Everything is allright now? :: Jace

Sandet strøg let op om hendes føder når hun ramte sandet og så lod sig nærmest skyde frem, med lange tag mens hun bevægede armene samtidig frem af for at få mere balanceret styrke og mere frem gående fart.
Hun mærkede sit platin hvide hår blive taget let ved i vinden og de 2 cm længere lysebrune lokker der lå under håret kom frem, nærmest spredte sig som var de unikke, 4 lange smukke striber..
De tropisk orange øjne der havde en kraftig næsten neon pang farve, så frem for sig mens hun løb alt hvad hun kunne, dette var det bedste motion man kunne få, at løbe på stranden, nyde det varme vejr,
og bagefter tage sig en dukkert, dog var hun ikke den helt vildt gode svømmer så for dybt ude skulle hun skam ikke efter denne aftens løbe tur. Det var perfekt, himlen var næsten helt sort i det med få stjerner her og der, skønt de var virkelig utydelig, som gemte de sig om sommeren og kom kun frem om vinteren for at gi folk noget at smile over?.
Hendes hud var gylden brun i det som var hun født med en gylden guld kulør i sin fine hvide hud, mens hendes læber var fyldige og rosa pinke i det, hendes tandsæt normalt undtagen hendes ovre og undre hugtænder.. de var lidt brede i det og spidse, som et dyrs?.. dog ikke for lange i det..
mere nuttet hjørne tænder end drablige.
Vejret var fortræffentligt og hun kunne ikke lade vær med at fryde sig over varmen der føltes prikkende mod hendes hud og en følelse af kildren i maven kunne skam os mærkes i det hun stoppede langsomt op og så rundt, der var ingen?
og månen havde os let hevet sig frem på den klare natte himmel for at lyse halvt så stærkt og kraftigt som den plejede.
Hun smilede let for sig selv og lukkede så blidt øjnene og koncentreret sig da hun trådte blidt ud til vandet så det gik hende til anklerne og langsomt kunne man se nogle smukke adrætte guld farvede vinger,
der nærmest så gennemsigtige ud vis man så rigtig godt på dem, dugnede var de dog ikke som normale engle vinger...
Det var vinger af en rigtig engle, generationer der var givet vider til hende.
Alt føltes perfekt, hun var perfekt, havet var perfekt med dens skummen mod breden.. ja? intet kunne gå galt nu...

Det var utroligt så varmt det var! Han sukkede kort, og havde droppet at tage sin jakke på, som han plejede, men gik nu mørke jeans, sko og hvid skjorte, hvis ærmet var smøget op til albuerne. Hans mørke, næsten sorte øjne gled rundt på stranden, mens han stod lænet op af af sin bil, en sort sportsvogn, som var købt for alt andet end lovlige penge. Han overvejede om han ikke skulle tage tilbage til byen for at få noget at drikke, da en dejlig duft af engel ramte hans fine næsebord. Han rettede sig op, og skubbede sig væk fra bilen, mens hans øjne gled over stranden. Først kunne han ikke finde noget, men lidt efter kunne han se en kvinde løbe nede på stranden, med sit lange hår flagrende efter hende som et blødt dejligt tæppe efter hende. Engel. Et lille smil gled over hans læber, da han smed nøglerne ind i bilen, og begyndte at satte kurs hen mod hende. Han lod sine hænder glide ned i sine bukser, mens han fortsatte hen mod kvinden med det lange platinhvide hår. Han stillede sig nogle få meter længere fremme, og kiggede på hende, mens han kiggede vurderende ned af hendes krop med et lille vagt smil i mundvigen. Han lod en hånd glide igennem håret, før han åbnede munden, da hun var kommet tæt nok på."Go tonight, is not it a bit late to run?" Han lage hoved let på skrå, og smilede charmerende til hende, hvor man lige kunne skimte hans hvide tænder, dog var hans hugtænder ikke synlige. "It's better to run now, but still." Han kiggede kort ned af hende, mens han kort, uden at hun rigtig ville kunne mærke det, indsnusede duften af hendes blod der løb bag den let lysebrune hud. Han brugte et par sekundter på at stirre på hendes øjne, før han smilede igen. "beautiful eyes" Han kiggede ned i sandet, før han kort kiggede op, mens han slikkede sig let over læberne mens han allerede glæde sig til at sætte tænderne i denne smukke engel. Køn var hun, meget køn! Hvis hun ville til at besvare på fransk, ville han ikke forstå et klap, det var det værste ved de franskmænd! De prøvede altid først at tale fransk, selvom man gav stærkt udtryk for at man bestemt ikke kunne tale fransk, og så stod de og gloede på en som om man var komplet idiot! Han slap noget luft ud mellem læberne mens han kiggede ud mod havet, mens han overvejede hvordan han skulle bære sig ad. Det var jo en helt ny jagtmark, ikke den som i England, hvor man havde kunne tage og vrænge hvor man ville, her var der pludselige flere, men han kunne ikke se der havde været en vampyr i hendes kød før så han kunne vel godt tillade sig det? Han vente tilbage til hende.

Hendes krop var spinkle dog med smukke kurvede former, kvindelige fordele som barmen der var stor og smuk, dog ikke ... for stor som nogens kunne blive, samt fast stram hud der glinsede let som var den lakeret ? grundet hun havde taget sig en dukkert tidligere.
Hun drejede let og elegant rundt og de orange øjne faldt på denne unge fyr der stod foran hende nu og hun mærkede en varme i kinderne og slog så let vingerne ind for derefter at lade dem forsvinde..
Hun stod helt stift og fik pludselig færten af vampyr, stærk magtfuldt blod bar han på og så den engelske mandige stemme med sådan en kraft og selvtillid. Hun følte sig allerede godt skræmt især over ordene its better to run now ?.. hva mente han lige med den sætning, han havde vel ikke tænkt sig at forgribe sig på hende.
Hun så lettere nervøst på ham og lod sit blik flakke til siderne og gik så et skridt bagud mod vandet og kiggede lettere panisk rundt og tog sig så til den stramme men dog bløde hals og betragtede så igen Jace"H..." hun huskede tydeligt han ikke kunne tale fransk sikkert, eftersom hans moders sprog lød temmelig engelsk.
"What do you mean by its better to run now?"
Hendes finger spidser berørte let hendes håndflade da hun foldede sine finger i knytnæver og gik så langsomt bagud og kunne ikke rigtig lide at være nær denne unge herre"You are not going to hurt me?, are you" hun følte sig pludselig meget presset til at gøre noget dramatisk eller nærmere drastisk, dog med den hjertebanken hun havde af skrækket og alt det løberi, kunne hun umuligt ha en chance for at slippe væk fra denne vampyr der tydeligt havde duftet af hun ikke var helt som de andre engle sikkert.
Dog kunne hun ej benægte at hun ville forsvar sig mod ham men, ligefrem at skade et andet levende væsen det var ikke hendes natur og det var måske en af hendes største svagheder i dette spil om overlevelse? fordi...
Hun var aldrig blevet bidt, aldrig rørt sådan helt af en fyr, blot tanken om at hans arme ville være om hende måske strammere end forventet og så hans tænder i hendes hals, et evigt mærke på halsen fordi hun ingen evner havde..
Hun følte sig allerede godt og grundigt ude på dybt vand, dette var ej en sjov ting"If you come closer i will... will..." hun kunne pludselig mærke hvor tør hendes mund blev og ordene nærmest forsvandt som havde hun end ikke villet sige noget i forvejen*Hvad vis jeg tager fejl og han intet ondt vil mig.. så jeg virkelig på den angående pinlighed og vil blot begrave mig men vis han vil skade mig..* De orange øjne så nærmest ud til at gemme sig bagved de lange sorte dramatiske øjenvipper der rettet ens syn op mod hendes smukke ansigt der så lettere katte struktureret ud, som en kats ynde, lidt misser var der vel over denne pige?.. unik ja mind sandten, dog nogen syntes det var smukt og andre syntes det var grimt.. sådan var folk, forskellige....
*Burde jeg løbe?*
Før hun fik tænkt sig ovnlig om satte hun pludselig i løb til siden væk fra denne fremmede vampyr, han virkede ikke til at være kendt eller fra denne by overhovedet og det var vel det der skræmte hende, franske vampyr havde været søde mod hende men... en engelsk vampyr...
Det var nærmest som at være med i Trueblood serien.. engelske, farlige vampyr samt amerikanske.. med..

