En regnfuld aften - Titan Rakarth Azrail

Regnen trommede ivrigt mod ruderne inde på De strip-tease, men der var dog ingen som tog sig af denne lyd. Alle som en var mændene optagede af de dansende. Et hvilket som helst væsen, ja selv et menneske ville have kunne slagte hele bundet uden at de så meget som bemærkede det, men det lod dog ikke til at nogle i aften var i humør til dette. Hvilket nok også var meget godt, hvis der blev lige så vådt indenfor som udenfor ville det jo ingen forskel gøre…
I et mørt hjørne, helt for sig selv sad en ung fyr. Han var omkring de 20 år, og skuede ud i rummet, og kunne ikke lade være med at himle en enkelt gang med sine sorte øjne. Hvor var de dog bare ynkelige. Alle som en! Og værre endnu. Den ene er mere fuld end den anden. Gaspard ville normalt aldrig have vist nogle af dem nogen form for opmærksomhed, men han kedet sig så grueligt at han ikke kunne dy sig for at få en lille smugle sjov. For sjov ville han have, og han vidste lige præcis hvad for en sjov han ønskede. Han så sig lidt omkring i rummet og fik øje på et stort drog af en fullerik. Gaspard fokuserede på ham, lukkede sine øjne og trængte ind i mandens sind. Han nåede ikke at mærke sin egen krop blive slap og svag, før end han kunne smage de lunke øl i mandens mund. Gaspard fik manden til at rejse sig, tage et stort krus og smadre det i gulvet, og brøle op. Med et rettedes alles opmærksomhed mod det store brød, samtidigt med at gorillaerne fra baren begyndte at røre på sig. Ingen skulle lave ballade i deres bar.
Gaspard gav slip på sindet og fløj med det samme ind i sin egen krop, og kunne nu se på mens noget ballade begyndte at udvikle sig…

Musikken var overraskende lav i forhold til hvad den plejede at være. Eller også var det bare fordi den mandlige gæst ikke bemærkede den mere. Var vænnet til den. Han havde sat sig, på sin efterhånden faste plads, et skråt stykke for rummets midte, men af den grund hverken gemt væk eller med dårligt udsyn. Han havde placeret, henslængt i en af de aflange sofaer, med plads til 3 stykker. Et yderst passende tal. Armene hvilede på sofaens rygstykke. Benene sat op på det lave bord foran, hvor en halv drukket drink befandt sig. Det var i sandhed en magelig position, denne mand med det halvlange mørke hår havde fundet sig. Det blev kun gjort bedre, af de to kvinder, der lænede sig op af ham på begge sider.
Måske var dette også skylden til, at han ikke bemærkede den fuldes tumult og starten på ballade, men derimod antog det som en del af pakken. Underholdning.

De fnisede, tøsebørnene. Klamrede sig til hans væsen. Et sagligt smil havde sin grund til at befinde sig på det markerede blege ansigt.
De mørke øjne fangede, på sin hurtige tur rundt i rummet, den tilbagesiddende person. Titan sendte ham et let smil, og en hentydning til at denne kunne nærme sig de forskellige goder, stedet her tilbød. Uden tvivl hans egen måde at byde en beslægtet velkommen..