A Dark Winter Night

En hyggelig og måske lidt indelukket stemning havde lagt sig over Cholés dejlige lejlighed. Det var ikke længe siden at hun havde taget flyet fra Belgien, for at komme væk fra den hæslige pengemasse og til omklamrende familie.
Henne i hjørnet, i det vindue uden gardiner, stod en lysestage med tre lys, der gav den del af stuen en smule lys. Lejligheden var stort set kun oplys med lys. Efter Cholés helt private mening, var det med lys hyggeligt og meget nemmere. Lyset blev også mere.. Afslappende, når den gullige farve prægede de hvide, nøgne vægge.
Cholé havde sat sig tilrette i sin røde, lettere slidte lænestol med en god bog. Det nød hun at gøre når der ikke var noget andet hun kunne tage sig til. Der var trods alt ingen venner hun kunne besøge lige nu… Havde hun dog overhovedet nogle?
Tankerne gled længer og længere væk. Blikket løb stadig ned over de overfyldte sider, trygt med sorte bogstaver, men Cholés skarpe blik, opfattede ikke et ord. Af og til bladrede hun, selvom hun ikke engang havde læst noget som helst.
Til sidst gik det op for hende, at hun i over 3 minutter, havde siddet og tænk og derfor ikke havde læst de sidste 5 sider af bogen. Hvad var der mon sket med hende hovedpersonen? Nå, pyt med det. Hvis ikke hun kunne holde sin koncentration rettet mod én simpel ting som en bog, kunne det da også være lige meget.
Der lød en blanding af et puf og et smæk, da hun klappede bogen sammen og lagde den på den røde lænestols armlæn.
Hun rejste sig fra sin komfortable sideplads og strakte sig let. Det var vel også snart tid til at gå i seng? Nu var det ikke fordi klokken var så mange, men det var mørkt og Cholé havde tænkt sig at tage på udflugt i morgen.. Nu havde gårsdagens dag været ret kedelig.. Alle havde holdt jul.. Undtagen hende..
Hm.. Igen blev tankerne trukket langt væk.
”Tag dig sammen, Cholé... Helt ærligt… Du fortjener søvn..”
Hendes lavmælde mumlen til sig selv, gjorde hende opmærksom på, at hun stod og stirrede på en lysestages flamme. Det gjorde hverken ondt, eller var ubehageligt for hendes øjne, hvilket var meget underligt. Det gjorde det da normalt for mennesker?
Lige så stille trak hun luft til sig og pustede så lyset ud. Sådan fortsatte hun, til der ikke var flere lys end dem i køkkenet og den lysestage med de tre lys tilbage. Derefter gik hun ind på hendes værelse, rodede i klædeskabet og smed sit tøj, mere eller mindre midt i døråbningen, der stod overfor hoveddøren, blot 6 meter væk.
Derefter trak hun en måske lidt for sexet natkjole på. Gad vide hvorfor hun egentlig havde den sorte sag alligevel.. Hun havde aldrig været sammen med nogle… Og hvorfor havde hun den egentlig på, nu hvor hun var alene? Mon der ville komme nogle i aften?

