Lies! It's all liees! [Historie]

I en dansk time den anden dag, skulle vi skrive en løgn historie. Blev selv meget stolt af min mærkelige lille historie, så jeg vil poste den her :) Også mest for at jeg kan få den med hjem.. Men kunne lige så godt dele den :)


Lies!! It's all liiees!

Engang, fortalte jeg min gamle moder, at jeg ikke længere troede på hendes røverhistorier, omkring politisk ærlighed, og på rygterne omkring vores politis uduelighed.
Jeg sagde altid, standfast, at politikkere bruger størstedelen af deres tid på, at opdigte løgne, og finde ud af hvordan de bedst kan få denne formuleret, så den almindelige,
dumme danske borger, ikke ville opfatte løgnen.
Men så en dag, i min dybeste søgn, fandt jeg mig selv i en hel anden verden, og dette fortryllede sted, rev simpelthen benende væk under mig. Der var fontæner af flydene guld,
guld lakerede sko og gude skønne mænd og kvinder. Men stadigt virkede alting som en løgn, og jeg kunne simpelthen ikke tro på det.. Da jeg nærmede mig fontænen, bukkede jeg mig
ned, for at undersøge det flydene guld. Det virkede ægte. Fuldstændigt som om det var guld. Det jeg lod min hånd nærme sig fontænens væske, kunne jeg mærke den utrolige varme
der hindrede min hånds tilnærmelse, da den menneskelige refleks slog til, og sagde jeg ikke havde lyst til at brænde mig. Så var det flydende guld, faktisk guld, eller var det
bare kogende vand? Jeg kiggede mig en smule fra side til side, og fik så øje på en fugl. Med lynhurtige reflekser, fangede jeg det lille kræ, og stirede kort på den. Der efter
smed jeg den koldt ned i den brand varme væske. Fuglen gav sig utallige dask fra sig, men kunne ikke trænge ud af væsken, som om at denne var utållelige gange tungere end
almindeligt vand. jeg trådte væk da fuglen fik sig bakset op af fontænen, da jeg stadigt ingen interesse havde i at blive brandt. Fuglten klynkede et par gange mere, inden
den tykke væske omkring den, langsomt begyndte at køle ned, og fuglen begyndte at bevæge sig langsommere og langsommere, i det væsken blev hård, og til sidst, forvandlede den
før ivrigt baskende fugl, var blevet til en fast statue. Så det flydene guld, var faktisk ægte? Det kunne jeg simpelthen ikke fatte. At noget jeg troede så fast på, havde
været forkert. At det jeg troede var en øjn, faktisk var sandt? Hvad var dette dog for en verden?
Jeg gik utallige kilometer, og fandt aldrig en eneste plastikkirug. Ej heller fandt jeg nogensinde en person med en skæv næse. Et par ekstra deller, på de forkerte steder?
En uren hud!? Men nej, ikke den mindste defekthed. Nej, alle var perfekte. Men var det så ægte? Der var jo ingen kiruger omkring, og det måtte der da være, når alt var pefekt?
Men nej, selv da jeg lige hackede mig ind på statens netværk, og undersøgte hospitalernes raporter omkring de milioner af fedt sugninger der måtte være hent, var der intet.
Det eneste jeg fandt var, at den sidste operation, var en person der var kommet til at sluge en musling. Ingen uheld. Ingen store skader. Nej alt var jo perfekt.
jeg kunne slet ikke tro det. Alt hvad jeg havde troet, var forkert, og det jeg troede var forkert og falskt, var rigtigt og ægte. Men. Så når det helle er rigtigt. Det helle
er ægte? Er det så godt? Er det det rigtige? Helt uden løgne. Helt uden facader. Det ville da være perfekt, ville det ikke? Men. Ville det helle så ikke alligevel være falskt? Hvis alt er ægte. Og ingen er ens. Fordi hvis du tror på den ene side. Men din næste, tror på den anden. Hvilken er så ægte? Rigtig? Sand?
Da jeg vågnede, kunne jeg mærke mit stakkels hoved rotere i vilde sving, og uforståelse. Så jeg greb fat i en af mine blå piller, slugte den, og vågnede op i falske og uægte univers, jeg kender så godt, og lever så fint i. Hvor hvad der er ægte og rigtigt, kommer frem, via ens tankegang. Hvor en historie går igennem filtre og tuber, for til sidst at blive fabrikeret, i form af ens egen opfattelse, og til sidst bliver udtalt, som din egen holdning, hvor du endelgit har bestemt dig for, om du tror på denne historie.
Så jeg rejste mig fra min seng, kløede myggestikket på min balde, og fortsatte mit uinteressante liv, med mine smålige kvaler, og lod min egen opfattelse omkring løgn og sandhed, forblive min egen.
Men størstedelen af denne historie har været en løgn. Så hvordan vides det, om min egen holdning, er sand?