Uberørt. (Lilly.)

Sted; Nede ved den lille sø i midten af skoven.
Omgivelser; Søen, skov, intet andet?
Tid; 18:46
Vejr; Blæsende, støvregn.
Dato; ? o.o

Hun sad på den lille bænk der var blevet placeret foran søen. Vinden blæste koldt ind fra vest og støvregnen var ved at tage fat.. Hun havde sat der i lang tid. Uden at holde øje med tiden.. Hun ville skyde på at hun havde sat der i omkring 3 timer.. Bare sat og nydt stilheden, og den kolde støvregn.. Hun kiggede op på himlen, den var ved at være mørk. Helt i vest var solen næsten gået helt ned.. Den gjorde himlen lilla og lyserød. Hun smilede, det var ret smukt. Hun kiggede ned på søen. Et par ænder kom svømmende i håb om at hun havde noget de kunne få. Hun rystede bare på hovedet..

Lilly traskede let gennem den tøre skovbund. Hun tog lange blide skridt, men selvom hun tog blide skridt, knækkede grenene under hende. Hendes hår hang ned over ryggen og lidt ned over skuldren. Hun sukkede lydløst, og traskede ned mod søen. Hun kom tættere på søen.. Men det ville nu også være dejligt med lidt selvskab ikk? Hun kom straks ud nede ved søen. Hmm... Der sad en pige henne ved en bænk. Hvem mon det kunne være. Hun betragtede hende kort på afstand. Hun kunne nu se at det var hende, pigen som kom dengang hvor Luciel `truede´ hende.

Hun kunne godt hører pigen bag hende.. Hun havde også kunne lugte hende et stykke tid.. Men hun besluttede sig for ikke at gøre noget, da hun kunne mærke at hun ikke kom for at true hende.. Hun hørte hendes tanker.. Hun kunne kende lugtet, den var ikke fremmed.. *Lilly* Tænkte hun, og så sig så bagud. Hun sendte hende et smil.. "Hej." Sagde hun venligt.
Hun kiggede igen ud over søen. Hun havde det dårligt med at stirre på folk, de blev tit skræmt af det. Så hun brugte kun hendes dræbende blik, når der var noget truende i nærheden..

Lilly smilede let og hoppede hen mod hende.. "Hej," smilede hun stille og strøg sig let over håret. Hun smilede kært, og satte sig ved siden af hende. "Er det iorden jeg sætter mig her ved dig?" spurte hun stille og strøg lidt hår væk. Hun smilede stille, mens hun ventede på svar. Hun valgte lidt efter at kigge ud over søen.

Hun smilede venligt.. "Ja, du sætter dig bare." sagde hun, og slog venligt ud med hånden, som et tegn til at hun skulle sætte sig.. Hun kiggede hurtigt ud over søen igen. De små ænder kom igen tilbage, da de havde set lilly komme, i håb om at de kunne få noget at spise. Igen rystede hun bare på hovedet, og de svømmede mobset væk igen.

"Nuuurh.. Hvor er de søde" smilede hun da hun fik øje på de søde ænder. Hun elskede ænder, og generalt dyr. Hun smilede kærrt før hun igen strøg hendes hår væk..
"Tak fordi du hjalp mig sidst" smilede hun kært til hende, hun vendte kort blikket mod hende.

Hun kiggede mod ænderne der vendte røven til dem, og dukkede ned efter at finde noget at spise.. Hun kiggede kort over på Lilly, "Det var så lidt." Hun smilede kort, men vendte på blikket væk igen. "Hun bør lære Sin Plads at kende." Sagde hun kort. Hun havde aldrig sagt sådan noget før. Når hun sagde Sin Plads, hentydede hun til der hvor de skrækkelige vampyre havde bortfort hende hen.. Hvor de havde trænet hende, til at blive en af de stærkeste vampyre i det Nordlige London.. At lære Sin Plads havde været Bossens idé. Det var et projekt som Alecia havde været forsøgskanin for. Hun var glad for hun havde slået ham ihjel. Ham og alle hans åndsvage hjælpere..

Lilly lod langsomt hendes blik glide ned i jorden.. "Ja det burde hun vel" mumlede hun næsten lydløst. Hun sukkede let før hun igen kiggede ud på den smukke sø.
Hun smilede igen let og lod hendes blik glide frem og tilbaqge på vandets ringe..
Vandet var endelig meget smukt, lige nu. Meget klart og ikke alt for sort som det var nogle gange.-

"Hvad laver du egentlig her?" Spurgte hun, uden at kigge på hende. Hun kiggede ud på sivene der svingede i vindens blide bevægelse.. Hun iagtog træernes toppe der bevægede sig frem og tilbage.. Hun undrede sig over hvorfor nogen ville komme her. Hun troede hun var den eneste der kendte stedet, eftersom at der var fire kilometer hver vej, hvis man skulle ud til en vej..

"Jeg elsker at være her, " smilede hun og lod sig langsomt dumpe ned i græsset. Hvor hun lagde sig på maven og kiggede ned i søen. Hun lod langsomt hendes hånd, glide gennem vandet. Hun smilede let og kiggede på de små fisk som syndtes at det var sjovt at svømme rundt. Hun sukkede let og glad.

"Hmm..." Mumlede hun, og betragtede hende, imens hun legede med de små fisk.. Hun kiggede igen ud over søen.. Nu begyndte det pludeligt at regne.. Regnen stod ned i stive stænger. hun sad og nød det.. Hun elskede regn. Hun havde aldrig forstået hvad folk havde imod den..

Hun smilede glad da regnen ramte hende. Det var så længe siden der havde regnet. Så det var rart at det var der nu. Hun smilede kært før hun igen bare legede med de små fisk.. JAAAAAAH! regn vejr tænkte hun hele tiden.

Hun blev overrasket over at Lilly ikke løb i tørvejr. Animagus'er plejer normalt ikke at kunne lide regn.. Hun lænede sit hoved tilbage, så regnen ramte hende i ansigtet.. Hun nød den kolde regn..

Hun smilede let.. "Elsker du ikke også regn vejr" smilede hun og satte sig op. Hendes coverse blev plask våde men det kunne da være ligemeget... DER REGNER! Hun smiledede glad, og lod vandet plaske ned i ansigtet af hende.

Hun smilede. "Joh.." Sagde hun, uden at flytte ansigtet væk fra regnen. Hun vippede lidt med fødderne, da hun hørte Lilly's tanke om hendes sko. Alecia gik også med Converse all star. Hendes var sorte med hvide snørrebånd. Hun tænkte på alle de duller der var begyndt at gå med dem. *Converse er ikke for duller* Tænkte hun.

hun smilede let hendes, tylskørt var idagg kulsort. Mens hendes converse var pang orange, med en masse tegninger på.. Hmm.. Hun kiggede op på Alecia. "hvad tænker du på?" spurte hun og smilte kort.

Hun fnisede lidt. "mine sko." Sagde hun så, stadig uden at kigge på hende.. Hun kunne ikke lade hver med fnise lidt, da det var noget underligt noget at sige. "Og at duller, ikke bør gå med Converse." Sagde hun, med en alvorlig stemme.

Hun smilede kort.. "Ja converse er ikke til duller" sagde hun også alvorligt og kiggede på himlen.. "Der er alt for MANGE duller som går i dem" mumlede hun let.
Hendes hår, fik hun strøget tilbage, og satte det kort i en heste hale.