Try me if you dare!~Krodon::Privat~

Natten var faldet på og alt var øde på denne tid af døgnet, men alligevel var der væsner der luskede rundt i gaderne og gjorde folk utrygge. En ung dame med lang mørkebrunt hår og blågrønne øjne var en af dem, der havde lusket sig ud i gaderne, men det var ikke engang der hun ville være på sådan en smuk aften som denne. Alle stjernerne var fremme og blinkede ned mod jorden og månen kastede sig blålige skær mod jorden. Denne kvinde var på vej mod bjergene, hvor hun havde tænkt sig at se på de mange tusinde stjerner der var kommet frem denne nat. Da hun endelig kom til bjergene så hun op og smilte blidt for sig selv, da hun havde tænkt sig at gå et stykke op af det og finde et sted der kunne være perfekt til at se stjerner. Hun så rundt omkring sig og lod et blidt smil komme frem på hendes læber da hun fandt ud af hun var alene, hvilket ville være underligt andet. Lyden af nattens dyr fyldte stilheden, hvilket gjorde det ufatteligt hyggeligt at være udenfor på denne tid. Hun satte sig end og så op mod himlen med et blidt smil og så sig kort over skulderen da hun syntes at kunne høre noget. Hun tog en dyb indånding og fik færden af engel og smilte koldt for sig selv " Jeg ved du er her.. Så kom frem eller jeg finder dig og du vil uden tvivl miste livet" vrissede hun og så igen op på himlen

Englen grinte kort for sig selv, og satte hårdt af fra jorden. Han kom inde fra nogen træer, og fløj som en pil ud fra træerne, og landede let og elegant over på en sten der var lidt væk fra damen, han lige havde set. Englen bukkede fint, imens han sagde, "mit navn er Krodon, og jeg er en engel som du så allerede har opdaget".
Han rettede sig op i fuld figur igen, og da månens smukke skær ramte ham, kunne man se at han havde en lang, kul-sort kutte på med hætte, som var godt slidt. Han havde da et læder-belte på, hvor der han et sværd, uden skede. Klingen på sværdet var kul-sort, lige som hans kutte, og ned over klingen var der old-gamle runer.
"Hvad hedder en yndig dame som dig, og hvad laver de ude på den her tid af døgnet?" spurgte han, og satte af fra stenen, for at lande ned på jorden igen, han var dog stadig et godt stykke fra hende.

Hun fnøs kort over ham og himlede med øjnene " Alena..." lød det kort fra hende inden hun rejste sig op og gik over mod ham " Hvad jeg laver her? Hah.. Nu skal du passe på engel" sagde hun lettere irriteret mens hun gik rundt omkring ham " Du har engle blod og jeg har tænderne til at få det ud af dig" sagde hun efterfulgt af et koldt grin. Hun lod en hånd glide gennem sit lange brune hår " Og tro mig.. Jeg gør det.. Så snart jeg får chancen" hviskede hun nærmest ud mellem hendes blege læber. Hun så op mod humlen og sukkede " Hvad laver du selv her? Er ude og lede efter en du kan tage livet af?" spurgte hun og fnøs af ham, som om han kunne tage livet af hende? Næppe, for hun ville kæmpe til den bitre ende, om han så havde tortureret hende, så ville hun stadig kæmpe til hun ikke kunne mere

Han himlede med øjnene, endelig bare for at drille hende lidt.
"Undskyld min kære Alena, det var bare af ren nysgerrighed" sagde han med et smil på læberne, og lod også en hånd glide igennem sit eget brune halvlange hår. "Rolig nu min pige, jeg er ikke ude på at gøre dig fortræd, jeg gik bare en tur i skoven, fordi jeg ikke havde andet at give mig til..... og så hørte jeg dig", sagde han med en meget rolig stemme, selv om hun faktisk stod og truede ham.
"Hvis du ikke tror mig, så se selv her", sagde han imens at han tog sit sværd, og lade det nede på jorden, nu havde han ikke det der lignede våben på sig.

Han himlede med øjnene, endelig bare for at drille hende lidt.
"Undskyld min kære Alena, det var bare af ren nysgerrighed" sagde han med et smil på læberne, og lod også en hånd glide igennem sit eget brune halvlange hår. "Rolig nu min pige, jeg er ikke ude på at gøre dig fortræd, jeg gik bare en tur i skoven, fordi jeg ikke havde andet at give mig til..... og så hørte jeg dig", sagde han med en meget rolig stemme, selv om hun faktisk stod og truede ham.
"Hvis du ikke tror mig, så se selv her", sagde han imens at han tog sit sværd, og lade det nede på jorden, nu havde han ikke det der lignede våben på sig. Han lænede sig op af stenen han hoppede ned fra før, og så på Alena, for at se hvordan hun endelig så ud. Han syntes hun var en fryd for øjet, og så var hun yderst underholdene, allerede nu.

