Interactiv Horror Story

Hej mine dejlige Vie La Morters!
Dette er en interactiv historie, som jeg bryggede sammen den anden dag. Den putter dig, (Ja DIG, bag skærmen. Ikke din karakter. Så husk du er af kød og blod og ikke en stærk dæmon :) ) ind i en gyser historie, efter mit hoved. Historien starter med denne post, og så skal I vælge, hvad I ville gøre. Der vil blive startet en Poll, om hvad i hver ville vælge, og så vil afstemningen, lede historien videre.
Håber i vil tage godt imod min ide, jeg vil give den første historie her en uge på Vie, hvor I har tid til at give jeres indput og vælge hvor I vil se historien lede hend. Så den 16 Juli, fortsætter historien, med mindre der når at komme over 25 afstemninger. Så vil jeg sende historien videre med det samme. Og vær nu sød. Snyd ikke, med at afstemme fra flere af jeres karaktere :)
Lets begin.

Buried Alive

Dryp... Dryp... Dryp... Dryp...

Stille dryp, høres igennem den lange gang, du befinder dig i. Du har ingen erindring omkring, hvor du er, eller hvorfor. Det sidste du huskede, var at du kom hjem til din egen stue, og faldt i søvn. Du niver dig selv flere gange i armen, for at se om du blot sov, men du havde gættet rigtigt. Det gjorde du ikke. Det helle virker også så virkeligt. De betong grå væge. Den lange gang, der ledte hen til en dør længere fremme. De stille dryp du kan høre, lyder også autentiske. Det var dryp, der lød som om de faldt flere meter, inden dråberne ramte det hårde betong gulv.
Du synker sagte en klump, og bestemmer dig endelig, efter flere minutters tænken, at bevæge dig et sted hen. Du måtte jo finde ud af hvor du var. Om du nød denne uhygge, eller ej. Men inden du kunne tage et skridt, var det som om gangen bevægede sig forbi dig, og du gled imod døren for enden af gangen. En susende lyd passere dine øre, som du næsten glider hastigt igennem rummet, som på et langt løbe bånd, og det giver et ryk i dig, da du pludseligt står foran den aflukkede dør.
Her tænker du længe over dit valg. Dit næste træk. Skulle du blot vende om, og forsøge at løbe væk fra døren? Se om der ikke var en udgang i den anden ende? Men som du vender dig, ser du en uendeligt lang gang, hvis ende du ikke kan se, på grund af mangel på lys i enden. Det eneste lys gangen bliver velsignet med, er det matte, og desperate lys, der kommer fra lofts lamperne, der var både støvede og rissede.

Dryp... Dryp... Dryp... Dryp...

Dryppene fortsætter, og du synker atter en klump, imens du vender din opmærksomhed tilbage imod døren. Du rækker langsomt din rystende hånd imod den, og mærker dit sind prikke og hive i dig. Du ønsker bestemt ikke at bevæge dig der ind, men din hånd har ikke et valg længere. Som om den bliver ledt af en anden kræft. Og sekunder inden din hånd rør håndtaget, slår døren voldsomt op, og den ellers lave dryppen, blev pludselig langt højere, og nu også efterfulgt af skrigen, klynken, grinen og syngen, fra den samme stemme, lagt i flere lag. I midten af rummet, ligger en stor blod pøl, formet af den røde væske, der drypper fra midten af loftet. Som om loftet havde fået et sår, og blod dråber nu dryppede ned over det. I blodpølen står en høj skikkelse af en herre, der står med armende ligegyldigt ned af sine sider. Hendes hoved drejer, vender og kaster sig i vilde, urealistiske ticks, imens det er tydeligt at se, læberne synger en stille sang. Som om hans stemme var den der stille sang, en vukkevise.
”Golden slumber... K.. Kiss your eyes... Smiles await you.. When you... Rise.. Sleep... Pretty.. Baby... Do not cry.. And.. I'll sing you.. A.. Lullaby..” De vilde ticks stopper en gang imellem, og viser et bredt smilende blik, fra en skaldet herre, med mørke øjne, der stire imod dig. Loftets bloddråber, flyver igennem ham, som om han slet ikke eksisterede.
I den venstre side af lokalet, står den samme herre, helt op af væggen, med næsen blidt trykker der imod. Han står og mumler stille ord, du ikke kan opfange. Ord der ingen mening giver, i deres stille hvisken.
I højre side af lokalet, står endnu engang den samme herre, der desperat mumler efter frihed, med en lav klynken. Han kradser på den grå betonvæg, som om han desperat tror han kan grave sig igennem den, med de ødelagte fingre, hvis negle og stykker af hud, allerede var blevet flået af, og have efterladt blodige baner på væggen.
“S.. Skal nok komme ud.. I.. Ikke sidde fast.. N.. Nej nej.. Skal.. Skal nok.. Ud..” Mumlede han, og nikkede. Hans ansigtsudtryk er desperat, og våde tåre, gled ned af hans kinder, for at falde ned I den lille sø, der er blevet formet under ham.
Bag I lokalet, sidder herren på hug, og vugger langsomt frem og tilbage, med et stort smil over læberne, imens han stirre ned på en vingeløs flue, der desperat prøver at flyve, og flygte fra den tomme herre, der stirrede ned på ham. Men hver gang fluen kom en smule væk, rækkede herren hastigt imod den, greb blidt fadt I den, og fik den hen tæt ved ham endnu engang, imens han klukkede som et lille barn.
Det tomme blik fra skikkelsen I midten af rummet, giver dig en voldsom kuldegysning, og du giver uvilligt et lavt gisp fra dig. I det sekund du gør, giver samtlige skikkelserne i lokalets hoveder, et voldsomt tick, hvilket for dem til at stirre imod dig. De har alle nu det samme tomme ansigt, der stirre indædt imod dig. Dog er der lagt skygger over deres øjne og munde, så disse ikke kan ses. Du synker endnu en klump, og tager langsomt et skridt bag ud. Nettop som du gør, peger smtlige skikkelser i lokalet, imod det ene hjørne, hvor en skjult dør, langsomt åbner sig. Skikkelserne bevæger sig nu ikke det mindste, men peger blot alle imod den nu åbne dør.

Hvad gør du nu?

Vælger du at lytte til de hæslige skikkelser, og følger deres henvisninger?
Vender du om på hælene, og læber ud den samme vej du kom ind?
Tøver du i længere tid, og liver stående som forstenet. Urokkelig, i ren angst.