En nat som alle andre.. eller måske ikke?

Tid: 01:34
Vejr: Det er selvfølgelig mørkt udenfor, men dog uden at være specielt koldt.
Omgivelser: Der er fyldt med mennesker, som mere eller mindre er fulde allesammen.
Sted: Strip-baren

Stemningen var ikke meget anderledes i aften, end den var de andre aftener. Nogen dansede, imens andre råbte og skreg, og forlangte at få mere at drikke. Der sad nogle få personer dårligt fordelt, ved de borde, som stod, mere eller mindre spredt udover hele lokalet. Musikken fra højtalerne var høj nok i sig selv, men bassen, som var skruet ti gange mere op end musikken mindst, overdøvede sang-teksterne, og det eneste man kunne høre var bassen som bankede sig ind i folks hoveder. Rytmisk og ensformigt igennem hver sang. Men det var sådan folk gerne ville have det. Men kom normalt her, for at drikke sig fuld, og for at blive underholdt. Det gjorde man i hvert fald normalt. Men en gang imellem kom der en rejsende ind, og fik noget varmt at drikke, efter en lang tur, da baren tit var det eneste sted udover diskoteket og den anden strip-bar, som havde åbent på denne tid af natten.

Evangeline halvt løb, halvt gik rundt mellem bordende og serverede drinks proppede med alkohol, til de allerede alt for fulde mennesker, som hovedsaligt var mænd denne aften. Hun ignorerede deres tilråb, som de mest fulde af dem, altid kom med. Mest komplimenterede de hendes udseende på en lettere grov måde, og spurgte om hun ikke skulle med hjem osv. Som altid ignorerede hun dem, passede sit arbejde, og talte timerne og minutterne til, hun fik fri. Det her var for at sige det ligeud, et lorte-arbejde, som ingen var tjent med. Evangeline afskyede det selv, men hun havde brug for pengene, og det her arbejde, var hvad hun kunne få. Hun havde ikke råd til at være kræsen, hvis hun skulle kunne betale sin lejlighed, som lå midt i byen. Hvis man fulgte stierne fra baren, var der ikke så langt igen, hvilket var meget praktisk, når hun gik til og fra arbejde.

Evangeline var iført en sort kjole, som måske skulle have været lidt længere, og lidt mindre nedringet. Udenover den, havde hun et hvidt forklæde. Hendes lange gyldne hår, var sat op i en høj hestehale. Normalt var hendes hår krøllet, men i dag havde hun glattet det. Hendes øjne var indrammet af en tynd streg eyeliner og lidt mascara. Hun brugte ikke så meget make-up, når hun var på arbejde. Hun ville ikke give de gamle og ikke mindst fulde mænd, flere grunde til at "tage hende med hjem". De gik vel efter de billige, det var vel derfor de havde valgt at bruge deres aften på en strip-bar, som det her jo i bund og grund var, selvom baren havde så mange andre ting, der ikke havde noget med det at gøre, som karaoke for eksempel. Hun ville ikke forveksles med en, som hvem som helst kunne få fingrene i..
På fødderne havde Evangeline et par ganske almindelige sorte sko. De havde en forholdsvis normal, høj, hæl, som hun ikke havde de mindste problemer med at gå i.

Evangeline sukkede stille og betragtede de fulde menensker/magiske væsener som sad rundt på baren. Hendes blik vandrede af sig selv, hen mod et ur som hang på en væg ovenover indgangen. Et suk undslap hendes læber, da hun så, at klokken kun var to minutter mere, end sidst hun kiggede. Der var lang tid endnu, indtil hun havde fri..

