Don't sing, little angel

Sted: Skoven en mandag aften
Tid: aften
Omgivelser: Træer, et par sten og den blodrøde sol der forsvinder i træernes horrisont.
Vejr: Smukt og skyfrit. Lette vindpust nogle gange.

"Hold din mund, Angelin!" Der var strænge ordre og ting hun skulle overholde, for ikke at døse alle skovens dyr i søvn. Hun skulle bare lade vær med at synge den melodi, og så gjorde det ingen skade. Alligevel var hun så fristet til at gøre det, da alt omkring hende, forsvandt når hun sang den sang. Men! Hvis hun så gjorde det, ville det få koncekvenser for alle dyrene, hvis ikke også de andre væsner der var i skoven, såsom mennesker eller andre væsner som hende. Måske virkede det der sang-halløj ikke på Engle som hende? Var det ikke værd at prøve? NEJ! Hun skulle bare holde mund, og nyde det dejlige vejr, og de smukke omgivelser. Måske var der lidt mørkt, der hvor hun sad, men skoven fik et rødeligt skær, af aftenssolen som begyndte at gå ned. Det lignede mest en dråbe blod, som var på vej ned fra himmelen, for at komme op som en gul plet blod om dagen. Så skiftede den farve til orange, så til rød og så forsvandt den igen? Og så var dagen gået.
Angelin sad på en af de store sten, i en lille lysning, et godt stykke inde i skoven, og forsøgte at finde ro. Hun havde følt sig lidt mærkelig tilpas, på det sidste. Måske fordi hun havde fundet endnu en evne. Nu kunne hun både tankelæse og synge folk i søvn? Det var vel ret stort, men utrolig trættende. Et lille vindpust, fik hendes blonde hår til at flagre en smule. Hendes lyse øjne, gjorde det næsten klart at hun var en engel. Men hun havde vel ingen mission længere?
Omkring hende, var der ret tomt. Få gange kunne hun høre nogfet pusle, med hendes skarpe hørelse. Hendes hørelse, var nok ikke lige så god som vampyres, men den var heller ikke lige så ringe som menneskenes. Bare hun snart kunne høre skridt.