And... ACTION! - Aino

Sted: Teateret
Tid: Midt om natten
Vejr: Koldt
Omgivelser: Ingen

Mørket tog fat Teateret. Klokken var mange. Sæderne var alle sammen rene og tomme. Scenen var stadig fuld med kulisser til Romeo og Julie. Et gammelt skuespil hendes afdøde Morfar havde skrevet. Der var lys på scenen. En yndig kvinde skikkelse sad lænet over flyet i siden. Hendes brune hår sad spredt over tangenterne. Hendes mørke øjne sad fast på en tegneblok. Et 3 kvart færdigt monster som skulle være udset til at ødelægge hele teateret. Et langsomt suk løb ud af pigens læber. Hendes navn Alizah. 19 år gammel. Endnu ung og ikke alligevel. Mere end 400 år gammel, hvordan hun holdte på alderen hvis af de færeste. Hendes mor stjal ungdommen fra ’Den Ukendte’ (En shaman fra familien) Hendes mor, Judith gav den til Alizah. Langsomt lod hun sin krop rejse sig fra sædet. Den trekvarte færdige tegning sad stadig endnu på klaveret. Alizah kiggede på døren. Stadig lukket. Kulisserne stod urørte. ”Snart har teateret oplevet sit sidste show” Lo Alizah ondskabsfuld. Hendes fingrer gled på kulliserne. Hun lo hånligt af de amatør kulliser. Med sine mørkegrå Converse sparkede hun til et af de såkaldte pap blomsterbed. ”Amatører” Grinte hun. Hendes øjne gled over sæderne. Det ældgamle Di Morga Teater vil inden længe falde til jorden, ingen vil vide hvem. Syndt. Scars havde sat dusør på hende, eller måske ville han selv ødelægge det? Tjah, det har minder som ødelægges. Ødelægger det en, ødelægger det mange. Aliza smilte ondt. På diagentens bord slog hun papirerne fra, ødelagde instrumenterne.

Om det var lydene der havde kaldt på hende, eller om hun lige pludselig var blevet en freak, var ingen gåde. Nej.. det var faktisk ingen af delene. Hun havde ikke løst til at være ude i kulden. Pis og papir med at hun var halv elever. Hendes rystende hånd lag sig klamrende om Teatrets dør. Aino, var hendes navn. Hun havde godt nok en kæmpe frakke på, men det hjalp skam ikke. Hendes øjne var fastnet på hendes ben, som om hendes blik var låst fast. Hun vidste det allerede. Her befandt sig en anden person. En kvindlig dæmon, vids aura flød over hele lokalet. Vrede? Glæde? Ked som hed? Aino's øjne gled endeligt langsomt op, og fangede scenen med kvinden eller retter sagt pigen, der stod og .. og hvad? Ødelag noget? Det var ikke til at tage fejl af, hun var den der lavede larmen.
Aino tog stille frakken af, da hun vil mærke varmen. Hun bar sit normale vagabond tøj. Flået bukser samt en T-shirt. Hun smed jakken imod de tomme stole, og satte sig ned. Hun begyndte at betragte pigen foran sig. Aino smilede skævt, og smækkede sine ben på de sæder der lå foran hende. Hun begyndte at klappe. Hun var i sin bedste humør. Altså Aino. Pigen var sikkert ikke, men hey.. det var det sjove ved det.