Ciaren sad inde i baren, de fleste her inde var fulde og det meste af de kunder som de forskellige piger rendte rundt og servede for var mandelige væsner, indtil vidder havde han kun opfattet en anden vampyr end ham selv og han var vidst allerde forsvundet ud i baglokalet med en af dem der serverede.
Ciarens gule øjne fulgte en gylden blond servitrice rundt. hendes former var langt fra dårlige, men alligevel havde hun en eller anden...ting over sig der gjorde at hun ikke virkede menneskelig, en ting ahn ikke helt kunne bedømme hvad var, han vidste bare at hun ikke var noget menneske.
Nysgerrigheden steg langsomt i ham og forsigtigt rejste han sig op bevidst om risikoen for at blive stemplet som en...klam stodder, som de fleste vidst ville bedømme en der gjorde det.
Ciaren gik hen bag hende og lagde fingrene på hendes skuldre, der var ikke fare for at afsløre noget om sig selv da hun tydeligtvis ikke var menneske sååe. "Hmmm, et besynderligt sted for dig at opholde sig" hviskede han lavmældt i hendes ene øre hen over hende skrøbelige skulder, "Er det ikke mere et sted hvor et så nedværdigene væsen som et..menneske..burde arbejde?" han brød sig ikke om at tale ned om menneske, men det lå mere til den natur han burde følge, hans natur var at dræbe dem lige meget hvad, han burde ikke være det han var, han burde ikke være forelsket i et menneske, hvilket også ahvde fået ham der hen hvor at han nu var..fået ham væk fra...alt. Ciaren vidste fra sin menneske tid at dette var et sted hvor drengene pralede om at ahve været, om at havde været i seng med alle de lækkere pige med lange ben og smukke former..selvom de i virkeligt heden var for generte til at sige et eneste ord til nogen som helst af dem hvis de da fik taget sig nok sammen til at gå ind. Ciarens fingre lukkede sig om hendes skuldre, han ville finde ud af HVAD han var..bare det, hun måtte være noget specielt.

Evangeline følte en hånd på hendes skulder. Den føltes kold, mod hendes nøgne hud. Hun stivnede i et kort øjeblik. Forskrækket over, at hun slet ikke havde hørt, at der var kommet nogen hen til hende bagfra. Hendes første tanke var, at det bare var en af de fulde mænd, som ønskede sig en omgang med hende. Det var der mange af dem, der havde forsøgt at lokke hende til, mange gange efterhånden. Men stemmen, som pludselig lød i hendes øre, fik hende på andre tanker. Stemmen var blød, men samtidig mørk.. og på en eller anden måde forførende. En uimodståelig stemme.. Hun mærkede hans ånde mod hendes hals. Den var nøjagtigt ligeså kold, som hans hånd. Det var ellers så varmt herinde, hun frøs da ikke i sin lille lårkorte og nedringede kjole, så det kunne ikke være pga. af han frøs, at han var så kold.. Hun skubbede opgivende tankerne fra sig, og besluttede sig for, at koncentrere sig, om det han sagde, istedet for, at forsøge at gætte hans kropstempuratur.
"Jeg arbejder for at tjene penge. Jeg har ikke råd til at være kræsen omkring, hvor jeg arbejder henne" Selvom den fremmede ikke kunne se hendes ansigt, var det alligevel tydeligt at høre i hendes stemme at hun smilede. Hendes stemme var lys og blød. En stemme, der umuligt kunne tilhøre noget menneskeligt. Den havde en ganske svag forførende klang..

Evangeline spekulerede lidt over, hvem den fremmede var. Det var ikke første gang, en fremmed, var gået hen til hende på denne måde, og det ville helt sikkert heller ikke være den sidste. Man vænnede sig til det, når man arbejdede et sted som her. Hun mærkede yderligere kulde mod hendes skulder, da den fremmedes hånd lukkedes om den. På en måde føltes det behageligt mod hendes varme, nøgne hud. Det kølede hende ned, og fik hende til at slappe af.

