vampyrens nat //Gav´riel //

T: 00:00
O: kun mig
V: overskyet
S: en gyde
D: fredag den 13 April



Mikala stod i en gyde alene hun hade en aftale med et par venner at de kunne får det som de ville han bare hun fik sine halskæde igen en som hendes mor hende giver hende da hun var lille pige på knap 3 år de kom og fik det som de ville men de næget at slippe hende igen de holde fast i hende og trak hende længe ned i gyden hvor de bed hende hun holde sit skrig i sig

Gav'riel så det hele, han så det, og det vagte en vrede i ham, ikke af omsorg for... hvem en hun var den tøs, men af vrede, dette var hans teritorrium, dette var hans plads, der var ingen der skulle føde på dette område.
"Hvad fanden" lød den snerrende stemme længere nede af gyden, efterfulgt af en masse små piv, rotter.
"Hvem tror i i er? Hvad laver i her!?" Han trådte tættere på, og da lyset ramte hans zombie agtige ansigt, huden var misfarvet, og hang hist og her. Løb en rislen ned over en af mændenes ryg.

"Mmmmm...mmmmonster!" stammede den ene. Og Gav'riel smillede, et grumt smil. "Dette er mit område ungblod" og så sagde han ikke mere, løftede blot hånden, og da kom de væltende, rotter! hundrede af dem, skyllede ind over de uheldige vampyrer, gnavende, hapsende, bidende og rivende i dem. Forevigt bundet af Gav'riels dyriske magt.

Mikala fik sig rejst blodt strømme ned af hendes hale men hun tørte det væk og forbandte sig selv hun stod med rygge op i mod muren hun så på rotteren dem afskydet hun rigtig meger hun så på Gav´reil

Han gik nærmere hende, og med en væsen, trak dyrerne sig tilbage, tilbage til skyggerne, men de var der, man kunne se deres lysende øjne i mørket. Han klukkede. "Og hvem er du så? Frøken" spurgte han, mens han lod sin tunge glide over spidsen af sine spidse hjørnetænder

" Mikala herre " sgade Mikala hun så rysten ned selv om hun var vand til vampyr som bed hende kunne hun ikke rigtig lige dem de var altid efter hende

"Mikala?" han smillede, og en blød lød kom fra hans strube. hmmmm.... Herre? Den tone kunne han sagtens vende sig til! "Gav'riel... Frøken"

" tak for hjælpe herre Gav´riel " sagde Mikala og nejet stille for ham

"Hjælp?" spurgte han nysgerrigt? Han smillede af hende, slikkede sig om munden, betragtende det varme blod der løb ned over hendes kind.

Mikala så ned hun viste hvad han ville men ture ikke se på ham mere hun sank ned i knæ hun var træt og udmatte

Han tog et skridt imod hende, og så et til. Strækkende håndn frem, rørende ved hende, knoglerne i hans hånd var næsten synlige. Han bøjede sit hoved, ned imod såret.

Mikala sd men lukke øjen hun kunne hør ham kom tæt på hende og rør ved hende og ville nok også bide hende i såret

Det var instinktivt, det var hurtigt, det var koldt og kynisk. Han bøjede sig frem, og borede tænderne ind i hendes hals

Mikala gispe af smerte da han bore sine tænder indi hendes hals hun kunne ikke holde til mere nu hun faldt ned på ryggen og lå stille

Efter at have suget. Slap han hende, og han havde egentligt regnet med at smutte der, men han kunne ikke lade være, han kunne simpelthen ikke. "Vi ses kryb" Og derefter begav han sig imod kloaksystemet.

Mikala lå stille og kunne ikke rør sig

//out//