Why me? ~ Zankuji ~

Natten var efterhånden ved at være faldet over Terre by og de fleste var gået i seng, bortset fra en ung dame.. Der var en der havde holdt øje med hende i hendes egen lejlighed, hun havde set det. Dette var grunden til hun løb ned gennem gaderne i byen. Mange mænd stoppede hende, da hun ikke ligefrem havde meget tøj på, en sort natkjole og et par løse converse lignende sko, andre ignorerede hende og lod hende løbe. Hun stoppede da hun nåede ned til søen. Et suk undslap hendes læber da hun mærkede hvordan sneen egentlig faldt ned på hendes let påklædte krop " Hvorfor.. Hvad har jeg gjort for at fortjene det!?" vrissede hun kort og så ned på jorden, hvor der lå et tyndt lag sne. Hun rystede ikke engang, hvilket mange undrede sig over, da hun jo trods alt kun var et sølle menneske, som lå nederst i fødekæden i denne by.

En aften som alle andre for den unge mand Zankuji han havde ikke noget og lave andet end at se tv sove eller gå sig en tur så det var det sidste han gjorde, så han tog sin jakke på og gik ud af sin dør og låste den og alt sådan noget for han ville da ikke ha at der blev stjålet noget der fra det ville være træls for ham. Han gav sig på den lange vej ned til hans ynglings sted når han ville væk fra det civiliserede system, han havde lige nu brug for at komme lidt væk og bare være sig selv for en gangs skyld og følte at han ikke havde det tag på sine ting som han havde engang.
Han så rundt da han endelig var kommet ned til den dejligt beroligende sø som han havde været ved så mange gange før den fik ham til at at slappe af og glemme alt på en eller anden måde som han ikke helt viste, han skulle bare væk lige nu *endelig lidt fred og ro fra byen af*tænkte han for sig selv og slappede af og det hele.

//gjorde mit bedste :)//

Hun så sig lidt omkring og så denne fremmede der nu var ankommet til søen, hvilket fik hende til at gyse. Hun ønskede ikke ligefrem at der var nogle der så hende i denne tilstand, let påklædt og ked af det. Hun bed sig usikkert i underlæben og så mod søen, hvis overflade var helt mat, da den var frosset til is. Hun gik langsomt nogle skridt tilbage, da hun var bange for at der måske skulle komme en og skubbe hende i vandet. Hun var ufatteligt bange for vand og hadede ikke noget mere end det. Et usikkert smil kom frem på hendes læber dog havde hun egentlig intet at smile for. Hun var bange og skræmt som om hun lige havde set en edderkop på størrelse med en chihuahua, men hun havde jo kun set denne person i hendes vindue, hvilket havde fået hende til at løbe herned til søen.

// helt okay ^^ Beklager endnu engang den dårlige længde //

Han stod der og betragtede den dybfrosne sø som ikke var så meget liv i denne her aften men det gjorde ikke så meget, han fandt bare på noget andet i stedet så han gav sig til at gå stille og roligt langs kanten af den og kiggede rundt på alt det han kom forbi.
Han gik lidt langsomt i det for at se om han stødte på noget der vækkede hans nysgerrighed og sådan noget, da han kom længere hen så han stille en der var lidt væk fra ham *hvem er det*tænkte han for sig selv og gik vider mod personen.
Da han var kommet tæt nok på personen smilte han stille og roligt "hej"sagde han, venligt til hende da han kunne se at det var en kvinde som var let påklædt men, det så ikke ud til at hun frøs eller gjorde hun han var ikke helt sikker på det lige nu og her. Mon hun havde stået der længe eller hvad havde hun det var jo ikke helt til at sige for han havde første set hende nu og alt sådan noget.

Hendes blik faldt på denne fremmede der nu talte til hende, hvilket fik hende til at se ned i jorden "H...Hej" sagde hun genert og meget stille, næsten så stille man ikke kunne høre det, men noget indeni hende sagde han ikke var et menneske ligesom hende selv, men noget der var mere magtfuldt. Hendes blik gled ud over søen inden hun sukkede kort og bed sig usikkert i underlæben, hvorfor stod hun ved søen med så lidt tøj på? En natkjole! Hvad tænkte hun dog på? Hun havde slet ikke tænkt overhovedet. Hun skulle bare væk fra den lejlighed inden denne person kom ind til hende og overfaldt hende, eller værre. Hun turde ikke tænke på det, da det fik hende til at ryste over hele kroppen, mere end hun gjorde i forvejen. Hun ville ikke indrømme at hun frøs før nu, der var blevet så koldt efter han kom.

