Fodboldhujen og slagsange

Tid: Omkring de 20 stykker
Sted: Værtshuset
Vejr: Vinden tuder og fyger alle efterårsbladene rundt
Omgivelser: Primært en masse mænd og andre hankønsvæsner

"Ja! JAAAAAAAAAH, SÅDAN, BABY!" En af værtshusets gæster hujede i vilden sky og svang med sit ølkrus, så det sprøjtede udover samtlige sidemakkere. Men de var ligeglade. Frankrig havde lige scoret et mål mod selveste Spanien (helt ærligt; det var jo mod Christiano Ronaldo!), og nu eksploderede hele værtshuset nærmest i glædesbrølere.
Athal deltog også. Manden (vistnok et afkom af nogle varulve af en slags), der sad ved siden af ham, begyndte at synge højlydte slagsange, og han svang sin sveddryppende arm omkring Athal, som i total begejstring skrålede med.
Hvorfor han befandt sig her? Ja, for det første var det jo den ultimative sport, som man bare blev nødt til at se. For det andet var Evangeline (hans roomate og meget andet) vist ikke meget for at skulle overvære fodboldkampe (hvordan kunne nogen overhovedet antage det som kedeligt?) Så nu var Athal altså troppet op på byens lokale værtshus, hvor det ikke forekom ham overraskende, at over halvdelen af de mandtlige beboere også var mødt op for at overvære kampen.
Tiden var allerede fløjet af sted, og finalen satte spændingen op til en lang, stram elastik hos de fleste. Men, som det så ud indtil nu, gik det vist ret godt for Franrkrig ...

En ung mand på de 18 og omkring 19 kom gående ind på værtshuset og gik hen til en mand og der spurgte den unge mand "Hvad ser de" sagde han og manden sagde"fodbold og jeg fatter narda"og smilede. Den ungemand piftede til tjeneren og råbte "det sædvantlige" og gik over i et hjørne. Den unge man hed danai og var byens bedste bueskytte og han havde altid sin bue med sig over højre skulder og ned mod venstre arm og hans pilekock ved lommen. Hans bile var speciel lavet marhoni træ med en aluminium spids. Danai fik nu hans øl og en fransk hotdog. Han sad bare og kiggede rundt på alle fodbold nørderne der sad og hjublede over at en bold gik i mål?

//athal??//

// Dude, jeg går altså også i skole xD //

Athal var helt spændt nu. Der var kun tyve sekunder tilbage af kampen, og hvis Frankrig bare kunne holde skansen i de få øjeblikke, der var tilbage, ville de vinde kampen. Hele rummet forekom så stille, at man ville kunne høre en knappenål falde til jorden, hvis nogen forsøgte. Nu og da kom tilskuerne med små tilråb, mens kommentatorerne i TV'et plabrede løs.
Spanien tacklede frankrig; bolden røg et par meter, og - BAM! Tiden var gået. Værtshuset nærmest eksploderede i en glæde, der var så meget stærkere end den, der var sket under sidste mål, at det ville kunne høres helt ude på gaden. Athal jublede af begejstring og high fivede med forskellige personer, han ikke engang kendte. Og så var der fest. Bartenderen skruede helt ned for lyden fra fjernsynet, for kun at erstatte det med bassen af dundrende musik.
Grinende mejslede Athal sig rundt mellem syngende og glædestårlende folk. Trængslen var stor, og det var slet ikke til at komme rundt. Udgangen lå lige et par fod væk, og han holdt blikket fast rettet mod døren, men et tilfældigt puf mellem en elver og en bred varulv sendte ham væltende til siden, indtil han røg direkte ned i en andens fyrs (Danai) skød.
Det var ikke ligefrem en behagelig landing og det faktum hvor umandtligt, det egentlig føltes, fik ham straks til at springe på benene.
"Undskyld, makker."

//Gør jeg skam også men du var også på i går aftes og der havde jeg svaret kl 18 et eller andet//

Danai sad og fuldte fortabt med i kampen og fattede det ikke. Han kiggede over mod vinduet og der var ved at være stop fyldt med mennesker derude. Danai hørte så en sejrs hjublen og som han forstod det vandt Frankrig. Han kiggede på denne fyr der var sådan en del beruset (athal) stå og klappe folk i hænderne. Han så at en person skubbede til en anden person og væltede så ind i denne en del berusede fyr (athal) som så røg ind i danai som hurtigt fik trukket sin bue med en pil inde i samtidig og buen var fuldt spændt op og så rundt på personerne der stod forand ham og var klar til at affyre en pil

Et kamerateligt grin lå henslægt afslappet over Athals læber. Hans øjne skinnede i en fortælling om, at han havde indtaget lidt, men at det ikke var mere slemt, end at man kunne kalde ham lettere beruset.
Alligevel kom det som en kollosal og fuldstændig uventet handling for Athal, da fyren, han kort inden var landet oveni, hev pil og bue frem. Han tabte simpelthen underkæben og skævede hemmelighedsfuldt rundt for at se, om andre i baren muligvis havde bemærket det. Men, utroligt nok, var der ikke; alle måtte vel være for optaget af sejren.
Athal udstødte et vildt grin af en slags, og hans hænder røg op i en beroligende gestus.
"Rolig nu."

Han løsnede buen og satte pilen i kocet og buen over skulderen og kiggede stille rundt. *Hm alle er vidst optaget af et eller andet* tænkte han og kiggede mod vinduet "Ren refleks"sagde han bare og satte sig ned igen "danai"sagde han og rakte hånden ud mod ham og råbte til tjeneren "to øl på min regning" og smilede så og hev en stol frem mod bordet med en fod. "Du må sku undskylde for min truende gestus"sagde han stille og kiggede mod vinduet igen somom der var noget.

Danai kendte intet til den magiske verden og kun til almidelige mennesker

Et øjeblik frygtede Athal lidt, at fyren faktisk kunne finde på at skyde pilen mod ham, og han tænkte flygtigt på vampyrkniven i lommen. Ville han mon kunne nå at få den op i tide til at forsvare sig? Men inden han kunne nå at panikke, lod fyren til at tage den roligt igen. Athal smilede skævt og lod sig dumpe ned på en tilsynladende ledig stol.
"Det er sgu okay, du. Jeg er Athal," præsenterede han sig og nikkede venligt. Øllene var allerede undskyldning nok, og han nikkede overbærende. "Man siger jo, fodboldfans bliver voldelige," tilføjede han, halvt som i spøg, halvt som i forklaring på hvorfor, Danai måske havde gjort det.