Cleaning, can be a delicate job

Lyden af højhællede, lakkerede og tunge metaliske sko, spillede en stille sang, igennem en af Abandonné Banlieue mange forfaldene gader. Dette var bestemt ikke normalt, i en mindre stad, som denne. Hvilket var mærkeligt, da den var en, af to støre byer, i et mindre land. Denne, var blot forglemt. Gemt væk, bag utallige ruiner, og store skove, for at alle i Terre, kunne leve ignorante, overfor denne by's behov. Kun de mest tåbelige, kunne finde på at befinde sig her, og kun de mest overnaturligt dumme, kunne finde på at gøre det til deres hjem. Hvis ikke man blev voldtaget af en phsykopat, blev man dræbt af en mentalt ustabil tåbe. Dette kunne La'croix, ikke leve med længere. Hans moders Palæ, var en del af denne forstad. Og han ville ikke se hans fortid, i et sådan lys længere. Han ville træde til værks, om han så skulle gøre dette alene, eller med hjælp. Men for at kunne gøre sådan, måtte man starte.. Stort. Udrydde byens tankeløse, blinde og psykotiske karaktere. Og denne udryddelse. Startede nu.
"Bane.. If you'd please?" Sagde en høj, fin herre, iført et fint gammelt sæt tøj, og en makse, der kun lige dækkede over hans øjne, ned til næsen, og midten af sin pande. Han peggede så imod et hus ved hans side, med blikket imod en yders mærkværdigt klædt herre. Han bar en gammeldags rustning, der næsten glimtede af styrke. Selvom metallet fra rustningen var blevet mat, af dets alderdom, havde det stadigt et ydderst specielt ydre. Helle denne herres krop var dækket af denne rustning, og kun lige hans øjne, kunne skimtes igennem rustningens hjelm. Han nikkede en enkelt gang, og rystede sine skuldre, så lyden af metal imod metal, rev omkring ham. Han lagde så fingrene omkring træet på de to økser, der hang på hver side af hans bælte. Med en rivende bevægelse, blev de løsnet fra deres fæstne, og fremviste deres guldige metal, der nu glitrede med smålige lyn, der slog ud fra dem.
Med et brøl, løb den armerede herre, ind i huset der var blevet peget på, og det blev efterfulgt af en rumlen, og kort tid efter, faldt huset sammen, som var dets bygningsværk, fejlet. Det meget støv der fløj ud af gadden, kom den høje herre, er havde givet ordren, langsomt gående ud af. Ingen var kommet til skade, efter dette. Da huset havde stået tomt. Og det vidste alle i denne flok.
"This place... Is an abomination! A Abomination, that needs cleaning.." Sagde den høje herre, med en vred stemme, og hans blik, gled langsomt rundt på husene omkring ham. to blide kvinde stemmer, kunne høres fnisende, da to kvinde, kom dansende ud fra støvet og osen.
"Master.. Master La'croix.. Kan we please begin?" Spurgte de begge, med præcist ens stemmer, og da de kom væk fra støvet af murbrokker, kunne deres lighed også ses. De var perfekt ens, og næsten dansede begge hen, og stillede sig på hver side af den høje fine here, og lagde en af deres hænder, på henholdsvist skulder, og brystkasse, som de blidt berørte. Den høje herre, smilede, og lod sit blik ligge ned på de to kvinder, med skiftesvis opmærksomhed.
"Naturaly. My dears.." Sagde han stille, og smilede blidt til dem begge. De smilede begge tilbage, og den ene, trykke blidt imod hendes maske, imens hun rømede sig.
"Uhm.. Caunt?" Spurgte hun, med et langsomt voksende smil. Herren fnøs blidt, og lod blikket glide ud over byen igen.
"None.. Take as many as you wish. Let these loathsom whorms feel fear.. Let them tremble.. Force them from this place.. They are no longer welcome." Sagde han, med et hårdt blik. Dette så bestemt ud til at hue de to søskende, og de dansede rundt i en cirkel, inden de hvæsede højt, og forsvandt så, som havde de aldrig været der. Den høje herre smilede, og klappede blidt imod kåren i hans bælte, inden han kiggede over sin skulder, på den ældre herre, der nærmede sig. Hans skæg, som næsten gik til under brystkassen, blev blidt strøgget, af den ene, af hans langfingrede, spinkle hænder.
"Is this a good plan.. Master.. We don't know how strong these.. Criminals have grown?" Spurgte den gamle herre, med en halvhæs, og rungende stemme. Han bar en simpel brun Robe, over den spinkle krop, og havde flere små poser, hængende i hans bælte. Den høje herre, vinkede afværgende med den ene hånd, og rystede på hovedet, imens hans blik, gled rundt over gaden.
"Bah. They are scarce and unorganised. Not even organised crime, would degenerate to this point.." Sagde han, og kryssede armende foran sig. Han kastede kort et blik over sin skulder, og skulede af herren en anelse. "And don't call me Master.. You, are not my slave..." Sagde han, og fnøs stille. Den ældre herre smilede, og bukkede halvt.
"The day you stop calling me Igor, i'll start calling you Lord.." Sagde han, og smilede drilskt, over den gamle, svage facade. La'croix fnøs, men bredte sig et stort smil, som dog var gemt for den ældre herre.

