Alene i gyden - XXX

Tid: 23:08
Vejr: Der er mørkt og det blæser lidt, uden at det er koldt.
Omgivelser: Ingen mennesker eller væsener overhovedet. I hvert fald ikke endnu
Sted: En af de mørke gyder.

Hvad lavede hun dog her? Hvorfor var hun af alle steder gået herhen? Evangeline lod langsomt en hånd glide igennem sit lange lyse hår, imens hun forsatte ind i gyden. Hun havde ingen idé om, hvorfor hun dog var endt her. Hun havde vel bare brug for et sted, hvor hun kunne være alene. Hvor der ikke var andre. Hvor hun bare kunne sidde alene og.. tænke.
Evangeline lænede sig op af en mur i gyden. Den var kold og hård, men den var bedre end ingenting. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik og nød stilheden.

Evangeline var i aften ifør et par lårkorte shorts med nogle huller i hist og her, samt en blå top, som måske var lidt for nedringet. Udover toppen havde hun en slidt læderjakke, som var hendes kæreste eje. På hendes fødder var de sædvanlige sorte, slidte converse, som hun altid havde på. Hendes hår krøllede blødt ned af hendes ryg, og indrammede hendes ansigt på en ganske forførende måde. I dag havde hun ikke sat det op, som hun ellers altid gjorde.

Evangeline lukkede endnu en gang øjnene. Hun var alene her. Måske var det lidt for naivt at tænke sådan, da der til hver en tid kunne komme et væsen forbi, som måske ikke ville hende det godt. Men denne tanke var ikke faldet Evangeline ind. Hun stod op af muren og slappede af, med sine store, grønne øjne lukkede i.

En ung mand kom roligt gående igennem gaderne for at finde sig et nyt offer som han kunne tvinge til de sjoveste ting det gik ikke så godt med den sidste han tvang men han gav ikke op han ville finde en som ville blive så bange for ham hun ville gøre alt hvad han sagde. Han havde en rød jakke på af ren læder men stadig uskadeligt som var det noget andet end læder hans jakke kunne klare et bazooka skud uden en ridse det var helt utroligt hvad den kunne klare og det var fordi den var lavet af helvedes stof som blev skabt af hans herre i helvede og bragt til ham som hans våben samt hans sværd på ryggen som var skarpt nok til at skære diamant glat over på midten ligemeget hvor tykt det var samt han havde et par normale bukser på men de var ikke normale alligevel de gav ham mulighed for at kunne løbe i evigheder uden at blive træt og springe unormalt højt han havde osse et bælte fast som holdte 2 holdere ved slutningen af hans rygrad bagved ham hvor hans 2 pistoler skabt af engle i englemetal for at beskytte ham sad våbene havde evig skud og kunne skade hvem som helst og dræbe de fleste racer og til sidst havde han sine handsker som giver ham en stærk styrke selvom han var dæmon blev han endnu stærkere. Pludselig ud af øjenkrogen så han noget som kunne være spændende en elver med lækkert og forførende tøj på lænende op af væggen og pludselig kom der nogle mennesker frem voldtægtmænd faktisk som greb fat i hende for at voldtage hende og tage tøjet af hende Zann ventede bare han ville se om de kunne rive alt hendes tøj af men så snart de havde gjort det ville han skyde dem alle sammen og tvinge elveren med ham

Evangeline skreg, da hun opdagede voldtægtsmændende. Dog var hun ikke så hjælpeløs, som hun så ud til at være. Hun forsøgte at skubbe dem væk fra hende, få dem til at lade hende være. Men det hjalp ikke. De var flere og hun var kun en. En ganske ulige kamp. Voldtægtsmændende fik held i deres forhavende og snart lå hendes nedringede top og de lårkorte shorts, samt læderjakken, på jorden ved siden af hende. Hun var skrækslagen, og overrasket over, at der var voldtægtsmænd her. På den anden side havde hun været alene i en mørk gyde, i noget temmelig udfordrerene tøj. Så måske havde hun selv været lidt ude om det. Men denne tanke faldt hende slet ikke ind. Hun skreg efter hjælp, og var mere end lettet da hun ud af øjenkrogen, fik øje på en mørk skikkelse, som stod et stykke derfra. Hun håbede inderligt at han ville hjælpe hende væk fra disse ulækre mænd, hvis eneste formål, var at tilfredsstille sig selv med hendes krop.

