Ikke igen!? - Andrija~privat-

Mørket havde lagt sig over Terre by og henlagde alle gader i mystik og skygger over alt, mange af nattens børn, så som vampyrer og varulve, udnyttede disse skygger som en gave fra Gud. Der var en masse folk i gaderne på denne aften, men det var der dog en grund til, det var nemlig halloween og folk skulle ud i byen for at skræmme hinanden fra vid og sans og holde fest. En af dem der var så heldig at han ikke behøvede at klæde sig ud for at være skræmmende var Rexy, en ung vampyr som havde forvirret sig ud i gaden denne nat, men måske fordi han havde brug for noget? Korrekt.. Rexy var ude i gaden for at få fingrene i et nemt måltid og det gode var, at ingen folk ville tro på at han var en ægte vampyr, nu på denne aften. Et skævt smil strejfede hen over hans læber og forsvandt hurtigt efter han så politiet som var ude i gaden for at holde øje med alle de unge. Rexy gik over mod en pige på omkring hans egen alder, blond og klædt ud som en vampyr " Pas nu på du ikke tiltrækker rigtige vampyrer" sagde han kort og smilte til hende så hans hjørnetænder kunne ses. Pigen smilte blot og tog hans hånd " der findes ikke vampyrer" hviskede hun mod hans øre og smilte til ham derefter. Rexy gøs over at en pige var så tæt på og væmmedes, men sagde intet. Han trak sin hånd til sig og så koldt på hende idet han øjne skiftede farve fra blå til rovdyrs gule og derefter blodrøde " kan almindelige mennesker gøre det?" sagde han og skubbede hende op af en væg " nej vel?" sagde han og gjorde klar til at stikke sine tænder i halsen på hende idet han blev slået ned af en mand bagfra. Efter nogle minutter vågnede han og missede med øjnene " Hv.. Hvor er jeg?" mumlede han stille idet der kom et skarpt lys i hovedet af ham " For helvede!!! slap dog af med det der lys!!!" Han lukkede øjnene igen og tog en arm op og drækkede sine øjne. En betjent sad for den anden ende af bordet og drejede lystet væk fra hans ansigt igen " se på mig knægt" sagde betjenten og hamrede i bordet. Rexy rettede blikket mod betjenten " Jeg drillede hende jo bare" sagde han og så uskyldigt på betjenten og grinte " Rexy! Vi ved godt hvad du er" forsikrede betjenten og gik over til ham og satte sig på bordet ved ham. Rexy vidste hvad han var ude efter, men han ville ikke bryde sammen denne gang.

Et fjoget smil gled over hans læber, da han endelig fik lov til at gå, ud og fest. Han næsten dansede i bare jubel. Denne aften gad han ikke sidde i brummen, nej, det gad han normalt slet ikke, men lige denne aften ville det være surt at gøre det, og efter den første bar han havde stikket snuden ind på, havde han været bare en smugle ved siden af sig selv, deres vodka havde været noget der kunne sætte en for bordet.
Han vinkede glædeligt og lalleglad til alle de mennesker der var klædt ud som vampyr og varulve, desværre ingen dæmoner, men det gjorde sgu heller ikke så meget. Han var på var ud af politistationen da en stank af rigtig vampyr slog ham i møde. Kvinde eller mand? han lage hoved let på skrå, og drejede skarpt for så at følge lugten af noget der kunne minde som den vej vampyren var gået hen. Uhh! en dør! Man kunne nok betvivle hvor meget omløb der var i hans hoved, da han smækkede døren op på hvid gab og stak hoved ind, stadig med det fjoget grin på læberne. "hov, ups!" Han kiggede hen på vampyren der lignede en der lige var faldet ned fra månen. "Lås døren næste gang." Han skubbede sig ud af døren igen, men tog lod høfligt døren stå åben, det var jo en fest aften, så hvorfor lukke nogle ude? Han skred ned af gangen, mens han søgte noget eller nogle at sætte tænderne i.
Det var jo fest, og der var ikke mange fester han gik fra uden en ledsager af enten han- eller hunkøn som han fortsatte festen med et andet sted. Han glæde sig som et lille barn til at finde denne 'ledsager' der var jo mange mulige at vælge imellem denne aften. Han stod tæt på udgangen, og kiggede på en flok varulve der var endt i fedtefadet. Han smilede kort til dem, før han åbnede døren, og lod den kølige efterårs luft kærtegne sit ansigt da han gik ud, igen uden at lukke døren med samme tanke; 'ingen skulle lukkes ude denne aften.'

