ, ligesom borene, dog så de begge ud til at have fået nogle knubs efter mange års brug både til skjold og kaste våben af vrede væsner der sikkert fik lidt for meget at drikke.
Lyden af to glas der blev sat ned fik hende til at vende sig om, og smide en seddel på bordet før hun tog det første glas, og nippede til indholdet. Vodka af en eller anden art. Hun lænede sig frem og lage underarmene mod diskens kølige overflade mens hun kiggede lidt rundt på hvad der kunne fås i baren. Der var overraskende mange drikke men sjovt nok ikke mange af dem der så ud til at blive brugt specielt meget.
Hun lod de grågrønne øjne, der var omkransede af et lag krigsmaling som nogle mænd ville kalde det, mens kvinder ville kalde det mascara og eyeliner falde på døren i et slet skjult håb om at der ville komme noget interessant ind af døren, gerne en fyr hun kunne sætte tænderne i, det var så længe siden hun havde gjort det, men han skulle leve op til nogle krav, ellers gad hun ikke, og det endte tit med hun blev skuffet for trods hun ikke ligefrem var vampyrer betød det ikke at det ikke måtte gå hårdt for sig.
Hun ræv sig ud af tankerne, letter pinligt berørt over sine tanker. Ikke fordi hun forventede at andre kunne læse hendes tanker, men at hun bare gjorde det, det kunne da ikke passe hun var så panisk efter noget sex, det plejede at være manden der skulle være sex glad, og ikke hende! Hun udstødte en kort irriteret lyd og rettede derpå sit blik mod det glas hun førte op til læberne.

De unge folk der bevægede sig rundt i nattelivet var ikke nogen der vagt synderlig interesse hos nogen, der var så mange af dem og de fleste af dem var så fulde at de end ikke var en jagt værd for de stærke racer, det var for mange utroligt hvordan de unge hurtigt havde taget denne vane til sig da Malakel var blevet afsat, det samme med resten af byen som syntes at fejre friheden hver fredag, lørdag og søndag med fester og en masse sprut som fik selv den mest hårdføre sømand til at gå på en måde der mildt sagt kun kunne udtrykkes som makaber. Mens han gik rystede Alexander en smule på hoved, han var opvokset i en anden tid hvor denslags pjat ikke havde gået, men på den anden side kunne han vel ikke tillade sig at ligge en dæmper på dem, hvis folk ville te sig som dyr skulle de da have lov til det, det beviste kun for hamselv at det var ham der var højere placeret i fødekæden end alle andre.
Alexanders skridt genlød gennem gaden da de blev forstærket af de tykke sorte læderstøvler når de ramte asfalten med hårde og ubamhjertige smil, kørte ens blik lidt længere op ville pistolen der sad spændt fast på låret falde i øjnene og længere oppe ville det være den sorte tanktop og til sidst de syregrønne øjne og det overraskende charmerende smil som dansede på hans læber, det var ikke normalt for Alexander at være glad, men der var grund til det, rebellerne i den nordlige del af landet var blevet revet fra hinanden 'bogstaveligt talt' så der var ikke nogen der for alvor kunne true hans magt mere.
Han drejede en sidste gang og kom til den bar han plejede at komme på. folk sagde ikke noget til han var der og det var kendt som et mere eller mindre fredet sted, der var ihverfald ikke ballade når Alexander var der, med mindre der blev lagt op til det og så ville han tillade det eller måske enda selv springe ind og vise dem hvordan man slåssede på russisk, da døren åbnede blev der kort stille og folk stirrede på Alexander inden han nikkede og folk fortsatte med det de havde gang i og stille og roligt begyndte larmen og latteren igen at stige, oppe i baren sad en kvinde, men hun blev totalt ignoreret da bartenderen nikkede og en flaske vodka blev stillet på disken med et resolut bump.
Alexander fik hurtigt banet sig vej imellem bordene og satte sig i baren ved siden af kvinden, med den ene store hånd åbnede han låget og drak direkte fra flasken, den brændende væske ville ikke gøre noget for ham mere, ikke engang den mindste rus ville han få, men det var meget godt at mindes de gamle dage hvor han rent faktisk kunne drikke sig hammerstiv, men det ville ikke blive ved mere end minder. En skarp lugt ramte Alexanders næsebor og han var ved at falde ned af stolen, han snusede ind et par gange og det var tydeligt det kom fra kvinden hvilket fik ham til at smile for sig selv. Alexander drak lidt mere af flasken inden han med lav stemme henvendte sig til kvinden, "Havde de været en mand havde jeg sagt til dem de skulle få noget på den dumme, deres pferamoner springer fra dem som et forntæne, fred være med det, men hvis de er i sex underskud er dether måske det bedste sted at søge partnere", Alexander så ikke på noget tidspunkt på kvinden, han havde ikke brug for det, hun ville blive sur og enten gå eller slå ud efter ham, gik hun måtte hun selv om det, slog hun ham var hun færdig.