Pludselig hævede den mørke skikkelse to pistoler og pludselig røg der skud afsted præcis fem skud og der var seks mænd skudene dræbte alle seks ved at ramme fire af dem i hovedet og de to sidste som stod på række i hovedet samtidig med et skud han sænkede pistolerne og satte dem i holderen igen med et ondt smil før han gik hen og tog fat i hendes arm og med et voldsomt hiv hev han hende over hans højre skulder og bar hende samt tog hendes tøj uden at give hende og bar hende med sig på skulderen mod hans hus en stor sort mørk bygning i midten af et Y kryds så der var egentlig mange som nåede at få set hende nøgen før han nåede op af trapperne til hans lejlighed som han låste op "du må da godt nok være uheldig ud af den enes voldtægtklør videre ind i den andens" sagde han og kastede hende ned på gulvet og kastede hendes tøj ind i et hjørne med et ondt smil "velkommen lille ven" sagde han roligt og tog sin jakke af så hans veltrænede brystkasse kom frem og hans godt veltrænede arme han tog den lette jakke og kastede hen hvor den lagde sig på en knage på en stumtjener og han begyndte at tage sine bukser af mens han stadig holdte en pistol i sin hånd klar vis hun prøvede på noget

Evangeline så lettet på den mørke skikkelse, og skulle til at sige tak, for at han havde reddet hende, da han tog hende op over sin skulder og tog hendes tøj med.

"Slip mig!", Hun forsøgte at få ham til at slippe hende, men det hjalp ikke. Hun så op, da han begyndte at gå med hende over skulderen. Hun følte sig ydmyget og ekstremt udstillet, da han bar hende igennem folkemængden, så en del fik set hende, kun iført sit undertøj.

Evangeline bed sig nervøst i læben, da han jo sagde, at han også var voldtægtsforbryder. Hun ømmede sig, da hun ramte gulvet med et hårdt "bump", efter han bare smed hende. Hun betragtede manden som stod foran hende. Først hans ansigt, som så ondt og koldt ud. Han så ikke ud som om, han på nogen måde ville tage sig af, at hun gjorde modstand. Så hans muskuløse overkrop, som gjorde, at han med lethed kunne stoppe hende, hvis hun forsøgte at flygte. Men det der gjorde, at hun bare blev liggende, var pistolen i hans hånd.

Evangeline opdagede, at han var ved at tage sine bukser af. Hun sætte sig halvt op og satte hænderne i gulvet, hvorefter hun fik skubbet sig selv en meter væk fra ham.
"Nej! Du må ikke!" Tårerne kom op i hendes øjne. Hun ville ikke udnyttes og voldtages, som han ville. Hun var rædselslagen for, hvad der ventede hende, og hvis hun kunne trække tiden ud, så ville hun gøre det.

Zann grinte bare "du skal ikk tro du kan trække tiden ud" sagde han koldt og tog sine underbukser af osse så han stod foran hende nøgen før han tog fat i hendes hår og hev hende op på et lille bord som han havde og rev trusserne af hende med et ondt grin "vil du sige noget? Eller vil du gerne røres" sagde han og grinte før han sigtede på hende og gik hen til et skab og tog en lille sprøjte frem som han kom hen til hende igen og stak ind i hendes arm væsken var en speciel slags væske som gjorde enhver der bare så meget som rørte det liderlig efter 10 minutter men han stak det direkte ind i hende det ville ikke tage 10 minutter før det virkede det ville tage højst 10 sekunder før han sikkert tiggede ham om at røre hende

//Er der nogen mulighed for at hun ikke bliver påvirket af det? :) Hun er jo en elver, så.. n.n//

Evangeline prøvede at skubbe ham væk fra hende, da han trak hende over på bordet, men forgæves selvfølgelig. Hun så på ham med et skræmt blik, da han rev trusserne af hende, hvilket resulterede i, at hun hurtigt samlede og krydsede benene, så han fik sværere ved at komme til. Hun ville ikke give op uden kamp.
"Du skal ikke røre mig!", sagde hun trodsigt, men hun turde dog ikke røre sig, da han sigtede på hende med pistolen.

