Hvad er det egentlig jeg laver her?

Tid: 23.00
Sted; Cimetière ~ Kirkegården.
Vejr; Det små regner.
Omgivelser; Ingen?

Yuuki bed sig stille i læben mens hun gik gennem Terre's gader, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle give sig til, så hun gik bare mod Cimetière uden rigtig at vide hvorfor, hun stoppede udenfor lågen der ind, bed sig i læben men åbnede den så og gik ind, hun gik lidt rundt til hun kom til sine forældres grave, hun bed sig i læben og satte sig foran dem, hun hev benene op under sig og lod sin hage hvile på hendes knæ mens hun holdt hænderne om hendes ben så de blev hvor de var, hun lukkede stille øjnene da en tåre løb over hendes kind *Hvorfor forlod i mig?* tænkte hun trist med lukkede øjne, efter lidt tid åbnede hun øjnene igen og så på stenene med hendes forældres navne på...

En skikkelse langt oppe i skyerne, kom flyvende hen over alle gravstederne, så en meget svag skygge hen over det hele. Lige pludselig kom et sværd flyvende ned fra himmelen, og landede et par meter fra pigen, sværdets klinge var kulsort, og havde flere mystiske rune indgraveret, og skaftet var lavet af meget fint metal, og der var de samme runer som på klingen. Sværdet havde bordet sig et godt stykke ned i jorden, og pludselig blev skyggen kraftigere, og mindre, det var skikkelsen der var på vej ned med en voldsom hast, det gik så hurtigt så man skulle tro det var løgn. 10 Meter fra jorden gav skikkelsen et ordenligt bask med vingerne, så den fik taget alt farten af, og landede let og elegant på sværdets skaft, med den ene fod. Skikkelsen kom til syne, det var en lidt høj, og kutteklædt mand, men manden havde vinger som var sorte som klingen på hans sværd, og vingernes fjer var ikke ved ligeholdt så de var ikke ret pæne. Manden havde halv-langt mørkebrunt hår, og brune øjne. Han bukkede let og elegant imens han stod på sværdet, "mit navn er Krodon Darkheart, og er tideligere dødsengel, om hvem kan de mon være?" spurgte han med en blød stemme, og lod hans hænder hvile på sit bryst.

Det gav et sæt i Yuuki da sværdet landet ved siden af hende, hun rykkede sig hurtigt væk og tog en dyb indånding, hun tørrede hurtigt tåren væk lige inden en person landede ovenpå sværdet, hun bed sig i læben "Jeg hedder Yuuki Kuran... og jeg er dæmon" sagde hun stille, hun prøvede at holde sin stemme rolig, ikke fordi hun var bange for ham, hun var bare ikke helt kommet sig over den sorg hun havde fået ved at side og se på sine forældres gravstene, hun bed sig i læben og så kort ned i jorden inden hun igen så op på ham "Du sagde du var 'tidligere' dødsengel? siden hvornår?" spurgte hun stille, hun kunne ikke lade være, og håbede ikke at hendes spørgsmål irriterede ham på nogen måde, hun havde bare brug for at vide det.

"Undskyld jeg ligepludselig bare dumper ind, og der var ikke min mening at give dig et chok, men jeg blev nysgerrig da jeg så en her nede". Han lod blikket falde på hende, i det han rettede sig op, for at hurtigt analysere hende, for at se om hun havde våben. Han hoppede ned fra sværdet, og tog et godt fast greb i sværdet, hvor efter han slyngede det op i luften, så det spinede og drejede vildt oppe i luften, greb det med venstre hånd, og kastede det cirka 3 væk, for at vise han ikke ville angribe hende. Han gik endnu en meter væk fra sværdet, og fandt en gravsten at læne sig op af. "Grunden til at jeg er tideligere døds-engel er at jeg hader at dræbe, så jeg blev smidt ud af mit rige, og forvist for familie og venner, og der gjorde de også klingen på mit sværd sort som du kan se" sagde han og lod blikket falde over på hans sværd. "Men lad mig hør lidt om dig, hvor kommer du fra, og hvad for en slags dæmon er du, og hvilke evner har du?" spurgte han og lænede sig spændt frem imod hende.