Han var overrasket over hvor bange hun lige pludselig blev, men det var vel også - normalt? "Nothing, but you're probably out to - run, not from me, I dont think, but obviously I do not know for sure, but - it does not look like this." Han kiggede på hendes slanke klaver fingre der blidt tog omkring den rene slanke hals. Of course not!" Han slog en let latter op, og smilede til hende. "No, im trying to hurt you." han kunne høre hendes hjerte hoppe rundt i halsen på hende, men om det var på grund af løbeturen eller om det var fordi at hun var bange var han ikke sikker på. Hun måtte virkelig være nervøs af et væsen, for ellers ville hun da ikke reagere sådan! Please, take et easy, i'm will not hurt you." Hendes øjenvipper fik lavet lange skygger ned af hendes kindben der var fremtrædne og smukke. De orange neon øjne virkede bange, en smugle bange? Han pressede let læberne sammen og skulle lige til at sige noget mere da hun pludselig satte i løb ned af stranden. Han vente sig om, og fulgte efter hende. "Please! Take it easy, im not going to hurt you!" Så snart ordne var kommet over hendes læber ville hun kunne mærke at hun straks blev mere afslappet, og rolig, hendes hjerte og åndedræt ville langsomt sætte farten ned, dog vil det ikke stoppe hende i et løbe. Han nåde op på siden af hende, og tog blidt fat i hendes skuldre, for at stoppe hende. "Please, dont run, i dont need any blood now." Han kiggede på hende med et lille smil. Han lod sine øjne glide over hendes smukke ansigt med de lysende orange øjne der gav hende et smukt anderledes look. Hun var ganske køn, nu måtte han bare håbe at hun ikke havde nogle evner der kunne afsløre ham i hans rigtig forhavene, men engle ville normalt ikke kunne gætte at han løj, det ville de færreste, engel eller ej, så det samme galt vel for hende? "I just think ..." Han slog blikket ned, og bed sig let i læben. Han vidste ikke hvad han skulle sige, så han slap hendes skuldre mens han stadig påvirkende hendes følelser så hun blev mere rolig. Der var ingen grund til at få hende til at løbe skrigende væk, så farlig var han da ikke! Det var lige før han blev stødt af det, hvis der ikke var en hvis smigrende i det. Hvis hun ville fortsætte med at lege katten efter musen blev det på den hårde måde, men han kunne også blot lade det gå lige så stille, så hun først blev rolig ved ham? Hun virkede ikke til en der ville lade ham gøre det frivilligt, men det var også det sjove, men det ville da klart hjælpe lidt hvis han fik bare lidt hjælp! "Im not going to hurt you okay? Han vidste tydeligvis ikke hvad han skulle gøre, eller, det var dét han gav udtryk for, men han vidste godt hvad han skulle gøre - hun kunne selv bestemme hvilke tone det skulle ligge i, den hårde, eller den mere - bløde? Han håbede bestemt ikke alle engle var så bange af sig, for ellers kunne han godt ligge engleblodet på hylden, eller tage bedre fat, for han hvis alle var så bange som denne engel, ville han jo aldrig kunne få noget på den normale vis, ved at snakke sødt og venligt til dem, så løb de bare skrigende væk. Pokkers! Han vente sine øjne mod hendes, uden at sige mere, end blot at kigge på hendes smukke krop, perfekte ben, den slanke talje, som det hvide platinhvide hår dækkede bagfra, sammen med den velformet barm, bløde hals, og smukke ansigt, med de dramatiske øjenvipper der gav hende et - majestætisk udseende?

Hun stoppede stille op da hans hånd lagde sig på hendes skuldre og hun vendte sig stille mod ham og så ham lidt i øjnene og sagde"I dont belive your kind" hun tog let hans hånd væk dog roligt og gik et skridt bagud og sagde"i´m not stupid... you know" hun smilede lettere drilsk og sagde"So why are you here.. in france? when you dont know french" hun lagde hovedet undrende på skrå go stod der lidt tid og ventede egenlig på hvad han ville sige dog havde hun et godt stykke mellem dem nu og fortsatte skam med at holde det, fordi hun følte sig yderst skræmt over den måde han var overfor hende, det kunne godt være han virkede sød men han var sikkert ikke så sød når det kom til stykket, noget ved hende fik hende til at alamere sig i yderst højt beredskab mens hun studeret hans bygning og hvad der mund kunne være svagheder ved ham dog.. havde hun det underligt, hvorfor var hun egenlig så hurtigt blevet rolig og fattet i det, som havde noget ændret hende eller nærmere hendes værmåde?.
Hun så lidt mistroisk mod den høje herre og sagde"If you touch me.. then i will certainly fight back"
Hendes instinkter fortalte hende at hun skulle være på vagt overfor denne meget venlige søde gentlemen af en herre af være..
"What is your name ? " hun så lidt på ham og gik så endnu et skridt bagud og bed sig let nervøst i underlæben der var fyldig og blød mens hun mærkede føderne blidt glide lidt i sandet på grund af den glatte bund og hun kunne ikke lade vær med at føle sig lidt truet over den måde han gik mod hende eller havde taget fat i hende, hvorfor var alle så søde mod hende, alle onde racer havde været søde, det fucket hendes hoved helt op det kunne jo ikke passe at de var så søde og ingen af dem var ondsindet?.
Hun stod der lidt og slappede så pludselig mere af og strøg let håret bagved øret af sig selv og lod de orange øjne glide mod havet..
Hendes hår i nakken havde let rejst sig og blot tanken om at hans blik var rettet mod hende gav hende kuldegysning fordi det føltes som om hun var mad og han var smageren ..
som var hun serveret på et sølv fad fordi der ingen var at se omkring dem..
SKulle hun måske dø i nat? på denne stand, suget tør for alt hun havde inde i sig.. nej aldrig.. det ville hun ikke tillade..

Han udstødt en kort latter og sukkede. "Duh - it's new?" Det overraskede ham heller ikke, og hun gjorde tydeligvis også bedst i at have det på den måde, men det ville nu have været sjovt, hvis det havde påvirket hende så meget, men ligemeget. "Sure." Hendes pludselig ændring i ansigtet overraskede ham, men han lod det ikke vise, han kiggede blot på hende. "Why? - I Really dont know, i dont think i had a real answer, I just heard about Di morga - and then i was out of the door." Et lille smil spillede let på hans læber, mens han stadig betragtede hende. Hendes næste ord fik ham til at droppe den søde indstilling han havde haft, og fik et koldt smil til at glide over hans læber. "Do you?" Han kiggede overraskende på hende, mens han gik tætter på hende, mens hun bakkede væk, for at holde sin afstand mellem dem. "Name?" Åh ja, navn, det havde han helt glemt i deres lille samtale. "Jace, and you - angel." Han udnyttede hendes pludselig afslappet hed, til pludselig, med den unaturlige fart vampyr nu kunne skyde, at stå ved siden af hende, og let fjerne håret fra hendes hals. "Okay, you was right, or something like that, you blood smells very well, and it makes very thirsty." Det lød som en direkte åndsvag sætning, men sådan var det jo nu en gang. Han sukkede kort, mens han lod sin hånd glide omkring livet på hende, så hun ikke uden videre kunne komme væk. "If you want to fight, its you time now, right now, not later my sweet." Et køligt smil gled over hans læber mens han lod fingeren glide over hendes hals, hvis hun da stadig stod der. han ville blot have en lille mundsmag, om han så kom til at drikke det hele ved en fejltagelse, det var ikke hans problem, men det var ikke det der var planen lige nu, men hun blev da nød til at slukke den tørst hun havde sat igang i ham! Ellers var det ikke helt fair!
//Beklager længden, men min krea tog lige pludselig flugten >.<'//