Hun vendte kiggede kort op og ned af herren der kom ind, som hun ikke rigtig syntes at kende, men måske var det blot hende? Hun vendte sig om på stolen og fortabte sig i det man ville kalde en tankegang hvis der havde været tanker, men de nåde aldrig rigtig at komme før fyren satte sig ved siden af hende, og smed sin stak, duft? Over hende, som gjorde det tydeligt, uden flere tanker eller blikke at han var vampyr, Scars, Alexander eller hvad fanden fyren nu hed, men det kom vel ud på et? Hun beholdt sit blik for sig selv og lyttede til hans makabre meget unormale måde at drikke på, men skulle man forvente sig mere af en vampyr? Et køligt smil gled over hendes mund men stoppede op, da hun forgæves prøvede at forstå hvilke ord der kom over hans læber. Hun forstod da hovedparten hvilke fik et kort fnys fra hendes side. ”Åh, jamen tak dog for de fine ord.” Svarede hun køligt. Der skulle mere til at vippe hende af pinden end en omgang fornærmende ord. Hun vendte sig halvt om i stolen og kiggede på fyren som lignede en der var ti år ældre end hende der omkring, faktisk meget køn hun nu havde siddet og tygget lidt på hans udseende, som virkede som noget man kun ville kunne finde i de nordlige dele af Sverige, Norge eller måske Rusland?
Hun kunne ikke rigtig se ud fra ham hvordan han havde det, som hun ellers var meget god til, men han var vel mest i humør til at fornærme hende? ”Jeg troede ærligtalt at herren i Di Morga havde mere travlt med at reagere og udrydde end at sidde på en bar et eller andet ukendt sted i byen og fornærme kvinder …” Et lille kort skuldre træk og et kort suk udfyldte den korte pause mellem hendes sætninger. ”Men nej, der kan man se hvad Di Morgas store herre laver.” Sarkasmen var tyk og fed da hun sagde ’store’ hvilke understregede hvor ubekymret hun var. Hun havde selvfølgelig bemærket hans våben, men hun var jo allerede død så en kugle eller to?
Hun følte sig rimelig sikker på sig selv, og hvis det jo endelig skulle gå galt, havde hun et trumf i ærmet, men Scars måtte da snart være træt af alt det kamp der skulle gøres og røres for at sidde på sin flade i – hans villa? Lige meget, det var underordnet og noget der ikke betød noget i selve meningen. Hun havde hurtigt dækket over sin lille overraskelse over at han havde en ide om hvad der forgik inde bag hendes hoved, når han nævnte sex, men han kunne vel læse tanker eller var han en af disse hersens vampyr der ikke kunne det, men bare kunne en fandens masse andet? Igen var dette underordnet og ligegyldigt.
Hun var ikke sikker på om hun skulle give igen eller hun skulle vente og se hvor lang tid han holdte, men alligevel kunne hun ikke dy sig. ”Men hvis du har sådan et problem med min stank, så må skrid.” Hun viftede kort med hånden mod døren, for at føre glasset op til læberne igen, for at tage en tår af glasset mens hun halvt ud af øjenkrogen holdt øje med ham, selvom det nok ikke ville hjælpe, da vampyr jo havde det med at være irriterende hurtige, men dumme og egocentreret af H’ til.

Alexander tog en slurk mere af vodkaflasken og begyndte stille at smile, kvinden ved han side anede ikke hvad hun var ved at bringe sig ud i, Alexander var villig til at lade det køre lidt længere ud i dagens anledning men ellers ville han have dræbt hende meget hurtigt og smertefuldt. Alexanders lille smil fik en urolig stemning til at brede sig i hele baren og et par enkelte kunder der før havde set Alexander udfolde sig på sine 'kreative' måder kom af vejen før der ville ske noget slemt. Alexander drak stille og roligt videre uden at hverken snakke til eller se på hende i flere minutter som om hun slet ikke var til stede i rummet, eller ikke var værdig nok til at svare ham igen uden først at have bukket eller på anden måde gjort gestus til ham. Efter et langt stykke tid med ukomfortabel stilhed satte Alexander flasken ned i bordet og vendte sine syregrønne og altgennemtrængende øjne mod kvinden, han lod de sylespide hugtænder komme frem med en lille lyd og hviskede til hende mens han stadig smilede "Jeg plejer også at udrydde irriterende skabninger, men at tage i byen og fornærme mine kvindelige undersåtter er da bestemt en af mine ynglings fritids aktiviteter, og ja man kan se hvad jeg laver og din taknemlighed vil blive noteret senere når de stønner mit navn".
Alexander smilede over venligt til hende og gik tilbage til at passe sin vodkaflaske mens han lod sine tænder glide tilbage igen, hvis hun ville lege hvem havde mere styrke til at bakke sine ord op kunne han da sagtens være med, "Og for resten har jeg intet imod deres forfriskende kropslugt, den giver et pikant ryk i næsen samtidig med at man drikker en smule, desuden er jeg slet ikke færdig med at drikke og hvor tiltalende det end lyder at vi skrider hjem til dig så er det upassende, de må vente til jeg bliver lidt mere fuld", han fordrejede hendes ord så de passede ham bedere og de var de færreste der ikke så rødt når man gjorde det, men i kraft af at de var på et mere eller mindre offentligt sted kunne han ikke bare flå hendes strube ud, det ville jo rygte sig at han var falde tilbage til sine gamle dræberdage og den ville ikke gå, ikke endnu ihvertfald.