Den gamle forstad til Abandonné banlieue var blot endnu et sted i Di Morga hvor denne unge kvinde ikke havde betrådte sine fødder, hun mærkede jorden under sine tæer, da hun ej havde strømper eller sko på. Hun følte det som en befrielse når hun var så bundet til så meget andet.
Et lydløst suk undslap fra hendes læber mens at hun lod sine mindre kedelige grå øjne glide rundt en omgang hvor hendes pupiller stadig var sorte. Hun var ikke just et almindeligt menneske, hendes hjerte bankede ikke længere, hendes krop var et råddent eksemplar af de døde, også kaldt et vandrende lig og alligevel bar hun en skønhed som andre ikke kunne stå for. Nogen undrede sig nok over hvad hun lavede sådan et sted, selvom det var åbenlyst for hende hvad der var af rygter om stedet, så var det nysgerrigheden der steg igennem hendes krop så meget at hårene rejste sig. Hun ville udforske stedet og samtidig passe på sig selv, selvfølgelig, eftersom hun havde hørt fra hist og pist at kvinder for meste blev voldtaget, dog kunne hun ikke se det foran sig, da hun simpelthen troede ikke på det, hun så sig selv som en stærk kvinde; om ikke andet, så ville hun nok komme til at overtage styrken hvis det kom så langt, inden at det blev for sent. Hvis man havde en god hørelse ville man kunne høre at den unge kvinde ved navn Charlie der kom gående hen af gaden til de fantastiske bygninger til huse der efterhånden blev så forladt, på sine bare fødder, det var en synd at det endte sådan med den forstad. Hun fik øje på nogle folk længere nede af gaden og en larm som man ikke kunne tage fejl af, en larm som vidste et tegn på at de var ved at rydde op. Charlie tøvede. ,,I will not lose the thought of not seeing it before it's too late..” kom det mumlende fra hende imens at hun betragtede dette landskab. Et smukt landskab som burde fortsætte med at blive udnyttet. Hun begyndte at gå tættere på uden at vide om hun havde fået tilladelse til at nærme sig. Det kunne godt være at de ville have folk forblev væk, men det ville hun finde ud af med tiden og måske ville de tage imod hendes hjælp? Hvis der noget der manglede at blive fjernet, et eller andet som hun kunne hjælpe dem med, selvom at hun var en fremmed over for dem. Hun fortrak sin ene mundvige i et lille smil der ingen betydning havde, som også forsvandt igen efter et kort stykke tid, hendes hår blev ikke sat, det naturlige lange sorte hår hang ned langs hendes ryg, mens pandehåret sad til den ene side, hun havde ingen make-up på. Ingen overdreven ting, som gjorde at hun kunne få endnu mere opmærksomhed end hun plejede at få. Det var hendes rigtige jeg. Hun havde en flot deltaljerede kjole på som gjorde at hun fik en fin kavalergang. Kjolens længde gik ned til omkring hendes knæ, ellers havde hun ikke noget udover, andet end at hun havde et almindeligt halsbånd på rundt om halsen, som hun beklageligt ikke altid kunne skjule som hun ville; af en status som fuldblods vampyr gjorde det, at hun blev irriteret for hver gang at nogen mindede hende om det at hun var en slave. En helt almindelig slave som folk egentlig bare kunne tage til sig, hvis de mente at de havde herredømmet over hende. Hun ventede på at der ville komme en skønne dag hvor at hun kunne blive fri som alle andre levende og ikke levende væsner og få respekten tilbage så andre inde for hendes race kunne se op til hende. Hun lod sin ene hånd glide igennem sit lange hår, som hun med et kort strejf, mærkede hun hårstråene igennem fingrene.
,,Do you need any help.. dear Lord?” spurgte hun lige ud med en rolig tone i stemmen da hun stillede sig hen til den fine herre, hun ej kendte eller havde set før. Måske fordi hun ikke havde besøgt den henholdsvise forladte forstad. Dog vidste hun ikke om det var ham der stod for det hele. Det var bare ham, med den mærkværdige maske der havde fanget hendes opmærksomhed.