Noget af hende ønskede inderligt at solen ville komme og brænde denne unge engelske herre op men så igen, så ønskede hun heller ikke at han skulle dø, han havde virket så sød i starten men nu.. nu var det som om den virkelig Jace var kommet op i ham og hun frygtede allerede for sit liv, samt hun kunne ikke lide den måde han pludselig stod ved hendes side og før hun vidste af det var han allerede i fulgt gang til at gøre klar til at sætte tænderne i hende, men hun ville dog ikke tillade det, nej hun ville skam kæmpe.
Hun så mod ham og mærkede det lettere stramme greb om sin talje og rødmede let over kinderne ved berørelsen dog"NOOO! stop.... release me!" , fik hun hurtigt taget sig sammen og ud af det blå kom der en hård knytnæve, med alt den styrke hun nu havde i sig.
Ramte hun ham direkte i ansigtet ved hans næse og smækkede så sin hæl direkte ned mod hans knæ og vis han da så gav slip denne her gang så ville hun sætte så hurtigt som overhovedet muligt i løb som hun kunne, dog kendte hun ikke til den evne han havde brugt på hende tidligere så vis hun havde kendt den havde hun allerede nu ikke skadet ham men bedt ham om nåde og at han ikke måtte dræbe hende fordi hun ville virkelig ikke dø i så ung en alder hvor næsten intet var afprøvet og hvor hun følte sig helt og aldeles ude af trit med andre?.
Det føltes godt at ha ramt ham den gang, dog havde hun fået virkelig ondt i hånden, vampyr var virkelig hårdhudet i det syntes hun... Dog håbede hun virkelig ikke at Jace ville få fat i hende. Hun mærkede allerede hvor forpustet hun var i forvejen og det hele føltes så mislykket allerede fra starten grundet at hun allerede havde løbet virkelig lang tid i forvejen og så på sand ?.. det var ikke det hurtigste at komme frem i desværre...
Hun følte sig virkelig ilde tilpas og en slags forstillelse af hans bid kom frem, hvad vis han virkelig fik fat i hende? hvad vis han bed hende og sugede alt hendes blod, så ville hun dø i hans arme og ikke mere være engle, nej så ville hun blot forsvinde.
Hun så lettere panisk ud og kiggede sig over skuldren for at se hvor langt Jace var nået mund?.

Han ville sikkert have gjort noget hvis det ikke var fordi han syntes det var så sjovt. Han blinkede kort, og spillede ganske udemærket overrasket, før hendes slag kom på hans ben, så han slap hende, som et normalt andet væsen ville gøre, før hun tog flugten. Han kiggede lidt på hende med et grumt smil, og lod hende løbe, mens han med legende lethed fulgte efter hende med et lille smil på læberne, mens han langsomt fik hende til at slappe af mens han uden problemer fulgte hende hen over sandet som stod som en sky op omkring hans fødder, som ikke virkede påvirket af at synke ned i sandet. På et par skridt satte han farten så meget op, at han pludselig stod foran hende, så hun ville løbe ind i ham, hvis hun ikke nåde. Hvis hun ikke løb i armen på ham, ville han gå hen til hende, og ligge en blid hånd på hendes arm, mens han trak hende helt ind til sig, så han kunne mærke hendes hjerte, som bankede i brystet på hende, men det kunne ikke rigtig længere være fordi hun var bange, da han blev ved med at gøre hende rolig og afslappet, eller - så afslappet som man kunne gøre en der løb for sit liv. Han greb med den ene hånd fat i begge hendes hænder, for at holde hende fast så hun ikke skulle begynde at slå ud efter ham igen. "Don't Run my angel." Hviskede han ind i øret på hende, mens han s arm atter lå omkring livet på hende. Han fjernede let hendes hår fra hendes hals, og slap så sit tag i hendes følelser, så hun atter selv kunne styre dem, mens han let kærtegnede hendes bløde rene hals med sine læber. Smuk ren hud, uden at være påvirket af den ene eller anden form for tænder, nej, hans skulle skam være de første! Han glæde sig allerede mens han holdt hende i et hårdt jerngreb så hun ikke kunne komme ud med mindre hun ville give et forsøg på at feje bene væk under ham. "I Say i dont want to hurt you, but then you need to relax a little." Han smilede let for sig selv, men hans hugtænder gled frem, og han let åbnede munden for at lade sine tænder synke ned i hendes bløde hud, der virkede blødt som smør.
Kaiden var noget blod helt for sig selv, og han ville have vidst hvorfor, hvis han vidste at hun aldrig havde været menneske, men det vidste han ikke, så han kunne ikke finde ud af hvorfor det smagte så velsmagende, men det gjorde det, fantastisk, noget af det bedste, hvis ikke det var det bedste.

Kaiden lagde mærke til at han fulgte efter hende og hun kunne ikke fatte hun ikke havde reageret bedre overfor ham, måske hun aldrig sku ha slået ham men så igen, han var en jæger og hun var byttet i denne leg efter musen og hun følte sig allerede rigeligt end udsat eftersom han os var mandlig køn og hun var kvindelig, han var den stærkeste i denne her kamp og hun var den svageste, samt hun vejede jo nærmest intet fordi hun var født engle var hun så let som et fjer næsten?!.
Hun mærkede pludselig den undrende følelse af at hun blev mere rolig igen skønt hendes hjerte rytme ikke ville slappe af så mærkede hun hvordan han igen påvirkede hende.. Han måtte have en evne der påvirkede hende så hun slappede af fordi før hun vidste af det var hun direkte landet i armene på ham ved at nærmest løbe hen til ham da han forsvandt for hendes syn og hun så helt lamslået ud i ansigtet.. som havde han frosset hende halvt til døde, indtil han svang armen rundt om hendes liv igen og hun ville skrige og løbe væk men kunne ikke, nej det var umuligt at rør på sig næsten og hendes arme var i et godt jerngreb.
Han skulle vist ikke nyde nået med at blive slået igen?.
Hun lukkede let øjnene og skrig "NO !.... Dont... dont do it, i beg you... DONT!" hun mærkede de smalle læber blidt kysse hende op af halsen næsten og så da hun hørte ordene om at hun skulle slappe af, begyndte hun skam så småt at gøre det, men det var kun for at overleve, det var ikke fordi hun havde lyst til at han bed hende eller for den sags skyld være så tæt på ham.
Hun kunne dufte en svag mandlig duft, som en kulon nærmest? mandelig perfume eller deo.. men han bar sikkert os en af disse ting men hvad det var, viste hun ikke. Dog prøvede hun at fokusere så godt hun overhovedet kunne på alt andet end det der pludselig skete..
"AHHHH!" hun bed let tænderne sammen og lukkede øjnene hårdt i, hårdene end nogen sinde før og var nød til at bide sin læbe til blods næsten fordi det gjorde så ondt da tænderne skar igennem hendes hals som store kanyler...
Dette var det værste hun nogen sinde havde prøvet i sit liv og smukke gennemsigtige hav salt duftende perle ligende tåre... gled ned af de høje kindben og ned til hagen hvor de så dryppede ned på det fine sand der samlede sig og skiftede til en mørkere farve end de andre tøre sandkorn..
Hun følte vinden blæse i hendes hår mens hun syntes næsten at miste grebet om livet og verden, alt syntes så langt væk i denne forfærdelige smerte, det var mærkeligt at nogen endda kunne tænke eller lide at blive bidt syntes hun...
"Mmhhhh.." hun gav et let piv fra sig nærmest en mumlen ved at presse de fyldige og bløde rosa pinke læber af sine mod hinanden i håb om at han snart ville slippe hende, da hun begyndte at kunne mærke blodmanglen i kroppen eftersom hun blev mere svag og villig til at lade ham bide hende... som han nu en gang os var i gang med...*hjælp....*

