Den tomme kirke - Asriel

Sted: Kirken
Omgivelser: Et alter, nogle blomster og et lys der stadig brænder
Tid: Omkring klokken otte om aftenen
Vejr: Vindstille og en let lille brise. Det er en smule køligt uden døre, men det er ikke så værst.

Tidligere på dagen, havde der været minde-gudstjeneste, for alle dem der havde mistet nogle. En ung smuk engel, ved navn Angelin, havde selvfølgelig været til den. Hun havde mistet hele sin familie for en hel masse år siden. Faktisk var det sådan, at hun selv havde været død i 271 år, eller noget i den stil. Hun var næsten død side om side med hendes egen familie, som næsten døde i en bilulykke, og så senere døde på et hospital, et par timer efter deres ankomst til hospitalet. Eller retter. Det havde været Angelins og hendes forældre Roselin og Nicholas’ ankomst til hospitalet. Hendes søster var død i selve ulykken, og derfor blev liget transporteret til den nærmeste kirke, for derefter at blive begravet. Da hun lå der på hospitalet, vidste hu nat hendes forældre blev holdt levende i kunstigt koma. Hende selv, havde klaret sig ganske godt, og faldt i en dyb søvn, mens hun lå der i sin egen seng på hospitalet. Da hun sov, havde hun været i en ud-af-kroppen tilstand, og hendes sjæl var svævet hen til hendes forældre, hvorefter hun så dem blive taget ud af koma, og blive hentet af en ligvogn. Da hun så det, døde hun selv. Måske døde hun af sorg? Det var hun faktisk ikke klar over længere. Nu var hun ihvertfal tilbage på jorden, men denne gang som engel.
Angelin, som den blonde kvinde hed, lå på knæ oppe ved altret og bad. Selvom hun ikke var en af de reneste af hendes race, bad hun af og til op til sin herre. Det var hvad hun havde gang i nu, og der var ikke så meget der kunne få hende til at stoppe det hun havde gang i. I sin hånd, havde hun en hvid rose, som hun lagde foran sig. Da hun atter åbnede øjnene efter at have bedt, var hendes øjne fyldt med glinsende tåre. Sorgen havde endnu engang taget over.