Hun så på ham med et irriteret blik og fnøs af ham " Hør her engel... Du skal ikke tro du kender mig.. For det gør du overhovedet ikke" sagde hun og blottede sine tænder. Hvis der var noget hun hadede så var det når folk snakkede til hende som om de havde kendt hende længe. Hun gik over mod ham og så på hans sværd som hun sparkede til så han ikke kunne tage det og angribe hende " Jeg er ligeglad om du vil gøre mig ondt eller ikke vil" vrissede hun og gik helt op mod ham og lænede sig ind mod ham " Jeg skal nok få dit blod før eller siden" hviskede hun og smilte for sig selv da hun havde gået forbi ham

"Det påstår jeg skam heller ikke jeg gør...... jeg kunne bare godt tænke mig at lære dig at kende" sagde han, uden at tabe modet, og stadig med en rolig stemme.
Han syntes da at hun var meget irritabel, og at hun havde en lidt kort lunde, han prøvede jo bare at være høflig over for hende. Han så på hende da hun nærmede sig, og så hun sparkede hans sværd et stykke væk, det var udelukket at han kunne nå det, specielt hvis hun andgreb ham, men det var ikke fordi det rørte ham. Han kunne mærke hendes åndedrag da hun stod helt op af ham, og grinte lidt inde i ham selv, og syntes endelig det var lidt sjovt det hele.
"Undskyld jeg har været så hurtig så, min eneste intention er endelig bare at gøre godt af dit bekendskab" sagde han endnu engang roligt, og så over på hende, da hun var gået forbi ham.
"Undskyld jeg spørg, men hvordan kan det være du ikke kan lig mig, allerede nu" spurgte han nysgerrigt, imens han satte sig ned, og strakte hans ben, og lod blikket følge hende imens hun gik rundt.

Hendes blik var slået fast på ham og et koldt smil kom frem på hendes læber " vil du virkelig vide hvorfor jeg hader dig? Jamen svaret er såre simpelt..." sagde hun og lod en hånd glide gennem hendes lange brune hår " Du er en engel.. Jeg dræber engle for deres blod" sagde hun kort og så over på hans sværd og derefter ham * måske skulle jeg give ham det? han ligner ikke en der vil gøre mig noget* tænkte hun og bed sig kort i underlæben og lod tanken ligge. Hun gik igen helt op af ham og smilte koldt til ham " Så hvis du lader mig få lidt blod, så kunne det være jeg hadede dig mindre" sagde hun og smilte koldt for sig selv. Det var jo ikke ligefrem fordi hun var sådan her med sin gode vilje, hvis det stod til hende, havde hun allerede tappet englen for blod og var gået videre, men det gjorde hun ikke af en eller anden grund

Han så på hende med et lidt overrasket blik, og lod et varmt smil komme frem på hans læber. Han så da hun kiggede hen på hans sværd, *hvad mon hun har tænkt sig at gøre, kan hun finde på at angribe mig* var det han tænkte da hendes blik frøs fast på ham, men dog var han stadig ikke bange.
Han kunne endnu en gang mærke hendes åndedrag, og sagde da, "hvis du så lover at vi kan lære hinanden bedre at kende bagefter, så værsgo. Jeg har alligevel heller ikke mere at miste" og gav hende endnu et varmt smil, og tog da fat i hans krave, og hev lidt ned i den så hun kunne komme til.

Et smil kom frem på hendes læber " Du er godt klar over hvad du lige har sagt ja til?" spurgte hun og så på ham med et smil, i så fald, hvis denne engel havde nogen anelse om hvad der ventede ham om kort tid, så ville han havde trukket sig tilbage eller i det mindste forsvaret sig selv. Hun så han trækkede ned i hans krave og blotte sin hals til hende " Du ved godt hvad der muligvis kommer til at ske?" sagde hun og smilte idet hendes blik var fastlåst på hans hals. Hun vidste det skulle være nu eller aldrig, inden det blev for sent og han skiftede mening. Hun lænede sig ind mod ham og lod kort sin tunge strejfe hans hals inden hun lod sine tænder bore sig ned i halsen på ham

"Jeg ved skam godt hvad det her indebærer, jeg hader bare når folk får et dårligt førstehånds-indtryk af mig, bare fordi man er engel" og lukkede øjnene, han havde været udsat for så meget smerte i sit liv i forvejen. "Kom nu" sagde han da hun spurgte ham en gang til, han var van til at blive såret på diverse måder. Dan hun lod hendes tænder bore ind i hans blottede hals, lukkede han sine øjne, og bed smerten i sig, selv om det var svært, og han lod da en hånd glide igennem hendes hår, får at havde noget at holde i. Han kunne mærke hvordan hun sugede, og da hun var færdig, lod han sin krave glide op igen, åbnede øjnene, og så på hende med et varmt smil på læben, og lod hånden der havde været i hendes hår, falde hen på hans hals, for at mærke på bidet hun havde lavet i hans hals.