Fantastisk og fortryllende! Fantastisk! Et eventyr på en smuk sort hest, hen over markerne! Fantastisk! Til sidst løsrev han sig fra blodet, og og åbnede let munden, så tænderne lige præcise var fri, så han let kunne slikke hende over halsen, for at få det hele med, og derefter munden. Mums! Han blev ved med at holde hende, da han ikke var sikker på at hun selv kunne stå op, men grebet var kraftigt svækket, så hun ville kunne rive sig løs, hvis hun kunne. Hans fingre gled let over de to små sår, der ville være til evig minde fra ham. En lille dråbe gled ud fra det ene hul, som han hurtigt fangede med en finger, mens han stadig holdt hende, og nød duften af hendes krop blandet med det dejlige blod, og en snert af saltvand. Havet? Nej, nej, fra hendes kind som svagt glinsede af den tåre der før havde gledet ned af den, for at lave en mørk plet i sandet. Det mørke i alt det gode, eller lyset i mørket, bare omvendt? Han smilede kort for sig selv, og havde ufattelig meget lyst til at bide ned i hendes hud igen, men stoppede sig selv, ikke nu, senere - når der var nyt blod i kvinden. Tænderne gled tilbage, trods de stadig var synlige. Han lukkede kort øjne, før han trak hende helt op at stå, så hun ikke hang så meget over hende, som hun havde gjort mens han drak, men slap hende ikke. Hun skulle jo nødig føle sig som affald, men mad, drikkedunk. Hendes blod var for dyrebart til at smide på en strand, nej, i live måtte hun forblive, så han kunne bruge hende igen.
Han smilede kort af sig selv, mens hans blik gled rundt omkring dem, for til sidst at ligge sig på hendes blege hud, der var letter påvirket af blodmangel, dog burde hun stadig kunne klare sig, han havde jo ikke tømt hende. "Thanks - very tasteful." Om hun kunne gøre det eller ej, var han ikke sikker på, men det betød heller ikke så meget, det kom jo ikke sagen an, nu havde han jo sagt tak, og der behøves ikke flere høfligheder.

Kaiden havde ingen evner til rådighed i nu og desværre for hende fandtes healing heller ikke så godt ind under dette område, så til hendes uheldighed og mislykke ville hans tandmærker sikkert forblive på hendes hals i lang tid og forevigt minde hende om hans stramme greb, de smalle læber der havde gledet op af hendes hals for at finde det perfekte sted at bide i, den måde han holdte hende for hun ikke skulle slippe mens han langsomt satte tænderne i hende og nød godt af hendes dyrebar blod, samtidig med han heller ikke slap hende bagefter og den lange tunge der havde gledet over hendes meget følsomme sår, hvor hun let havde givet en blid rystelse af smerte fra sig da hans tunge berørte de 2 runde sår.
Hun følte sig som et let offer i hans arme og havde mest af alt blot lyst til at forsvinde ned i et rigtig dybt hul dog.. var det sikkert umuligt, men hun regnede dog med at han ville lade hende gå efter dette her og ikke beholde hende eller nærmere invitere hende hjem eller omvendt, følge med hende hjem? for så at have chance for at ku smage på hendes blod hele tiden.
Blodet og udseendet var det mest unikke ved hende dog os vingerne der havde gået i generationer fra generation, guld farvede vinger med let gennemsigtig strøg.. det var hvad hendes rigtige familie havde, ene fuldblods engle.
Hun følte allerede at hun havde vanæret hele sin rigtige familie ved at lade en vampyr drikke af hende.
Hun så let op mod Jace med lettere snøftende lyde komme fra sig som var hun et skadet dådyr og med denne franske dog blide meget... meget uskyldige accent sagde hun med den flydende stemme der lød lettere sårbar"Will... you let me go now?" hun hentydet til om han ville give slip på hende nu og så lade hende være forevigt, eller ihvertfald lade hende gå så hun kunne slippe væk fra ham og ikke mere blive bidt af ham som var hun hans personlige legetøj med helligt blod i sig som kun han måtte rør eftersom hun ikke var trash fra andre der havde prøve smagt hende, som om hun nærmest var giftig for andre?.
Ingen havde taget blod fra hende eller ville? ... den første der havde gjordt det uden at tøve var Jace, men måske dette lå i at de var bange for hvorfor hun duftede så anderledes ... såå godt.
"I beg you... " hun var lettere rystende lige nu dog ville det sikkert aftage eftersom sårene var blevet mere eller mindre lukket, dog var vejret begyndt at gå lidt hen i kulde og hun følte sig rigtig svimmel og døsig, hun ville nyde godt af at komme hjem af eller ide mindste få et sted at bo?.
Hun så let med de orange næsten lysende(mild lysende) øjne på Jace og de så nærmest dådyr agtige ud, store og blanke næsten grædende dog ej røde i det som øjne normalt blev når man havde grædt...

Han kiggede ned på hende. Det virkede lidt som om han var prinses, som lige havde redet hende fra den onde vampyr, men nu var det blot det, at han var den onde vampyr, og prinsen ikke ville komme. "No." Svarede han kort og godt. At slippe hende kunne han godt, hvis hun ville have det, men at han skulle lade hende gå! Nej, hun måtte være gal, hendes blod smagte jo vidunderligt, så hvorfor ikke beholde det når man kunne? Han ville sikkert virke som stalker, men man smider jo ikke god drikkelse ud. Det gjorde han aldrig, så heller følge det lidt, og lære lugten at kende, for så altid igen at kunne finde frem til englen, hvis han tørstede efter noget ordenligt blod. "Go if you want - but i don't forget my angel." Han placerede hende på begge ben, og smilede skukkersødt af hende. Det ville sikkert ikke blive noget større problem at finde hende igen, han havde fået hendes søde duft banket godt ind i næsen, så bare den svageste fært af hende, ville han huske, og Terre var ikke stor nok til hun for evigt kunne forsvinde, han vil med glæde nyde legen at lede efter hende, lege katten efter musen. "I can drive you home if you wish." Han lod igen blikket glide ind i hendes lette orange øjne der næsten så endnu lysere ud, da hendes hud havde mistet lidt af den smukke tropiske farve den før havde haft. Han ville mild sagt blive overrasket hvis hun sagde ja, men tilbudet om at blive kørt hjem skulle hun da nu en gang have. Det var det da det mindste han kunne gøre, når hun nu havde ofret sig som drikkedunk, ikke fordi han mente han stod i gæld til hende, for det gjorde han aldrig, hvis man gav noget til ham, skulle man bestemt ikke forvente at få noget tilbage, sådan var han ikke sammensat. De fleste mente med det at han var ond, eller noget i den stil, men sådan var livet da! 'Den bedst tilegnet overlever' som Darwin mente, og det var vel stadig også sådan det hed sig? Det hed det jo stadig, uanset hvor i verden man levede.
Det var den eneste 'regel' han fulgte, så kunne alt andet rage ham et bestemt sted. "But if you don't want me to drive you ..." Ja, så hvad? Hvad skulle han så sige? Tvinge hende til det? Ja, det kunne se kønt ud, ganske kønt, og deres allerede anspændte forhold, hvis man overhoved kunne kalde det et forhold ville jo ikke ligefrem blive bedre af det, men det gjorde vel heller ikke så meget. Det handlede jo ikke om dét. Ikke for ham ...

