Kedsomhed og Natteliv

S: Terre
T: 21:45
O: Huse og bygninger. Lukkede butikker og begyndende natteliv
V: Varmt

~

Korah stod op ad en lygtepæl. Han havde armene over kors.
Han kiggede rundt på det begyndende natteliv. Fyre i shorts og t-shirts gik rundt og piger med lårkort, nogle med mindre end det, gik rundt og grinede, drak og røg.
Han drak ikke selv, men var først lige holdt op med at ryge.
Han betragtede nattelivet lidt, lod øjnene følge en køn pige i kort nederdel i et par sekunder, og kiggede så op på den stadig nogenlunde lyse himmel.
Han kedede sig.

Mikala gik i gemme byen hun hade en let sommerkjole på samt hendes jakke hun hade sit hår sat op i en hestehale og hendes øjne var rødlilla hun var meget køn og søde det var rigtig mange som kunne lig hende som hun var søde,kærlig og venlig i mod alle som hade bruge for det en mand lagan på hende men hun støde ham fra sig han tog fat i hendes arm og vred den rundt hun skreg af smerte

// Mikala :) Jeg synes du laver rigtig mange emner hvor din karakter kommer ud for vold eller voldtægt. //

Damias smukke yndefulde skikkelse kunne ses gående hen ad gaden. Hun var næsten den eneste der gik alene - i hvert fald af piger - Hun var iført Et par lårkorte shorts stoffet var som sorte jeans og det matchede til den gråhvide top hun havde valgt at iføre sig. Nedringet, enkel og ligetil. Udenover toppen havde hun taget en gennemsigtig lysegrøn cardigan på så man stadig kunne se hendes blottede hud indenunder. Hun havde iført sig nogle lette høje hæle - som ikke var alt for store men en tilpas størrelse der gjorde at man stadig kunne gå rundt i dem uden ubehag. Damia havde en sort skuldertaske over skulderen som hun havde den ene arm om. Hendes lyse øjne gled kort rundt indtil hun fik øje på en dreng som lænede sig op af en lygtepæl. Et svagt selvfedt smil gled over hendes læber. an havde hverken alkohol eller røg på sig. spændende. Hun begyndte at vende sine skridt i retning af ham.

Hans øjne fangede Damia netop som hun kiggede på ham.
Først kiggede han på hendes øjne, og så gav han hende elevatorblikket.
*Pæn pige* tænkte han.
Han så mod hende mens hun kom over mod ham, men han sagde ikke noget.
Hvem var hun mon? Hans nysgerrighed var vakt, men kun en smule.

Han lignede en præcist på sin egen alder.. den synlige alder 19 i hvert fald. Hun mødte hans blik og smilte straks svagt. Hun stoppede kort op foran ham og lod blikket glide op og ned af ham. kort for at tjekke hans bygning. Og om hvad hun syntes om ham. Umiddelbart.. menneskedreng. Hun lagde let hovedet på skrå. "Mit navn er Damia.. og du?" Hun trådte lidt tættere på ham. egentlig så han ikke ud af helt vildt meget måtte hun indrømme.

Han sendte hende et lidt ligegyldigt blik. *Damia? Mærkeligt navn...* tænkte han.
"Mit navn er Korah" sagde han.
"Kan jeg hjælpe dig?" spurgte han så. Hvad var det mon hun ville?
Han smilede lidt.

Hun lagde let hovedet på skrå. Jep han var helt igennem et menneske! ingen tvivl om det. havde han ikke været et menneske ville han sandsynligvis have reageret anderledes end dette. Hendes øjne var kølige.. næsten følelsesløse. Hvad skulle man med sådan et menneske.. Man skulle spise dem ikke sandt?

Med ét lagde han mærke til kulden i hendes øjne. Han aflæste hende på få sekunder, smilede og sagde: "Jeg ville holde mig i skinnet hvis jeg var dig. Du er så let at læse som en åben bog. Hvad vil du mig?"
Han smilede venligt, men hans øjne røbede at han var forberedt på kamp. Og han var god til det.

Et sødt smil undslap hendes læber. Et smil der slet ikke passede til hendes kolde følelsesløse øjne. "Man kan aldrig vide.." Hun gik tættere på ham.. der var vel cirak en halv meter mellem dem ligenu. Hun strøg en hånd gennem sit flammerøde hår og kneb svagt sine kolde øjne sammen. "Havde du tænkt dig at stå op af lygtepælen der hele aftenen? eller natten?"

Han smilede til hende, men var stadigvæk på vagt.
"Neej... jeg havde tænkt mig at prøve om jeg kunne finde en nogenlunde ædru date." sagde han. Det var sandt nok. Ikke fordi han var desperat eller bare ude på at få et knald. Han havde bare lyst til at finde en sød pige.
Denne pige foran ham var smuk ja... men han var ikke så sikker på at hun var sød.
"Hvad havde du tænkt dig?" spurgte han venligt og med et kækt smil.

hun løftede hånd og greb fat i hans håndled. Først og fremmest et blidt greb mens hun studerede den. "Du er god til at slås.. " kommenterede hun kort og så på ham gennem de lange mørke øjenvipper hun havde der omkransede hendes lyse smukke øjne. "Du var ude efter en ædru date.. så er det nok ikke lige her du skulle lede efter en.. de fleste her.." hun kastede et blik ud på gaden. ".. er ikke ædru" afsluttede hun.

