at kigge på lejligheder (Vittoio)

Vittorio gik lidt frem bgaved nogle bygninger, og nogle træer han havde lige drukket lidt blod fra en fremmede kvinde som hvis skæbne var lys og ved at dø så det var derfor han fornydt sig med hendes blod i sig.Han begva sig så videre og fik ført en stille bevægese op til hans mind for at tørre blodet væk, hans tøj var en sne hvid skjorte der matchede hans hud den var godt nok kun ligbleg men de passede ca nogenlunde godt til hinanden, hans bukser var sorte og med huller i han selv havde skabt, øjne kolde, kølllige blodrøde, og håret lidt rodet, og sort nogle få totter hang løst ind foran hans øjne, og gjorde så han ikke kunne se noget. Det ændrede han på så det nu hang lidt væk fra øjnene han gik lidt videre han stoppede ved en gade*hmmm hende har jeg ikke set før, hendes duft lugtet godt* tænkte han stille

Lilly lod let en hånd glide gennem hendes lyse hår. Hun frøs lidt, så hun kom kort til at ryste. Hun sukkede let. Hmm.. Måske havde hun for lidt tøj på. Lilly bed let sig i læben. Hun mærkede det lette vindpust mod hendes ben. Hun havde kun hendes tylskørt med lidt for tynde gamacher på. Men dog sad det elegant. Hendes tylskørt var helt hvidt, så hvidt som sne. Det var hendes hud også, men det var også kold. Hendes hår strøg hun let væk.

Han gav hans fødder slip på jorden under ham og begva sig videre hen mod pigen han havde ikke set ret mange han kendte og heller ingen mennesker, så han havde en chance for at møde en..Hans blik var frosent fast på hende lidt det var et koldt et, så stod han stille lidt og forsvandt ombagved hende mens han hviskede i hendes højre øre"hvad laver en pige som dig herude så sent på aften"lød det koldt fra ham

Detgav et æt i hende, da hun hørte hans stemme ved hendes øre. Lilly sprang op.. "Ikke noget" múmlede hun da hun bare så at det var en vampyr... "Må man spørge om det samme?!" spurte hun stille. Hendes lyse hår hang slapt ned af hendes skuldere. Hun betragtede ham kort, Hvem mon denne dreng var?

Vittorio kiggede på hende med hans kolde blik mens hans hud kort glimtede kort, og han kunne ikke undgå at syntes at hendes duft var meget tiltrækkende, så han lagde en lille hånd lod glide op til hans hår mens han rodede lidt i det"Jeg var på en aften tur måske efter mad, hvad så med dig hvad laver du her"spurgte han stille og lidt roligt

"Jeg er her bare, jeg ved ikke hvorfor" mumlede hun, men holdte dog hendes blik på ham.. Hmm... Han så ikke direkte farlig ud, men stadig hans indre kunne jo godt være farligt ikke..

//Soorry min maglede krea xD

Hans fødder slippede jordne og blikket gled igennem alle de få omgivelser der var omkring ham han førte en hånd op til hans hår mens han rodede det lidt til, det så bedst ud til ham at det var rodet og helt hlngene lidt foran øjnene dog ikke for meget, at det kunne ende med at gemme hans blik væk"Hmm..er her bare uden nogen grund du siger i det mindste ikke som alle andre med at jeg kunne i sove eller noget lignene foresten tillad mig at præsentere mit navn det har jeg jo ikke nået..Vittorio di Raniari"sagde han stille

Skulle hun ige hendes rigtige navn? hmm.. ja hvofor ikke.. Lilly" hviskede hun næsten, fordi hun var usikker på om han også ville overfalde hende! Hun mærkede et let vindpust mod hendes blege hud. Hmm.. Hvem mon han, `var´ikke hed men hvordan han var!

Han s blik genemrode hendes skikkelse og krop lidt han var ikke tørstig efter at få noget blod, emn bare lidt fjern fra tankerne om at bide nogen eller nogen ville dræbe ham det var de tanker han ville have fjernet, som han ikke kunne"Jaså Lilly yderst pænt og formende navn passer dig godt"sagde han så stille mens han holdte hænderne nede i lommerne de var stadig så kolde som en fryser kunne være

LIlly ignorede let hans bemærkning.. Hun gav sig kort til at kigge ned i jorden. Hun fik et syn igen! Hun gav sig til at stirre ud i luften. Hun så det, det hele. Hun gispede kort, mens hun så det forfærdelige syn.

Vittorio kiggede på hende mens han lod blikket frose sig fast på hende, hvor en forfriskende nyhed hun måtte være af slægten magisk væsner"du er ikke et menneske er du"lød det kort fra ham

Hun kiggede hen på ham.."Nej, men heller ikke helt magisk" sagde hun stille og rystede let på hovedet for at få synet væk igen. Hun smilede stille før hun lagde hovedet let på skrå. "Og du er vampyr" tilføjede hun blidt.

Vittorio nikkede bekræftende til hende, hvorefter at han fik strøget lidt af håret væk fra hans øjne det begyndte småt at irritere ham men hvad kunne han gøre ikke meget"Korrekt svar fuld, rent blodet vampyr"fik han fremsagt stille med et kort smil

Hunnikkede let, "hmm.. Jeg er animagu, men dog meget menneskelig" mumlede hun let, og strøg sig let hen over håret.. Blod, blod og blod, strømmede ind i hovedet af hende.

Hans hænder bevægede sig op fra lommern, og han stirrede på hende kunne hun ikke lig ham eller var der noget andet hun var måske bange for ham"er du ok...Du er da ike bange for at jeg bider dig vel"spurget han til

"Nej, men mit syn er jeg bange for" mumlede hun let; og mente det syn hun lige havde set. "Jeg kan se ud i fremtiden, oog så bare noget ennormt klamt" mumlede hun let.

Vittorio kiggede på hende"hvad mener du hvor klamt kan det være"spurgte han undrene og lidt nysgerigt på at få det at vide han mente at det hvist ikke kunne være så klamt men han ku jo tage fejl

"At se blodet flyde fra en selv, mens man ligger og skriger aff smerte, er klamt at se på" mumlede hun let og bed sig kort i læben. Hvad kunne hendes <`syn`> betyde denne gang?