Hun så lettere overrasket på ham og sagde"Drive ME!? are you fucking mad!" hun slog let mod hans brystkasse i mens hun bandet på fransk og sagde"No i dont want you to drive me home you psycho vamp!"
Hun fik sig vredet ud af hans greb og langsomt faldt hun ned mod sandets bløde jord og der sad hun så lidt overrasket igen over at hun faktisk havde svært ved at gå og så kom smerten i hovedet, sådan her var det vel for alle første gang, det ville nok blive bedre med tiden vis han drak randomly af hende men? ... det håbede hun da inderligt at han ikke ville komme til.
Da hun endelig fik rejst sig op pegede hun bestemt på ham og den franske flotte sofistikeret accent kom endnu en gang til genlyd da hun sagde bestemt"I´m not your freakin TOY!" hun vendte sig vredt om og halvt om halvt begyndte hun da så småt at genvinde fatningen i det hun sagde"I´m leaving this country and you" hun følte sig virkelig ydmygt og mærkede let mod sin hals hvor de små mærker var, det stak stadig og prikkede forfærdeligt med små nerver der var blevet ramt i hele processen og hun kunne slet ikke fatte hun var stød ind i ham.
Da hun endelig kom op ved parkerings pladsen og vejen til Terre.. kunne hun se den store sorte meget smukke bil, den var større end hende ja det var helt klar, tunge os, sporty var den skam og den var virkelig smuk, den måtte tilhøre den yderst ubehøvlede engelske herre der før havde været så uvenlig at sætte tænderne i hende og så bagefter tro han kunne få mere en gang eller ihvertfald tro han ejede hende som var hun hans personlige engle legetøj!?.
Han måtte være gal vis han troet at hun ville give sig hen til ham så han kunne drikke fra hende som han lystet, så skulle han da torturer hende i evigheder eller gøre hende til slave og selv der ville hun sikkert ikke give sig, smerten var så stor da han bed hende nemlig at hun rystet ved blot tanken om den måde han havde holdt hende og så tændernes skarphed mod den bløde hud af hendes...
*Dumme ting, som om jeg nogen sinde vil ende med at tilhøre ham og hans samling af... blodposer!?*
Hun sukkede let og strøg det platin hvide hår til side der måske snart skulle være blodrødt i farven og langsomt gik hun og mumlede på engelsk eftersom det var blevet hende en vane at snakke nu"Like hell i wont.. drive with him?, he just bit me and then ask if i want to drive with him... never!"

De fleste ville sikkert mene han var ubehøvlet, men hvad skulle han gøre, hun var virkelig sjov at høre på, så et stort smil formede sig på hans læber, mens han lyttede til hende, og var ved at falde bagover af grin, da hun væltede. Dog blev han stående, og kiggede på hende, med et smil der tydeligt sagde hvor meget det underholde ham. Det var en skam, men det var hun altså bestemt ikke ene om at bestemme! Han glæde sig allerede til at drikke af hendes blod, men der skulle lidt mere til, han skulle jo nødig tømme hende, det ville se kønt ud. "What ...?" Hvad skulle han gøre, hvis hun forlod landet. Da hun ikke så ud til at ville uddybe sig yderligere, fulgte han efter hende op til parkeringsplads hvor hans bil stod, som hun så ud til at betragte, så han lige kunne få sit snit til at komme op på siden af hende. "But i want you as my toy." Han berørte hende ikke, han kiggede blot på hende med et lille smil. Han havde hørt hendes ord, og kunne da godt se det lød underligt, men alligevel, tilbudet var der stadig om at blive kørt. "Let me say it like this - If you can kill me, you are free, and if you can't, then you hang on me my dear. Han lod hånden glide om i nakken, hvor han let gned sig, for så at tilføje. Forever - also if you don't want." Hun lignede ikke ligefrem en der ville elske at være sammen med ham. I Think you most be happy, when i didn't kill you, but i can see you aren't." Han sukkede kort og betragtede hende. Måske skulle han bare have gjort det, for hun så jo bestemt ikke ligefrem stolt ud, hun lignede en der gerne ville væk, men det havde hun jo også givet udtryk for. Det var en skam at hun ikke så synderlig glad ud for ham, for ellers kunne de vel få et fint forhold sammen, ikke? Det var hun nok ikke sikker på, men han ville jo bare have noget, så kunne hun leve som hun ville, og hvis det var penge, havde han jo nok, men det var sikkert ikke det hun ville have for at udføre sit arbejde, som det nok blev for hende.
Han var dog sikker på en ting, blandt alt det der ikke lå sikkert, og det var, at denne engel skulle være hans! Hendes blod var noget der overgik alt andet han havde prøvet, så at få fingerne i det, og det kun var hans! Det ville være en drøm der gik i opfyldelse. Han kiggede på hende, og smilede køligt, ikke ondt, blot - køligt ved tanken om at hun jo heller ikke var grim. Han var jo Daeva, hvilke betød han havde en af de syv dødsynder, og hans var intet mindre end begær, hvilke passede ham godt, hvilke der også klart var skyld i de tanker der gled igennem hans hoved, som i de flestes øjne ville være perverse, stødene og ondskabsfulde. But not his problem ...

Hun følte sig næsten misbrugt, som havde han faktisk forurenet hendes? krop, dog var hun jomfru stadig undtagen hvad bid angik? der havde han lige gjordt det til et 0.. men den følelse at han havde været så tæt, det gjorde hende helt nervøs og helt beskidt i tanken, hvor ville hun dog ønske hun kunne tage et bad hurtigst muligt og glemme alt og alle..
Hun så lettere vredt på ham og sagde"Well? i dont care what you want.. because you aint going to get me as your new toy" hun fnøs let og tænkte for sig selv om han virkelig var så dum at han troede hun ville give sig så let.
Hun adskilte let de fyldige rosa pinke læber af hendes i et overrasket 'what!?' agtig ansigts udtryk og hun gik langsomt tæt på ham, hun kunne aldrig nogen sinde få sig selv til at dræbe en, ingen gang ham ?, men hvordan troede han dog at hun ville gå med på så dumt et kompromi som dette her, det var jo helt absurt ?.
"I aint going to kill you... but i will never be yours either.." hun vendte let stædigt blikket til den anden side væk fra ham, for ikke at vise nogen tegn på svaghed overfor så stædig en person som ham.
Hun gik let hen af mod ham og skubbede ham lettere hårdt op af bilens køler og lænte sig så over ham og tog fat i hans dejlige skjorte(eller trøje) og betragtede ham med sine blanke orange øjne der så ud til at lyse lidt mere op end før.. Indtil den bløde franske accent der lød som en stue piges kom frem igen og den lød ikke hård men blot bestemt"Fine.. drive me home, but dont think that i´m going to be yours or something like that? okay" hun sukkede let og trådte så et skridt bagud, væk fra ham af og kiggede lidt til siden mens hun langsomt fik trådt om på passeger siden af bilen og tog fat i døren og regnede ikke med den var lås tog vis den var ville hun blot vente og vis den ikke var låst ville hun blot sætte sig ind i bilen og så sige at hun boet på det mest luxuriøse hotel i Terre´s midte, Quatre?.
Hun havde dog ingen ide om at han faktisk os kunne bo der, efter som han ikke var så kendt i landet havde han sikkert ikke fået lejlighed eller andet og derfor var sandsynligheden for at han boet der utrolig stor!.
Hun havde dog allerede utrolig mange penge som livet som budbringer gav hende og hendes lejlighed var på 20 etage og ekstra clean.. dog var det ingen suite men det var skam godt nok for hende..