//undskyld hvis der er fejl i det engelsk jeg har skrevet, men det er ikke lige det sprog jeg er bedst til ;)//

La'croix' røde øjne, lagde sig straks imod Charlie, lige så snart, hun kom inden for øjnsvide. Med det samme, kunne han mærke en hvis, sukken inden i ham. Han havde aldrigt været meget for fuldblods Vampyre, og de var altid så nemme at spotte, på deres rene blods duft. Men. Der var noget anderledes ved Charlie. Specielt i hendes øjne. Det var meget sjældent set, at en fuldblods, ikke havde røde øjne. Og når det var, var det meget unikt. Men hvorfor dog, var hendes skønne øjne grå? Kedelige? Fortabte.. Det var en skam at se en så smuk fuldblods, gå med grålige øjne, som denne kvinde.
La'croix lagde sit hoved en anelse på skrå, og lod de røde øjne, stire undersøgende over hende, inden de lagde sig, fast på hendes øjne. Som forsøgte han at læse hendes tanker. Han kunne godt forsøge, men gjorde det ikke. Der var blot meget der kunne læres, ved et blik som dette.
La'croix bukkede halvt, da hun tiltalte ham, men sagde endnu intet, men stirrede blot i hendes øjne. Den ældre herre bag ved La'croix, bukkede fuldent, så det lange skæg, næsten rørte jorden, men han, lige så, forblev stille.
Så kom der en stille lyd ved Charlies side, og pludseligt stod en af de to søskende der, med et stort og gladt smil, med en maske på, som dækkede lige så meget som La'croix', men var langt mere feminin og elegant.
"Uhh Master... She is a Puureblood..." Sagde pigen, der ikke så ud til at have megen alder bag sig, men hun var en vampyr, som alle andre ved dette 'møde' så var, så alder var umulig at beregne. Pigen, i sin fine hvide kjole, næsten dansede en cirkel omrking sig selv, imens hun bevæggede sig om foran Charlie, og det legesyge blik, og klart lysende øjne, gled ned på hendes halsbånd, og hun lagde sit hoved på skrå, imens hendes læber delte sig i en forbløffet, men bestemt lystig. grimasse.
"Aand.. I think she is a slaaa..." Pigen blev afbrudt af La'croix.
"Silence, Miranda! Leave the Lady alone.. Go join your sister.." Hans stemme var hård og dominant. Noget den kun ganske sjædent var, med noget ved Charlie, sagde ham at hun ikke var specielt stolt af dette. Hun var fuldblods. Burde hun være stolt af det?
Miranda lod sit hoved synke en anelse, som virkede La'croix' ord, som en pisk, og hun drejede sit blik tilbage imod La'croix, og nikkede ivrigt.
"Yes Master.." Sagde hun, med et stort smil, inden hun nynene hoppede et par skridt væk fra Charlie, og så, nærmest dansende, hoppede sin vej, og igen forsvandt. La'croix' øjne, havde ikke forladt Charlies, og givet Miranda opmærksomhed, på noget tidspunkt. Han lagde så sit hoved på skrå igen, og rejste sin hånd, for at tage imod hans maske, og så fjerne den, og fremvise hans smukke ansigt.
"Please.. Just call me, La'croix.. You are not bellow my command.. Neither should you be, of anyones.." Sagde han, med hans rolige, og blide stemme. Han klukkede blidt en enkelt gang, og smed så sin maske væk, ved sidden af sig, og hvilede hans hænder, på hans kåres greb.
"I could use help, but what i need help for, im afraid you can't help me with.. This.. Lowly job, my henchmen can handle quite well.. It is funding.. I need the most. And.." Han stoppede sig selv, i ligefrem at sige det, og tappede hver af sine fingre, imod sin ene hånd, der lå nedderst, på hans kåres greb.
"I appologice.. My name is De-Anett La'croix Deansell.. I'm rather new here, and intend on turning this.. Fairly uncharming and recklass place, back into it's former glory. My I.. Ask for your name, m'Lady." Spurgte han, og bukkede igen sit hoved. Han behandlede hende, som hendes race fortjente. Normalt, behandlede han ikke fuldblods, bedre end han selv mente de fortjente. Men hende.. Hun var en slave, selvom hendes blod, skreg efter mere. Hvorfor? Hvorfor havde hun ikke blot dræbt sin herre, og revet sig fri fra lænkerne? Fuldblods, var sjældent set som svage individer. Nej, noget andet lagde bag. Det måtte der.. Hun var mere, end blot en simpel fuldblods.