Hoveddøren begyndte nu pludselig at komme med lyde. Klirkende lyde. Raslende lyde. Ruskende lyde. Hvor derefter at komme med det nok lidt velkende klik fra låsen der nu var gået op. Vinden udenfor satte pludselig i gang og blæste hårdt i træende udenfor. Gav pivende klag fra sig som en form for advarsel. Men ikke til denne unge mand der nu trådte indenfor i dette fremmede hjem. Men til den der nok endnu befandt sig her. Døren knagede svagt da den igen blev lukket i med en forsigtighed der nemt kunne give en kuldegysninger. De langsomme skridt hen over gulvet gjorde nok heller ikke særlig meget godt ved situationen.
Det grusomt smil voksede frem på hans blege læber og afslørede svagt de hvide tandsæt. Man kunne bare med dette fornemme hvilket djævelsk gab han besad. Det lange ravnesorte hår faldt ned foran hans gullige øjne men gjorde det ikke umuligt for ham at se. Hans hud var ufattelig bleg og blev roligt lyst op af de flammende stearinlys der åbenbart stod rundt omkring. Hvor sjovt. Denne lille pipfugl havde vist glemt at slukke dem. Hvilken skam det ville være hvis de nu faldt til jorden og satte ild til lejligheden. Tanken strøg gennem hans hoved og hjælp nu bare med at lade hans smil vokse. En klunken fra ham inden han igen satte sin kurs mod et andet sted. En anden dør. Hans blik havde hurtigt opfanget tøjet der lå fremme og han kunne ane bevægelse i rummet det førte til.
Pierce stod der så pludselig. Bare der i døråbningen. Lukkede døren helt op og lænede sig mod den ene side af dørkarmene. Havde sit blik rettet stift mod denne unge kvinde der stod i det der nok lignede mest et soveværelse. Han slå ned hovedet og fik pandehåret mere til siden så hun også kunne ane hans blikke. Og ikke bare mærke dem. ”Jamen godaften..” startede han ud. Hans stemme var hvislende. Kold og farlig. Men på samme måde charmende. Smilet kunne minde om et fra en typisk drengerøv. Men stadig var det hele atmosfæren omkring ham der gjorde det ubehageligt. ”…Nicholé..De Vos.” Ved at sige hendes navn syntes hans smil at vokse en del mere. Og de to rækker med skarpe rovdyrstænder kom mere til syne. Han blokerede på en måde vejen ud for hende. Hvis det var noget hun ville prøve på. Stille og roligt kørte han sine øjne op og ned af hende. Betragtede hvordan den sorte natkjole faldt ned over hendes krop og hvordan hendes hår hang omkring hendes hoved. Inden hun så prøvede at skabe kontakt til hendes grønne øjne. Det var næsten synd at have denne store lyst til at ødelægge det hele.

Der blev rettet lidt på stropperne på både natkjolen og det hun havde inden under. Derefter spejlede hun sig i det store spejl der hang på væggen, og genskabte alt det kunne opfange i lokalet bag hende og en smule ved siden af hende. To øjne var udstyret med farven som det pureste guld, rav og bronze i en stor pløre. De stirrede på hendes spejlbillede, studerede hendes egen kropsbygning. Ravklumperne i hendes øjne, glimtede og glitrede som to store diamanter bag et glasvindue i en glasboks, i en guldsmed eller en smykke forretning og så fristende og dybe ud. Uvurderlige og kostbare.
Cholé opfangede nogen knagende og lyde der irriterede hende øregang grueligt. Hendes eneste tanke var, at personen der boede over for hende, havde fået indbrud. Men der var hun helt gal på den. Det var ikke naboen, men hende. Ind til nu, vidste hun det ikke. Hun blev først klar over, at nogen, ud over hende, gik rundt i lejligheden. Dette var bestemt ikke første gang, og selvom det kunne virke skræmmende, forholdte hun sig roligt.
Forsigtigt trådte hun hen til døren, men fik et chok, da en skikkelse stod dér, lige foran hende. De stod ganske få centimeter fra hinanden, hvilket nok var det værste. Hun kunne mærke hans blik gløde mod hende, af raseri eller noget, men hun kunne ikke fange hans, da det sorte hår skærmede. Først nu, begyndte hun at blive nervøs. Især efter det chok hun havde fået. Men hun stod som sømmet i jorden… Lige indtil han sagde noget.
Hans ’jamen godaften’, gjorde hende på en eller anden måde utrolig utryg ved det hele. Men nu var del vel også forståeligt, når han lige havde brudt ind i hendes hjem. Men da han sagde hendes navn, begyndte hun at gå bagud. Han vidste hvad hun hed, og det var tydeligvis ikke bare tilfældigt at han havde læst eller hørt hendes navn et sted. Selvom hun forsøgte at holde sig i ro, bankede hendes hjerte nærmest ud af brystet på hende nu.
Hun lagde mærke til hans smil med syleskarpe tænder og hans blik der studerede hendes krop. Det var ikke behageligt, at han kiggede på hende. Men det lod tydeligvis til at være hendes mindste problem. Selvom hun var ret så klog og havde en tindens til at kunne regne alt ud, udveje og sådan, kunne hun ikke finde en mulighed for at undslippe ham. Og hvis hun prøvede på noget, ville det ikke blive godt for hende.
Cholé gik stadig baglæns, indtil hun stødte på den kolde væg bag hende.


