Vil du med på en gå tur? [Todd]

S: Terre gågade
O: Meget få folk – flest der er fattige og tigger eller sover eller unge mennesker der er ved at gå hjem fra fest eller natvæsnerne. Lukkede butikker.
V: Sommer nat. En smule køligt. Massere små og store hvide prikker på den mørke, mørke himmel.
T: 23:30
P: Hvis blank t-shirt, blå lårkorte shorts gummisko.


En ung vampyr gik med rolige skridt ned af Terres gågade. Hun havde farligt og blodrødt hår, som i dag var glattet og meget meget langt. Hun havde en hvid t-shirt på og blå lårkorte shorts og nogle gummisko som var blå med hvide syninger.
Navnet på den rødhåret vampyr var Kaiko. Kaiko var en rolig og nogle gange nervøs ung vampyr. Grunden til at hun var så nervøs nogle gange, var fordi at hun var blevet forvandlet til en vampyr uden at blive trænet i noget. Jo, hun blev lige trænet i at drikke en gang hvor hun var heldig ikke at tabe noget blod. Men det var første gang. Alt efter var gået i kaos. Hver gang var det blevet et være blodbad.
Kaiko havde næsten lige spist og havde en let rødlig farve på sine læber. Kaiko måtte hjem og tage et bad og skifte tøj for at kunne gå lidt mere rundt i offentligheden. Kaiko fugtede let sine læber med sin tunge og en fin tungepiercing kom frem, tæt ved siden af hendes piercing helt ude nederst ved højre mundvig.
Hun var enlig stadig lidt sulten. Men hvad kunne man gøre ved det?
Kaiko smilede let for sig selv ved tanken om blod og de mange triste fattige, der bare sad der og ventede på penge, eller at deres liv blev taget. Hun fik lyst til at gå hen til en af de fattige, som bare sad og ventede, og gøre så hun var det sidste han eller hun så. Men hun lod være.. Der var stadig lidt for mange og nok til at lægge opmærksomhed på hende. Det ville være ærgerligt...

Natten var faldet på og solen var enlig gået ned og om på den anden side af jorden for at lade en ny dag komme til men ikke i dette land, her var natten igen kommet som kaldet og månen var som altid kommet frem fra sit skjul luften var lun men det betød intet for en høj muskuløs skikkelse som roligt kom gående ned af gaden inde i skyggerne hvor den ikke ku ses, skikkelsen gik elegant samt med rank ryk dens påklædning var ikke sølle lang fra for denne person bar et sort fornemt jakkesæt hvor en hvid skjorte var inde under hvor de tre første knapper stod åbne så man ku se lidt af mandens muskuløse overkrop, ud af jakkens lomme hang en guldkæde hvorpå et smuk men gammelt lommeur hang fast dette ur var lavet ud af ægte guld på dens viser var der sat små rubiner og bag på uret var der skrevet nogle ord på et æld gammelt sprog rundt som bogstaverne var der lavet et blad agtig mønster, på fødderne bar manden et par sorte laksko med hvid snude som langt fra havde været billige. Mands hud var ligbleg næsten som porcelæn dog ikke så skrøbelig dens øjne var mørkebrune næsten sorte og over dens øjne sad to velformet brune øjenbryn, han havde desuden lidt skægstubbe dog ikke mange hans hår var mørkebrunt samt kort og var redt let tilbage så det stritte svagt op dog på en perfekt måde(se avatar). Manden her var vampyr det var der ingen tvivl om dog var han langt fra så blodtørstig som andre hans navn var Todd De Torres en ung forretningsmand med gode manere og masser af selvtillid.

Todd vandre roligt af sted han sku intet nå denne nat og havde enligt heller ikke noget mål han havde bare brug for at komme lidt ud i det fri derfor var han så endt her, han trådte roligt ud af skyggerne så han blev synlig imens han roligt vandre videre med en elegant gang, han lage ikke mærke til væsnerne omkring sig da han var langt væk i sine mange planer, et charmerende smil lå hen over hans smalle læber og hans øjne bar et tænksomt udtryk, Todd var en mand kvinderne faldt få det ku tydeligt ses da han var utrolig smuk samt charmerende

Kaiko smilede let til sig selv og kiggede med et roligt blik på de fattige i siderne som sad med ret stort mellemrum. Kaikos øjne var røde men helt inde ved pupillen var de grønne. Hendes særlige øjne kørte ind mod skyggerne hvor hun så en vampyr, kunne hun tydeligt lugte og se, komme ud af skyggerne. Han så ret så formel ud. I forhold til Kaiko med sin hvide T-shirt og de blå shorts.
Kaiko kunne ikke lade være med at smile endnu mere. Hendes smil blev faktisk skræmmende.
Hun begyndte at lade sin svaje ryk blive endnu mere svaj og lod sine arme være lidt ude til siderne men stadig tæt til kroppen og begyndte at lave glade og meget svingende men lydløse gadedrengehop. Gadedrengehoppene blev mere og mere nogle underlige hop der kørte fra side til side, men hun kunne stadig holde det fuldkommen lydløst.
Hun ville hilse på vampyren og se om han var en af dem der ikke gad at leve livet eller om han var en der var helt med på at hoppe rundt. Men hun regnede med han var en af de der rolige fyre der ikke gad at fjolle rundt.
Da hun nåede hen til vampyren stoppede hun lettere op og gik roligt og lydløst bag ham.
Hun var spændt på hans reaktion. Hun lod sig så kort stå som en ballet eller cirkusprinsesse, altså på det ene ben, og pustede så let ham i nakken. I det lille sekund efter hun havde pustet ham i nakken lod hun roligt sine hænder køre op til hans skulderblade, ikke for at skubbe, men bare så hvis han ikke mærkede pustet i nakken at han mærkede hendes hænder.
”Bøh...” mumlede hun meget meget hæst og lavt til ham mens hun smilede roligt. Hendes røde hår var som en ild der lyste op i nattens bulrende mørke.
Hendes hår var delt i nakken og sat hen over skuldrende og gik hende til hendes nederste ribben. Hun havde et par lyseblå hårspænder i sit halvlange pande hår for at holde det bare en smule tilbage, men det skulle stadig ikke vise hendes pande. Så pandehåret sad alligevel ned over halvdelen af panden. Hun havde en rygsæk på ryggen hvor i der var en masse ting og sager som hun kunne få brug for.
I håret havde hun også nogle grønne briller. Enlig to hun den m kun ned hvis hun skulle fremhæve hendes humør eller ja.. de var vel bare til pynt?

Selvom manden kunne blive ret så sur lige nu, var hun så uimodståelig sød, sådan som hendes venstre ben var retvinklet og foden pegede lige op i imod himlen, hendes røde øjne og det grønne helt inderst? Og det blodrøde hår?
Hun så bare unik ud, og på så mange måder bedårende og nuttet.
Vampyren ville ikke kunne blive så let sur på en af hendes egen race.. Eller ville han?