hans blik hvilede på det gyldene hår der elegant snoede sig ned over hendes ryg der var beklædt af den sorte kjole, der ikke var så lang som de fleste nok mente den burde være. Ciaren smilede kort, den varme hud som at han svagt kunne mærke mod sine hænder virkede underligt behagelig, hans fingre trommede mod hendes skulder knogler i et langsomt tempo før de gled ned af hendes arme, "Sååe, du vælger at arb..." En stemme havde afbrudt ham, den var hård og kontroleret. Ciaren kiggede op fra pigens hår og hen mod baren hvor en bartender der så letter irriteret ud over hans nærværelse stod og kiggede på ham med et gennemborene blik. *Sådan som folk da også hele tiden skal lade som om de kender dem og gå hen til dem* Hørte Ciaren ham sige i hans tanker. Så var dem der arbejdede der i det mindste ikek nogle svin. Han løftede hænderne og holdt dem lidt oppe i luften, "Som de ønsker" sagde han flabet og gik hen til den mørke røde træ stol hvor på hans sorte læder jakke hang, han ahvde taget den fra en af de yngre drenge som nu lå gemt i en gyde og ventede på at rotterne skulle komme og spise de sidste rester af hans kød. Ciaren skuttede sig svagt over billedet i hans tanker idet at han tog jakken på og kiggede på pigen igen. Hun var ikke et menneske..men HVAD var hun så?
Tanken nagede ham ufateligt, men lige meget hvad ville det forblive en hemmelighed..med mindre han skulle afsløre hvad han selv var, og det gjorde han nøddigt.

Evangeline lod sig læne lidt tilbage mod den fremmede. Hun ville ikke indrømme, at hun nød hans kærtegn. Hun kendte ham jo ikke. Havde aldrig hverken set eller hørt om ham før. Hun havde aldrig snakket med ham, og nu stod hun her, og lod ham røre hendes bare hud. Og hun kunne lide det..
Dog kom hun på bedre tanker da han slap hende. Hun måtte minde sig selv om, at han var fremmed.. han kunne være hvem som helst..

Hendes blik fulgte ham, da han gik over til et bord og satte sig. Først nu, fik hun øje på hans ansigt. Ja, ham i det hele taget. Hendes øjne, vendte mod ham, som var de magnetisk tiltrukket af ham. Hendes betragtede det velformede ansigt, de smalle, men smukke øjne, der i den svage belysning, så brune ud. I mellem dem sad en perfekt næse, der ingen fejl havde overhovedet, og under den, var den mest velformede mund hun nogensinde havde set. Med fyldige læber, lige tænder osv. Alt sammen indrammet af det lysebrune hår, som sad helt perfekt, uden han behøvede at gøre noget for det. Hans krop var mindst lige så velformet som resten af ham.

Evangeline måtte blinke et par gange. Det skulle ikke se ud som om, hun stirrede. Med yndefulde og elegante bevægelser, bevægede hun sig hen mod ham. Kjolen var stram, og rørte sig ikke en mm. når hun gik. Til gengæld bevægede hendes hofter sig rigeligt, pga. af de højhælede sko.
"Hvad kan jeg gøre for dig?" Hun smilede, da hun var nået helt hen til ham.

I et par flygtige sekunder hvilede hans øjne på hende, de få sekunder han skulle bruge til at få..annalyseret hende ordentligt.
Hun virkede udseendes mæssigt som en af de typer man altid så for sig arbejde et sted som her.
Kort kjole, ret smuk, gode former, ret perfekt i mange mænds øjne, godt nok var de fleste her inde fulde og valgte nok mere bare at tænke på hvor god hendes røv og patter så ud end det ansigt hun så fint vidste frem med et smil, faktisk tvivlede han på om nogen af dem smilede tilbage til hende med mindre der skulle være et forførende smil..hvilkede umuligt kunne lykkes for nogen af dem der sad der..eller, for de fleste der sad der. Hans blik gled ned langs væggen, en ældre herre sad og kiggede på den sange unge pige som ham selv, hans fingre gled ned over hans hage som om han tænkte og Ciaren kunne bogstavligttalt se det ahn ville gøre ved hende hvis han fik chancen. Han rystede svagt på hovedet for at få tanken ud af hovedet og smilede taknemligt over at en stemme afbrød hans interresse for de andre der valgte at tilbringe deres tid der, "Tjooo.." mumlede han idet at han drejede hovedet, "Måske bare..et eller andet at drikke, ehm..rødvin?" han løftede det ene øjenbryn idet at han så hvem der stod foran ham, "Hmm, jeg tror ikke din kære bartender bryder sig om at de servere for mig" sagde han stille og satte finger spidserne mod hinanden imens at smilet på hans læber ikke forsvandt.

