Do you wanna Play :: Athal

Sted: Søen
Tid: omring kl 23 om natten
Vejr: fuldmåne, stjerneklart
Omgivelser: Rundt om søen kan man se de store træer, som stille blev
højere i takt med at man bevægede sig mod skoven. Nede ved søen lå der
sten rundt omkring i alle størrelse. og græsset var frisk og grønt før
man noget kanten der udformede sig i et sandet omrøde og så ramte
vandet.


___________________________________________________________



Et stykke væk fra søen, på en grussti der førte gennem skoven og hen til
søen. Gav grusset små genlyde efter sig hver gang den unge pige, som
kom gående, gav et skridt fra sig. Hun var
ikke særlig høj og meget spinkel. Hendes hår var blond og hang løst ned
ad hendes ryg, helt ned til hendes bagdel. Selvom hun så så spinkel ud,
så havde hun en utrolig smuk krop. og de kvindelige former som stadig
var i sin unge alder, kunne skiftes bag den hvide kjole som flagrede i
vindens vejrtrækning. Denne pige var en vampyr pige som havde levet i så
mange år, at hun ikke længere vidste hvor gammel hun egentlig var.
Da hun nærmede sig søen stoppede hun stille op, så hendes små blege og
halvsmadrede fødder stod lige i græsset. Det var blødt og behageligt,
men kildede en smule og fik et lille grin frem fra hendes læber, men som
blev ført væk af vinden. Vinden talte til hende, men hun forstod ikke
hvad den sagde. Men efter lidt tid bevægede hun sig helt ned til
vandkanten, hvor hun så en tusse hoppe ud i vandet, så der lød et lille
plask "...NEJ, du må ikke hoppe ned i vandet!" råbte hun ad den og gik
nogle skridt ud i vandet, for så at bukke sig fremover og føre sine arme
ned under vandoverfladen for at lede efter den. Dog fandt hun den ikke
og blev mopset. Hun surmulede og rettede sig op igen "DUMME TUSSE!
hvorfor skal du også stikke af... jeg ville ellers have leget med dig!"
råbte hun igen.
Hun lod sig falde ned at sidde, før hun kiggede sig rundt "...hvorfor er
her ikke nogen at lege med?" et lille suk kom frem, og dansede over
hendes læber og ud i vinden.

Fiskegrejet hoppede takfuldt mod Athals skuldre og forstyrrede nattens rolige stilhed. Det var længe siden, dæmonen sidst havde haft sådan noget i hænderne, og han kunne ikke lade være med at smile. Havde det ikke været for fiskebutikken i byén, hvor man blandt andet kunne lege den fiskestang, som netop nu var en del af hans oppakning, ville det her ikke have været muligt.
At begive sig ud i skoven for at fiske til noget, der næsten svarede til at være nat, var dog noget usædvanligt, men Athal var temmelig sikker på, at der ikke ville være nogen til at le og pege fingre ad ham. Derfor marcherede han direkte ned til søens sælsomme bred og slog sig ned.
Madding, Han begyndte med det samme at gøre klar til den store fisketur.

Mi som pigen jo hed lod sig falde ned at ligge i stedet, dog med et enkelt suk. Der var næsten ikke nogen væsner ude på denne tid, så det var ret kedeligt at være et nat væsen. Hun lukkede sine øjne i mens hun følte jorden mod sin krop. "Bare der var nogen der gad lege med mig, eller være sammen med mig...!" råbte hun så og satte sig op igen før hun efter lidt tid rejste sig op og bevægede sig ud i søen, for så at hoppe hovedspring ud i det. Hun svømmede lidt rundt og dykkede så ned under for at holde vejret og blive nedenunder vandet i så lang tid hun kunne. Efter noget tid dykkede hun op til overfladen igen efter vejret, og så så noget inde på bredden.

Det gav et ordentligt sæt i Athal, da han pludselig hørte nogen råbe, og han var lige ved at tabe hele grejet ned i søen. Med fast hånd om fiskestangen så han sig nervøst omkring. Først kunne han ikke få øje på nogen, men da der pludselig lød det velkendte plask fra når nogen springer i vandet, var han anden gang ved at tabe fiskestangen.
"Argh!" Han greb ud efter det, men forgæves. Med et veltilfreds Plop! endte det hele i søen. Athal udstødte et opgivende suk og sprang i søen.
Gæller, fiskehud og skæl formerede sig med det samme på hans krop. Hårets syntes mere grønligt end sort, og tænderne blev sylespidse. Harmløs var Athal dog, og han greb ivrigt ud efter fiskegrejet. Med øjne, der næsten fungerede bedre end på landjorden, fik han gennem søens grumsede vand øje på en skikkelse længere fremme. Han så personen skyde opad mod vandoverfladen og fulgte øjeblikkeligt samme eksempel.