//Undskyld ventetiden og længden. Jeg kunne bare ikke finde emnet.

Åh. Dette var næsten for godt til at være sandt. Den tøs var allerede bange for ham. Og han var først lige kommet. Måske lidt skuffende men hvad kunne man også forvente af den forbandede mand der havde givet sit for at få hende til verdenen. Hans smil voksede blot idet hun gik bagud. Bakkede simpelhelt væk fra ham som var han en skrækindjagende person. Han var jo ikke ligefrem klam at se på. Men der var nok al muligt andet der gjorde at man ikke ville være for tæt på ham. Han kunne lide hende her. Hun var ikke en af dem der faktisk var modige. Hun var klog nok til at træde væk fra ham i tide i hvert fald.
”Så fars lille pige er bange..” lød hans legende stemme. Nærmest hånligt. Han førte sin tunge ud mellem sine læber og fugtede dem langsomt. Kunne ligne at han faktisk slikkede sig om munden. ”Men for hvem dog? Den store stygge mand??” Hans smil voksede blot og blev mere grusomt inden svag klukken fra hans strube nåede ud i rummet. Han tog endelig et skridt længere ind i hendes værelse. Og uden at tage sit blik fra denne tøs foran sig fik han lukket døren i efter sig. Var ligeglad med om den var låst eller ej. Hun kunne løbe hvis hun ville. Men med stor garanti ville hun ikke kunne løbe fra hende for evigt. Han kendte allerede til hendes duft. Den søde dog dyriske duft var genkendelig. Han sparkede det sidste af døren i efter sig hvor efter hans ene hånd nu blev taget op af hans for lomme. Han tog igen nogle skridt hen mod hende inden at den blev ført om til baglommen. Han stoppede dog ikke op. Nød at se hende stå der mod væggen. Det var næsten for nemt. Igen kom hans hånd frem og der gik ikke længe inden at knivbladet på springkniven kom frem. Og han virkede pludselig mere overlegen og voksede næsten ved at bare forholde sit blik stift ind mod hendes.
Inden hun ville kunne nå at gøre så meget var farten blevet sat op. Som en transportering stod han nu lige foran den stakkels pige. En hånd var lagt foran hendes mund og tvang hendes hoved videre mod væggen. ”Now listen, honey..” hviskede han giftigt idet han havde lænet sig ganske lidt ned mod hendes øre. ”Can you still scream?” Selvom det næsten ikke var muligt voksede formen på hans smalle læber. Han træk sig igen lidt tilbage og med et kast med hovedet og nu var hans gullige øjne mere synlige for denne yndige kvinde. Han så ned af hende inden at han førte kniven op og lagde bladets flade side ind mod hendes kind. Kørte den stille op ad den til den endte ved hendes kæbe. Så vendte han den, stadig mod hendes fine hud, og kørte den ned af kinden igen.
”Mmmh.. Måske vi skulle have lidt sjov..” startede han ud efter igen at have givet hende et meget åbenlyst elevatorblik. ”..inden jeg ..” Han kørte nu forsigtigt ned af hendes hals ned den skarpe side af kniven. Videre gennem hendes kavalergang og lagde så pludselig bare den flade side presset ind mod hendes mave. Mest for at prøve og forskrække hende. ”…do my real job..” Igen kom den svage latter fra ham. Han virkede ikke andet en tilfreds over hendes reaktion. Hvor ynkeligt.