Evangeline havde selvfølgelig bemærket mandens blik. Hun vidste hvad mændende tænkte, og hun var vant til det. Hun nød vel på en måde opmærksomheden.
Hun lagde hovedet lidt på skrå, da den fremmede begyndte at tale. Hun begyndte at skrive ned, på en lille blok, hvad han gerne ville have. Ikke fordi, hun ikke kunne huske det, men fordi der var så mange, der havde bestilt alt muligt forskelligt, som det i længden ville være svært at finde rundt i.
"Det er mit arbejde, at servere, og det passer jeg. Så må han passe hans, og lade vær' med at blande sig" Hun smilede, og man var ikke et øjeblik i tvivl om, at også bartenderen var tiltrukket af hende, og var så blød som smør i hendes hænder. Han ville aldrig kunne finde på, at blive sur på hende.. hvis blot hun smilede.

Evangeline vendte om med en elegant bevægelse, og gik forsat sine yndefulde skridt hen mod baren. Hendes hofter og røv, vuggede blidt frem og tilbage, når hun gik, og op til flere mænd, fulgte hende med blikket. Deres blikke var allesammen samlet et sted; ved hendes røv.
Overraskende hurtigt, var hun tilbage med en flaske vind og et glas, på en bakke. Hun smilede endnu engang til den fremmede, og stillede bakken på bordet. Hun flyttede glasset og vinen fra bakken og over på bordet. Ved denne bevægelse lænede hun sig lidt frem, så hendes i forvejen nedringede kjole gled lidt ned. Evangeline var ikke opmærksom på det, og opdagede det derfor ikke. Men at dømme efter de blikke hun fik fra mændende, havde de helt klart lagt mærke til det.

HUn var ikke gammel i forhold til at hun opholdt sig sådan et sted, i teenage alderen men langt fra voksen eller tæt på at være det.
Hans blik hvilede lidt på hendes krop, han kunne ikke holde sig fra det, han måtte som flere af de andre mænd på denne bare, indrømme at hun var yderst....smuk, på alle tænkelige måder.
hun havde brede hofter der tydeligt kunne ses i den tæt siddende kjole hun havde iført sig og Ciaren kunne mærke at det tændte ham selvom han skammede sig en smule over det. Tanken om at kunne blive sammenlignet med de andre mænd her, skammede ham.
Han fulgte glasset med øjne, den mørke røde vind der langsomt med en skvulpende lyd rød ned i glasset og der efter..røg hans blik hen mod hende, den sorte kjole havde rykket sig om Ciaren måtte i et par sekunder beherske sig for ikke at bide hende på stedet, istedet fik han rettet blikket mod hendes ansigt, "sååe, ehm..." mumlede han lidt før de rigtige ord kom over hans læber, "skal du noget imorgen eller senere?"

Hun smilede til ham. Hun havde lagt mærke til hans øjne på hendes krop. Men alle mænd, kiggede sådan her på stedet. Det var ikke noget nyt..
"Er der andet jeg kan gøre for dig?" Her på stedet, kaldte man ikke kunderne "De", "Dem" og "Deres". Stedet var ikke formelt overhovedet. Her kom man, drak, tog på nogle piger og gik hjem, når man var så fuld, man ikke kunne stå længere. Der var absolut intet formelt over dette. Hvis man ville have sådan noget, var dette helt klart det forkerte sted, at tage hen.

Bartenderen sendte hende et irriteret blik. Han var jaloux... ligesom resten af mændende, som sad rundt omkring. Evangeline plejede aldrig at bruge så meget tid på en kunde..
Hendes ansigt lyste op i et sødt smil, da han spurgte hende om, hvad hun havde planer om at lave senere på aftenen eller dagen efter. Hvorfor spurgte han om det? Ville han tilbringe natten eller måske dagen efter med hende?
"Nej, det skal jeg ikke. Jeg har fri om lidt.. hvorfor?" Hun kvalte et fnis over hans problemer med at skrue sætningen sammen. Hendes udseende havde nok gjort ham lidt.. nervøs.