Hun bed sig stille i læben og så på sværdet da han kastede det op, hun så imponeret på det da han kastede det væk og så tilbage på ham, hun så undrende på ham da han forklarede hvorfor han var tidligere dødsengel, hun så lidt rundt og hendes blik blev kort fanget af hendes forældres grav stene, hun lukkede øjnene inden hun så, så på Krodon igen "Hmm... Jeg er vokset op her i Terre, Jeg er Ild dæmon og kan manipulere med ilden... også selv danne den, og så kan jeg teleportere... dog ikke ret langt af gangen" svarede hun stille og rejste sig, hun børstede lidt snavs af sine bukser inden hun igen rettede blikket mod ham "Hvor længe siden er det du blev... forvist?" spurgte hun nysgerrigt.

// kan jeg joine ^^' eller er det forsent ^^//

//Ehmmmm jeg har ikke noget imod det.... Hvad med dig Yuuki :P?//

// Jeg har heller ikke noget imod det :p //

//Så må det være Safires tur ;)//

// Jep :) //

//Okay xD//

Et stykke fra kirkegården gik en ung pige, hun burde egentlig ikke være ude på denne tid og slet ikke i det vejr med den påklædning som hun havde på. En lang hvid skjorte var det eneste der dækkede hendes halv nøgne krop, det eneste hun havde under den var en bh og et par underbukser. Dette var alt sammen fordi hun havde løbet hjemme fra, hvilket nok også var bedst med de ting der skete der. Hendes far var videnskabs mand, hvilket gjorde hende til hans forsøgskanin, men det var mere eller mindre det hun ville undgå, hvilket havde bragt hende her til kirkegården.

Hun udstødte et forpustet suk inden hun stoppede op ved lågen og så sig over den ene skulder, bare for at sikre sig at hendes far ikke var fulgt efter hende, men det var han sikkert, trods han ikke var til at se, så var han nok bare sakket bagud. Hun havde ikke selv valgt at ende her på kirkegården, det var hendes kat, Chesire, som havde ført an hele vejen " Chesire.. Hvor er du?" sagde hun hæst inden hun mærkede hvordan hendes skjorte klæbede ind til hendes krop " For fanden Chesire.. Af alle stedder.. Hvorfor så her?" sagde hun opgivende og fik øje på sin kat, som lagde oven på en gravsten.

//Jeg skal lige havde fat i rækkefølgen på hvem der skriver hvornår :P//

// Safire, Krodon, Yuuki... sådan.. :p //

Krodon hørte nogen ude ved porten. Han tysede på Yuuki, og løb over og grb om sit sværd. Han spændte sin kutte ordenligt, og hviskede til Yuuki, "gem dig bag en gravsten til jeg kommer tilbage". Han satte hårdt af i et lydløst bask, og med et, var han oppe på kirkens tag, han spejdede hurtigt rundt over hele kirkegården, og ledte efter noget mistænkeligt. Han fik øje på en pige og en kat, og tænkte straks, *kan det være Safire, på den her tid af natten*. Han satte endnu engang hårdt og lydløst af, fra kirkens tag, og lod nu hans krop falde ned bag porten. Han landede tungt den her gang, og fik lavede en lille støvsky, rundt om ham selv. Han tog et ordenligt kig på hende, "SAFIRE!!!!" råbte han og smed sit sværd, og løb hen for at give hende et stort kram. "Hvad laver du ude på den her tid af natteeeee..... du er løbet hjemme fra er du ikke, og gud som du ser ud" han tørrede det værste væk fra hendes pæne ansigt, og tog sin kutte af, og lod den falde rundt om hende. Nu stod han selv i en slidt gammel T-shirt. "Jeg har en du skal møde her ovre" sagde han og tog sit sværd ned i sit bælte, og tog hendes hånd og gik over imod Yuuki. "YUUUUKIIIII, jeg har en du skal møde!!!" råbte han, og holdte om Safire så hun kunne få varmen.

Yuuki så undrende på ham da han sagde hun skulle gemme sig bag en gravsten, hun nåde ikke at sige noget før han forsvandt, hun satte sig ovenpå en sten i stedet for at gemme sig og ventede bare på at han kom igen.
Det gav et lille sæt i hende da hun hørte ham råbe noget til hende, hun sukkede stille inden hun rejste sig og gik mod hans stemme, hun så på ham med et løftet øjenbryn inden hun så på pigen, sendte hende et venligt smil "Hej" sagde hun venligt og fik pludselig en lyst til at slå krodon, hun bed sig i læben for at modstå trangen til det og smilte i stedet bare, uden rigtig at vide hvad hun skulle gøre eller sige.