Som altid var der en grund til det hele og der var skam en grund til hvorfor at hun havde grå øjne lige nu.. hun kunne godt forstå hvis folk begyndte at tænke over det, ikke fordi hun kunne regne det ud, men den eneste grund til det var at hun havde en Phoenix inden i sig, en anden person, som gjorde at hun kunne ændre øjenfarve. Det irriterede hende ikke så meget da der pludselig dukkede en pige op i det fjerne, som hun ej heller kendte og det vidste sig at hun også bar en maske.. fascinerende.. *She dosen’t have too much experience so far..* tænkte hun og sukkede lydløst. Charlie kiggede væk et øjeblik da hun skulle til at nævne at hun var en slave, hvilket også var rigtigt nok, men hun gad ikke altid at, se det i øjnene.
Mange fuldblods vampyrer kunne godt bare dræbe sin herre og på den måde komme fri fra sit fængsel. Men der var også en grund til dette, med at hun blev hos sin herre, det var ikke pga. kærlighed nej. Det var af en helt anden grund. Da hun hørte mandens stemme hun tidligere havde spurgt om han kunne bruge noget hjælp kiggede hun tilbage på ham. ,,La’croix..” gentog hun som en hvisken. Hun hævede det ene bryn da hun lod sine øjne hvile på ham og så hvordan han tog sin maske af så hun kunne se hans ansigt ordentlig end blot hans øjne. Hun var beæret over at hun fik lov uden at hun skulle til at spørge om han ville fjerne masken. Charlie lagde sit hoved en smule på skrå ligeledes da han sagde at han havde brug for hjælp, men ikke til den hjælp som hun tilbød ham.
Var han nervøs? Hun trak sig svagt på skulderen ved tanken, han var en vampyr lige som hende, bare i en anden rang så derfor kunne hun ikke få det til at hænge sammen. ,,Charlie Deniella Cardwell” sagde hun som et svar på hans spørgsmål ,,You dont have to speak to me as if i earned it, because.. im not, not yet.. talk to me like any others..” kom det fra hende. Hun fortjente det ikke, overhovedet ikke. Hendes liv hang i en tyng tråd lige nu, selvom hun godt vidste inderst inde at det på tidspunkt ville ændres. Charlie skulle bare vente til det rette øjeblik. ,,What kind of help do you need.. then lord La’croix’?” spurgte hun efter noget tid, mens at hun stadigvæk lod sine øjne hvile på ham. Han virkede interessant og derfor var hun heller ikke gået endnu. Hun undrede sig bare over hvad hun ellers kunne hjælpe med end at få ryddet op.. Charlie var oprigtigt kun kommet gående forbi og stoppet op fordi hun tænkte at de havde brug for hjælp, hun ville gerne hjælpe andre vampyrer selvom de så var meget anderledes i forhold til hende selv. ,,I was just near by… and I was thinking that.. I could help.. also then I saw it was vampires” Mere sagde hun ikke, hun ventede på hvad herren ville sige. Hun vidste at de var en del af nattens børn, da hun fik øje på dem. Efter at hun havde set dem kunne hun mærke deres aura som var lige så kold som hendes egen.

