Godt ondt, hvad skal man vælge?-Avery

Lyden af stemmer fortonede sig hurtigt, da toget stoppede. Dørene blev åbnet og de fleste valgte at gå ud. I hvert fald dem som ikke skulle videre til næste tog station. Da folk efter hånden var kommet ud fra togvognen, og ud fra metroen gik de vidt forskelligt til alle sider. Men dog var der en af dem, som gik med hastige skridt mod lejlighedernes boligkvarter i Terre. Et menneske som hadede at kører med tog, hadede at være omringet af så mange forskellige væsner. Det meste af den nu indtaget snak, forsvandt helt i det hun drejede rundt om et hjørne, hvor hun nu befandt sig på en gade hvor der var en del lejligheder selv en del huse. Pigens udseende var der ikke blevet gjort specielt ret meget ud af, hun var klædt i blå grå cowboybukser, lidt for lang bluse, en slidt skind jakke, og et par tennis sko. Selv det røde hår med de få krøller hang løst ned af pigens ranke ryg. Hun bar let på en indkøbspose, man ville med det samme kunne se at hun havde været ude at handle ind, inden hun nåede frem til en lejlighed som højst sandsynlig var hendes. Hun stilte posen med varerne til siden, for at finde en nøgle der passede til huset, hvor efter hun låste sig selv inde med indkøbsposen. Som hun hurtig bestemt sig for at stille på plads de rette steder, inden hun åbnede hoveddøren og låste den, for at komme ud igen. Men denne gang ikke for at handle ind. Men blot for at slappe af denne her gang.

Hun gik langsomt men roligt, ikke alt for roligt man anede jo aldrig hvad der kunne dukke op forn det næste hjørne jo. Hun forsatte med at gå, i mens hun holdte blikket lige ud. Hun gad ikke øjenkontakt med andre fremmede personer, eller væsner som hun jo kaldte dem. Selv om det nok kunne virke ret så fornærmende. Der gik noget tid hvor hun blot gik og gik, men hun stoppede let op uden for et værtshus i Terre. Et som hun af og til kom på, det var nok også et af de steder et menneske, kunne få noget at drikke. Hun betragtede døren let, inden hun åbnede den. Hun smilede et skævt smil, inden hun hurtig smuttede ind af døren som dernæst lukkede af sig selv. Hvor ellers hun gik op til baren, hvor hun bestilte en øl. Selv om hun ikke drak så meget kunne hun jo godt tillade sig til tider at tage et eller andet at drikke, hun fik sin øl som hun dernæst betalte for. Hun tog en slurk, hvor efter hun gav sig til at betragte dem der var på værtshuset i aften, der var nogle få mennesker det vidste hun dog at de var. De så anspændte ud, og ikke særlig glade ud som om de var bange og, havde mistet nogen de holdt mest af. Men den følelse kendte hun jo selv.

//Håber ikke det er for langt//

Verdenen var den samme som altid, der skete aldrig rigtig noget nyt, alting var nærmest tilladt, så længe man fulgte den nye leders ordre, som havde besluttet sig for at være på den gode side. Så vidt han selv kunne forstå, havde han i sin tid støttet en af de største herrer, der havde ønsket at gøre dette land til en katastrofe sted i stedet for at medbringe godhedens arme og lys. Men nu om dage var det ikke alle folk, man havde på det rette plan, folk man aldrig rigtig vidste, hvor man havde. Selv var han en af disse folk, man kunne aldrig regne med hans tankegang og vilje, for hvad han ville. Der var ingen, der kendte ham helt igennem, og det var vel også for det bedste for alle partere. I grunden havde det altid behaget ham, at han kunne få muligheden for at være alene med sig selv, at han ikke hele tiden skulle tænke på andres folks behov for hans flinkhed. Han behandlede folk som han ville behandle dem, også kunne de vel finde sig det behageligt ved det.