Han var ganske tilfreds med at han havde fået sin vilje, men stadig skuffet over der ikke kom mere fra hende, men han droppede at sætte snuden for højt, for hun virkede tydeligvis ikke til at ville gøre mere, end det hun havde gjort. Bilen stod åben, så hun frit kunne åbne den, og sætte sig ind i bilens magelige, næsten for magelige sæder. At låse en åben bil var i hans øjne direkte idiotisk at gøre. Hvorfor gøre det, når man lige så nemt bare kunne hoppe over? Han kom på bene og gik hen til føresædet, hvor han åbnede døren, og satte sig ind, mens han fiskede nøglerne frem og stak dem i bilen. "Thanks ..." Svarede han blot, og startede bilen. Han kiggede kort på hende, før han drejede bilen ud på vejen og kørte mod byen i alt for høj fart, så hendes hår, hvis hun ikke holdt fast i det, ville blafre bag ud i vinden. Han satte sig bedre til rette mens han kørte videre, som om han ejede hele vejen, men der var heller ikke andre, så han kunne ikke se noget problem i denne kørsel. Et svagt smil krusede over hans læber, mens de nærmede sig frakørslen til Terre. Hun havde været alt for godtroende, for hvorfor skulle han dog køre hende hjem? Hvorfor lade hende slippe så let? Hun var ganske enkelt sjov at være sammen med, fordi hun heletiden troede at han ville gøre hvad han sagde han ville, men hun måtte til at læse livet bedre at kende, for at stole på det folk sagde var nok noget af det dummeste man kunne gøre, det mente han selv, måske fordi at han aldrig rigtig sagde det som det var, det hele var en stor fed løgn, som kunne lyde ganske overbevisende i sig selv, men i det store hele billed var alt vel en løgn?
De kørte videre, lige ud, væk fra Terre nu, længere ind i Frankrig, hvor helt præcist vidste han ikke, men væk var nok det bedste ord. Selvom øjne konstant var rettet mod vejen foran dem, selvom han sikkert godt ville kunne køre uden at glo som en gal på vejen, var de alligevel rettet den vej, mens alle andre sanser var rettet mod hende, så hvis hun fik den fikse ide at lette, så ville han gribe ud efter hendes hånd, og tvinge hende til at sidde igen, hvis hun da ikke var stærk nok til at løfte dem begge, men han tvivlede ærligtalt. Hun virkede ikke til at eje så utrolig meget fysisk styrke, men alligevel ville han ikke undervurdere hende, det ville sikkert blive en slem overraskelse hvis hun så kunne. Men ind til videre sad han stadig godt plantet i sædet, klar til at stoppe hende, hvis hun fandt på at flyve væk.

Hun kiggede lidt hen på Jace og så, så den anden vej mod lysene fra gade lygterne og mærkede brisen i håret og lukkede øjnene et blidt sekundt så uden at vide det eller se det, var de endt uden for Terre og hun mærkede allerede en vis forskel på vejret og langsomt slog hun øjnene op og kiggede mod Jace og i det sekundt vidste hun at det måske ikke blev så let at slippe af med ham som hun havde regnet med? , hun betragtede ham et kort sekundt og lænte sig så til hans sige og hviskede ham temmelig utilfreds i øresneglen af ham" Excuse me but i dont think this is the right way?... so i guess you are not going to let me go so easy.." hun fnøs let og så let mod siderne og så bagved sig og overvejede et sekundt at hoppe af eller prøve at slippe afsted med at tage fat i rattet og dreje det så hårdt at de endte med at vende nærmest 180 ? gr.
Men hun lod værd.. blot af nysgerrighed vel over hvor han ville havde hende hen men os fordi der ikke var den store chance for at hun kunne slippe afsted uden at han ville ende med at sætte efter hende og derefter bide hende som straf sikkert så hun blev i bilen med ham og lukkede øjnene stille i og vis de da endte ved hans hjem eller ligene ville hun følge med ham ind men dog med en stor afstand til ham eftersom hun ikke var yderst meget for at vre virkelig tt på ham og det kunne hun næsten ikke undgå i en bil jo?.
Hun indsnuste den nye duft der kom hende i møde og de orange øjne lod sig få et overblik af det nye landskab de var kommet til, de nye omgivelser og indtryk indtil det pludselig gik op for hende at hun var som et stykke legetøj der ingen vilje selv havde så der satte hun sig lidt mere op og så lidt mod Jace og for sjov og blot for at være provokerene prikkede hun til ham i hans side for at vide mere og mere... irriterende og meget utiltrækkende..
Mund det virkede så han ville holde afstand og måske af med hende vidste hun ikke men tiden måtte jo vise.

Han fnøs kort og rystede opgivende på hoved. Det var da utroligt så tungnemme folk kunne være! "Clever girl" Da de var kommet et godt stykke udenfor bilen satte han farten yderligere op for at øge den lille chance der var for at de kunne komme frem denne nat, og det blev de nød til, så farten blev sat endnu en tand yderligere op.
Han kiggede hen på hende da hun begyndte at prikke og kiggede på hende med et spørgende blik, men da hun ikke så ud til rigtigt ville noget kiggede han igen ud mod vejen mens hun fortsatte med at prikke. Han gryntet irriteret men lod hende prikke videre i et stykke tid. "What do you want?" Hans stemme havde en lille snert af irritation, der var jo ingen der havde det hyle sjovt når der sad en eller anden tosse og prikkede til en. Han havde mest af alt lyst til at smide hende ud af bilen, men så kunne han jo ikke gøre det han egenligt havde tænkt sig med hende, og han ville jo bestemt ikke lade hende slippe. De kørte videre på motorvejen mod Paris hvor kilometertælleren på skiltene langsomt faldt mens de kom tætter og tætter på. De forblev ude på den store vej for at komme hurtigst til hans mål, ikke noget med nogle idylliske småveje der snoede sig igennem det franske romantiske landskab, det var der ikke tid til efter hans mening, også selvom de med den fart de skød nu udemærket kunne nå til Paris og have en times tid før solen vil gå op, men heller komme før, end at fordampe fordi en eller anden engletøs skulle sidde og være besværlig.
//Beklager længden >.<'//

Hun fnøs let af ham og følte sig allerede godt og grundigt irriteret over ignoranten der sad ved hende side men lod blot ordene sluge sig selv da han pludselig spurgte hende om hvad hun ville"Du irriterende" hun smilede sødt og stemmen og sproget var fransk da hun sagde dette, hun vidste han ikke forstod en skid af hendes sprog så hun nød skam dette mere end nogen sinde og lod blot alt gå sin gang indtil videre? dog var det ej sikkert hvad hun ville og ikke ville gøre efter de var kommet hen til hvor en han førte hende hen.
"I can learn you French if you want to?" hun så blidt på ham med sine orange øjne og kiggede så ned mod sine fødder for ikke at sige sandaler og følte sig virkelig ilde til mode dog, vis hun skulle være hans lille stykke blod legetøj så ville hun skam os kunne ha lov til at snakke alt andet end bloody! ENGLISH..
Fokuseringen blev hurtigt rettet mod en bil nært kørende dem og hun berørte let sit lange platin hvide hår mens hun betragtede bilen og langsomt mærkede hun noget mærkeligt rør inde i sig? en form for magnetisk kraft.
Hun så let på sine finger negle og pludselig ud af det blå var neglene med et snert af metalisk skær, hun følte allerede her at der var et eller andet der blev aktiveret i hendes krop og langsomt blev de smukke orange øjne helt sølv grå nærmest skindende som havde nogen sprøjtet sølv i hendes iris og blikket blev rettet mod Jace mens hendes hår syntes at blive lidt længere og mere fyldigt, og bilen begyndte så småt at rør på sig nærmest ryste indtil bilen på siden af dem gjorde et stort sving og kørte direkte imod Jace bil og vis han ikke reageret hurtigt ville hans bils side ligne noget der var løgn over i hans side..
Et nærmest uforståeligt sprog ikke et nutidigt sprog kom slangende over de smukke lyse pinke fyldige læber af Kaidens og et smil over det hvide tandsæt kunne ses i det hun langsomt rejste sig op og skulle til at springe!? ud af hans bil for da at slippe væk fra ham..