La'croix, havde næsten forudset, at hun ikke ville være stolt af hendes position, som slave. Mandador, Bane, Tvilingerne og La'croix, var også alle fuldblods. Tvillingerne, specielt Miranda, var bare en anelse... Barnlige. De var begge næsten lige så gamle som La'croix. Begge dygtige 'krigere', og var specielt gode, til at skære frygt ind i folk. Desvære, tilføjede de også tit ubehag i deres omgivelser. La'croix havde længe forsøgt at belære dem, og sørgede også altid for, at de ikke kom for langt med deres 'drillerier'. Og da de fulgte ham, som var han en del af dem, hjalp det altid, som det havde gjort på den barnlige Miranda.
La'croix bukkede, da hun præcenterede sig selv, stadigt med den ene hånd på kårens greb. Han smilede blidt, af hendes lettere uventede beskedenhed, og lagde sit hoved en anelse på skrå, og betragtede de grå øjne. Han rystede så langsomt på hovedet, og tog et skridt nærmere Charlie, så hans hånd kunne nå hende, da han løftede den imod hendes ansigt, og blidt lagde en enkelt finger, under hendes hage. Og hvis hun tillod det, skubbede han den, bare en anelse op, som en hentydning til, at hun burde holde sit hoved højt.
"Please.. Don't say that, Lady Cardwell.. Don't ever let your position, destroy your pride.. You might, as a Pureblood, deserve more, then your current position.. But don't ever forget your name, and stand pride about it. Besides. Beauty is a thing to be proud of, as well." Hans blide stemme, blev efterfulgt, af et opmundrene smil, imens han fjernede hånden fra hendes ansigt, og lod blikket glide imod nogen skrig, der kom fra et sted, ikke så langt fra dem. Garanteret noget af tvillingernes arbejde. Hans øjne, gled så tilbage på Charlie, og han smilede blidt igen, af hendes hjælpsommelighed.
"Helpsome souls, such as yourself, comes rare these days." Han klukkede, med et voksende smil, og nikkede imod vejen bag ham, imens han drejede, og begyndte at bevæge sig igennem den gade.
"The help I need.. Is money. People. Both workers, and warriors. I wish... To make this, filthy little Town.. To the glories City, it once was.." Fortalte han, imens han holdt sine arme ud til sidderne, og fortsatte hen af gaden. Den ældre herre, bukkede hovedet, da han lod Charlie gå forbi, skulle hun følge La'croix, og fulgte så dem begge, med et par fods afstand.
La'croix' røde øjne, gled langsomt rundt på bygningerne omkring dem, og sukkede stille, med et langsomt ryst på hovedet, imens billeder spillede op i hans hukommelse.
"This place deserves it.." Sagde han så, med en meget stille stemme, imens hans blik gled frem for sig igen. Han så, så betænksom ud, hvilket hun sikkert ikke ville kunne se. Men han overvejede Charlie, og hendes position. En slave, var slet ikke passende, til en kvinde som hende. En fuldblods, som ikke endnu, var arrogant og lige til at få det dårligt over. Hun var alt for beskeden, for hans smag, men det var bestemt noget, der kunne ændres. Hans røde øjne, gled så tilbage på Charlie, og han skrånede sit hoved en anelse.
"So.. For how long, have you been.. In shackles." Spurgte han, med et nik imod hendes halsbånd, med med et blidt smil, der gjorde det klart, at han ikke ville håne hende. Men han ville prikke til det. han ville finde ud af mere.