Et dybt suk gled ud igennem den gamles læber imens elveren kiggede rundt omkring sådan som vedkommende bevægede sig hen imod, det værtshus, der nu stod støt i Terre’s gader. Et stille ’hm’ kom igennem struben imens han drejede ind imod døren, og åbnede den lige så stille, hvormed de lysende øjne kiggede stille rundt omkring sig, for at finde ud af hvilke typer der i grunden omgav hans tilstedeværelse. Måske var det en konstant følelse af at der var nogen der ville slå ham ned, og følelsen af at man var anderledes, men i grunden generede det ham ikke, det der generede ham var de væsner også mennesker, der troede at de var højere stillet end ham, hvilket var langt fra tilfældet. Han brummede svagt og gik med raske skridt hen imod barens bord, for at bestille sig en lille drink. Det kunne godt være at han nød naturens mange fund, og ikke alle disse kemikalier der var blandet sammen til en stor spritmasse, der sveg i munden. Nej han ombestemte sig hurtigt fra drink, til et glas brændevin.

Endelig var han kommet op til bordet og nikkede roligt til bartenderen som tegn på at han gerne ville have noget, ”Brændevin…” sagde han kort, og satte sig ned på en af de høje skamler der nu stod ved diskens kant, som man kunne sætte sig behageligt på. Langsomt sukkede han ud, og følte nu det var på sit rette punkt at han for en gangs skyld fik muligheden for at slappe lidt af, uden at skulle kommandere med alverdens ting. Bare lade hovedet få ro for de mange begivenheder han vidste der ville ske. Måske var det for sit bedste at man fik en lille pause, ind i mellem, det kunne vel komme så meget an på hvad man mente, for den sags skyld.

//Det er fint :)

En kølig brise kunne med det samme mærkes, idet døren til værtshuset hvor Akira befandt sig på blev åbnet. Det var nemt nok at høre døren gå op, lige som det var at den lukkede i, og holdt den kolde vind uden dørs. Men det ville straks være svære at finde ud af hvem der kom ind af døren. Men eftersom, hun ikke gad vænne sig om i stolen, kunne hun jo heller ikke se hvem der var kommet ind på værtshuset. Men det kunne nu en gang godt være lige meget jo, der skete jo heller ikke rigtig noget, hun rettede sig let op i barstolen, i det bartender. Begyndte at rumstere, hun betragtede bartenderen lidt. Inden hun tog noget at drikke fra sin drink, som stadig var halv fyldt. Hun smilede et skævt smil. Inden hun satte glasset ned på bordet igen.

Hun drejede hoved let, da hun hørte en eller anden sige brændevin. Hvem gad drikke sådan noget? I hvert fald ikke hende, så hellere øl eller vin. Hun kiggede lidt på personen, som nok ikke så, så meget menneskelig ud, som de fleste andre gæster på værtshuset. Men hun drejede hurtigt sit hoved tilbage til dens rette plads. Hun drejede dog hoved igen, da den fremmede som var kommet ind af døren, havde sat sig på en af de ledige barstole. Ikke særligt lang væk fra hende selv. Men alligevel, tæt nok på.

//Undskyld det korte svar, min krea svigtede mig lige//

Den gamle elver sagde intet men kiggede blot imod bartenderen og nikkede taknemligt til den brændevin han fik serveret, og tog det op til munden og hældte en slurk ned imens han observerede bevægelserne omkring ham som var han omringet af nogle spioner. Dog vidste han godt at dette ikke var tilfældet. Endnu engang tog han noget af den brændevin han nu havde fået sig tildelt, og hældte noget af den kølige væske ned igennem halsen, hvis alkohol varmede godt i kroppen. Blikket vendte sig ned imod glas han havde foran sig, og tog en dyb indånding, måske var dette en dum ting at gøre, at vise sig frem på sådanne steder, men på den anden side, så kunne han ikke helt lade være med at skulle gå sådanne steder hen, som gjorde at han kunne slappe lidt mere af, end blot at have travlt konstant.