Hun så op i et ryk da hun hørte lyden af vinger, engel eller dæmon, eller måske bare en stor fugl? hun bed sig kort i underlæben bare ved tanken inden hun hørte en velkendt stemme " Krodon?" sagde hun forbavset og spærrede øjnene op da han krammede hende. Det føltes rart lige indtil hun kom i tanke om hun næsten intet tøj havde på " Krodon.. Jeg.. Jeg blev nødt til det" sagde hun stille og så efter hendes kat som stadig sad på gravstenen.

" Hvad?? Er der andre her?" sagde hun forbavset og lagde armene omkring sig selv og frembragte et blidt smil da hun mærkede hans varme kutte omkring hendes krop " Tak" sagde hun og fulgte efter ham og sukkede kort over sig selv.

Da denne anden person kom til syne og hun sagde hej bakkede hun. Denne fremmede var dæmon, et af de væsner hun frygtede aller mest i hele hendes liv " H.. Hej" sagde hun stille og så ned i jorden og derefter over sin skulder og sukkede

"Yuuki, det her er Safire, Safire, det her er Yuuki. Jeg stødte faktisk ind i Yuuki for et øjeblik siden, og hun er dæmon som du nok allerede har lagt mærke til, så du skal nok holde dig lidt fra hende. Åh ja.... Yuuki, jeg har kendt Safire siden hun var helt lille, og jeg har hjulpet hende igennem en masse, men hun er lidt bange for sin egen art, så jeg har lovet hende at passe på hende, og hun har nogen gange nogle voldsomme flip hvis hun ser eller lugter blod, så undgå det" sagde han og smilede til dem begge to. Han tog sit sværd, og satte det godt fat i jorden. "Safire, du må ikke gå forbi mit sværd, er det okay?" spurgte Krodon, og lod en hånd glide igennem hendes hår, og så efter hendes kat. Han var begyndt at undre sig over hvor den var, den plejede nemlig altid at være lige ved siden af hende, eller man plejede at kunne se den.

Yuuki så undrende på pigen der åbenbart hed Safire, hun virkede bange... eller... måske mere nervøs... hun så over på Krodon da han forklarede det, selvom hun stadig ikke rigtig forstod det nikkede hun, hun så på sværdet da han satte sværdet fat i jorden, hun rystede stille på hovedet "Er det ikke... nemmere hvis jeg bare går?" spurgte hun undrende, hun ville ikke give dem besvær, og hun håbede ikke de misforstod hende, hun kunne godt lide at være sammen med dem... eller... krodon... hun vidste jo ikke rigtig hvordan det var at være sammen med Safire, men hvis Safire var bange for hendes slags ville hun da helle gå end at blive ved at skræmme hende, hun så skiftevis fra den ene til den anden med et spørgende blik.

Hun så på denne dæmon og derefter på Krodon " Jeg kan godt klare det.. Du skal ikke bestemme hvad jeg skal" sagde hun og så efter Chesire. Hun så ned på Krodon's sværd og himlede med øjnene inden hun gik over mod denne dæmon foran hende " Jamen jamen... Du vil virkelig gerne væk fra mig så du kan få ham for dig selv ikke?" sagde hun med en stille tone.

Elegant lod hun en hånd glide gennem hendes eget lange sorte hår " Men han er bundet til mig.. Han ved det bare ikke" sagde hun kort og vendte sig mod Krodon da hun hørte en miaven " Chesire.. Fandt du noget?" sagde hun og så spørgende på hendes kat som kom luntende forbi Krodon og over til hende " udover skrald og knogler.. Så nej" lød det fra katten, men der var ingen andre end hende selv som forstod det, men mindre de forstod katte sprog.

Hun sukkede kort inden hun lod sit blik falde på denne dæmon igen " Jeg smutter.. Så kan du have ham for dig selv" sagde hun kort og fnøs da hun gik forbi selve kirken og over på den anden side * dæmoner.. AGGH!!!* tænkte hun og sparkede til en sten og satte sig ned. hun glemte helt hun havde hans kutte på, men den tog hun af og smed på jorden inden hun fortsatte længere ned af de smalle stier i mørket på kirkegården, kun hende og hendes kat Chesire.