Bjergenes sang.

Det gik op for Gary at han havde gået sig en lang tur, han var højt oppe i bjergene og nød vindens sang som spillede let og elegant for ham. Bålpladsen kom hurtigt til syne bag nogen sten, bænkene var stillet op af rejsende så man kunne slappe af og lave noget, men det var nu ikke fordi Gary var speciel sulten, han var mere nysgerrig efter vinden. Gary var en forvirret mand, han vidste ikke selv hvordan han skulle opføre sig, fordi mange misforstod ham når han præsenterede sig som en dæmon af luft. Gary var ikke helt god til det med kontakt med andre personer, da han altid følte at folk dømte ham til at være ond og modbydelig hvilket han ikke så sig selv som. Han følte sig selv så god som enhver anden person. Gary havde aldrig nogensinde gjort nogen fortræd ikke engang et dyr, da han var vegetar havde han ikke engang jaget et dyr! Og alligevel dømte folk ham. Han følte sig vred indeni, men stadig følte han at det ikke skulle gå udover de mennesker/personer som var omkring ham, selvom det tit var dem som sendte ham onde blikke når han gik forbi dem. Gary lignede ikke ligefrem en Dæmon og kunne ikke forstår hvorfor at folk kiggede sådan på ham. Han lod tanken ligge og satte sig ned på bænken som var lavet af flot birketræ. Gary kiggede hurtigt omkring og fandt en lille stump brænde som den sidste der havde været her havde efterladt. Han lo lidt ved tanken om at brænde kunne genbruges og tændte derefter bålet. Vinden kunne ikke nå herind, da den lå i læ fra den blæsende vind, dog kunne vindens hylen høres, næsten ligesom en sulten kat ude i natten. Gary havde tidligere på dagen været ude i skoven og samle ind til lækker aftensmad som bestod af svampe, gulerødder og andre gode ting fra skoven. Gary pakkede det hele frem og satte sig på bænken hvor han skar det hele til rette. Han fandt hurtigt sin gryde frem og en lille dunk vand, som han hurtigt fik i kog over det varme bål. Der gik et lille stykke tid og madens duft begyndte hurtigt at sprede sig. Gary lå på ryggen på bænken og dagdrømte lidt om hvordan hans seneste tid havde gået. Han havde faktisk undgået alt kontakt med andre individer for at undgå de blikke som folk sendte efter ham. Det var jo ikke fordi han lignede et misfoster? Eller var det? Så vidt Gary vidst så lignede han enhver anden mand i 30'erne og faktisk en flot mand i 30'erne. Gary sukkede og lukkede øjnene blidt i, mens han sniffede den dejlige madduft ind.