En bevægelse blev opfanget i øjenkrogen, da en kvinde kiggede hen på ham, vendte han langsomt sit åsyn hen imod hende, med et hævet bryn og lagde hovedet let på skrå for at se hvad dem det i grunden havde været. Hvem vidste, folk heromkring kunne uden tvivl være lige så meget fjende som de kunne være venner, hvad vidste han, der kunne være så mange ting der skulle tages højde for, inden man begav sig ud i de helt store omgivelser. Som ordsporget sagde, man skulle ikke skue hunden på hårene da det hurtigt kunne ende galt.

Den høje elver betragtede kvinden lidt med et hævet bryn og lagde hovedet langsomt på skrå imens han afventede et form for svar fra hende, "Når?" kom det så fra ham, han forventede en form for forklaring for hendes hurtige forbigående blik der ikke syntes at ville se på ham igen før end man tvang hende til den slags gøremål.

//beklager længden ^^'

Hun tog stille en slurk, inden hun hørte et når? "Øh" kom det fra hende, inden hun opdagede at det rent faktisk var manden der havde sat sig ned ved siden af som havde sagt noget. "Øh hvad?" Sagde hun en smule uforstående, hun var ikke lige frem vant til at folk bare sagde når. Men nu lignede han dog hellere ikke noget almindeligt menneske. Måske var han et af de væsner der randte rundt og bestemte over andre? Dog ville hun nu ikke have at man bare sagde når, men måske var det blot fordi hun havde kigget på ham? Men hvad vidste hun, hun var jo også bare et menneske.

Hvis dette når havde været et spørgsmål, var det, det mest uforstående spørgsmål. Hun nogensinde i sit liv havde hørt, men nu var hun dog i tvivl om det var et spørgsmål, men hun skulle vel nok hellere tage sig sammen til at svare ham? Hun valgte dog i første om gang at tage en tår af den drink hun drak af. "Hvad vil de sige hr?" Sagde hun, selv om hun nok ikke lige skulle have sagt det. Hun anede jo ikke helt om hvordan fremmede ville kunne reagere.

//Helt i orden xD min længde er nu heller ikke så lang//

Roligt drejede han glasset rundt og ventede på at kvinden reagerede på det han havde sagt til hende, hvilket også skete efter ikke så lang tid, godt nok anede hun ikke hvad han sagde, når til. Men det var vel heller ikke så svært at forstå hvorfor hun netop gjorde dette, hun var trods alt kun et menneske. Han hævede dog et bryn da den sidste sætning kom, og måtte undertrykke et grin, over det. Hvad han ville? Det havde ikke været ham der havde kigget to gange som var han et misforstår. “Det burde jeg spørge Dem omkring…” kom det så fra ham og kiggede hen på hende med hans pupilløse øjne, der kun skinnede isblåt med en gennemtrængende farve. Måske spillede hun dum, uforstående, og hjernedød, men det troede han et eller andet sted langt fra hun gjorde.

Han sukkede stille imens han tog en sidste slurk af sin brændevin, inden han bad omkring noget vand så han kunne rense munden og klarer hovedet. Kunne godt være at han ikke rigtig blev påvirket af det enkle glas brændevin, men derfor skadede det ikke at få sig noget ordentligt drikkelse der klarede hovedet, og var sundt på samme tid. Roligt fugtede han læberne, og ventede på det glas han ville have, om han da overhovedet fik det? Faktisk gik han hen og blev en smule utålmodig, men af ren og skær sundfornuft, droppede han det hurtigt, det nyttede ikke at kæfte op omkring alt muligt, når det jo var tydeligt at bartenderen havde nogenlunde travlt, og derfor gjorde hvad han kunne for at servere så mange som muligt, hurtigst muligt. Og det kunne Avery vel kun beundre ham for, hvis man tænkte på at han blot var et menneske.