Alexander syntes at falde tilbage til at ignorere hende igen og drak mere af den klare brændende væske der nu kun flød rundt i bunden af hans flaske, den falske facade han havde sat op holdt overraskende godt taget i betragtning af at han var klar til at slå kvinden ihjel, man fornærmede ikke ham og da slet ikke et sted der var offentligt og som han så som sin hjemmebane, men han kunne slappe af ved at de fleste af dem der var i baren var hans egne off-duty soldater eller væsner der sympatiserede med ham og den sag som i øjeblikket dækkede over hans virkelige intensioner, men hvem vidste, det kunne da være at kvinden kunne styre hvad der virkede som en ustyrlig trang til at dø eller at blive set og hørt for i styedet bare at drikke sig godt vissen ligesom alle andre.

Da han ikke ville åbne munden lod hun det ligge. Hvis han heller fortrak at drikke sig i gulvet, hvilke var på den liste hvor der stod ting de ikke kunne gøre, ville hun da ikke stoppe, selvom hun nok var gået før han kom så langt. Om han sad og spillede vigtig Peter eller hvad pokker han lavede vidste hun ikke, og i grunden betød det heller ikke så fandens meget, for hun var i bund og grund ligeglad med ham. Hun lyttede tavst til hans uddybning af sine hobbyer. ”Kvindelige undersåtter?” fnyste hun og kiggede kort på ham og sukkede så. Vampyr var som mænd, og han var begge dele. De troede de ejede verden, og var det samme uanset hvilke vampyr man kom ind på livet. Undersåtter, hvis titlen indebar hun kunne være i byen var det fint for hende, for flytte gad hun ikke, men hvis det indebar hun skulle kysse hans ringfinger og springe rundt som en anden blondine så snart han vinkede, frasagde hun sig titlen, det var nok andre der var lidt mere vild med at få fingre i den titel. Endnu et kort fnys. Hun kunne vælge at spille fin og høj til tops med et lille vift med hånden, og en forfinet stemme, men droppede den ide, men blot valgte sit fnys, som værende nok til at forklare at det skulle han ikke regne med hvis det stod til hende, og ingen skulle dræbe hende uden at hun selv fik lov til at bestemme. Hun lod ham ævle videre med sine ord, og lyttede med et halvt øre, mens hun sad og nippede til sin egen drik, til han var færdig med at sige, at han faktisk ikke kunne blive fuld. ”Du behøver ikke vise tænder, jeg kan godt se og lugte hvad du er.” Vampyrs fine trick med tænderne var for længst forældet hos hende, hun havde set det for mange gange til der kom nogle rigtig reaktion ud af det, det var som at se en fugl på en blå himmel en sommerdag – kedeligt og normalt. Hun valgte ikke at grave mere i hans nyopfundet ide om at prøve at bilde hende ind at han kunne blive fuld, hvor dum troede han lige hun var? Dum nok, tydeligvis.
Mens de sad i endnu en tom pause uden ord, kunne hun prøve at hitte ud af hvad han så gerne ville, selvom det ikke var nogle større opgave, og hun ville da med glæde kaste sig ud i den udfordring, også selvom det indebar hun døde, selvom chancen ikke ville være stor, men selvom folk kaldte sig udødelige, så var de jo nok udødelige det ene eller andet sted, selv hende! Ja, hun var skam dødelig som alle andre væsner på jorden, og universet for den sags skyld.
”Hvorfor er det liiige at de skal stønne dit navn?” Hun lage hoved på skrå. ”For hvis de nu skal det, så kan jeg ikke se hvorfor du sidder der, som en lille englebasse og snakker høfligt og sødt, men måske har jeg taget fejl?” Hun lage hoved let på skrå, og fortsatte med at prikke til ilden. ”Måske er Di Morgas Herre ikke så stor og farlig som man gik og håbede, sender han bare sine små undersåtter ud og klare ærterne, og så sidder han hjemme i dit blodkar med en avis?” Hun havde aldrig været den bedste til at bruge ord, men så længe de begge forstod hvad hun mente gjorde det vel ikke den store forskel. ”… Det ville klart være skuffende, jeg troede der var mere i dig, du skulle jo have dræbt den sidste, selvom du ikke formåede at holde på liget længe nok.” Mens hun talte sad hun fortsat og nippede til sin drik, mens hun halvt om halvt ventede på at han endnu en gang ville fordreje hendes ord til et eller andet, selvom hun ikke lige kunne se hvad det skulle blive til. Men det kunne vel blive alt muligt. Vente var nok det bedste at gøre, mens hun ventede på at benzinen virkede, bålet havde jo stadig ikke taget fart, så måske skulle der mere til? Hun havde endnu en dunk hvis det da skulle være, men hun skulle jo heller ikke have at taget fløj af huset. Hun smilede køligt og vente kort blikket mod ham.