Dagen havde været lang for Aiko, At sidde flere timer i en alt for varm bus, med larmende teenagere, som absolute synes at de skulle løbe rundt i bussen så varmende bliv værre end før, Aiko havde siddet med nogle af sine veninder, vis man kunne kalde dem 'Hendes Veninder' , de havde valgt at være hendes veninde begrund af hendes populærtit, hun havde fået af mange åres hård arbejde som model i New York, den store stressede hverdag. Aiko vidste godt at disse to piger, fulgte hende rundt begrund af dette, men stadig lod hun dem, hun lod dem begrund af venlighed og forståelse at de søgt noget ved hende.
Aiko lod sit blik glid ud af vinduet mens de kørte længere og længere ud fra byerne og tilsidste var der mest markere, træer og små gårde her og der, bjergene begyndte at komme frem efter et par timere i bussen, klokken var omkring 14.00-15.00 tiden da de skulle til at vandre på foddes mod pladsen de skulle overnatte på. Pigerne lagde nærmest en kreds omkring Aiko og jamre sig løs, omkring at de gad ikke at gå, her stinker, min make-up er løb, osv. Aiko lod et suk kom frem og vendt blikkede mod dem "Tja, de lækker fyre fra fodboldt holde er med" Aiko pege mod en folk fyre som gik lidt længere oppe end dem og pludselig kunne man se pigernes humør var helt oppe i skyerne igen, Aiko stod og små grinede lidt af deres pludselig skifte i humøret og lod blikke falde mod skoven ved sin side "Her er smukt" tænkt hun og tog sine taske over skulderne.
Der gik nogle timere, mens de sætte telte op og fik sine ting på plads, opgaver bliv fordelt og så sagde lærerne "Fri tid" Aiko lod et smil breddes sig, *fri tid... hmmm* tænkt hun og lod blikke falde mod skoven igen.
Aiko havde ikke vidste hvad drev hende inden i skoven og op af bjerget, men vel den frihed hun søgt så stort, lod hende vise vej, gennem skoven dybe og klare natur, hun mærkede tydeligt vinden mod sin hud.
Aiko gik og nynnede en blid melodi, som hun havde fundet på, der kunne tydeligt høres hun havde en smuk stemmen selvom hun bare nynnede blidt, hun lod en figner gled elegant over en træstamme mens hun skiftevis gik omkring træernes siderne med elegant bevægelser, hun nåde end til en lille klippe væg da hun duftende noget lækkert fra toppen af klippen, hun lukkede øjne i og indånden den lækker duft af mad, hun mærke pludselig hun enligt var sulten og lagde en hånd mod maden *er lidt sulten* tænkt hun og kom i tanken om drengen dengang havde sagt til hende *lev på kanten af livet og friheden vil komme til dig* hun trækvejret dybt og lod nu sig klateder op af væggen, et skridt af gang, det gik måske langsomt til men op kom hun, hun lagde figner gled mod kanten og lod sig hive op og kiggede lige mod en fremmende mand som lå slappede af på en bænk, han lignede en som nyd stilheden og vinden, enligt var han ret køn, men gammel var han dog i forhold til Aiko.
En sten smuttede under hendes fod, da den bliv sat mod stenkanten, hun mærkede den gled for hende og hun mistede grebet med fødderne og begyndte at falde ned "AHHHHHH......" Aiko skrig og skyndte sig at grib fast til kanten igen og hang nu friet, hun hænder holdet hende fast, Aiko kiggede ned mod jorden og gik store øjne "Hjælp mig"

Gary havde lagt i et stykke tid og bare nydt den stilhed som naturen havde givet ham, det var en velsignelse fra hans side af at kunne nyde naturen som den var skabt. Gary kunne ikke så godt lide alt det mekaniske der var sket efter som at tiderne var gået. Heste var skiftet ud med bilerne osv. og det gav en forfærdelig lugt i luften, også derfor at Gary søgte herop i bjergene hvor luften var renest. Han gav et suk fra sig og snusede en masse af den friske luft ind. Gary havde virkelig glædet sig til at komme herop igen, han kom her tit fordi det var hans fristed hvor han kunne få fred fra alle de dømmende mennesker som kun dømte ud fra hvad de troede og ikke hvad de vidste. Noget som Gary havde kæmpet med i meget lang tid. Bjergene var smukke i dag, og især med det vejr som der var i dag, det var ikke for varmt og heller ikke for koldt, lige tilpas og masser af vind, hvilket Gary nød som bare fanden. Gary havde ikke lagt mærke til at der var kommet en pige i nærheden af hvor han var men reagerede hurtigt ved hendes råb om hjælp. Gary's øjne blev helt hvide og en kraftig vind blæste fra ham og nedunder denne pige, som så blæste hende op og satte hende stille ned. Hans øjne blev normale igen og han satte sig ned på bænken og rørte let i den sammenkogte ret. ” Det er ikke sikkert at klatre her, hvis du ikke kender til området.. frøken .. ” Sagde han og smilede til hende.

Aiko kampe for at holde sig fast især da en kæmpe vinde næste begge at hive hende, så hun vil give slip *Awwvv* tænkt hun da nogle sår bliv synlige på hendes hænder, hun mærkede hvordan vinde hive i hende, som om den vil havde hende med sig, hun trækkede vejrte dybte og gav slip, hun tog hænderne indtil sig mens hun faldt, Aiko fik store øjne da hun svælge i luften og landen blidt på jorden, hun sad nu ned foran kanten og havde store øjne.
"Ah, hvordan gjorder du det" spurgte hun manden med chokket øjne, hun var nu mere chokket over at han sådan styre luften, den var ellers normalt noget af det mest frieste natur del, det tænkt hun den var.
hun fik nu set rigtigt efter på ham, han ligne end i 30erne, køn, veltrænet, flot bygget og bare modne i sig selv, hun prøvede at rejse sig men benene gik under så hun faldt igen, hun støttede af med sine hænder "Awwvv" kom hun til at sige da hendes sår ramt den beskidt jord, hun tog hænderne hurtigt op til sig og pustede på dem, der var komme skamme mærker og rifter.
hun bære en flot kjole, som nemt kunne blive beskidt at være i skoven og en sort tøjre over omkring hendes hals, bære hun en store halskæde lavet af stof, den var bredde nok til at gennem et mærke, "Det må du undskyld, men bliv bare så fangende af dufte af mad" sagde hun og smilede blidt til ham, hun rødmede da hendes maven begyndt at knurre efter mad