Betjenten nikkede kort af Rexy's ord " Fint du får lov at gå, men hvis vi fanger dig endnu engang bliver det værst for dig selv" sagde han og plantede en hånd på hans skulder " Javel hr betjent" svarede Rexy med et skævt smil på læben inden han blev lukket ud af forhøringsrummet og blev sendt ud på gaden igen. * forbandede lorte betjente!* tænkte han og kiggede sig omkring efter der var et muligt bytte der alligevel ikke havde ret meget energi, men det var der desværre ikke. Han gik nogle skridt ned af gaden mod diverse diskoteker, hvor der helt sikkert ville være et nemt offer. Da Rexy var kommet lidt længere ned af gaden sad der en pige på gaden og græd * hvorfor ikke?* tænkte han med et koldt og dystert smil på læberne " hvad er der galt søde?" spurgte han og løftede hendes hoved op og så hende i øjnene idet de skiftede fra blå til røde. Pigen sagde ikke noget og lagde hovedet på hans skulder og blottede hendes hals. Rexy kunne mærke hvordan lysten til blod voksede inden i ham og hvor meget han bare havde lyst til at bore sine tænder ind i hendes hals og tage alt hendes blod for derefter at gå videre til sit næste offer. Han lod svagt sine hjørnetænder strejfe hendes hals og kort der efter borede han dem ind i hendes hals og begyndte at drikke hendes blod. Han lukkede øjnene og drak stille og roligt, længselsfuldt nød han hendes varme blod løbe ned gennem halsen på ham for derefter at ende i hans mave.

Hans blik tog sig fra den ene side, i et hurtigt udsyn mod den anden ende, men så langt kom øjne aldrig før de stoppede op ved en vampyr, der sad og drak fra en pige. En ægte vampyr selvfølgelig, ellers var det en meget godt menneske der levede sig helt ind i rollen. Han smilede kort for sig selv ved tanken før han satte kursen hen mod vampyren og hans offer. Det var da lidt - optimistisk at bare sætte sig til at drikke her på åben gade. Han valgte derfor at sige det til manden, hvorfor var der intet svar på, men hvorfor skulle der også være svar for alt og alle. Han smilede lystigt for sig selv, da han kom helt hen til dem, og prikkede vampyren på skulderen mens han kort rømmede sig. "Jeg troede at i drak mere - gemte steder?" Han lod kort en hånd glide igennem håret, mens han studerede fyren der stadig ikke lignede en der var helt frisk. "Men det er måske bare mig?" Hvis vampyren havde sat sig til at snerre og hvæse af ham, havde han blot kigget på ham med et lille hånligt smil. Hvis han havde været ædru nok ville han nok havde tænkt sig yderligere om, men nej, ikke denne gang, hvilke sikkert var på grund af hans drikkelse tidligere på denne festlige aften.
Det måtte være en tørstig vampyr, mon de, eller han, kunne lide dæmon? Det ville tiden nok vise, hvis han ville have noget, så skulle han nok få noget, også selvom Andrija ikke var meget for at dele ud af det, det var jo hans, og ikke - vampyrens, men det ville nok ende med at han fik noget, hvis det gik efter hans vante tankegang som hans hjerne altid fulgte når den ikke var sig selv, men svømmede rundt i diverse rusmidler.
"Det er en skam man ikke en gang kan sætte sig til at tude her ude, uden at dø, men alligevel - sådan er livet." Fablede han videre med et lille sjofelt smil der gav tydelig tegn på at han havde fået så hatten passede.

Efter noget tid kunne han føle nogen var på vej over mod ham, da han følte nogen prikke ham på skulderen så han op med et lettere irriteret blik " Meget muligt, men jeg er ikke som de andre krystere" sagde han og slikkede sig om læberne for at få den rene for blod. Det var meget muligt at han var blevet snuppet lige for nogle få minutter siden, men nu var han her igen, lige myrdet endnu en pige bare for at få noget blod? Sådan var det når man ikke kan styre sin blodtørst. Han rejste sig op og rettede på sit tøj og gik over mod manden der stod foran ham " Du er sikkert bare jaloux fordi du ikke kan få en pige der er så lækker.. Ikke sandt dæmon?" sagde han og lod en hånd køre gennem det farverige hår. Han så mod politigården, ingen betjente var på vej endnu, heldigvis så og sige, da han ikke havde tid til at side inde. Han så på manden og sendte ham et koldt smil " Du har vidst fået mere end rigeligt" sagde Rexy og blottede sine tænder i smilet, men han havde ikke i tankerne om at bide denne dæmon, med mindre han ikke havde drukket, så kunne han uden problem sikkert kunne have fundet på at bore tænderne i " Gå du bare hjem og få noget søvn" sagde han lettere provokerende idet han gik forbi manden og rystede opgivende på hovedet og begyndte at gå væk fra stedet og ned mod diverse diskoteker klar til at finde sit tredje offer