Uden at vide om hun ville lade ham komme så tæt på så gav hun, utroligt nok ham lov, til at berøre hendes hage parti. Charlie fik dermed øjenkontakt med ham. "Beauty.. is not important.." mumlede hun som en hvisken, selvom det gjorde at der dukkede et lille smil frem på hendes kolde læber. Hun lod sine øjne hvile på hans og lod dem følge ham da han drejede sig om for at gå hen i en anden retning, *I wonder what else i can help with* tænkte hun inden at hun begyndte at gå efter ham.

Hun lyttede efter det som kom ud af hans mund. "Money...? Hm.. I dont have.. so much money..." kom det fra hende, mens at hun hævede det ene bryn, selvom hun var en fuldblodsvampyr så var hun ikke rig. Nej. Hun havde ikke engang sin egen lejlighed endnu. "I am a pretty sight being a pureblood.." Også var det end da ment med sarkasme, hun var ikke nær så stolt af sig selv som hun burde være. Men igen så havde hun en Phoenix inden i sig som gjorde at hun ikke var helt nede på bunden.

Hun kiggede hen på La'croix' og smilede lidt, mens at de atter fik øjenkontakt. Langsomt hævede hun det ene bryn, da han spurgte ind til hendes liv angående med at være en slave. "I have not been there as long as you'd think" sagde hun og rettede sit blik væk fra ham.
"I cant say much about it... because the must information is a secret" mere sagde hun ikke, men hvis han virkelig gerne ville have mere at vide skulle han bare trykke på de rigtige knapper.. Charlie var en som kunne skifte personlighed og hun ville gerne lære ham bedre at kende, så chancen var der for at hun ville fortælle ham mere om det, hvis han virkelig var så interesseret i det.

La'croix' øjnbryn, blev rejst i et spørgende blik. En 'ikke-overfladisk' fuldblods? Det var det bestemt noget nyt. Han selv, havde sommetider, følt sig selv ganske overfladisk. Der havde han dog også, hver gang, overvejet at lade sig falde i forderv, som tvillingernes legetøj, blot for en dag.. Igen...
Han sendte hende dog, et opmundrene smil, og rystede blidt på hovedet.
"It might not be important, but it is still something, to be proud of? To treasure.. Where.. Would we be, without beauty? There'd be no art. No Theaters. Beauty, is so much more, then just a facade. Now wickedness... That, is often a facade. But beauty, is always true. Weather you decide to be driven mad from jealousy about it, or delve into it's misteries." Sagde han, med en udstrakt, dramatiseret fact, med den ene arm. Han klukkede så blidt, med et venligt smil, inden han fortsatte sin gang.
"You should still be proud, of even the unimportant things, in your life.." Sagde han, og viftede med en finger, imens han smilte blidt.
Han havde heller ikke regnet med, at Charlie ville have nogen penge. Og selv hvis hun havde, ville han have hadet at skulle 'låne' af hende. Han havde aldrigt specielt brudt sig om at skulle skaffe penge på sådanne måder, men hvis det var nødvendigt, var det nødvendigt. Han skød hurtigt sit blik over skulderen, og kneb sine øjne sammen, af hendes kommentar omkring hendes blod.
"Don't say that... I have seen, and have myself been, far worse. And being a slave now, will possibly make you even stronger, on a differant date.. You need to grow more pride, my dear Lady Cardwell.." Sagde han, og lagde et blik over sin skulder, og sendt ehende, endnu et blidt smil. Han nød bestemt ikke at se en anden Vampyr, så brækket som Charlie. Så lav på sin selvtillid. Normalt, syntes han hans race havde alt for meget af det, og ledtes imod arrogance. Hvilket La'croix tog stor afstand fra. For det meste, i hvert fald.