Gary havde egentlig overbevist sig selv om at det var bedst ikke at vise sine evner frem for andre, da han ikke rigtig kunne vide hvordan de ville reagere. Han smilede blot ved tanken om at han havde pigens liv og at hun ikke virkede så overrasket over det som han kunne gøre, selvfølgelig var hun da lidt interesseret, men hvem ville ikke være det når luften lige pludselig blev manipuleret af en anden? Gary kiggede på hende med en venligt og varmt smil, og gik over til hende, han satte sig på hug, og kiggede på hende, hans øjne var meget fangende og sensuelle ” Det er bare noget jeg kan ” Sagde han og smilede til hende, han fandt hurtigt noget forbinding frem og forbandt hendes hænder og hvor der ellers var kommet nogen skræmmer. Han vidste godt at hun ikke kunne gøre for det. Han gik let og elegant over til bålet igen, hans maskuline figur var tiltrækkende og fangende. Han havde skægstubbe, lyst hår, en flot trænet overkrop, selvom den ikke kunne ses helt igennem hans fine tøj. Han fandt hurtigt en skål frem og øsede noget af det mad op han havde lavet. Duften bredte sig endnu mere nu da han havde øset mad op, han gik over til pigen og gav hende skålen ” Spis endelig” sagde han med et varmt smil og gik tilbage på bænken og satte sig, Gary var ikke selv så sulten mere, han var mere fokuseret på om pigen var okay og at hun ikke var bange for ham.

hun lagde mærke til hans elegant bevægelser og tiltrækkende bygning, hun små smilede ved tanken om skønheden han bare *Jeg bliver nyd til at lære ikke at blive tiltrækket af skønhed så meget* hun sad og tænkt dette og et smil breddes sig over hendes læber, mens hun små grinte, at hun bliv tiltrækkede af ham, men dette var dog anderledes end hvad hun normalt kendt til hans rolighed gjorder nok også det store for hende.
Aiko så mod ham da han sætte sig på hug foran hende, hun gengældt hans smil, med sit blide og varme smil, det var ikke falske som hun normalt gav folk, men det var sandt, hun var ham taknemlige, "Må sige det er en Sej evne at havde, men kan gætte du så ikke er menneske vel" sagde hun og smilede stadig blidt, hun virkede ikke bange for ham, var hun naive eller godtroende, han kunne tænk hvad han lyst, hun kendt til andre væsner og deres ond natur, men hun troede på de gode i alt.
Hun skær ansigt da han forbandet hendes hænder "awwv! det svire" sagde hun og lod blikkede falde mod hans øjne *de er vildt flotte* tænkt hun om hans øjne og lod derefter sine øjne falde mod sine hænder, hun kunne køre han gik over mod bålet igen og efter lidt tid , bliv duften af mad stærkere i luften, hun indånden den, mens hendes mave knurrede igen, hun små grinede og så mod ham med blide øjne "Tak" sagde hun og tog ud efter skålen med mad, hun begyndte at små spise.
Aiko var det man kaldt for en naturlig skønhed hos menneskerne, hun var dog ikke smukkere end vampyr eller dæmon, men hun var meget smuk af et menneske, den naturlig udstrålingen af blidhed og varm hun gav fra sig, siden hun var kommet hertil, havde hun forandret sig, det vidste hun godt, hun var mere rolig, blid og forstående overfor overnaturlig væsner, selvom de kunne være skammende vidste hun også at de kunne være venlige, hun så mod manden igen "Jeg er dig Taknemlige, meget endda" hun smilede blidt til ham