Evangeline kunne ikke andet end at se til, imens han sprøjtede væsken ind i hendes arm. Hun lovede sig selv, at hun ville kæmpe imod. Hun ville ikke lade ham vinde over hende.

//Nej men det kan tage længere tid og hun kan kæmpe godt imod fordi hun er elver?:D

Zann gik ned og sigtede mod hendes røv "spred benene eller jeg skyder din ellers smukke røv af og det ville være en skam ikke" sagde han og satte den en centimeter ved siden af hendes røv og skød så der kom et brag "det var løst krudt tro mig den næste er ikke løs" sagde han roligt mens han fortsat så på hende og sigtede mod hendes røv og lidt længere ned så vis han skød ville hun virkelig og han mente VIRKELIG få ondt på underlivet mens han bare slappede af og ventede

//Kan vi godt sige n.n//

Evangeline så forsat på ham, og tårerne kom frem i hendes øjne, da hun indså, hun var nødt til at gøre som han sagde. Hun spredte benene en anelse. Dog kun et par cm. fra hinanden.
"Vil du ikke nok lade vær'?" Hun så bedende på ham. Hendes store grønne øjne lyse af frygt, og hun følte sig så ydmyget, fordi hun lå der, helt hjælpeløs og spredte sin ben, for en fremmed mand. Hun var direkte rædselslagen over, at han var så kold og hjerteløs, og komplet ligeglad med hvordan hun havde det. Hun så på ham med et bange blik, og bed sig i læben. Hun ønskede inderligt, at han bare ville lade hende være.

Zann smilede roligt mens han sigtede lige mod hendes røvs hul mens han rørte hendes underliv for at sætte gang i processen angående det serum hun havde fået i sig og bare ventede på hun ville tigge ham han gik hen foran hende og placerede sin lem ved hendes mund mens han sigtede på hendes pande "du må hellere gøre det godt" sagde han og tog en kniv frem "hver gang du gør noget forkert laver jeg et sår ned af din ryg vis jeg når og lave 10 sår skyder jeg dig i benet 10 sår mere det andet ben 10 mere arm osv vis du ender med 50 sår skyder jeg dig på røven" sagde han smilende med en ond tone

Evangeline stivnede, da han begyndte at røre hende, og i et kort øjeblik, ville hun have ham til at forsætte. Hun skulle lige til at åbne munden, da hun stoppede sig selv midt i det, lukke øjnene hårdt i og kæmpede imod, hvilket resulterede i, at hun samlede sine ben, for at han ikke skulle kunne komme til.

Evangeline fik tårer i øjnene igen, da han fortalte om, hvad han ville gøre, hvis hun gjorde noget forkert. Hun var for alvor bange nu.

Hun så rædselslagens på hans lem, og bed sig i læben, hvorefter hendes blik vendte sig mod pistolen ved sin pande.
"Jeg.. hvis du fjerner pistolen.... så..." Evangeline tøvede, men hun ville have han skulle fjerne pistolen. Ligge den fra sig. Den gjorde hende bange, og hun ville have den langt væk.
".. så gør jeg det.." Hun hentydede til, at hun ville tage hans lem ind i sin mund, uden at brokke sig yderligere, hvis han blot ville fjerne pistolen.