Han kiggede på hende "er der noget galt frøken de ser ud til at fryse"sagde han roligt og tog sin jakke af og lagde den stille og roligt over hende for at hun ikke skulle fryse mere lige nu. Den eneste grund til at at han gjorde det var for at være venlig mod hende og plus han kunne ikke klare og se folk fryse på den måde som hun gjorde.
Han slappede roligt af og smilte "jeg hedder Zankuji hvad med dig"sagde han roligt til hende og viste jo ikke om hun var bange for at sige noget eller hvad hun nu var, men der var ikke nogen grund til at hun skulle være bange for ham og alt det. Men grunde kunne alle folk jo finde på og komme med og han viste jo ikke om hun var en af dem som kom med sådan en mærkelig grund til at være bange for ham for der kunne været meget man kunne sige når det kom til stykket.

Hun så på ham idet han tog sin jakke af og lagde den omkring hende, hvilket fik hende til at rødme " Jeg.. Jeg.." sagde hun og bed sig i underlæben og så kort væk. Hun ville ikke stå ved det, men ja hun frøs, da hun hørte han præsenterede sig for hende smilte hun blidt til ham " Jeg hedder Klara" sagde hun med en blidt stemme. Det lød som en masse engle der sang, så smuk og blid en stemme havde hun. Hun tog mod til sig og så på ham med et smil " Hvad laver du her ude? Jeg mener... Nu er du vel ikke en af dem der...." sagde hun stille og bed sig usikkert i underlæben. Hun havde oplevet mange ting, hun var både blevet forfulgt og overvåget i hendes eget hjem, men der var aldrig sket hende noget, som om hun havde en skytsengel der passede på hende og sørgede for der ikke skete hende noget.

Han kiggede på hende og var ikke helt med på hvad hun sådan mente med en af dem var det om han var dæmon eller hvad mente hun, han så lidt på hende "hvad mener du Klara jeg er ikke helt med og det hyggeligt at møde dig"sagde han stille og roligt.
Han var bare en af de venlige af hans slags der var nogen som var være end ham når det kom til sådan noget, han ville hellere hjælpe folket end at skade dem det var nok noget af det mest indlysende der var over ham, han så på hende og ventede på svar fra hende lige nu hun havde jo spurgte ham om noget han ikke helt viste hvad hun mente med.

Hun så på ham med et usikkert smil "At du ikke er en af dem som..." sagde hun og så ned i jorden. Hun var temmelig usikker på denne fremmede og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige "At du er en af dem der spiller sød overfor en ung dame for senere at tage hjem til dem og så... Voldtage dem eller overfalde dem?" sagde hun usikkert. Det var ikke ligefrem fordi han lignede en der gjorde, men man skulle aldrig sige aldrig, da det havde sket for hende for et stykke tid siden. Hendes ene hånd gled langsomt gennem hendes lange hår inden hun lukkede hans jakke omkring sig " Egentlig ikke fordi du ligner en.. Men.. Det er ofte sket for mig" sagde hun og tog sig til den ene skulder inden hendes blik gled ud over søen.

Han kiggede på hende og hørte på alt det hun sagde til ham "nej kunne aldrig finde på i mit liv og voldtage nogen så hellere ha dem til selv og ville gøre det"sagde han roligt og så på hende og viste jo godt hvad hun snakkede om, men han var ikke sådan det var en grusom ting folk kunne finde på at gøre. Han så roligt på hende "overfalder kun dem der har overfaldet andre for at beskytte den anden"sagde han og håbede han fik det forklaret rigtig men gjorde han nok ikke helt alligevel. Han var bange for at hun ville tro at han løj for hende for det gjorde han slet ikke hvis han løj ville han få det dårligt med det og sige sandheden med det samme for sådan var han bare, at man ikke kunne se på ham om han løj eller ej var ikke noget han kunne gøre for men det var hans måde og være på overfor folk som hende og alt det.

Hun så på ham med et forsigtigt smil " Du er nok en af de sødeste dæmoner jeg har mødt" sagde hun og bed sig forsigtigt i underlæben. Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, søen var godt nok frosset, men alligevel skræmte den livet ud af hende. Hun tog jakken af sig og gav ham den " Jeg burde ikke..." sagde hun og lagde hans jakke op over hans skulder. Nu stod hun bare i sin sorte natkjole og bed sig usikkert i underlæben. Egentlig burde hun være indenfor i varmen og sidde og se en film og hygge sig med varm chokolade, men nej.. En eller anden idiot skulle selvfølgelig overvåge hende og få hende til at løbe her ned til søen af en eller anden åndssvag grund.

Han kiggede roligt på hende "jamen tak men hvordan ved du hvad jeg er"sagde han roligt og var faktisk lidt overrasket over hvordan hun bare sådan viste det måske kendte hun til overnaturlige væsner, men det gjorde jo ikke noget bare hun ikke var bange for ham. Han så på sin jakke også på hende "altså jeg vil ikke ha du fryser og jeg klare mig uden jakken så"sagde han og var imod at hun skulle stå der også kun i natkjole næh nej, så han lagde sin jakke på hendes skulder og så på hende "hvorfor er du ikke hjemme ved dig selv i varmen"spurgte han stille og roligt og så på hende men et venlig smil og blik i sit ansigt. Lige nu var de kommet i god snak så hvorfor ikke spørge om hvorfor hun ikke var hjemme når hun kun havde natkjole på og ikke alt mulig andet tøj på var hun blevet jagtet ud af hendes hjem eller hvad var hun.