Han sukkede kort for sig selv, og lavede øjne der fik en tur op i himlen. "Hun er for kedelig." Mere havde han ikke til at sige om den sag, men grinte kort da han påpegede sin situation. "rigeligt - ha!" Han stønnede. "Selvom du måske ikke kan blive fuld, betyder det ikke at vi andre går under bordet på et par glas." En samtale kunne han udemærket klare, det var jo ikke fordi det krævede større evner at have en samtale med en vampyr. Hans følgende kommentar skulle man ikke en gang være en smugle synsk for at gætte sig frem til. Nej, det var normalt at vampyr gik og troede de kunne styre alt med et lille vrik med deres finger. "Hjem og sov?" spurgte han, og prøvede at lyde vantro. "Nej da, festen er jo lige begyndt." Han fulgte efter vampyren og slog provokerende armen omkring ham. "Der er vidst nogen der har taget din sukkermad, eller nogle der har fået det forkerte ben op af graven?" Han purrede op i fyrens hår, som om han var en lille dreng. "Men find du dig bare noget at drikke, jeg skal nok lade være med at komme og ædelægge din lille Emo stund." Et kort grin kom igen over hans læber da han trak sig tilbage, men fulgte stadig efter.
han ville ikke kalde sig frygtløs, ej heller ikke når han han var fuld, men en vampyr var så nem at beregne. Hvis han slog ud efter ham ville det ikke undre ham, de havde jo en kort lunte og flippede helt ud, og hvæsede og viste deres fine gebis. "Men jeg vil smutte ud og finde mig nogle at sætte tænderne i." Han grinede kort igen, før han lod blikket glide rundt, der til sidst faldt på en varulv, en eller anden fyr, som var ledsaget af en - vampyr kvinde. Uhuuu, de så begge kønne ud, måske skulle man prøve.

Han rullede med øjnene af denne fremmede og løftede et øjenbryn af ham " Hvilken fest?" sagde han og så ud mod gaden, mens han ledte efter sit næste offer. Uden videre kom manden op på siden af Rexy og lagde armen om ham og purrede op i hans hår " Argh stop dog det der! Emo stund? hvad snakker du om?" sagde Rexy og stoppede op idet han skubbede denne dæmon op af en væg og holdte hans hænder op af væggen med et fast greb om mandens håndled. Rexy lænede sig ind mod manden med et koldt smil på læberne " Pas du nu på. Du kunne hurtigt ende som et måltid" sagde han og slippede mandens håndled og gik nogle skridt fra ham og kørte en hånd gennem sit hår for at få det til at sidde ordentligt efter at dæmonen havde ødelagt det for lidt siden. Han begyndte igen at gå væk fra ham og forsøgte at undgå ham så han kunne være lidt i fred, nu hvor han alligevel ar i blodrus, men der var noget ved denne dæmon, som gjorde at Rexy egentlig ikke havde lyst til blod, men han vidste ikke hvad. Han gik ikke ret langt inden han fandt en bænk og slog sig ned ca 10 meter fra denne dæmon * Rexy.. Du holder ikke til det der ret længe* tænkte han og så i retningen af dæmonen for at være sikker på at han ikke var fulgt efter ham endnu engang. Lyden af tunge skridt bag Rexy kunne høres og et skummelt smil kom på hans læber, var det mon dæmonen der var dum nok til at følge efter ham endnu engang? eller var det rent faktisk en anden? Ja det ville jo sikkert vise sig, men nu kunne Rexy sidde i alt uvished og vente på denne person dukkede op

Efter Andrijas opfattelse havde denne vampyr bestemt fået det forkerte ben ud af sengen. Hvis han ikke kunne se det fede i at måtte drikke løs, uden at skjule det var der bestemt noget galt med ham, problemet var bare lige hvorfor. Ud over at vampyren ikke var i sit glade hjørne virkede han også til at være letter tungnem – efter Andrijas hoved. Han grinede kort, men stoppede da han blev mast op af en mur, hvor han ikke helt vidste hvad han skulle stille op med sig selv, mens vampyren havde taget et godt greb i hans håndled så han ikke uden videre kunne komme ud. Smilte vendte tilbage på hans læber, da han hørte om udsigten til at blive aftens drikkedunk. ”Aha …” Blev hans svar. Da han blev sluppet blev han stående lidt tid, og gloede efter vampyren, som lignede en der havde været naiv og dum nok til at tro at denne lille trussel ville gøre ham noget. Han ville sikkert have tænkt sig lidt mere om i ædru tilstand, men alligevel, det ville bare blive sjovt med en lille frisk kamp, for nej, han gav ikke blod uden videre.
Da vampyren havde slået sig ned, og så ud til at være fordybet i sine egne tanker fulgte han med, uden at virke bare den mindste smugle påvirket af den lille trussel fra førhen. Han stoppede op tæt på bænken og betragtede vampyren, mens han overvejede hvad han skulle gøre, men efter et par sekunder i tankerne, vendte han tilbage, og kom frem til at vampyren sikkert kunne dufte ham, og havde også hørt ham, så han behøvede ikke uden videre at give lyd fra sig, at han var kommet, det virkede til at være ganske overflødigt. Så han blev pænt stående, mens han ventede på en reaktion fra vampyren, klar til hvis han nu skulle springe tilbage. At få revet struben op stod ikke på listen over ting han ønskede skulle henne ham de nærmeste år, mange år.