"Ikke kun det vis du vil ha jeg skal ligge pistolen væk skal du give op om at kæmpe imod" sagde han roligt med et smil før han pressede pistolen en smule ind i hendes underliv så vis han skød ville hun aldrig kunne ha sex igen selv ikke engang vis det var løst krudt mens han ventede på hendes svar

Evangeline så på ham med sine store, bange øjne. Hun mærkede pistolen mod sit underliv, og så ingen anden udvej, end at føje ham. Hun ønskede så inderligt at slippe ud af denne situation, og hjem til lejligheden og Athal. Men hun måtte indse, at det ikke var muligt for hende, at komme uskadt hjem, hvis hun ikke føjede ham. Hun tøvede, og en tåre gled ned af hendes kind. Hun vendte hovedet væk, bed sig i læben, og lod sig selv falde i den fremmedes magt. Hun have ingen andre muligheder.
"Jeg skal nok lade vær' med.. at kæmpe imod", sagde hun stille, men forsøgte dog stadig at trække sig væk fra den fremmede; eller pistolen, var det nok nærmere.


//Godt at høre fra dig igen - lang tid siden, hva? (://

Zann smilede roligt før han fjernede pistolen og lagde den på bordet roligt før han stilte sig foran hende med hans lem ved hendes ansigt så hun intet andet valg havde en at gå igang mens han bare smilede og ventede roligt på hun gik igang

//Ja det er det så er lidt rusten:D

//Hehe, er ihvert fald glad for du er her:D Ikke for at virke utilfreds, men ville elske, at du skrev lidt mere hver gang ^^'//

Hun kiggede stadig op på den fremmede, som hun end ikke kendte navnet på. Hun vendte blikket mod hans lem, som nærmede sig hendes ansigt alt for hurtigt. Hun trak sig en anelse væk, men huskede så, hvad hun - desværre - havde lovet ham. Hun måtte holde sit løfte. Ellers, overlevede hun det måske ikke. Men hun ville ikke tilfredsstille en vildt fremmed mand, som havde bundet hende, for at bruge hendes krop, på trods af hendes modvilje.

"Jeg ber' dig.. lad mig gå.." Hun så på ham med et bedende blik. Tårerne kom frem igen i hendes smukke, grønne øjne. Hun lagde pr. automatik hænderne over sine bryster, for at skjule dem. I det hele taget, for at skjule hele sin krop, for den fremmede.

Han slog hendes hænder væk fra hendes bryster og tvang sin lem mod hendes ansigt "kom så igang du har lavet en aftale så skal man holde den" sagde han og pressede den mod hendes læber mens han ventede på hun gik igang som hun havde fået besked på mens han ventede roligt og tog hende hårdt på brystet og klemte hårdere og hårdere på hendes bryst jo længere tid der gik til hun stod imod mens han ventede

Hun klynkede lavt, da han tog hårdt fat i hendes ene bryst. Hendes klynken gik over i et halvkvalt skrig, da han strammede grebet om det.
Hun lagde hænderne på hans bryst og forsøgte at skubbe ham væk, men hun opgav. Han var langt stærkere end hende. Langsomt og opgivende lod hun sine hænder falde ned langs siden. Hun kunne lide så godt få det her overstået. Jo hurtigere hun begyndte, jo hurtigere kunne hun blive færdig med det, og så slippe væk. Han ville jo sikkert lade hende gå, hvis hun bare tog hans lem i munden først.

Hun mærkede den mod hendes læber, og åbnede langsomt munden, for at trække tiden ud. Måske skiftede han mening? Men nej.. hun sukkede, og lod læberne omslutte hans lem. Athal var i hendes tanker imens. Hun ville hjem til ham - uskadt - og nu måtte hun gøre, hvad der skulle til.
Langsomt, lod hun lemmet glide længere og længere ind i hendes mund. Hun lod sin tunge lege med det imens, hun lod sine læber bevæge sig frem og tilbage henover det. Hun havde tårer i øjnene, og ventede blot på, at den fremmede trak sig ud af hendes mund. Hun følte sig så ydmyget og udstillet, som hun lå der.

Han begyndte roligt at tage fat i hendes baghoved og tvang hende frem og tilbage hurtigt med et smil så hun kom længere ned dybere om den så den røg helt ned i halsen på hende indtil han var tilpas våd før han tvang hende op og ligge på et bord med spredte ben og pressede den hårdt ind i hendes underliv og begyndte at rykke hårdt i hende iskold for at hun græd mens han bare smilede roligt og så på hende med et ondt og koldt og psykopatisk blik