Ciaren rystede på hovedet og kørte rødvinene lidt rundt i glasset ved at lave cirkel bevægelser med det, "Nej tak, jeg klare mig indtil videre" sagde han med et lille smil og tog en lille tår af rødvinen. Ikke så god som nogle af dem han havde fået andre steder..men der havde omstændighederne jo også været nogle helt andre end disse.
"Tjoo..." sagde han stille og nippede endnu en gang til den mørke røde rødvin før han satte den ned på bordet igen, "Jeg...mangler lidt selvskab, ikke på den måde som de mænd her, bare..selvskab, og de virker som en sød en at tilbringe sin tid med" sagde han og lænede sig tilbage i stolen.
Han ville ikke indrømme at han med glæde ville tilbringe tiden med hende på samme måde som de andre mænd her og glædede sig over at han kunne holde sine tanker for sig selv da hun tiltrak ham på en sær måde, ikke kun hendes blod og udseende, nej der var en tredje måde som at han ikke kunne beskrive. "Hmmm og jo, en sidste ting" sagde han stille og lagde blidt sine fingre om hendes kæbe som hvis at han skulle folde om en fjer, "De er en smuk pige, lad være med at spilde det på sådanne et sted, det er synd"

Hun smilede, da han virkede til, at været tilfreds med den betjening han fik. Da han gav hende begrundelsen for, hvorfor han spurgte. Da lyste hendes ansigt op i et drillende smil. Hun lod sin hånd kærtegne den fremmedes bryst. Dette plejede hankønsvæsener ikke at kunne stå for, og de fleste mænd i baren sendte den fremmede et misundeligt blik.
"Er du nu sikker på, du ikke har bare lidt de samme hensigter, som de andre mænd?" hun smilede forførende og drillende på samme tid. Velvidende det højest sandsynligt ville kræve en del af hans viljestyrke, at modstå hendes kærtegn og søde smil.
Hun lod langsomt sin hånd glide væk fra hans bryst. Langsomt, så han kunne nå at længes efter, at den blev der, hvis han nu gjorde det. Hun smilede igen, endnu mere, efter han havde stillet sit spørgsmål. Hun nød hans finger på hendes kæbe, og hun så ham dybt i øjnene, imens han talte.
"Hvad skulle jeg ellers gøre? Det er mit arbejde.. ellers kan min økonomi slet ikke løbe rundt.." Et lille suk forlod hendes læber.

Ciaren kiggede ned på hendes hånd der i en blid kærtegnelse kørte ned ag hans bryst kasse, han mærkede den tydeligt, pulsen i finger spidserne idet at de gled ned af den hvide t-shirt der efterhånden var lidt beskidt, han ville ikke ligefrem sige at hun ikke prøvede at forføre ham, dog vidste han også at dette kunne være hendes taktik til at skaffe flere penge.
"Tja, du kan jo vælge at se om jeg er til at stole på eller lige som alle andre her inde der stikker af fra deres kærester og koner for at kunne se på..ja, jer der arbejder her" sagde han letter fornærmet selvom det jo havde været lidt sandt, dog var det en tank, og sådan ville det forblive, han vidste at det ville være til at bid hvis det skete, et dræbende bid.
hendes hånd blev fjernet fra hans brystkasse og et stykke tid sad han bare og kiggede op på hende, "jeg er helt sikker på at du vil kunne finde noget meget bedre end at servere for en flok gamle stoddere som mig selv" sagde han og lod blidt sine fingre give slip på hende og rejste sig op.

Evangeline smilede, men det blegnede en anelse, da det næsten så ud som om, han blev fornærmet over hendes forførende måde, at være på. Dog ville det nok tænde ham lidt, hvis hun forsatte. Men på et andet tidspunkt og i nogle andre omgivelser.
Hun lænede sig ind mod ham, så han kunne høre hende fra musikken. Og selvfølgelig røg kjolen lidt ned, ved den bevægelse. Hun blev ved med at læne sig frem, indtil hendes læber, var ud for hans øre. Hun snakkede med normalt toneleje, og han ville sagtens kunne høre det, da hun jo ikke var så langt væk fra hans øre.
"Jeg vil gerne holde dig med selskab" Hun smilede sødt til ham, og betragtede ham med sine store, grønne øjne.
"Faktisk.. så var det her det bedste jeg kunne finde.." hun sukkede lidt igen og så forsat på ham med sit søde smil, og så afventende på ham. Hun havde sagt ja nu, men hvad skulle der så ske? Ville han trække hende med ud af baren? Skulle de hjem til ham? Hjem til hende? Skulle de overhovedet nogen steder nu? Hun smilede blot, og ventede på, at han bestemte sig. Hun ville lade ham afgøre det.