Han kiggede undrende på hendes læber der bevægede sig. "No Thanks." Svarede han kort og godt, mens han blev ved med at stirre ud i luften, mens han betragtede bilen der kom kørende forbi. Han bemærkede ikke rigtigt Kaiden, eller den anden bil, ikke ved første øjekast, han ligeglad med andre ord, men hans opmærksomhed blev pludselig vendt mod bilen, der med et skarpt sving drejede ind mod hans bil. Han lavede en kort grimasse, før han hurtigt drejede rundt, så bilen i et kort øjeblik stod på to ben, for at hindre den anden bil i at køre ind i siden på hans. Han havde ikke noget større forhold til bilen, men han fortrak alligevel at hans biler så ordenlige ud, lidt forfængelig måtte man da gerne være!
Han vendte sig om mod Kaiden, som havde skiftet udseende. Han pressede læberne sammen og bemærkede at hun ville til at springe af? Han greb fadt i hendes hånd, ved håndledet, hvor han vred det omkring til han kunne høre et smæld når det ville give efter for hans vrid, mens han stadig styrede bilen med den anden. Han satte farten yderligere op så de fik rundet de to hundrede kilometer i timen, og var godt på vej op mod de træ, mens han stadig havde et solidt greb i hendes hånd, som han ikke slap, uanset hvor meget hun ville slide og rive i den. Hvis hun valgte at flyve væk, og kunne bære ham, ville han trække bene til sig, og hage sig fast på hende, som en eller anden ile. Der ville ikke længere gå lang tid før han var ved hans ønsket mål, og hun vil være i klørende på ham, uden at kunne prøve at påkøre ham med andre biler. Handlingen havde blot fået gjort ham mere besluttet på at fuldføre sit ønske end før. Han stirrede hvast ud foran sig, mens han holdt bilen på vejen, og drejede ud og ind mellem andre biler, der kom kørende i roligt anstændigt tempo som virkede helt langsomt ved siden af hans bil der var ved at få en over ophedning af farten, men den ville meget muligt holde til hans mål, ellers måtte han gøre ændringer i planen.
Det ville bestemt ikke være noget han ønskede, men han var bange for at hvis der skete noget der ikke lige passede ind i hans hoved, blev han nød til at sende lille frøken engel op til gud fader i himlen endnu en gang.

Kaiden så på Jace med de sølv grå øjne og ville trække armen til sig indtil hun hørte et knæk komme fra hendes håndled og hun skar let tænderne sammen og satte sig hurtigt ned hvorefter han stadig havde fat i hende og hun stadig var i lidelse over hvad der var sket med hendes stakkels håndled.
Hun fik langsomt orange øjne igen og kiggede ikke en eneste gang mod Jace, det ville hun måske aldrig gøre"Where are you taking me.." hun så stadig væk fra ham og mærkede sit stakkels håndled give små jag til tider, hvor hun allerede nu vidste det var brækket?.
Hun følte en trang til at skade Jace fordi han havde været sådan og taget hende med på en utrolig lang virkelig belastende tur, men.. måske burde hun blot lade det gå sin gang og lystre ham, han var jo en vampyr og hun var en slap engle der intet kunne gøre, det eneste han os var interesseret i var hendes blod så et var vel os en slags sikkerhed for hende at vide han ikke var yderligere efter andet end det?. Et lille smil kom på hendes læber dog smerten kunne ses i hendes ansigts udtryk mens hun langsomt satte sig mere til rette og sagde forsigtigt efter noget tid"Are we there.. yet?" hun var virkelig utålmodig, de havde jo næsten kørt i evigheder, forbandet bil at den ikke kunne køre hurtigere og forbandet være Jace... den tingest..
Han kunne vel ha fanget Jeb han var os fuldblods engle.. dog ikke kvindelig men hva pokker? Jace lignede en der var til begge slags køn når det galdt blod.. dog kunne hun heller ikke stikke Jeb i ryggen, det ville være helt forkert..

Han kiggede på hende og nikkede kort, før han kiggede tilbage på vejen, og passerede en af afkørslerne til Paris, kørte lidt længere hen, før han drejede ned af en enspors vej der løb ud i mørket. "Very soon ..." Vejen blev efter et par kilometer til grusvej hvor efter den atter løb et par kilometer på grusvejen før de kørte op til et mindre efterladt hus, der mildes talt ikke så ud til at have det for godt. Huset havde en gang været hvidt med dertilhørende have, men malingen var skallet af, samt haven var gået op i en ildelugtende forrådnelse. Han stoppede bilen og slap hende kort, for at bruge sin medfødte vampyrhurtighed til at komme om på den anden side af bilen, og gribe fadt i hendes anden arm inden hun kunne flygte og trak hende ud af bilen uden at gøre sig betænkeligheder med døren. Med et hårdt greb trak han hende med hen mod huset uden at fortrække en mine, eller lade hende kunne slippe fri.
Han var irriteret over hendes forsinkelse med den dumme bil, og forstod ikke hvorfor hun ikke bare kunne følge med, men nej, hun ville prøve at gøre et eller andet, med sine små ynkelige forsøg. Han fnøs kort, mens han fortsatte hen til hoveddøren og åbnede den uden brug af nøgle, da døren ikke var låst, og nøglen for længst var forsvundet.
De kom ind i et mørkt rum, hvor kun meget svagt lys fra månen ville kunne komme ind, dog hjalp hans syn ham, så han udmærket kunne se de fleste ting. Han greb bedre fat i hende, og trak hende med ned af nogle trapper, der gik stejlt ned af. De kom videre ned i en ildelugtende kælder som bestemt ikke lugtede godt, hvilke fik ham til at rynke på næsen. Han burde lufte ud. Han førte hende ind i et let oplyst rum, hvor der kom en svag stribe lys ind fra et tildækket vindue over i den ene ende af rummet oppe under loftet. Han skubbede hende ned at side, op af væggen hvor han spændte hendes hænder fast i to jernringe der hang spændt fast i muren.
Han havde i første omgang ikke ville spænde hende fast, men hun havde jo ikke i sinde om at lege hans drikke dunk, så han måtte jo gøre noget, og det blev altså at spænde hende fast.
Før havde han ønsket at hun skulle gøre mere modstand, men det havde hun bevist hun ikke kunne, så så kunne han ligeså godt udnytte det mente han.

