This is my place... ::Layson::

Sted- Izobells lejlighed
Omgivelser- Izobell, Layson møbler osv.
Tid- Klokken er 17
Vejr- Det regner kraftigt

Izobell lukkede døren ind til sin lejlighed, da Layson var kommet indenfor. En skælven løb igennem hendes krop, da hun mærkede varmen fra lejligheden. I det mindste var der varmt. Hun havde handlet klogt, da hun lod varmen stå tændt. De blå øjne gled undersøgende rundt i lejligheden. Det var efterhånden ved at blive en vane, men det var vel en okay god vane. På den måde kunne hun se, om der var noget usædvanligt at se. Om der havde været nogen i lejligheden. Det så det dog ikke ud til, kunne hun hurtigt konstatere. Hun tog sine sko af og stillede dem ind til væggen. "Du kan bare stille din sko der", sagde hun og pegede på den plads der var ved siden af hendes sko.
Hun vinkede ham længere ind i lejligheden, ind i stuen. "Jeg ved ikke om du vil kigge dig lidt omkring?", sagde hun med en spørgende tone. Det var ikke helt et spørgsmål, men det var godt nok tæt på. Der var jo nogle, som godt kunne lide at tjekke stedet de befandt sig, ud. På den måde vidste de hvor flugtvejene var, hvis de altså fik brug for det.
Izobell vendte om på hælen og gik ud i køkkenet. "Kan du lide te?", spurgte hun over sin skulder. Men hun ventede ikke på et svar. Hun tog bare den grå elkeddel, fyldte vand i den, og satte det så over til kogning. Da det var sat over, vendte hun sig om og lænede sig op af køkkenbordet. Et suk undslap hende, da hun kiggede ind imod stuen. Det var noget af et arbejde hun havde påtaget sig. Det ville sikkert ikke blive let, men hun havde ingen problemer med at gøre det. Desuden havde han jo faktisk ikke bedt om hendes hjælp, han havde bare taget imod den. Det var langtfra det samme.
Da Izobell så Layson, kunne hun bare ikke styre sig selv. Hendes medlidenhed var straks blusset op. Han havde sikkert intet tilbage. Hvor måtte det være forfærdeligt. Især når man ikke selv havde valgt det.
Hun førte den ene hånd op til sit blonde hår. Regnen havde gjort det vådt, også selvom de ikke havde været ude i regnen så længe. Hendes tøj var også vådt, men ikke ligeså vådt som hendes hår. Når Layson engang var færdig i badet, ville hun selv smutte derud. Det ville blive rart at vaske alt skidtet af sig, og få noget rent og tørt tøj på.

Layson satte stille sine sko siden af hendes sko, men han vidste ikke ligefrem hvad der ville ske når han trådte ind med sine sko, mens han blev revet med af Izobell, ind i stuen, han vidste ikke rigtig hvad der skete, han følte en eller anden måde han heller ville ud igen, men varmen var der nok af her inde næsten for varmt for ham, men det var vel bare det at man bare lige skulle vænne sig til det. at man var inde under et tag ved et hus hvor der var mad og drikke og en seng, men da han hørte om han kunne lide te, vidste han at hun ikke ville vente på svar, derved nikkede han blot, han vidste ikke hvad han skulle gøre andet end prøve og finde noget så han ikke svinede så meget "Øhnm har du et eller andet håndklæde så jeg ikke svinder dine møbler" Kom det stille fra ham, med den lette hæse stemme, mens han kiggede ud på hende og kunne nemt se hun havde vådt hår, et let suk kom fra ham og kunne nemt mærke at hans t-shirt at den var ødelagt bag på med to huller hvor vingerne har stikket ud, det var vel bare typisk ham at han glemte sådan noget, men han var ikke van til at ødelægge ting han ville passe på det som sin egen lille ven, som var det noget som ikke måtte gå i stykker.
Englen kiggede over på hende mens han ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre eller svare eller sige, for han var godt forvirret, måske var det bare så mange ting på engang at han ikke kunne holde til på engang. Englen sukkede let mens han kiggede ned af sig selv, han var klam og ulækker. Englen gik stille hen til hende, og smilede skævt "Tak fordi du gider hjælpe mig, er rigtig glad for det, for ellers ville jeg nok stadig havde været der nede inu" Sagde han stille, mens han kiggede stille op på hende, han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre, eller sige til hende nu han havde sagt tak for hjælpen nu, selvom det var hende som tilbød den var han stadig at det var ikke godt nok, han skulle bare sige tak, og smile, mens han kiggede over på kedlen som var godt næsten færdig med at koge, og med et kom der et 'clik' fra kedlen og vandet var færdigt "Skal vi lave noget te?" Spurgte han med et skævt smil, mens han pegede over på kedlen med de beskidte fingre som godt var grimme og slidte, men sommetider var det vel bare sådan at det skulle være. Men han ville nu gerne hjælpe hende med at holde lidt på det hele.

//Sorry for det korte svar D:

Izobell lod hovedet glide let på skrå, da han bad om et håndklæde. "Et håndklæde?", spurgte hun. Det ville vel være en meget god idé, hvis han nu skulle sidde i hendes møbler. Det ville tage lang tid at gøre dem rent igen, især fordi han nu var så beskidt. Det fortalte hun ham dog ikke.
Hun vendte sig om igen, og rakte op efter et af køkkenskabene. Da hendes hånd igen kom til syne, var der en pakke med tebreve i den. Izobell vendte sig om igen, så hun havde ansigtet vendt imod ham. "Åh", sagde hun lidt overrasket. "Det øh... var da så lidt", hun sendte ham et skævt smil. Hvad var der egentlig at sige, til det han havde sagt? "Jeg er da bare glad for, at kunne hjælpe", sagde hun. Layson var en af de personer, som rent faktisk fik hendes rigtige personlighed at se. Den flinke side af hende. Den side, som faktisk bare lå inde under arrogancen. Længe havde hun opført sig på den måde, beskyttet sig selv ved hjælp af sin arrogance. Men få personer trængte igennem. Som Layson. Han var ikke den første, og nok heller ikke den sidste.
Hun hørte klikket fra elkeddelen. "Ja, det skal vi", sagde hun og viftede let med tebrevene. "Jeg har desværre kun en slags te, så jeg håber du kan lide den". Hun fandt to kopper i det ene skab og satte dem på bordet. Derefter lagde hun et tebrev ned i hver af dem. "Jeg er faktisk ikke helt klar over hvilken slags te det er", sagde hun og rynkede panden lidt. Det var bare et eller andet hun havde købt i en butik.
Hun rakte ud efter elkeddelen, og hældte så vand i begge kopper. Det skulle trække et par minutter. "Jeg ved ikke hvornår du vil i bad", sagde hun og kiggede på ham. Måske ville han gerne drikke sin te først, eller måske ville han hellere have sig et bad? Hun anede det ikke, og det var jo også derfor hun spurgte ham. Teen skulle trække i et par minutter, men han ville nok ikke kunne nå et bad på den tid. Hvis han gerne ville i bad, havde hun ingen problemer med at lave ham en ny kop te.
Izobells blå øjne hvilede på Layson. Han var utrolig beskidt, og så sært hærget ud. Det ville hun nok også gøre, hvis hun havde været nede i en kloark i et helt år. Hvad i alverden havde han levet af? Spørge havde hun i hvert fald ikke tænkt sig. Det svar hun ville modtage, var nok ikke så lækkert, og så ville hun hellere undvære, end rynke på næsen. Det var jo ikke spor sødt overfor ham. Han kunne jo ikke gøre for hvad der var sket.