//jeg bliver smidt væk fra min com nu, men jeg svare hjertens gerne imorgen ^^ //

//Hehe:D Helt okay n.n//

Han fulgte hendes bevægelser idet at hun kom en smule tætter på ham, han kunne mærke hendes varme ånde der let strejfede hans nakke imens a ordene flød ud af munden på hende. "Jeg er beæret over dit valg" sagde han med et lidt drillende smil over sit eget ordvalg, hans tale måde var normalt ikke sådan , men han nød at kunne lade som om han ikke passede ind i det selvskab han netop var i, en strip bar, hvilkede egentlig undrede ham lidt eftersom at de alle kiggede på hende istedet for dem der stod og optrådte.
Han nikkede og rejste sig, "jeg ved ikke om du skal have noget andet tøj på eller noget.." sagde han med et lille smil og kiggede lidt på kjolen som at endnu ikke var blevet sat på plads før han kiggede op på hendes ansigt igen, "Vi ses bare udenfor" sagde han stille og lod drillende sine læber strejfe hendes.

Evangeline fniste en anelse over hans ordvalg, og trak sig lidt væk fra ham igen. Hun svarede ikke, på det han sagde. Tankerne fløj rundt i hovedet på hende.. Hun havde lige sagt ja til, at tilbringe natten i selskab med en vild fremmed, som hun end ikke kendte navnet på. Dog rejste hun sig alligevel, da han spurgte ind til hendes tøj, og kastede et blik op på bordet. Hun smilede, og bevægede sig med yndefulde og elegante trin omme bagved, hvor medarbejderne skiftede tøj. Hun lynede den sorte kjole op i ryggen, hvorefter hun trak den nedover sit bryst og dernæst sine hofter. Hun tog et lille skridt ud af kjolen, samlede den op fra gulvet, foldede den sammen, og lagde den ind i et skab. Hun tog et par lårkorte, hullede shorts, og en lettere nedringet top, med en jakke udenover. Hun beholdte stilletterne på, som passede godt til resten at tøjet, hun havde skiftet til. Hestehalen tog hun ud, og hendes lange - og nu glatte - lyse hår, indrammede blidt hendes ansigt, og gik ned langs hendes ryg.

Evangeline satte kurs mod udgangen, hvor den fremmede ventede på hende. Hun rettede automatisk lidt på sit hår, uden egentlig at registrere det, inden hun åbnede døren og gik ud til ham.

Ciaren stod ude på gaden hvor flere gik forbi ham, han ahvde ikke nogen egentligt mening med dette, måske bare en smule blod, men heller ikke mere...han havde en, hun var godt nok menneske men hun var der om ikke andet. Ciaren var dog sikker på at han ikke selv ville turde have noget med hende, måske da de begge ahvde været menneske og havde været i klasse sammen, men der havde han ikke haft interesse for hende..for nogen somhelst. Og nu..nu var han blevet forlsket forførste gang i sit liv, og det var efetr han var død. Han grinede lavt over ironien i det hele og kiggede sig over den ene skulder idet at pigen fra før trådte ud.

Evangeline vidste ikke, hvad denne aften ville ende med. Men den fremmede havde vidst ikke de store problemer med, at få hende lokket til noget, siden hun nu stod foran ham. Parat til at tilbringe natten med ham. Hun smilede sit søde smil, og gik helt hen til ham. Hun stoppede, da hun stod godt 10 cm. fra ham.
"Hvad så nu?" Smilende, lod hun en hånd glide igennem sit lange, lyse hår. Bevægelsen virkede forførende, fordi hendes krop var så yndefuld. Dog uden at det var meningen. Det var blot en vane, som Evangeline altid havde haft, med at køre en hånd igennem sit hår. Tit gjorde hun det så ubevidst, at hun ikke selv anede, at hun gjorde det. Hun så afventende på den fremmede. Hun havde egentlig ikke skænket det en tanke, hvad de skulle lave nu.. Hun håbede han vidste det.