Gary smilede da hun tog imod maden. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare på hendes spørgsmål, han var jo ikke et menneske, men hvordan ville hun mon reagere på at han var dæmon? Han gav et suk fra sig og tog en skefuld mad, det smagte skam okay. Gary kiggede udover bjerget og lod sine hænder hvile på bænken .. ”Du har ret.. Jeg er ikke menneske... men en dæmon .. ” sagde han nærmest hviskende, han kiggede med et uroligt blik over på pigen for at se hvordan hun reagere på det... mange ville rejse sig og bare gå deres vej, mens nogen vil flippe ud og bede Gary om at lade dem være. Og ikke skade dem. Gary kunne aldrig finde på at skade en person uden nogen alvorlig grund, og det var der at han var så anderledes fra andre dæmoner. ” Mit navn er Gary.. ” Sagde han og smilede til hende.. Han kiggede igen udover bjerget og smilede lidt for sig selv. Dette scenario mindede ham om dengang var blev forelsket i et menneske, noget som han havde lovet sig selv at han aldrig nogensinde ville gøre igen. Bare smerten ved at skulle se hvordan mennesket blev ældre og nærmede sin tid hvor de skulle dø. Det var alt for smertefuldt at bære og især for en følsom person som Gary

Hun vendt pludseligt hovedet op mod ham da han sagde han var dæmon *så der findes også dæmoner* tænkt hun og så mod sin skål med mad, hun tog lidt mere af maden og kom til at smilede vildt stort som et barn "Åhh vildt lækkert" sagde hun og nyde smage af maden, hun små grinede af sit pludselig barnlig sind "Det må du undskyld, men du er en ret god kok" sagde hun og smilede blidt til manden, som lige havde sagt han var dæmon *Hmm, han virker ikke til at være ond, lad os håbe de går bedre denne gang* tænkt hun og lade hovede lidt på skrå
"Gary" gentog hun og fik hans navn til at lyde som et kærtegn i hendes mund, "Hm... Jeg er Aiko... som du kan se er jeg Japaner" hun pegede mod sig selv og små grinede, "Som jeg sagde før er jeg dig taknemlige for at rede mig, så Tak" sagde hun og tog noget mere af sin mad, hun var ikke bange i hans nærvær, han virkede okay og det rolige sind var noget Aiko altid havde set op til, lige meget hvordan person var.
Hun lod blikkede falde mod ham igen "Så er du en Luft dæmon" spurgte hun mest af han kunne styre luften omkring sin lille figner, hun virkede faktisk interessent i ham og hans evne, hvem han var og hvorfor han var så usikker, hun rejste sig op og begyndte at gå, ikke væk fra ham, nej derimod hen mod ham, hun sætte sig på bænken og tog noget mere af maden

Gary smilede ved hendes venlighed og kompliment over maden, det var ikke hver dag han hørte det, nok mest fordi han altid spiste alene og ikke var så social som han kunne være. Socialitet havde aldrig rigtig været hans styrke, nok fordi at folk havde dømt ham så meget som de havde, og derfor altid havde været usikker på sig selv og andres hensigter, Gary slog blikket over på hende i en rolig bevægelse og smilede venligt til hende ” Det var rigtig sødt sagt, tusinde tak” sagde han og tog lidt mere af sin egen skål hvorefter han tyggede sig af munden. Smagen af svampe og brandælder hvæsede i hans sanser, det smagte gudommeligt og til sidst kom eftersmagen af persille.
Gary tog et stykke af det brød han havde taget med og dyppede ned i suppen og spiste lidt af det.
Aiko virkede nu meget sød og som en pige med fornuft. ” Ja det er jeg.. ” sagde han og smilede til hende. Nok havde hun hørt historier om at dæmoner var onde, og derfor tit de blev dømt. Det var dog ikke sagen her. Hun virkede til at være interesseret i det at være dæmon og det at kunne styre luften omkring sig. ” Jeg kunne jo ikke bare lade dig falde i døden – Men skulle det være en anden gang” sagde han til hende og smilte. Gary sagde ikke noget til at hun kom hen og satte sig på bænken ved siden af ham, det var nærmere rart at endelig snakke med en person som ikke dømte ham for han var, men for hvordan han var.