Hun så mærkede hvordan blodet fra hans hals flød ind i hendes mund, hvilket hun nød ufattelig meget, men hun måtte også hellere stoppe inden det var for sent. Hun trak sine tænder ud af hans hals og lod kort sin tunge glide ud og tage resterne af blod " Bare rolig.. Jeg tog ikke så meget at du ville blive til vampyr" sagde hun og smilte blidt til ham da hun så mærket fra hendes tænder inden han tog sin krave op igen

Han blev glad da han så at hendes smil var blevet venligt, istedet for koldt og ondt, så nu kunne de lære hinanden bedre at kende.
"Fik du så det du ville havde" spurgte han og blinkede til hende, imens hans hånd stadig følte på bidemærket på hans hals, men det var ikke fordi det gjorde ondt.
Han så på hende og lagde lige så stille mærke til at hun blev mere og mere afslappet, i hans nærvær, "kan vi så lære hinanden bedre at kende nu" spurgte han og blinkede til hende.

Hun så på ham og nikkede kort " Jeg kunne uden problem have taget mere, men det ville have taget livet af dig" sagde hun og lod en hånd glide gennem sit lange mørkebrune hår. Da hun hørte han ord kom et smil frem på hendes læber " Det kommer an på hvad du mener" sagde hun kort og gik der hen hvor hun stod inden han dukkede op, satte sig igen ned og så op på natte himlen med et smil

"Så må vi bare vente til min krop har produceret mere blod, så må du gerne få mere" sagde han og lod hans hoved falde lidt til siden, og lod endnu en gang et smil komme frem på hans læber. "Jeg mener at jeg godt kunne tænke mig at omgås dig mere" sagde han og blev lidt flov. Han så på hende da hun gik over til der hvor han så hende første gang, han gik langsomt med, og ente med at stå ovre ved siden af hende.

Hun så på ham med et hævet øjenbryn og fnøs kort " Hvad hentyder du til engel?" sagde hun stille og så op på ham. Hun havde på fornemmelsen hvad han mente, men hvis det var det skulle han først vise dit vær overfor hende, ikke bare være en af dem der gav hende lov til at bore sine tænder i ham, bare fordi hun havde lyst, der skulle være kamp, ellers var det slet ikke sjovt. Et blidt smil kom frem på hendes læber inden hun rejste sig op og så på ham

"Min hentydning er at jeg gerne vil lære dig at kende, det er alt" sagde han og lænede sig op af en sten, med armene over kors, og så også op på den smukke nattehimmel, og betragtede alle de smukke stjerne. Han hørte hun stillede sig op, og lod hans øjne falde ned på hende igen. "Det kan godt være det er lidt underlig at jeg allerede siger det her, men jeg er blevet smidt ud af engle riget, og jeg har ingen steder at være, ingen steder at gå hen, ingen familie at vende tilbage til, så det eneste jeg kan gøre er at finde en jeg kan snakke med" sagde han og så op imod den smukke nattehimmel igen.

Et blidt smil kom frem på de blege læber idet hun hørte hans ord " Virkelig?" sagde hun og bed sig kort i underlæben og så på ham med et trist blik " Hvorfor er sådan en smuk engel som dig blevet forvist? " spurgte hun og gik over mod ham med rolige skridt og stoppede op foran ham og lod derefter en hånd glide gennem sit hår " Jeg var menneske engen, men det er omkring 500 år siden efterhånden, som 20 årig blev jeg overfaldet og bidt og blev forvandlet til det bæst jeg er idag" sagde hun med et trist tone leje, hun vidste ikke hvor hun har skulle gøre af sig selv i al den tid, men nu var det som om hun havde fået en at snakke med om det, hvilket gjorde hende glad inderst inde

"Jep..... bare fordi at man ikke bryder sig om, at skulle tage andres liv, og så se kold-blodet på dem imens de dør" sagde han og lod blikket falde ned på den yndige Alena igen. "Og sværdet du kan se" sagde han og pegede på sit sværd, "den sorte klinge er noget engle gør ved dem de forviser. Ser du, hver engel har deres eget sværd, som nærmest er en del af deres sjæl, så det gør det lige så stærk som ens sjæl er, men når man bliver forvist, gør de klingen sort, og lader det være en tung byrde, men hvis du bare forlader din byrde, vil det være som at smide sit liv væk" sagde han og lod en enkelt tåre trille ned af kinden. Han lod et smil komme frem da han hørte hendes historie, og kunne ikke dy sig, han gik helt over til hende, og lod hans hænder falde ned på hendes hofter, og holde hende ind til sig. "Det er jeg meget ked af at høre" sagde han, og lod hans hoved falde ned på hendes skulder, han kunne på en måde godt føle hvordan hun havde det, og lod en hånd komme længere op på hendes ryg, og pressede hende mere ind imod ham selv.