La'croix fortsatte ned af gaden, som de snakkede, og de kom nærmere, en af de største huse i byen, der lå op af en side vej, et godt stykke fra selve byen. Det så lettere forfaldet ud, men der var stiladser og masser af muere, der så ud til at være igang med at arbejde på sagen. La'croix kiggede sig, kun halvt, over sin skulder, som hun fortalte en smule, omkring hendes 'stilling'. Det var ikke meget hun kunne fortælle, inden hun måtte sige, at resten var en 'hemmelighed'. La'croix klukkede blidt en enkelt gang, og lavede en vinkende fact, med den ene hånd.
"Don't worry, my dear. I will not poke in places, that'd end up getting you in trouble. At least not before we are places, where ears can't reach.." Sagde han, og smilede blidt til hende igen. Han lagde så sit hoved på skrå, og drjede om på hælene, så han gik baglæns, imod det store Palæ.
"But.. I would like to wonder. You clearly do not enjoy your position... Why, do you not simply rip free of the chains, en make your own way?" Spurgte han, og smilede fortsat, sit blide, men sigende smil. Han ønskede ikke specielt at se hende som værende slave, eller i en position hun ikke fortjente, hvis dette, var grundlaget til hendes grålige øjne. Den glød, burde aldrig blive taget fra en Vampyr, og specielt ikke en fuldblods. Lige meget hvor lidt han holdt af den mest normalle fuldblods, var dette aldrig fortjent. Han havde selv manglet gløden engang, dog aldrig så meget, at hans øjnfarve falmede. Det, var at tage den alt for langt.

Charlie fulgte med ham hele vejen mens at hun lyttede efter det som kom ud af hans mund. Hun smilede lidt og var beæret over som han prøvede på at få hende til at komme i bedre humør, eller blive mere stolt over sig selv. "Thanks.. I know that..." sagde hun og nikkede til det som han sagde. Han var meget fascinerende og det gjorde at hun lyttede rigtigt meget efter det som han havde at sige. Hun gik ved siden af ham mens at hun lod sine øjne glide rundt en omgang som de nærmede sig nye omgivelser.

Hun så de store huse og et lille suk undslap fra hendes læber, hun ville ønske at hun havde flere penge så hun kunne bo i sådan et hus. I stedet for det som hun nu ejede. Charlie orkede ikke engang at sætte ord på omkring hendes hjem. Hun rettede sin opmærksomhed mod La'croix' da han igen spurgte ind til noget der også tilhørte hendes privatliv. "Because.. I can only do it on this way... theres no other way to do it..." sagde hun roligt med en blid tone i stemmen. Hun lagde sit hoved en smule på skrå, mens at hun betragtede ham mere eller mindre; Charlie håbede på at han forstod hvad det var hun sagde, hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle forklare det, da hun som regel var dårlig til dette sprog.

"Where are we going?" spurgte hun af ren nysgerrighed også for at de kom ind på et andet emne, hun havde jo bare fulgt efter ham uden at vide hvor hun ville ende. Det var ikke fordi det gjorde hende nervøs, men alligevel ville hun have noget information på forhånd, i stedet for at hun nærmest bare blev trukket med et sted hen, selvom at det var hendes ben der gav efter og havde lysten til at fortsætte, så hun ikke direkte blev tvunget til at gå med.