A Lovely day - Pierce

Der var mange som skulle med toget som ville ankomme om få minutter,en yndigfuld tilfældig skikklese i menneskemængden iført ingen makeup, lange smukke sorte øjenvipper, grønne lyseøjne,brunt hår somt sat op i en knold, silkeblød hud, lidt brunt hud ikk for meget bleget, og pinke læber og perle hvide tænder . Hun havde en grå trøje på, og nogle lår korte shorts, også nogle balerina sko på fødderne. Christey havde ingen anelse om hvorfor den lille ture hun gik for sig selv skulle være her oppe, men hun fortryd det nu ikke den glade latter der kom fra andre, det fik det til at virke så skønt, som om denne dag ikke kunne blive bedre. et smil bredte sig også kært over de lyserøde læber, så hendes smilehuller kunne skimmes på hendes kinder. Hun bevægede sig videre over imod den frie bænk som stod for sig selv under et af de store træer, der var ingen folk der sad tæt på, så stilhed var der nok af. Christey satte sig ned hvorefter hun svang benene op til sig så hun fyldte hele bænken med et tilfreds suk fra sig. \"Skønt.\" sagde hun dæmpet til sig selv da hun fiskede et lille stykke tyggegummi op fra hendes lomme, hun kastede det straks ind i hendes mund og gumlede lidt på det. Hun havde fået tidligt fri idag og var vandret sig en tur i byen... Bare for at lufte tankerne lidt, ikke af nogen særlig grund. Folk myldrede afsted i deres egne tanker, mod deres egne destinationer. Christey så sig kort omrking nu var der ikke så mange folk hvor de nu begyndte at gå hjem.

Den faste metal sål under de noget besynderlige støvler klikkende ret højt mod gulvet i det at denne unge mand trådte ud af toget. Han tårnede sig nærmest op over alle de andre folk med sine 196 centimeter. Det ravne sorte hår sad perfekt som sædvanligt. Glattet foran og pjusket bagi. Og selvfølgelig havde han da husket sin elskede bandana.
Pierce stoppede op for at kunne se sig lidt omkring. Han betragtede lidt den måde banegården blev tømt på. Hvordan at væsner bare skyndte sig ud. På hver sin måde. Et morsomt men ikke underholdende i længden. I hvert fald ikke at duften af vampyr ramte ham hårdt i ansigtet. Det undrede ham ikke. Men gud hvor var det en dejlig duft. Så yndefuld. Hunkødig. Hans blege mundviger bevægede sig på i et noget lusket smil mens at han så sig om efter denne 'heldige' tøs.
Han smed sit skateboard på gulvet og lagde sin ene fod op på den. Tog fat i kraven på sin løse skjorte med sine to hanskebeklædte hænder og rettede til på den. Bare et enkelt hiv og den sad som den skulle. Han så mod pigen. Havde fundet hende i mængden. Hun skjulte sig ikke særlig godt. Han kørte sin tungespids hen over sit velplejede tandset. De sylespidse tænder var allerede kommet en smule frem. Mad på bordet? Men Pierce havde disse dårlige manere at der var noget der hed 'at lege med maden'. Han satte af med den anden fod og fik fat på. Kørte sikkert hen mod den bænk pigen sad på. Ikke direkte mod hende. Men mere diskret. Og han tømte sit hoved. Man kendte aldrig et væsens evne.

Christey sukkede og så sig omkring, og pludselig kunne hun dufte en speciel duft, og den duft var fra en vampyre, men denduft var blandet med noget anden djævle noget. Hun smilede for sig selv og så sig omkring den person. Hun fik øje på en dreng, og det var nok fram ham duften kom frem. Hun sendte ham et smil, hvor hun så han kom hen til hende. Hun kiggede kort på hans skateboard, minderne kom frem den gang hun kærte på skateboard, og de var alle de sjove tide hun endelig savnede nu. Hun sukkede kort og rystede kort på hovedt for at fjerne tankerne væk. Hun kiggede på drengen med et smil på hende pinke læber.