Kaiden havde taget let om bilens håndtag i den ene side da han holdte foran det meget faldefærdige hus og hun kunne allerede mærke kuldegysningen sprede sig fra nakken til ryggen, mens hun sank en klump spyt da Jace pludselig stod ved hendes side og havde godt fast i hende som ville hun løbe skrigende væk med det samme?, det havde hun dog ikke tænkt sig eftersom at ha opdaget en af sine evner denne nat havde taget hårdt på hende men derfor betød det ikke at hun ville lade ham slæbe hende der ind så let"I´m not yours to take, pleas!... i beg of you.." hun rev let i sin ene arm mere og mere til sig for at få ham til at slippe"Let me go!" mens hun prøvede at undgå at bruge den næsten brækkede hånd med skadet håndled. Hun følte sig ilde tilpas mens hun gik indenfor i det mørke hus og hun kneb let øjnene sammen og så søgende rundt mens hun ej forstod hvor pokker hun var kommet hen eller hvordan hun kom hjem for den sags skyld?.
Hvorfor havde han dog taget hende med, han kunne vel finde en anden engle der smagte ligeså godt som hende, hvorfor gjorde han ikke bare det. Hun følte da han lænket hende til væggens ydre at hun var i stor fare og at han ikke ville finde sig i hendes flabethed mere, men på en måde vidste hun heller ikke hvad hun skulle gøre mod sådan et væsen som ham, han var jo den første der havde været ond ved hende?.
Hun sukkede let og kiggede ikke et eneste sekundt mod ham eller sagde et eneste ord, hun lod sig blot hænge der mens hun tænkte så det knagede mens hun prøvede at samle nok kræfter til at kunne brække lænkerne op eller andet med den nye kræft hun havde fået sig givet, men det virkede til at den ikke ville reagere som hun ville ha.
Det ene håndled gjorde os så ondt at hun ikke vidste hvad hun skulle fokusere på, håndled eller at komme fri fra disse kæder og så måske gå hendes død i møde vis det da var ligeså.
Hun mærkede kulden og fugtigheden nede i kælderen og følte sig klar til næsten at kaste op, dog holdte hun disse tanker og følelser for sig selv, hun skulle nødig støde den unge englænder mere end hun allerede havde gjordt til irritation.. og provokation, dette var muligvis hendes straf for ulydighed men... hvad ville han med hende?.. holde hende fanget her og suge af og til af hende, det var der da ingen sjov i? hvorfor ville man nogen sinde ha sådan en ting.. og så hende!?..
"I cant se why you couldent find anyone other than me.. to put in here.. in your dungeon of doom" hun fnøs let og lod de orange øjne se let mod ham med en vis vrede snerren over de fyldige læber som ville hun bide ham vis han kom tæt på.

Han gik hen til det tilgroet vindue, og prøvede at åbne vinduet, men det var sin sag at få det åbnet, men det gav sig efter et par minutter hvor han havde stådet og pillet lidt ved det, og lyttede til hendes ord. Da vinduet endelig var åbnet, og noget af de kvælende stank kunne komme ud, vendte han sig om, og kiggede på hende med et roligt blik. "You Can't?" Spurgte han en smugle vantro, og grinede så lidt, ikke ondt, og alligevel en smugle, vel mest fordi han syntes det var så - tydeligt! Han lænede sig op af muren ved siden af vinduet, og kiggede på hende med et vagt smil om læberne. "Blood." Svarede han så, mens han kiggede på den hvide firkandt der var kommet i rummet, lige foran Kaiden, hvor månelyset lige kunne klemme sig igennem vinduet og oplyse rummet, mens det også blev brugt til at lufte kraftigt ud. "You are not like others angels - you blood is more ... sweet." Forklarede han sig kort, før han gik hen til hende og kiggede lidt ned på hende. "Very ..." Hans øjne gled op og ned af hendes krop der var lænket fast til jernringene i muren. Han havde stadig ikke forstået hvordan hun havde kunne styre den anden bil, der før hen var faret mod hans stakkels bil, men hun så ikke ud til at kunne gøre det nummer igen, ikke her inde, så han havde lige nu intet at frygte - hvis han nogen sinde havde gjort det.
Hans øjne gled lidt rundt i rummet, før han fandt en kasse og sætte sig på, mens han lænede sig tilbage og betragtede hende mens han overvejde om han ikke bare skulle lade hende blive nede i hullet til den følgende nat. Han kunne jo fint bare glo på hende, lysstrålerne ville ikke nå ham, han kunne sætte kassen han sad på foran vinduet, som så ville lukke alt lys ude og han ville ikke blive berørt af strålerne, han kunne faktisk blive nede i denne kælder til evig tid, så længe han havde hende, og hendes blod.
Pludselig skød en tanke op i hans hoved. Han kunne jo forvandle hende! Tanken havde ikke berørt ham før, men han kunne gøre det, men hvad ville der så ske med hendes blod? Ville det smage lige så godt? Han tøvede, og besluttede sig for det klart var en ide der kunne gennemtænkes.
Han lænede sig tilbage op af nogle kasser, og stirede op i det gamle loft, mens han lod tankerne flyve rundt, stadig kradsende i den ide med at forvandle hende. Det kunne måske sætte lidt mere liv i hende, og jage hendes sødme væk?
Det var en skam han ikke vidste hvad der ville ske med hendes blod, men han kunne jo spørge om hun ville, selvom hendes svar sikkert ville blive nej, og det vil sikkert heller ikke blive taget med i hans overvejelser på hverken plus eller minus siden.

Hendes lange ben krydsede hinanden så månens smukke lys ramte dem og oplyste den lettere gylden brune skind af hendes der ville blive bleg som selves månens lys vis han forvandlede hende og de orange øjne ville sikkert blive opslugt af en blodrød lysende farve der ville skære igennem nattens mørke med had og ondskab.
Hendes underlæbe skælvede let mens hendes hjerte bankede der ud af og hun følte sig meget udsat, så udsat at hun ikke turde rør sig overhovedet men blot forblev pressende op af væggen, presset udgjorde hun selv, eftersom Jace havde sat lidt frygt igennem hende. Var hendes blod virkelig så vigtigt for ham? ville han virkelig så gerne have det at han ligefrem brugte hende som drikkedunk, eller nærmere havde hende til fange.
Da hun så et glimt af lumskhed i hans blik kom der nærmest en bølge af skræk igennem hendes krop og hun rystede let og de gennemsigtige blåskærs tåre ramte let gulvet under hende i det tårene trillede ned af hendes bløde kinder og sprang fra kæbernes runding.
Hun kom let til at bide sig selv i tungen og blodet begyndte så småt at samle sig i hendes mund og i et ihærdigt forsøg på at skjule det for Jace hvad hun var kommet til af ren panisk reaktion.. slugte hun noget af sit eget blod men til sidst hostede hun så det nærmest sprøjtet ud af hendes mund, med små pletter af blod... der havde fyldt hendes smukke mund med denne røde farve der nu lå hvor månens lys lavede denne smukke siluet af firkant fra vinduet.. der nu havde blodrøde duftende pletter i sin midte...
Hun pressede let læberne sammen i al hast for at han ikke skulle få nogle ideer angående hende og hendes mund og i mens gjorde hun klar til at holde ham tilbage med sine fødder vis han nærmede sig hende..
Hun ville ikke give ham lov til at smage af hende igen, ikke så let som han havde gjordt før.. dog anede hun slet ikke hvilke tanker der lå og dulmede under hans... smukke ydre men vis hun gjorde... ville hun nok mere skrige og gøre alt for at slippe fri, næsten rive sig selv til blods...
En engle der blev forvandlet ville få falden engle vinger... ville ikke mere være som de andre engle, stadig... levende på en måde men levende på den måde at man selv endte med at sku leve af blod..
Om hendes blod ville ændre smag, det ville det nok ikke, men han ville dog nok ikke kunne leve af hendes blod mere, men kun kunne bruge det som en slags? delikatesse.. som når menneske drak cola? frem for vand.. sådan en ting ville hun blive, fordi mennesker kunne ikke kun leve af cola.. de skulle have vand og hun ville ende med at være cola i stedet for vand... vis man kunne sige det sådan.
Han ville sikkert ku drikke af hende som normalt men... han ville aldrig ku leve af hendes blod alene..