Han gjorde intet for at få hende til at slippe. Han smilede bare.
"Se der tager du fejl. Hvis jeg vil finde en pige som også har noget mellem ørerne, så er det her det rette sted at lede, for de piger som ikke er fulde som alle andre, men stadig er heromkring, er nemlig dem jeg søger."
Han så på hende.
"Og ja.. jeg har da vundet et par slåskampe i ny og næ."

"en par slåskampe i ny og næ" hvislede hun lavt med sin guldflydende stemme og så på ham med sine kolde øjne. "Og du dukkede alligevel op her og lod mig få øje på dig.. når jeg er sulten.." Hun lod sit blik glide hen over ham og der kom et næsten sultent skær over hendes øjne.

Hans smil falmede en smule og hans øjne blev hårde.
"Jeg ville ikke prøve hvis jeg var dig..." sagde han lavt. Selvom hun stadig havde fat i ham, var han parat til at slås.
*Hun er ikke et menneske* tænkte han og var forberedt på det værste.
*Hvorfor er de lækre altid dæmoner eller vampyrer* tænkte han og smilede.

"Korrekt jeg er ikke et menneske.." Hun lagde kort hovedet på skå og mødte hans blik med sine kolde øjne. hendes greb om hans håndled strammede sig langsomt og derefter hurtigere. Som om hun havde tænkt sig at knække hans venstre håndled af og spise af det for at se om han var lækker nok at spise. eller hvad hun nu ellers havde i tankerne. Kulden strømmede ud fra hendes aura. Hun virkede ikke som en der i det hele taget kunne komme op med et venligt smil og komme med gode råd som en rigtig veninde. Det var det Damia elskede. At snyde folk. Hendes skuespillerevner var alt for øvede til at nogen kunne gennemskue hende hvis hun altså begyndte at opføre sig som den søde rare veninde. Det havde hun gjordt før. det eneste der skulle til var et enkelt glip af personens minder og derfra kunne man lægge en plan om hvordan man i sidste ende havde tænkt sig at ødelægge personen til fulde. Eller bruge personen og evnerne. Så ville man pludselig få mange flere fordele i landet. Når personen først havde fået tillid til en var tilliden svær at svække igen. Og når hun havde givet personen sit mærke. Kunne hun altid vide hvor personen var. Hun ville altid finde ham eller hende. Hun ville lade som om hun hjalp personen. Lade som om hun redede dem. Og så allligevel i sidste ende ville hun kvadre personens hjerte ud i fortovskanten hvor der hørte til.

//smutter i seng

//hey jeg binder DIG til lygtepælen hvis du ikke svare :'O

Han vred sin hånd i en cirkel mod hendes tommelfinger. Det var et trick der ville gøre selv en lille pige i stand til at komme fri af en bodynuilders greb.
Han kom fri, og tog et skridt væk fra lygtepælen.
"Okay smukke... fortæl mig så hvad du vil. Er du vampyr og vil drikke mit blod? Eller er du dæmon og vil æde mig med hud og hår? Jeg beklager. Jeg smager ikke godt. Eks-ryger."
Han smilede kækt til hende.

Hun Slap ham og lænede sig ind mod ham. Lod to fingre glide ned over hans kind. "Rygere rør mig ikke det mindste.. du er nuttet" Hendes iskolde øjne så ud som om de kunne få selve havet til at fryse til. Der var absolut ingen følelser i hendes blik overhovedet. "Nej.. jeg vil bare lege lidt med dig.. nuttede fyre kan også grænse op til det irriterende" Forklarede hun kort og koldt. Det var som om den menneskelige del af hende tolat var fordampet fra jordens overflade i det øjeblik hun var trådt hen til ham. Hvis hun skulle være ærlig kedede hun sig blot og havde lyst til at lege med nogen. Og det behøvede ikke nødvendigvis have noget med fysiske slag at gøre.

Han sukkede.
*Freak...* tænkte han og skubbede hende væk.
"Jeg har ikke tid til det her. Find en anden at lege dine små julelege med for jeg er sgu ikke dum nok til det her."
Han begyndte at gå, uden at se på hende igen.
*Pis... nu har jeg lyst til en smøg* tænkte han og surmulede.

Damia sukkede og dukkede op foran ham. "Se mig.. igennemm.." Hendes unaturlige lyse øjne dolkede sig ind i hans som to istapper. Han kunne ikke slippe nu hvor hun brugte sin evne. Det ville være fuldkommen umuligt. Damia greb fat i hans øjne med sit blik og begyndte på digtet

"Det er Min Styrke
Det er min Magt
Det er min Specialitet
Min sikre havn
Øjnene er sjælets spejl
Øjnene er livets Diamanter
Øjnene forråder
Øjnene gør godt
Øjnene er det eneste du frygter
Der Sladre"

Digtet fangede hans øjne og hun trængte igennem dem. Ind i ham. Han kunne umuligt slippe fra hende nu. Digtet var styrken i hendes evne. Forstærkede det. Gjorde at hun kunne gøre hvadsomhelst med dem.

//CopyRight jeg har faktisk selv skrevet digtet XD//

"Hey hva'..." og længere kom han ikke før hendes blik havde sin virkning.
Nu stod han bare og så på hende. Han forsøgte at sige noget, men kunne ikke.
Han forsøgte at flytte på sig, men heller ikke det kunne han.
Det så ud som om han havde rodet sig ud i en værre kattepine... men hun var i det mindste lækker!

Hun smilte og dykkede dybere ind i hans øjne. Ind i hans minder.
ind i hans sind. Ind i hans hjerne. Han ville ikke kunne stoppe hende
Hun mærke den smerte hun gav ham ved at trænge ind i noget der
var hemmeligt for andre.