Hun så på ham med et forsigtigt smil " En af mine venner er dæmon.. Og du minder meget om ham..." sagde hun og bed sig forsigtigt i underlæben da han igen lå jakken omkring hende " Jeg.. Jeg fryser ikke" sagde hun stille og smilte kort til ham. Det med hun ikke frøs var den største løgn nogensinde, jo hun frøs ufatteligt meget, men hun ville ikke stå ved det, så hellere dø. Hun så i retning af lejlighederne og sukkede kort " Jeg ville have siddet inden for, men en eller anden syntes det var sjovt at skræmme livet ud af mig, hvilket er grunden til jeg er her nu" sagde hun og lod sit blik glide over på ham. Hun så ned i jorden og sukkede " Jeg ville sådan ønske jeg ikke var mig.. At der var en anden der levede mit liv, så jeg kunne være i fred" sagde hun og lod lettere ked af det, som om hun var ved at bryde i gråd.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "arrh fryser må du gøre med så lidt tøj på"sagde han roligt til hende og hørte godt hvad hun sagde til ham med at hvorfor hun var ved søen nu her. Han kiggede på søen også på hende igen da hun var færdig med at snakke, og han så på hende med rolige øjne "når okay på den måde"sagde han og det lød som om han havde mødt en før der havde det sådan men nej hun var den første der sagde sådan noget der med at hun ville være en anden og alt det. Han så på hende "vil du med hjem til mig i varmen så kan du få en kop af et eller andet du kan drikke"spurgte han stille og roligt og ville bare være venlig mod hende. Der var ikke noget mere rart end at komme ind i varmen og få sig noget varmt at drikke det hjalp hvis man frys og alt det, han kendte godt til den slags da han selv havde prøvet det da han var mindre og sådan noget.

Hun så på ham med et blidt smil og lod en hånd glide gennem hendes hår og så ned af sin krop. Okay han havde ret, hun frøs faktisk temmelig meget, men hun havde jo ikke ligefrem tid til at stå og tage noget andet tøj på. Hun så på ham da han tilbød hende at komme med ham hjem, hvilket frembragte et smil på hendes læber " Hvis du ikke har noget imod det så ville det da være fantastisk" sagde hun med en blid stemme. Det var som om hendes øjne lyste op, som var der små julelys i dem. Hun så op på ham med et smil og lå armene omkring ham " Tak.." sagde hun stille og trak sig igen tilbage og rødmede kort over det hun lige havde gjort.

Han kiggede på hende og så hvordan hun lyste op over det han tilbød og det var jo rart at vide at der var nogen folk som godt kunne lide og få hans hjælp og sådan noget, han smilte tilbage til hende og mærkede hendes arme om ham og det hele og så på hende da hun trak sig tilbage "så kom med mig"sagde han stille og roligt og gik stille og roligt den vej han kom fra *hun virker på en måde genert overfor mig og dog ikke*tænkte han for sig selv og gik vider "Klara hvor bor du endeligt henne af her i byen"spurgte han stille og roligt og så på hende med et smil da han havde spurgt hende om det, for man kunne jo aldrig vide om der var noget hun godt ville ha hentet før de tog hjem til ham og alt det. Han kunne jo gå med hende for at hente det så der ikke skete hende noget som helst, hun skulle bare sige til så kunne de hente det.

Hun så på ham og nikkede kort idet hun fulgte efter ham som han havde bedt hende om. Nu fik hun endelig chancen for at mærke varmen i hendes krop igen. Hun bed sig kort i underlæben over hans spørgsmål " Jeg bor her i Terre.. I en lejlighed" sagde hun med et forsigtigt smil på læberne og rystede over hele kroppen. Hun frøs mere end før, men hun vidste ikke hvorfor. Et stille suk kom fra hende idet hun så sig over den ene skulder * Jeg burde egentlig ikke.. Men han virker så venlig..* tænkte hun og smilte kort for sig selv inden hun igen rettede sit blik mod ham og fulgte ham.

Han kiggede på hende med et smil "ja okay men er der noget du skal bruge fra din lejlighed for så kan vi godt hente det før vi tager hjem til mig"sagde han stille og roligt, og så på hende og gik så stille vider og stoppede op lidt da de var noget ind til byen for han ville lige vide om de skulle hen til hendes lejlighed først eller om de bare skulle gå hjem til ham med det samme og alt det.
Han så på hende "det jo op til dig hvad vi skal og sådan"sagde han roligt og stod lidt og slappede bare roligt af mens han ventede på at hun skulle sige et eller andet til ham, han ville jo hjælpe hende med at hente det hvis der var noget hun skulle bruge og alt det. Han så op på himlen "tror snart der begynder og regne så vi skal skynde os lidt hvis det er"sagde han roligt til hende og ventede nu bare på hende og sådan noget.